Da jeg takkede i Brevkort for Din Bogⁿ²⁵ havde jeg endnu ikke læst den. Nu har jeg længe havt Trang til at sige Dig, at jeg synes, den er glimrende. Jeg vil slet ikke snakke om, enten den er moralsk eller ikke, for det interesserer mig mindre, og jeg irriteres over al den Snak hjemme om en Bogs Moral.

Desuden hvad ved jeg om Moral? Aldeles intet naar det gjælder Moral ligeoverfor mig selv, og ligeoverfor Medmennesker har jeg bare hørt snakke om et Moralbegreb, som duer: Mennesket skal holde af hinanden indbyrdes, og de skal sørge for, at Livet kan blive triveligt for Saamange, som muligt.

I Malerkunsten har man aldrig spurgt om Rubens,ⁿ²⁶ Rembrandtⁿ²⁷ eller de andre gamle Hollændere var moralske. Spør, om det er Kunst! – Din Bog er voksen Kunst, og der er ikke megen voksen Kunst i Norge. Da vi saa «en Handske»ⁿ²⁸ sammen, blev jeg bare mer og mere nedstemt, og jeg var vis paa, at det ikke bare var Emnet; som, Herregud, var sørgeligt,. dDer var for mig en uklar Mangel ved det Kunstneriske i Bogen. For god Kunst, hvor alvorligt dens Indhold end er, har aldrig virket deprimerende paa mig. De første Kapitler i Din Bog nedtrykte mig, det er sandt, skjøndt Din Skildring af Festen i Arbeidersamfundet er ypperlig. Jeg tror ikke, det var Din Skyld; men jeg havde saadan Ulyst til at vandre omkring med disse Mandfolk. Men efter Skildringen af Julie Lindner^{n29 jeg forstod den meget bedre end da jeg førstegang læste den,} var jeg helt med, og trods Dit sørgelige Emne blev jeg gladere og gladere for hvert Kapitel jeg læste. Sørgeligere og sørgeligere blev Bogen, gladere og gladere jeg, for det var god Kunst, og det var ikke mere Dine Mandfolk jeg fulgte, men jeg fulgte en aandfuld Forfatter. I vor Levetid er der svært meget godt skrevet i vort Land, men selv vore bedste Forfattere har hidtil altid været paavirket af udenlandske Forestillinger[.] Nu synes jeg, at Bohêmeliteraturenⁿ³⁰ og Din Bog giver noget, som er virkelig en Del af Kristiania. Du har ogsaa i Dine Bondestudenterⁿ³¹ været helt norsk, som aldrig nogen Bondenovelist, før har været det. Saa har Kristian Elster skildret Provinsbyen i Norge.ⁿ³²Jeg undres paa, om Du har læst ham? Jonas Lieⁿ³³ har af de ældre Forfattere størst Betingelser for at være norsk, han har det intime, inderlige Syn; men sine nyeste Landsmænd kjender han ikke. Jeg synes, det maa være morsomt for Dig at leve nu for Tiden!

Dette Brev skulde være kort; men da Kittyⁿ³⁴ igaar læste op for mig, af Dit Brev,ⁿ³⁵ Kritiken over Albertine,ⁿ³⁶ fik jeg Lyst til at indvende. Albertine har da sandelig ikke noget engleligt ved sig. Hun er blød og god sommetider i sit Forhold til Mor og Bror, har kanske ikke saamegen Skyld i sin egen Ulykke, i det mindste faar man dyb Medlidenhed med hende og hendes Lige. Men jeg synes ikke, Kroghⁿ³⁷ har udstafferet hende med Engledyder. Naar hun skal ud af sin fatale Tankegang, da har hun ikke andet at ty til end Begjærligheden efter «Pynt», og i Modsætningen mellem «Fint» og «Simpelt» ligger alle hendes Moralbegreber. Det er saa ganske naturligt. Saa kan hun paa en Vis elske Helgesen.ⁿ³⁸ Men Herregud! En Hund elsker jo sin Herre ganske anderledes for Alvor. Jeg tænker, enhver simpel Pige elsker en fin Herre, der staar høit over hende, saalangt hendes Iagttagelse naar, naar han ellers er god imod hende, som det maatte se ud for Albertine, at Helgesen var det. Jeg synes, Albertine er naturlig, og jeg kjender mange saadanne Piger, fordi alle vore kvindelige Modeller tilhører den Klasse Mennesker. Men jeg har kanske ikke forstaaet hvad du mente med Albertines Englelighed, og det skal interessere mig engang at læse Din Kritik. Det sidste Kapitel i Bogen holder jeg ogsaa for storartet; men jeg er vel saa «fordærvet af Bohêmelæsning». Saaledes tænker jo Du. Forresten synes jeg Bogen er skrevet med bevidst og kunstnerisk Raffinement. Ingen Dame har lagt den bort itide saa hun har undgaaet de vanskelige Steder. I en tryg bevæget Medlidenhedsstemning læser man Kapitel paa Kapitel, og med engang er man i det værste og over det værste. Den er inmari klogt skrevet.

Det er bleven langt Brev; men jeg sidder her og venter paa Mons,ⁿ³⁹ der skal staa Model.ⁿ⁴⁰ Jeg troede bare, jeg havde en halv Time, og saa lader han mig sidde her og skrive. Gid han kom, ellers er ogsaa denne Formiddag spolert! Grøs ikke ved Tanken om at skulle besvare Brevet, for det er ikke noget at svare paa; men jeg venter en Hilsen.

Tak for Dine Hilsener.

Du er svært snil; men det kommer af, at Du har saa god Forstand, at Du kjender mig og ved, at jeg tænker ofte paa Eder, fordi om jeg ikke skriver ofte. Dette «Eder» er nu svært omfattende, Mand, Kone, Barn! Ja, Guttenⁿ⁴⁷ vilde jeg gjerne se, jeg har glædet mig over ham, skjøndt jeg først nu gratulerer Dig og Fru Garborg.ⁿ⁴⁸ Tusind Tak for Bogenⁿ⁴⁹ ogsaa! Det er stor Skam, at jeg ikke har skrevet om den; men jeg havde ikke rigtig Mod strax, og saa fik du naturligvis saamange værdifulde og ypperlige Breve om den; men takke burde jeg alligevel have gjort for længesiden. Jeg var meget grebet af den, da jeg læste den, nu er den lidt fjern for mig, saa jeg ikke tør tale om den. Forresten faldt det mig ind for nogle Dage siden, det var før jeg fik Dit Brev, at jeg vilde læse op igjen alle Dine Bøger, faa fat i Bondestudenterⁿ⁵⁰ strax jeg kom til Byen. Jeg læser for Øieblikket Winjes prosaiske Skrifter,ⁿ⁵¹ der aldeles begeistrer mig. Han er nok Skyld i, at jeg vilde tage fat paa Dig. Foruden at han er en saa original og saa stor en Digter, saa det blir første Gangs Nydelse at følge hans Tankegang, saa har det for mig, som er gammel desværre, en stor Interesse at gjennemlæse alle disse Artikler i Dølenⁿ⁵² om Begivenheder og Stridigheder, som jeg har oplevet og meget godt husker, uden dengang at have befattet mig stort med at tænke over dem. Du spør mig om vor Udstilling,ⁿ⁵³ som Aviserne har behandlet skrækkeligere end nogensinde. Jeg synes den er meget god. Heyerdalⁿ⁵⁴ har en hel Væg med Billeder,ⁿ⁵⁵ ypperlige, især Portræterne. Hans sidste store med Tendenstitelen «Arbeiderens Dødsleie» er aldeles ikke færdigt og fuldt at store Feil, men han vil overmale og studere det igjennem til Pariserudstillingenⁿ⁵⁶ og der kan blive noget ypperligt ud af det. Werenskioldⁿ⁵⁷ er bedre end nogensinde, Eilifⁿ⁵⁸ har sit bedste Billede paa mange Aar, Muntheⁿ⁵⁹ ogsaa, Gløersenⁿ⁶⁰ Skovinterieur brillant, Sindingⁿ⁶¹ har en hel Væg med værdefulde Skitzer fra Hardanger, saa Du kan selv vide, at Udstillingen er god. Wentzelⁿ⁶² er nu rent udmærket, blir vis ind kjøbt til Galleriet.ⁿ⁶³ Mine Billederⁿ⁶⁴ er ogsaa gode, i det mindste Stuenⁿ⁶⁵ og Landskabet fra Eggedal.ⁿ⁶⁶ Jeg har ogsaa et Lampelysbillede fra Paris,ⁿ⁶⁷ som gjerne «maatte gjøres helt om», alligevel er der vakkert Lys i det, og der er Stemning i det. Kittys Billederⁿ⁶⁸ er meget gode hvis de bare var færdige. Det største er kanske det vakkreste hun har gjort, men det er egentlig bare en Undermaling, det mindre, en Torvmyr har et deiligt Terrain; men en urimelig høi Luft, hvis øverste Del ikke er god, og som maa afskjæres. Jeg pleier ellers aldrig at skrive om Billeder, det er det værste jeg ved at læse Beskrivelser af Billeder, jeg ikke selv har set. Men har du læst hvad Kroghⁿ⁶⁹ skriver i «Kunstbladet»?ⁿ⁷⁰ Det er saa vanvittigt og saa modsat alt hvad han før har sagt som muligt. Udgaaende fra Strindbergs og Tolstoys Fordømmelse af Kunst begynde han at ville udfinde en «Mission» for Kunsten, som kan gjøre den tilladelig[.] Jo, den er tilladelig, hvis den er med i Cultusarbeidet, behandler dagens Stridsemne, har de sidste Dages Humeur og Følelse i sig, han nævner den franske «Roll»ⁿ⁷¹ som Tendensmalerier, Monetⁿ⁷² og Besnardⁿ⁷³ med den moderne Følelsen i Farvegivning og Behandling. Dette kan jo være bra nok; men saa paastaar han, at denne Kunst er tilladelig, fordi den griber hele det store Publikum «Roll, Monet og Besnard» som afskyes og udlees selv i Paris! Nei, dette er dog ikke ikke et Brev fra Andreas Aubert,ⁿ⁷⁴ nu skal det være Slut med at snakke om Kunsten; men læs endelig dette af Krogh i Kunstbladet, bare for Kroghs Skyld, der er det rareste Menneske i Verden, og Gjensvarene fra Madsenⁿ⁷⁵ og Richard Bergⁿ⁷⁶ er ligesaa morsomme. De forsøger at tage pent paa Krogh; men de maa le af ham.

Jeg er i Sandviken og maler et Billede i en Fattigstue, en gammel Kone, som spinder, et lidet Barn er der ogsaa.ⁿ⁷⁷ Jeg hører frygtelig meget trist og rart derinde, alle Folk heromkring faar sine Øgenavn og jeg hører bare om ØOndskab og Styghed. Det vilde være gode Studier for en Forfatter at gjøre, at sidde og male Interieurer og høre og se Dag ud og Dag ind, hvorledes det gaar til hos Fattigfolk. Min gamle Kone hader Sverdrupⁿ⁷⁸ for Toldens Skyld paa Kaffe og Lysolie. «Han skulde bare komme herud, saa vi Kvindfolk kunde faa ham mellem os og plukke ham op» sagde hun igaar. Jeg er nu forresten noksaa træt af at sidde i Fattigstuer. Kitty kommer her forhaabentlig snart.ⁿ⁷⁹ Ingen af os reiser til Paris før Jul, jeg neppe da heller. Jeg solgte min Eggedalsstue til Kunstforeningenⁿ⁸⁰ for 500ⁿ⁸¹ Kroner,ⁿ⁸² men det vilde ikke være fornuftigt at reise til Paris for dem. Jeg undres hvorledes det ser ud hos Dig i Kolbotten.ⁿ⁸³ Gid du med Tiden vilde skrive igjen og fortælle om hvorledes det ser ud omkring Eder og gid du vilde fortælle om din nye Bog,ⁿ⁸⁴ som skal blive god. Tro, om den skal være paa Maalet. Gid jeg vidste noget om Emnet.

Hils din Kone mange Gange, I maa da engang komme til Byen, saa jeg kan blive kjendt med hende. Lev vel og skriv en anden Gang ogsaa.

Jeg er saa skrækkelig træt iaften, saa der blir vist ikke videre Greie paa hvad jeg skriver; men jeg vil nu skrive alligevel. Tusind Tak for Dit Brev. Det var svært lovende altsammen, jeg synes, der maa være meget for mig deroppe, jo mere jeg funderer derpaa, desto mer Lyst faar jeg til at komme derop. Men tro ikke derfor strax, at jeg kommer. Det er ikke saa let at bestemme sig for 4 Maaneders Studiereise, hvoraf hele det vigtige Sommerarbeide afhænger. Mon der er forfærdeligt koldt deroppe, saa man aldrig kan male ude efter Solnedgang? Jeg er ikke svært tendre; men jeg vilde nok gjerne vide, hvorledes Klima der er. Hvad der for Øieblikket gjør mig ubestemt er dette, at jeg forrige Søndag opdagede, at Tanums Kirkeinterieur er noget af det vakkreste jeg har set, Murene fra Olaf den Helliges Tid, Indredningen forresten fra forrige Aarhundrede.ⁿ⁸⁷ Og saa staar den der i enhver Forstand ubeboet. Jeg stænger Døren indenfra og bruger den som mit eget Atelier, og det er en sjelden Nydelse for mig, der pleier at arbeide inde hos Folk, naar de har det travlest. Jeg holder paa med en Skitzeⁿ⁸⁸ deroppe og vil nu se, hvad det kan bli til. Men Sagen er den, at jeg har aldeles ikke Lyst til at blive Sommeren i Bærum. Jeg har umaadelig Lyst til at komme op i ny Natur. Derfor tænker jeg mig, at jeg nu gjør Skitzer og kanske paabegynder et Billede, som jeg engang siden fuldfører. Kunde jeg nu ikke faa endnu et Underretningsbrev, om hvorledes Reisen til Kolbottenⁿ⁸⁹ foregaar fra først til sidst og hvad den koster, samt lidt Besked om Kulden, om jeg maa have Vintertøi med og om hvad Lidelser der kan blive for et Menneske, som maler ude. Ser man Granskov overalt hvor man ser hen? Jeg er nok vis paa, at der er deiligt deroppe; men – ja, Du kan begribe, at jeg ønsker, jeg vidste, hvordan der er paa en Prik. Undskyld alt dette Mas og sæt dig ind i min Sindstilstand hvilket er let for en Digter. Jeg skriver øieblikkelig jeg har taget en Bestemmelse, og hvis jeg kommer, da vil jeg gjerne komme snart. Derfor vær saa inderlig snil at sige mig, hvorledes Reisen bør foregaa. Hils Din Koneⁿ⁹⁰ hjerteligt. Jeg vilde svært gjerne være Sommeren i Eders Nærhed. Kittyⁿ⁹¹ er ikke hjemme, derfor hilser hun ikke.

Det er fælt hvor utaalmodige Folk er i Kolbotten!ⁿ⁹⁵ Tusind Tak forresten for alt dit Bryderi, Du har været svært snil, som har maset saaledes for mig. Men jeg kan jo ikke svare hverken ja eller nei endnu. Kan Du ikke begribe, at det er ikke saa let at komme fra 3 4 udmærkede Motiver, som for Øieblikket optager mig ganske? Saavidt jeg kan skjønne nu bør jeg blive her, hvis jeg kan faa Kost og Logie i Nærheden af Kirken,ⁿ⁹⁶ men hidindtil har jeg ikke kunnet lokke noget Menneske til at huse mig. Jeg kan ikke udstaa Bærums mennesket. Jeg vil finde mig i Ensomheden her, hvis jeg kan have Haab om at male gode Billeder, skjøndt jeg indser, at det blir fælt. Male i iskold Kirke fra 9 til 12 fra 2 til 7 og saa forresten tære paa sig selv. Og jeg er saa grufuld kjed af mig selv paa det sidste. Om et Par Dage skal Du faa aldeles sikker Besked. Er det ikke muligt, at Hybelen kan vente paa mig saalænge? Du maa ikke være vred, jeg tror ikke, Du selv kunde handle anderledes, om det var Dig, som var Maler. Kanske jeg burde vidst fra Din Bog,ⁿ⁹⁷ at Du vilde Kvinden skulde have Stemmeret. Jeg forstod nok, du mente, at vi var blevne ubrugelige og uopdragne, fordi vi blev holdt saa uvidende og saa ansvarsløse. Og saa er det jo greit for min Forstand, at der er en Udviklingsmulighed for os i at faa Stemmeret og aldeles ingen Farer. Men Du kunde jo ha en andenslags Tankegang, vi blir saa vant til, at Mænd tænker helt anderledes om os, end vi kan skjønne. Brandesⁿ⁹⁸ vil aldeles ikke, at vi skal ha Stemmeret. Forresten trode jeg, at Du var paa vor Side i Sagen, jeg bare spurgte for at være sikker. Hvis Du i Din Bog siger klart og bestemt, at Du vil Kvinder politisk skal være med, da har jeg overset det. Jeg er saa ubegribeligt træt, for jeg kommer netop fra Tannum, hvor jeg har arbeidet hele Dagen. Om et Par Dage skriver jeg om min endelige Bestemmelse. Tusind Tak for alt Eders Mas for min Skyld. Hjertelig Hilsen til Din Kone.ⁿ⁹⁹

Jeg tror, jeg vil heller skrive en Bog end et Brev til Dig, efter at ha læst den Bog,ⁿ¹⁰² som Du har skrevet. Det er altfor vanskeligt, og dog har jeg stærk Trang til at gjøre det. Først og fremst faar vi gamle Jomfruer en saadan Medfart af Din Helt, – ikke af Dig naturligvis, – Saa sikkre i Sadlen har vi ikke været før heller, vi er jo ingen yndet Klasse Mennesker, og naar det siges os saa uafladeligt af Heltene i Eders Bøger, at vi er bare ækle, afskylige og ganske uden Værd som Mennesker, hvor skal vi saa faa Mod til at gi Eder noget Indblik i os. Du maa selv indse, at det er vanskeligt, og at man kasserer den ene Begyndelse efter den anden. Saa har jeg gjort; men nu vil jeg ta mig sammen og skrive som jeg kan. Jeg forudsætter et gammelt Venskab hos Dig, som jeg gjengjælder. Jeg er dig taknemlig for dette Venskab, og vil nødig, at det skal slippe mig ud af Hænderne; men om jeg holder bedst paa det ved at skrive eller ved at tie, ved jeg ikke. – Tak for Bogen! Jeg synes med et omfattende Udtryk, at den er et Mesterværk. – Bedre Bog er ikke skrevet i Norges Land efter min Mening. Alle Mennesker spør hinanden indbyrdes, om Du er vendt tilbage til Kristendommen. Det kommer os jo ikke ved. Vi har at holde os til Bogen og Helten, om det er god Kunst, tilfredsstillende begrundet, at Helter i Kirken finder en Havn. Og her er alt i Orden. Din Mand er saapas træt, og alle Tildragelser omkring ham naturliggjør, at han tyer til Kirken. «Jeg skal give Eder Hvile for Eders Sjæle.» I den Anledning vil jeg paa Gammeljomfruvis gi en unødvendig Præken tilbedste. Nei, jeg vil bare bekjende hvad jeg selv tror paa af dette Aandelige. Jeg tror slet ikke paa Kirken. Den kan være god nok som et jordisk Tilflugtssted for den Livstrætte; men den har svært lidet med Kristus at gjøre og egentlig tror jeg paa Kristus. Alle de ydre Begivenheder ved hans Liv er mig komplet lige gyldige. Hele Systemet med hans Jomfrufødsel og hans Opstandelse er mig slet ikke forhadt; men det er mig uvedkommende, jeg kan aldrig finde ud, hvorledes det har sig med disse Begivenheder. De tilhøre en fjern og fremmed Fortid. Jeg holder mig bare til en eneste Ting ved Kristus. Han lovede at han vilde sende den Helligaand. Til alle Tiders Slægter gav han dette Løfte altsaa til Nutiden, som alsaa kan gjenfødes ved den Helligaand, og som smagterⁿ¹⁰³ efter denne Gjenfødelse. Ja, undskyld, det er kanske ikke saa rigtig klart, eller kanske Du synes, det er altfor klart, det jeg her siger. Ialfald vedkommer dette ikke Din Helt paa det Stadium Du slipper ham, for han har ikke fundet andet end Kirketrygheden, synes jeg og saa hende, som han gjenfinder derinde. Hun er altsaa hans Sjæls Skjæbne. Nu kan Du puste ud, for nu er det Slut om Din Bog, nu vil jeg skrive lidt om mine egne Anliggender. Jeg fik i Sommer gjennem Kittyⁿ¹⁰⁴ en Bestilling fra Dig,ⁿ¹⁰⁵ som glædede mig meget, skjøndt jeg ikke har vist det, for jeg burde jo strax ha skrevet. Jeg vil gjerne udføre den; men det er ikke sikkert, at Du faar den Skitze jeg i Anledningen satte igang. Færdig blev den heller ikke; for jeg maatte ha Sol ved Tolvtiden, og der var Taage og Regn hele sidste Maaned deroppe. Du har kanske været inde i Tannums Kirke?ⁿ¹⁰⁶ Der er tykke Mure af uhugget Sten, hvide, overkalkede, kanske tusind Aar gamle. Alteret er fra 1623, raat udskaaret i Træ, Kristus paa Korset og Apostelfigurer, malte i bondske Farver, Rødt og mest Blaat.ⁿ¹⁰⁷ Dette har jeg malt i Baggrunden med et Solstreif paa Alterdugen, der kaster Reflekser op i det Røde og Blaa. Jeg har taget saameget med af Kirken, at jeg har faat Prækestolen med tilhøire. Den er forgyldt, pragtfuldt udskaaret i Rokokostil fra 1700 og den Tid, en herskabelig Foræring fra Kræftingslægten,ⁿ¹⁰⁸ som har eget Begravelseskapel i Kirken med halvbalsamerede Lig i raadnende Kirken. Kan jeg holde ud endnu en Sommer deroppe, saa vil jeg male et stort Billede af dette Motiv. Knælende Altergjæster i Baggrunden og syngende Kirkefolk.ⁿ¹⁰⁹ Mit Billede paa Høstudstillingen iaarⁿ¹¹⁰ er bare en Studie til dette, som jeg hele Tiden har havt Lyst til at male. Men et mystisk Alter i den Forstand, Du kanske har ment, blir ikke Skitzen til dette Billede. Saa til Dig, tror jeg, at jeg faar male en anden Skitze med mer tungsindig Hemmelighed end den, som findes i den glade Farvepoesi.ⁿ¹¹¹ – Kitty og jeg har faat en hyggelig Leilighed heroppe i Wesselsgade 8. Jeg haaber, at Du og Din Koneⁿ¹¹² kommer til Byen af og til i Vinterens Løb og at vi da faar Eder at se hos os. Hils hende hjerteligt. Hendes Feuilleton om Hypnotismeⁿ¹¹³ var meget interessant. Gid hun vilde fortsætte og bringe os Nyt fra denne Videnskab. Tuftenⁿ¹¹⁴ maa Du ogsaa hilse, han var en sød, liden Gut! Skal I ikke til Tydskland?ⁿ¹¹⁵ I tør da vel ikke leve en Kolbotnvinter?ⁿ¹¹⁶ Det har ingen af Eder Helbred til. Ja, Farvel, og glem ikke, at vi er Venner.

Hver Dag jeg har villet skrive til Dig, er der kommet noget iveien. Nu er jeg ogsaa kommet sent til idag; men begynde kan jeg altid. Glædeligt Nytaar til Dig, Fru Garborgⁿ¹¹⁹ og Tuften!ⁿ¹²⁰ Gid I maa ha det godt og vel paa al Vis og tak for det gamle Aar! Tusind Tak, fordi Du sendte mig Bogen.ⁿ¹²¹ Hvis Du ikke har lagt Mærke til det alt, vil jeg sige Dig, at jeg er noksaa beskeden. Kanske Ingen kan se det paa mig? Jeg ved, at det er en Egenskab, Du ikke holder høit i Pris; men jeg har den i Blodet, og forresten er det jo ganske naturligt, at jeg er beskeden. Naar jeg skal skrive til Dig om Dine Bøger, da synes jeg, at min Ros næsten er fræk. Og alligevel tror jeg, at Du vil, høre om, hvad Indtryk «Fred» har gjort paa mig. Jeg synes, den er en udmærket og enestaaende Bog. Som Fortæller synes jeg, Du har en Maade, anderledes end nogen anden Forfatter, som gjør, at den opdigtede Fortælling i Dine Bøger blir aldeles illusorisk, saa man aldrig tænker paa, at den er opfundet, eller at Kompositionen har voldt Dig det mindste Hovedbrud. Dette synes jeg er høi Kunst hos Dig, noget Du har fremfor de tre ^{jeg mener 4} andre store Forfattere vort Land eier.ⁿ¹²² Dine Kolbotnbreveⁿ¹²³ er jeg maaske mest henrykt i af alt hvad Du har skrevet. Men det Du behandlede der Dine Virkelighedsskildringer med saa høi en Kunst, at det gik op for mig, hvorledes Kompositionen i en opdigtet Fortælling burde virke. Det har nu begeistret mig, at Du i «Trætte Mænd»ⁿ¹²⁴ og i «Fred» har faat samme Virkning frem af Virkelighed, som i Dine Breve om egne Oplevelser. Og jeg synes, Du har naaet Mesterskab som Fortæller. – Nu er det vel muligt, at jeg tror lidt mere «enfoldigt» (Du kan ta det i haanlig Forstand, om Du vil) paa en levende Gud, end Du gjør, saa jeg tror, at Enochsⁿ¹²⁵ Kontakt med den forfærdelige Kristendom, som Pontoppidan og Kirken præker, ikke et skikkeligt Sind som Enochs vilde bli saa haabløs, som Din Bog viser. – Forresten ser det jo ofte ud, som om Du har Ret. Og der er saameget vrangt og vondt i Menneskelivet, som Du ikke netop, hvergang Du skriver en Bog, behøver at paavise, som virker med til det fortvilede Resultat, saa Du kan vist ha Ret. Jeg betviler ikke, at ogsaa Du tror paa en levende Gud. Der gives jo mange Muligheder for en Menneskesjæl udenfor dette Jordeliv. – Afslutningen i Bogen er vidunderlig Kunst, vi sukker op i Lettelse og tryg Følelse, naar Bølgeringene lukker sig efter ham. Allenfals har Du gjort det klart, at vort Folk, ja hele Menneske[he]den, vi alle, forkommer ved den usle usmagelige Sjælenæring, som vi maa tækkes med. Og Du har slaat et Slag for Kunst og for alt hvad der hører den frie Livsglæde til, for alt det, som skulde være vor deilige aandelige Føde. – Du skjønner altsaa, at jeg beundrer Bogen. – Saa var det om Skitzen af Alteret i Tannum. Ja, jeg har jo faat Skitzen sammen og i Farven og sligt er den god; men da den nu er en Skitze er der stødende Ufærdigheder i den. Og forresten synes jeg ikke, at den passer for Dig. Jeg har altid maattet arbeide paa den med Tanke paa, at den skulde være Kompositionskitze til et større Billede. I malerisk Henseende gaar den forsaavidt sammen; men jeg vil nu tænke mere paa den, før jeg gjør Billede af den; for den er nu mer et Arkitekturbillede med Figurer end det jeg vil ha frem, naar jeg maler Billedet. Jeg har tænke paa Altergangshandlingens Mystik i Baggrunden omkring det ældgamle Alter; men i den lille Skitze har jeg bare faat frem Farvemodsætninger og knælende Figurer, malte i Hast, naar jeg kunde faa Tid dertil indimellem mine øvige Arbeider i Sommer!ⁿ¹²⁶ Selve tomme Kirken med Solstreif paa Alteret vilde virke mere stemningsfuldt end dette. Imidlertid har jeg sendt den med andre Skitzer til en liden Udstilling af norske Maleres Arbeider i Kjøbenhavn,ⁿ¹²⁷ og naar den kommer hjem kan Du selv ha Valget, om Du vil ha den eller ikke. Jeg kan jo senere forsøge at gjøre noget bedre, om Du ikke synes om den.

Vi lever i Sus og Dus. Inat kom vi hjem fra Wenche Kiellandsⁿ¹²⁸ etter Kl. 3 om Natt og saa gaar det Dag ud og Dag ind. Jeg morer mig ofte[,] men jeg vilde heller være langt oppe paa Landet. Kittyⁿ¹²⁹ er kommet hjem og har det godt. Hun reiser jo til Paris i April og Mai. Mange Hilsener fra hende. Til næste Aar tror jeg, at jeg vil reise Vinteren op i en Fjeldbygd, hvor der er meget at male, og hvor intet forstyrrer. Sindingsⁿ¹³⁰ taler om det samme, og det var bra, om vi blev flere Malere. Egentlig har jeg haft Glæde af hvad jeg har gjort i Sommer. Det store Billedeⁿ¹³¹ blev kraftigt, og der var Farvepoesi i det, om jeg end langtfra fik det, som jeg vilde. Jeg sender det til Chicago.ⁿ¹³² Saa har jeg disse Skitzer i Kjøbenhavn, som Eilifⁿ¹³³ og de andre Malere roste meget; men nu faar vi se, om Ufærdigheden ikke forarger i Kjøbenhavn, hvis Kunst aldeles ikke lider af Ufærdighed, tvertom. Ja, Farvel, hils Din Kone hjertelig! Jeg tror gjerne hendes Bogⁿ¹³⁴ er god, naar Du siger det, ja, jeg tænkte paa Forhaand, at den maatte være det! Nu skal jeg til at læse den. Jeg har gruet lidt, fordi jeg vidste, at den var tung og trist, og jeg orker ikke altid dette. Det er sandt, jeg lovede i et Selskab hos Thommesensⁿ¹³⁵ Fru Gundersen, (Skuespillerinden)ⁿ¹³⁶ at jeg skulde hilse Dig, hvis jeg skrev og sige Dig, at hun var begeistret for Din Bog. Farvel da. Gid I kom herind engang i Vinter.

Nu skulde jeg ønske at vide, hvorledes det er hos Eder. Idag ligger for første Gang Sne paa Gader og Tage i Kristiania, og igaar var der Slædeføre med en halv Fod Sne ude i Asker. Jeg sørgede svært over at reise; men kanske der alligevel var umuligt at male, saa nytter det ikke at tænke paa alt det andet Gode jeg reiste fra. For der har bare været godt oppe hos Eder,ⁿ¹⁴¹ og det har jeg sandelig Eder at takke for. Ja, tusind Tak for denne deilige Sommer, for at Hyggen, og fordi I har været saa umaadelig snille paa al Vis. Jeg glæder mig til at reise op igjen til Vaaren, og jeg gider næsten ikke gaa ud paa Gaden her i denne Hverdagsby. Reisen var altsaa naturligvis god, og jeg kunde dog kanske ha sparet den, for Kittyⁿ¹⁴² kom til Flytningen,ⁿ¹⁴³ og hun havde vist greiet for mig ligesaa godt som jeg selv. Gid der var Sne i Massevis hos Eder! I von Hannos Atelierⁿ¹⁴⁴ fik jeg høre af Fru Skavlan,ⁿ¹⁴⁵ at jeg ikke fik Lov at bo, bare ha Elever der, og jeg skjønte, at mine store, skramlede Møbler aldeles ikke kunde komme ind af Døren heller. Uden Plan gik jeg op i Wesselsgade; men saa hjalp Vognmand Berntsenⁿ¹⁴⁶ mig. Han havde et Vognrum eller en Stald ledig, hvor mine Møbler midlertidig, kunde staa. Der er de nu pakket sammen og skal imorgen flyttes til Central eller Pultosten,ⁿ¹⁴⁷ hvor jeg har leiet et Atelier i sjette Etage, hvor jeg ogsaa vil bo. Sangeren Fahlstrømⁿ¹⁴⁸ og Frueⁿ¹⁴⁹ har boet der i hele Sommer og Deres Indretning saa nydelig ud. Jeg er egentlig svært fornøiet med denne Ordning. Der er baade Overlys i Loftet og Sidelys; men alt Gardinstel hører Huset til, saa noget af det Vigtigste er i Orden. Der bliver godt Rum til mine Møbler og Soveplads uden at det kommer til at genere mig ved Arbeidet. Det blir en ‹Bostile›, som den i Paris og Stellet blir i den Smag, da der er Concierge,ⁿ¹⁵⁰ som kan besørge Rengjøring og Ilægning og litt anden Hjælp. Der er Kul og Vedoplag i Huset, og jeg ved fra ifjor, da jeg havde Elevatelier der, at der kan opvarmes med Ekonomie. Elektrisk lys i Trapperne, Telefon og Elevator og fine Greier i det hele taget. Men hvor jeg gaar og staar ser jeg Morten Müllerⁿ¹⁵¹ i hans Atelier ligeoverfor, og det blir kanske trættende at vide, at han ser mig. Atelieret koster 30 Kr. Jeg maatte tage det for hele Aaret, og det er jeg jo glad for, saa behøver jeg kanske ikke at tænke paa Møblerne næste Aar. Kitty er alt i Orden i sit Logis, to udmærket pene Værelser Oscargade 20ⁿ¹⁵² med fri Udsigt til Villaer og Trær. Hun var frisk og fornøiet og kom lige fra Dampbaaden Klokken 9 om Morgenen Flyttedag. Her havde været mange Elever, forⁿ¹⁵³ at indmelde m sig i min Malerskole,ⁿ¹⁵⁴ sagde v: Hanno, og nu averterer jeg idag,ⁿ¹⁵⁵ saa faar jeg se, hvorledes det ordner sig. Det var jo godt at tjene lidt Penge. Gid jeg ogsaa kunde komme i Arbeide selv og faa udrettet noget i Vinter! Eilif Petersens Gutⁿ¹⁵⁶ har jeg set, han var rent nydelig! Forældrene var ikke hjemme. Ellers har jeg ikke været paa Gaden uden for at løbe med Flytning og Husleie. Imorgen Aften haaber jeg at være kommen ind i mit eget Atelier. Da blir min Adresse altsaa «Central» Carl Johanⁿ¹⁵⁷ tænker jeg? Endnu bor jeg Sehesteds Plads 2 hos Lundes.ⁿ¹⁵⁸ Alle mine Søstreⁿ¹⁵⁹ havde det godt, og det var deiligt at træffe dem igjen. Men egentlig har jeg ikke faat snakke ordentligt med Nogen endnu. Jeg kommer til til at savne Landet frygtelig den første Tid. Om Natten staar jeg op og slaar Vinduerne op lang Tid, for at faa sove, her er jo ikke Pusterum. I kan ikke tænke Eder hvor deiligt der var i Lille-Elvedalenⁿ¹⁶⁰ da jeg kom der om Aftenen. Trondfjeld var af Kobber, og jeg synes aldrig jeg har set saadan Luft med Grønt og Svovlgult og Rødt. Jeg mødte Ivarⁿ¹⁶¹ og hans Morⁿ¹⁶² i to Karioler i Halvmørket. Saa fik jeg sagt ordentlig Farvel til ham. Dette er mine Oplevelser og Følelser indtil denne Stund. Mer har jeg ikke oplevet. Gid I snart vilde skrive, baade lade mig høre meget om Eder og om jeg har tabt meget ved at reise bort. Nu vilde jeg ønske I maatte ind til Seancerne,ⁿ¹⁶³ at vi kunde gjøre Lie-Festenⁿ¹⁶⁴ sammen og holde Atelierkalaser baade hos Kitty og hos mig. Undskyld at jeg skriver saa rædsomt, jeg kan skrive noksaa pen Skjønskrift, naar jeg ikke skal skynde mig. Hils alle Kolbotnfolk. Tuften,ⁿ¹⁶⁵ Josefine,ⁿ¹⁶⁶ Ivar, naar I ser ham, Esten, Ingridⁿ¹⁶⁷ og Hougenfolket.ⁿ¹⁶⁸ Jeg skal nu snart skrive til en eller anden af dem. Ja lev nu vel og vær saa snil at skrive engang. Det gjør ikke noget om det er bare Slurv. Naar Du nu begynder paa Oversættelserne faar Du vel ogsaa Modbydelighed for at skrive. Ja, tusind Tak Kjære Hulda, Garborg, Tuften og Josefine for alt Godt en hel Sommer i gjennem.

Glædelig Jul til Eder allesammen! Selv har jeg ikke haft videre Jul, skjøndt allerværst har den ikke været. Fredag før Jul maatte jeg reise herop, da min Søster Agatheⁿ¹⁷² trængte mig, hun ligger syg eller er Reconvalescent heroppe. Kittyⁿ¹⁷³ er her ogsaa som Reconvalescent. Jeg har da holdt Jul med disse to Sjuklinger, de er i god Bedring begge to, Agathe og jeg reiser forhaabentlig herfra iovermorgen Søndag før Nyaarsaften: I dette Øieblik fik jeg Dit Brev, som vist har ligget et Par Dage i min Kasse i Byen. At sige noget bestemt om Tegningen er umuligt. Svært original er den ikke; men man gjør ikke saadant uden at der er lidt Talent. Sandsynligvis har hanⁿ¹⁷⁴ gjort den ud af Hodet, uden at copiere en Andens Arbeide. Det er meget vanskeligt at vide hvad der bor i ham. Kan han ikke sende ogsaa andre Tegninger, alt hvad han har skriblet gjennem Barndommen? Ting han ikke har faaet til, som gir Haab om, at han har Ideer, de hjælpeløseste Ting er ofte de mest lovende. Jeg vil nu, naar jeg kommer til Byen vise Eilifⁿ¹⁷⁵ Tegningen og Brevet jeg høre hvad han mener. Selv er jeg villig og det med Glæde til at tage ham som Frielev paa min Malerskole,ⁿ¹⁷⁶ hvis han kan skaffe Penge til at bo i Kristiania for. Han kan faa Frøken Finnesⁿ¹⁷⁷ Plads, hvis sidste Beslutning var at reise til Kjøbenhavn. Men Sagen er, at jeg begynder at ængste mig for alle disse halv begavede unge Mennesker, for hvem man gjør det let at begynde med Kunsten. Her i Norge gror Dilettantismen frodigt, og det ser for mig ud, som om min Malerskole befordrer den. Alle disse Auktionsbilled-Malere, som jeg paa den Maade kan komme til at hjælpe frem, jeg vil det saa forfærdelig nødigt! «Enten Du tror det eller ei» er jeg sikker paa, at min Correctur er kunstnerisk og dreier sig om Hovedsagen; men jeg ser, at de Elever der ikke er Begavelser, saasnart de faar fast Fod i Atelieret, lader min Correctur gaa ind af det ene Øre og ud af det andet, mens de slaar sig paa Imitation af de andre Elevers Arbeider, og naar det saa er bleven forfærdelig banalt hvad de gjør, saa tror de sig udlærte. Min Beslutning er at være streng; men det er vanskeligere at behandle Elever end Du tror. Med de Fleste kan man ikke straks afgjøre, om de har betydelig Begavelse eller ikke. Med Hensyn til Frøken Finne er jeg noksaa raadvild. Hun har haft en fortvilet Periode, jeg tror Kjærlighedssorger; men det har hun ikke sagt mig. Hun er ikke kommet tilbage til Malerskolen, trods mine Indbydelser. Jeg tror ikke, hun synes, hun kan arbeide i Atelier sammen med andre Elever. Forresten har hun været saa rent ude af sig, at hun ikke har kunnet samle sig til noget Arbeide. Jeg haaber hun er reist til Kjøbenhavn nu, og at hun bliver Sindings Elev.ⁿ¹⁷⁸ Hun har uden Tvivl et fint Talent; men har endnu intet gjort, som beviser, at hun kan blive Kunstner. Jeg har lovet atter at skrive til hendes Farⁿ¹⁷⁹ om hende, for kan hun ikke gjøre noget ud af sit Talent, gaar hun sikkert tilgrunde. Forresten forstaar jeg ikke hendes Art; men jeg holder af hende. Det glæder mig, at I kommer i Slutten af Januar,ⁿ¹⁸⁰ jeg skal ikke snakke om det. Kitty er idag i Byen, ellers sendte hun nok hjertelige Hilsener. Jeg har ikke haft det meget hyggeligt siden jeg kom hjem; men jeg er dog temmelig beroliget for min Søster, og det er Hovedsagen. Jeg har ikke malt et Strøg uden ind i Elevarbeider, og jeg har egentlig haft det fælt. Dette Brev er til Huldaⁿ¹⁸¹ ligesaameget som til Dig. Tak for alt godt Venskab i det gamle Aar og «Glædeligt Nytaar» allesammen. Din hengivne

Tusind Tak for Din Bog!ⁿ¹⁸⁴ Hvis Du vil vide min Mening, da synes jeg, den er udmærket. Jeg haaber, Du er stolt og glad fra Morgen til Aften. For hvordan i Alverden skulde Du kunde blive lykkeligere end Du nu er? Du har ikke alene faat frem det Dramatiske som netop sker i disse Folks Liv; men saa kort Dit Drama er, saa faar vi alle disse Menneskers Livshistorie, Levnetsløb klart for os. Vi ved, hvem de er, hver en, vi ser deres Liv. Hvad Du har fortalt, fængsler os; men aller mest alt det ufortalte. Og netop det, ved jeg, er Kunst. Spille saaledes, at Tonerne skaber Billeder, – ikke bare, saa vi hører Tonernes Vellyd. Male, saa Billedet glemmes over noget meget meget mer. Forresten vilde jeg ønske, at jeg var vis og klog og lærd, saa jeg kunde skrive godt i Bladene, om gode Bøger, god Musik, god Kunst i det hele. For om dette kan ingen skrive her i Landet uden Garborg,ⁿ¹⁸⁵ naar han vil, og Kristian Kroghⁿ¹⁸⁶ af og til og ikke saa værst Fritz Thaulow.ⁿ¹⁸⁷ De Andre skal man ikke læse, for de kan muligens finde paa noget, ald^ig funden nogenting, som passer i deres Kr‹…›, som skaber dem selv smaa Literatnavne; men de forstaar ikke Høipoesie. Gud ske Lov, den er nogenting, som ligger over deres Horizont! Deroppe ligger Haugtussa!ⁿ¹⁸⁸ Gud ske Lov! Jeg har ikke set, at Nogen har kunnet skrive om den. Men den er der. I Virkeligheden tror jeg nok, alle skjønner, at den er Høipoesie. Det er bare vanskeligt at ‹skrive› noget ud af den og sige, se her har vi «Dekadenten», eller «Moralisten» eller hvad det altsammen er, de sætter Fingeren paa. Hvorfor har de ikke Mod til at sige «Se her har vi Digteren» Guds velsignede Poet! Ikke engang «Romantikeren[»] slaar til. «Se her har vi: Poesien»!

– Men fine dannede Folk, som ikke er Literater, som ikke tør skrive om Kunst, Folk med gammel Visdom og fin Kultur lærer Bogen udenad. Stadsraad Langesⁿ¹⁸⁹ læser Bogen om igjen og om igjen for hinanden, trods det er Maal og Vers, som de begge gruede for, og gamle Fru Ullmannⁿ¹⁹⁰ og alle fine gode Mennesker, som vansmægter, elsker og nyder den. Forresten maa jeg tilstaa, at jeg ikke har talt med et eneste Menneske, som ikke synes, at den var deilig. Ja, gid jeg nu snart var oppe paa Landet hos Eder. Tak fordi Du vil besørge Kiste for mig. Endnu har jeg ikke rigtig Greie paa Maalene. Jeg er begyndt at tegne Fru Langes Portræt,ⁿ¹⁹¹ som jeg vil male næste Vinter. Malerskolenⁿ¹⁹² er slut; men jeg stræver med Johan.ⁿ¹⁹³ Kanske forsøger jeg at leie bort mit Atelier. Jeg averterer ialfald. Min Søsterⁿ¹⁹⁴ kommer sig, bliver lidt stærkere for hver Dag; men jeg gruer og for at reise fra hende. Forresten haaber jeg at komme før afsted end ifjor. Det har været hyggeligt, at Munthesⁿ¹⁹⁵ har været i Byen en Uges Tid. Vi var sammen 17 ‹…› Mai. Der var et Slags høitideligt Festpræg over 17 Mai. Ialfald gjorde det godt at se bare rene Flag i Venstres Tog, og slippe Høiretoget. Alle Folk snakker nu ‹Forhandlig›snak. Gud give, jeg skjønte hvad de mente. Hvor kan de tro, at Svenskerne vil give os Tid til at ruste? Enten er der ingen Mening i deres Krigssnak, eller ogsaa slaar de til nu straks.

Skriv snart til mig, er Du snil. Der siges, at I har først haft Sommer senere Sne? Hils Garborg mangfoldig og Ivars.ⁿ¹⁹⁶

Kjære Hulda.ⁿ²⁰⁵ Tak for Brevet. Det var svært hyggeligt, at I engang lod høre fra Eder. Gid jeg havde Penge! Gid jeg kunde faa se, alt hvad I nu ser. Men jeg misunder Eder ikke. Jeg bare vil give Eder et forblommet Vink om ikke at sidde inde og sture. Nu skal Du se alle deilige Billeder i Louvreⁿ²⁰⁶ og Luxembourg,ⁿ²⁰⁷ grundigt studere de gamle franske Sale i Louvre, alle Watteauerneⁿ²⁰⁸ ser Du paa af Dig selv; men der fins saamange Perler, som maa opdages, et mørkt Billede med nogle Drukkenboldte, som sidder rundt et Bord, et Barn, som ser paa dem saa sørgmodigt. Tænk, jeg husker ikke hvad Maleren heder. Og det er et af de mærkeligste Billeder i Verden. Der fins ikke mer end to Billeder af ham i Louvre og Navnet begynder paa Le – Gid Du fandt Billedetⁿ²⁰⁹ og sag skrev til mig hvad den Maler heder. Saa maa Du finde frem til den franske Skulptur i forrige Aarhundrede fandtes der store Mænd, og selv nu, tror jeg, at Skulpturen staar høiere i Frankrige end Malerkunsten, ja end nogen anden Kunst dernede. Hele Louvre er jo fuldt af Mesterværker; men jeg synes nu det er Frankrike man skal søge dernede. Kan Du tænke Dig noget forargerligere end at faa Brev hjemmefra, som handler om Paris, naar Du selv er i Paris? Jeg ved saa godt, at det er smagløst. – Selv har jeg det bra, og jeg tror, at alle Eders andre Venner har det bra allesammen. Jeg er hverken glad eller lei af mig, føler en vis stille Tilfredstillelse ved, at der kommer lidt Penge ind ved Malerskolen,ⁿ²¹⁰ har sat 300 Krⁿ²¹¹ i Banken, som jeg fik for min røde Solskinsstue fra Haugenⁿ²¹² i Bergens Kunstforening. Jeg tænker bare paa at spare op hvad jeg kan til Sommerarbeidet. Hidindtil har jeg bare haft 7 betalende Elever; men efter Jul faar jeg noksaa mange og to Atelierer. Jeg har begyndt at anlægge Aftenbilledet fra Einunfjeld,ⁿ²¹³ og jeg synes, det ser ud til at blive vakkert. Det skal blive en Fest at komme derop igjen. Gud ved, om I nogens‹tæds› blir kvit mig deroppe! Læste I hvad Munthe skrev om norske Farver, det modigt gjilde nationale, der ikke var grelt?ⁿ²¹⁴ Det var nu det bedste, som har været skrevet, synes jeg, af nogen Maler. Munthe er en stor Kunstner og et fint Kulturmenneske. Jeg vilde helst være sammen med ham hver Dag. Hvis de ogsaa til Sommeren kommer til Kongsvold,ⁿ²¹⁵ tænker de at kjøre med Dordeiⁿ²¹⁶ til Kolbotn.ⁿ²¹⁷ Jeg tror, at de vilde være velkomne hos Eder, efter hvad I før har sagt!

Augusta Finneⁿ²¹⁸ er herinde ‹udstiller› en Statue,ⁿ²¹⁹ der er overraskende god til at være en Førstestudie; men hun har ingenting at leve af. Hun er sød og har faaet meget mer Lyst til Arbeidet, corrigeres af Wigeland;ⁿ²²⁰ men hvorledes hun skal opdrive Penge til at holde Model, spise, drikke, bo, fatter jeg ikke. Hun taler ikke om Giftermaal; men nævner af og til «sin Gut». – Vi har i denne Uge haft den storartede Glæde, at Herman Lund‹e› er bleven Forligelseskommissær.ⁿ²²¹ Det var paatide; men nu er han ogsaa hjulpen. Enkekassen vilde gjøre Exekution og Caspersen i Risør, og saaledes hver 14^de Dag Trængsler. Men han blir bestyrket i sin Tro paa Vorherre. «Giver, saa skal Eder gives.» Forresten er jeg aldeles vis paa, at han har Ret i sin Tro. Agatheⁿ²²² er meget bedre, Gud ske Lov og Tak! Hun giver ud Pianosanger til Jul, som er udmærked, det er jeg vis paa. Der er noget, som heder «Ballade», der burde orkestreres efter min Mening. Jeg synes ialfald, det er et Stormotiv. Folk skiller sig her fremdeles. Naturligvis ved I det før. Edle Beichmannⁿ²²³ skal skille‹s› og giftes igjen med Annæus Schjødt.ⁿ²²⁴ – Dette er et Julebrev. Gid I skulde være sammen med Jonas Liesⁿ²²⁵ Juleaften, for det er nu egentlig det festligste, som der kan bydes paa, en Julaften hos Jonas Lies. – Naturligvis har Brevet været afbrudt og ligget mange Dage. Idag staar i Verdens Gang at Jonas's Bogⁿ²²⁶ samtidigt er kommet ud i to Oplag. Hvor jeg glæder mig umaadeligt til den! Det gaar jo ikke an at bede dig uafbrudt hilse dem. Igaar fik jeg «Søren Lande» og «Lyngkvister» fra Seland,ⁿ²²⁷ idag Ivars Bog.ⁿ²²⁸ Endnu ikke læst nogen af dem. Jeg undres om det Du skriver paa, er den lille komiske Tingⁿ²²⁹ du fortalte mig om i Sommer fra Berlinerpensionat? Jeg har intet sagt til noget Menneske derom, heller ikke at Du skriver for Scenen. Om jeg undertiden plager Eder, saa skal I vide, at I gjør mig stort Gavn. Og der staar skrevet: Gjøres Eder Venner ved den urette Mammon, at de skulle modtage Eder i de evige Boliger!ⁿ²³⁰ Agathe siger, at den, «urette Mammon» er netop ikke Penge; men Venskab og god Forstaaelse, Taalmodighed med Medmennesker og alt det der‹ved›. Saa I ser, at alt er i Orden. Hils Garborgⁿ²³¹ hjerteligt. Glædelig Julefest til Eder begge og mange mange Tak for det gamle Aar! Du maa ikke længte efter Tuftenⁿ²³² mer end netop saameget, som det er godt at længte. Du kan gjerne skrive slurvet til mig hvis Du bare skriver.

Kjæreste Hulda! Endelig kom jeg da afsted. De sidste 14 Dage var fuld Vinter deroppe. Men jeg syntes alligevel jeg havde det godt, trods Ensomhed og alt. Jeg passer bare høit oppe paa Landet. Hos Ivarsⁿ²³⁶ blev jeg Onsdag over, to Nætter. De var saa umaadelig snille. Karenⁿ²³⁷ ved ikke alt det Gode hun vil gjøre mod en, naar hun først kommer paa Glid, og Ivar og ‹K›impen var gjilde. Ivar havde theosofisk Fastemat, 12 Timers fuldstændig Faste paa Grund af Fuldmaanen. Han var svært sort under Øinene paa Grund af dette; men svært i Aande. Vi var ude og saa de vidunderligste Motiver ude i Skoven paa den store Mo hvor hele Einunprofilenⁿ²³⁸ viste sig høit over Skoven helt tilsneet, hemmelighedsfuld som en Døds maske. Det var saa deiligt, at Ingen i Verden kan male det. Fra denne Kant er Einun endnu mer forunderlig end fra Aasen, og jeg er saa glad, at jeg har dette at tænke paa sammen med de andre Motiver, jeg aldrig kan faa malt. Prøve paa det vil jeg alligevel engang, hvis jeg ikke snart pludselig falder sammen i kroget imbecile Alderdom. Det er nemlig noksaa vanskelig for mig hvert Minut paa Dagen at huske paa, hvor gammel jeg er, og at det snart er Slut, og at jeg ikke har gjort nogenting, bare nogle Studiebilleder. – Tak for Dit Brev. Alfhild Fremmingⁿ²³⁹ vil jeg gjerne tage mig af, hun havde lagt Visitkort her, desværre ikke truffet mig hjemme; men nu ‹har› jeg averteret, at jeg er ‹…› at træffe 1 til 2, saa kommer hun vel. Jeg har faaet saa mange Elever,ⁿ²⁴⁰ at jeg straks har maattet leie to Ateliers, 6 foreløbigt i hvert; men de kan rumme flere. Kittyⁿ²⁴¹ har været mageløs til at tænke og greie for mig. Straks Du kommer til Byen maa Du se herop. Her er hyggeligt heroppe paa Taget. Du høres fornøid ud med Myreⁿ²⁴² i Dit sidste Brev, og naar Du inviterer mig til at komme, som Du udtrykkeligt gjør i Brevet, saa resikerer Du, at jeg kommer engang, for jeg har svær Lyst baade af Venskab for ⁿ²⁴³ Eder og for Landet. Hils Garborg,ⁿ²⁴⁴ Tuftenⁿ²⁴⁵ hjerteligt, og Oleanna.ⁿ²⁴⁶ Skriv ⁿ²⁴⁷ hyppige Brevkort om ikke andet. Din Harriet.

Du kan nok feire en glad Jul, som har sendt Dit store dybsindige Digtⁿ²⁵¹ hjem til Norge, en Styrkedrik for os Alle. Jeg tænker med mig selv, at Basiliskensⁿ²⁵² svigfulde Veie gaar vi vel alle mangengang, og Løvens vilde Ødelæggelsesdrift, alting for sig og sit, er i os Alle. Kanske har Du i Dit indholdsrige Liv set Dyret paa nært Hold, Troldmanden, som galdrer. Det har jeg ogsaa, for man griber ikke bare i sin egen Barm. Kjære Jonas Lie og Thomasine,ⁿ²⁵³ Gud ske Lov og Tak, at I er blevne beggeto stærkere og stærkere med Aarene. Denne Bog er skrevet med al Din Visdom, med Din og Thomasines samlede Visdom, Sjælsungdom er i den, alle Dine uovertræffelige Egenskaber som Menneskeskildrer. Og Du er den store Eventyrdigter, det jeg bryr mig mest om af alt! Vær ikke vred, hvis jeg vover at være høitravende. Jeg er jo ingen Skribent, og jeg faar ikke sagt hvad jeg vil. Men I har faat sagt hvad I vil, det kan I stole paa. – Glædelig Jul! Jeg tænker, alle Eders Julegjæster gjennem de mange Pariseraar er i Tankerne hos Eder omkring Juletræet. Basilisken i mig er misundelig over de mange Andre, som har Del i Eder. – For at snakke om mere jordiske Ting, saa ser jeg i dette Øieblik fra mit Vinduⁿ²⁵⁴ Kronprindsenⁿ²⁵⁵ med sin Barnepige trippe omkring i Dronningparken med Vagt efter sig i passende Distance. Udenfor Gjærdet staar tæt med Folk og nyder Synet af ham. Saaledes har vi det her. Vi er midt oppe i et Eventyr, og vor Kongeⁿ²⁵⁶ og Dronningⁿ²⁵⁷ ser ud, som om de vandrede i Drømme og ventede hvert Øieblik at vaagne. Det er slet ikke, fordi han er Konge, at vi jubler omkring ham, naar vi kan faa gjort det; men fordi Norge eier ham. Norge er ikke hans; men han er vor.ⁿ²⁵⁸ Derfor er vi egentlig saa lyksalige herhjemme, og vi venter bare paa Eder to, som ogsaa skal komme hjem snart.ⁿ²⁵⁹ Og I skal være velkomne i Norge over alle Grændser. For her er Eventyrlandet og fra dette Eventyrland er Jonas Lie og Thomasine født Lie. Ja lev vel da og Tak for Bogen! Mange ⁿ²⁶⁰ Julehilsen til Lalla!ⁿ²⁶¹ Eders Harriet Backer.

Du gjorde mig saa glad med «Bygd og By»,ⁿ²⁶⁶ for det er fra Bygden og for Bygden jeg her har malet og hvad K: G:ⁿ²⁶⁷ skrev var saa forstaaelsesfuldt og vakkert.ⁿ²⁶⁸ Hvem en K: G:? Som oftest omtales Figurerne i et Billede som «Staffage» og kritiseres og roses efter malerisk Værdi. Det er berettiget og bra nok, og jeg vil nødigt, at Billedets Fortælling skal virke paatrængende og ^være altfor tydeligt ^maskeret. Saaledes som Düsseldorferskolen gjorde, da den udartede. De maleriske Værdier er og blir Billedets Hovedsak. Allikevel har jeg dog ment og følt og tænkt noget ved Situationer, hvori Figurerne i Billedet befinder sig, og jeg blir gla, naar K: G: har forstaat og følt Sympati for Sjælesorgshandlingen i Tannums gamle Sakristi mellem Præsten og Konen paa Alterfoten.ⁿ²⁶⁹ Tak skal Du ha, for at Du sendte mig Tidsskriftet. – Jeg arbeider saa stridt om dagen, og da vet Du hvordan jeg har det. Nervøs og træt; men slet ikke syk. 1^ste Juni maa jeg ut af Huset, da Asta N:ⁿ²⁷⁰ reiser med vor Hushjælp.ⁿ²⁷¹ Jeg skal til Anders i Bækkelagetⁿ²⁷² som ifjor. Hvor mon Du skal være denne Sommer? Med de hjerteligste ⁿ²⁷³ Hilsener til Eder allesammen. Din Harriet.

Forfatterinden Fru Hulda Garborg. Labraaten Hvalstad^n274n275

Dit Brev var en stor Glæde for mig, og allikevel har jeg ladt en Maaned gaa uten at svare. Jeg blev optat paa saamange Maater, da jeg kom hjem, og har endnu slet ikke faat male. Har været glad over det mørke Veir, det beroliger Samvittigheden. Mens jeg var i Voldebugten,ⁿ²⁷⁹ saa nær Fru Langeⁿ²⁸⁰ og mine kjære Venner Elisabetⁿ²⁸¹ og Gunvald Aus,ⁿ²⁸² hadde sig gode Dage. Jeg malte et Hjørnemotiv af mit Værelse med aapen Dør til Altan, til det blev saa Koldt med Storm og Regn utenfor, at jeg gamle Menneske maatte gi tapt. – Altid gir man tapt, kommer aldrig til at male det sidste, helt ut den Skjønhedsvirkning, som fra først var Grunden til at man valgte Motivet. – Gjør engang Alvor af det, og kom op til mig, naar Du er i Byen[.] Jeg vil saa gjerne høre Din Mening om Billedet,ⁿ²⁸³ som det nu engang er. Jeg vilde gjerne benytte det til en Bestilling jeg har hat længe. Det er det vanskelige for mig, med Hensyn til Motiv, at jeg har lidet Valg. Jeg kan jo ikke gaa ut og søke det i Bondestue eller Kirke som før eller male Landskap staaende ute i Naturen. Men la mig bare ikke klage, for trods Øienoperation for graa Stær, ser jeg at male. Med enkelte smaa Vanskeligheter ved den siste Detail-Gjennemførelse, (jeg kan nemlig ikke bedømme min Penselspids' Afstand fra Lærredet), saa vet jeg, at jeg ser Farven kanske vakkrere end før. Kunde jeg bare naa frem til det jeg vilde!

Jeg vet, at Du har et deiligt Billede paa Statens Utstilling,ⁿ²⁸⁴ men har ikke kommet der, for jeg kan jo ikke gaa alene nogensteds hen her i Byen.

Du skriver i Dit Brev om Din Glæde over Toralf Lerdal.ⁿ²⁸⁵Jeg vilde gjerne ha set hans to Portræter. Han var heroppe for et Par Aar ^siden og gjorde en Tegning af mig. Jeg likte ham saa godt, han var et naturligt elskværdig ungt Menneske, og jeg synes nok, hans Utvikling til Kunstner er mærkelig, ja storartet. Da han kom op, spurgte han mig: Kjender De mig ikke? «Jeg er Toralf fra Munthes!» Nu ser jeg, hans Navn opført paa en Liste til Kunstnerstyret.

Jeg sørger som Du over Kai-Nielsensⁿ²⁸⁶ Død. Man maatte holde af ham, og hvad Du skriver om ham som Kunstner er slaaende sandt. Gud ske Lov, han blir hædret og hyldet i sit Fædreland. Jannaⁿ²⁸⁷ sørger af sit ganske Hjerte over ham og føler sig saa ulykkelig ensom. Skriver i et Brev jeg fik for nogle Dage siden: «Her er saa tomt og stille, og jeg er saa ensom, at jeg ikke kan forstaa, hvordan jeg bare nogenlunde skal kunne skaffe mine smaa Barn et godt Hjem.» Kais Barn maa jo bli Dansker, og Janna blir gjerne dernede nær hans store Kunst og blandt hans fremragende Venner, som ogsaa er hendes. – Jeg synes det er en Sorg for hele Norden, at en saa høitbegavet Billedhugger gaar bort bare 42 Aar gammel. – Du kan vite kjære Gerhard Munthe, at naar Du skal, «spare paa Øinene, som gjør ondt», da maa Du meget heller male end tegne. Men kanske det Arbeide, Du har tat for Dig i Mørketiden er mere Komposition over Studier fra Louvreⁿ²⁸⁸ end fine Sort-og-hvidt Tegninger? Gud give, det var saa vel, at Du endnu længe maatte kunne arbeide med fuld Kraft! Du vet, jeg er altid Din

Tak for Dit gode Brev. Tak, at Du tar mig som Kamerad. «En forstandig Ven at bytte Tanker med». Dertil vil jeg gjerne brukes. – Jeg sitter her syk og træt med de mange, mange Aar, som kommer hver 21^de Januar,ⁿ²⁹² og jeg kunde ikke faa nogen bedre Trøst. Ordentligt Brev tør jeg ikke skrive endnu; men jeg vil, at Du skal vite, at jeg deler Dine Meninger om Kunsten. Om vor Tids Kunst, og om alle Tiders «Kunst». Vi staar som Kunstnere bare i Forhold til «Kunsten selv». –

L'Art. «Arte» er det vel Han heter. Ikke i Forhold til Menneskerne. Ikke for at gavne, belære eller forbedre dem. Kanske vi kan gjøre det; men det er slet ikke vor Opgave. Bare for os selv har vi Ansvar. Som vi ser med egne Øine, ser paa vor egen Maate, saan skal vi male. – Maleriet et ^er Øinenes Kunst «Om det Skjønne». – Og hvad er ikke Skjønt? Jo længer jeg lever, desto mere ser jeg, at Alt er skjønt.

Dette forbauser mig, nu da jeg længe har været halvblind og burde være faldet for Aldersgrænsen. Dit Brev om de to interressante Utstillinger gjorde mig saa godt. Men jeg tør ikke skrive mere, for jeg har været noksaa syk, ligget tilsengs i 8 Dage. Laa paa min Fødselsdag og maa endnu Ingen modta, selv mine Nærmeste. Ikke hjertesyk forresten, det skjønner Du nok, og idag er jeg tredie Dag oppe og i fuld Bedring.

Men jeg skjønner selv, at jeg skal være forsigtig. Takke for Brevet maatte jeg.

Du er saa velsignet trofast Ven, og det er det jeg trænger til, og trofast er jeg selv, skjønt det varer saalænge, før Du faar Svar paa saa gjildt et Brev, som Du skrev til mig 31^te August til Nordgaard.ⁿ²⁹⁵ Det gjorde mig saa godt, for det var Malersnak jeg trængte til. Dere tre Lysake[r]gutter,ⁿ²⁹⁶ som er tilbake af vort herlige Münchener-Kuldⁿ²⁹⁷ Eilif,ⁿ²⁹⁸ Du Erik W.ⁿ²⁹⁹ er de Mennesker, som her paa Jord kan gi mig den reneste Malerglæde. Nu vet Du det. Jeg er nærmest at betragte som en ældre Søster og har forlængst tat Dere til Indtægt som Brødre. Selv har jeg jo ingen Bror. Gud give Eder Helbred og Arbeidskraft længe fremover! Gid jeg kunde faa se Dit Billede fra Münchenertiden, som Du vel har tat med Dig hjem fra Elverum? Paa Pap var det malt sier Du og i Asfalt. Den diskrete «Gesamitten» vilde nok ogsaa gi mig meget at tænke paa. Naturligvis har jeg altid vidst, at Din Evne gaar i episk Retning. Staar jeg ikke hver Dag foran Din deilige «Villarkonn»ⁿ³⁰⁰ herhjemme i Atelieret og mætter min hungrende Sjæl paa Din Digtnings Styrkedrik?

Aa jo. Ingen stor Maler uten han i dypeste Grund er Dikter «Il faut, que cela chante»ⁿ³⁰¹ sagde min franske Lærer til mig. Altsaa Sanger, Musiker faar han ogsaa være. –

Kom op og snak med mig, Du skjønner nok hvad det er jeg trænger. – Og selv er jeg slet ikke mobil. Men jeg har hat en deilig Sommer, en Have med Masser af Blomster. Roser og Bær, som jeg savnet saa saart paa Studiesomrene paa Fjeldet. Og det gjorde mig ikke saa stort, at det regnede støt. Jeg kunde male hele Formiddagen i mit lille Soveværelse. Altfor kort Distance fra mit Motiv, som bare var et Motiv, fordi det maatte være det. Belysningsmotiv, som altid begeistrer mig og det kan nok bli vakkert hvis jeg lever til næste Aar og faar frem den Skjønhet, som jeg tror at se.ⁿ³⁰² «Que cela chante», det skulde for mig bli Hovedsaken. Der var mange elskværdige Mennesker, og Du kan tænke Dig, der var Flere, som var ældre end jeg og jeg er da 82 Aar og lægger ikke Skjul paa det.

En meget yngre Dame, Halfden saa gammel formodentlig bad mig hilse Dig, naar jeg skrev. Frøken Schødtzⁿ³⁰³ het hun[.] Slægtning af Øienlæge Dr. Hjalmar Schødtz.ⁿ³⁰⁴ Hun hadde en aldeles deilig Stemme; men hadde ikke faat den helt uddannet. Brukte den til Romancer, mens dens Prakt bare kunde komme frem i Opera. – Forresten var hun et godt og elskværdigt Menneske; men sykelig nervøs. Jeg kom hjem Lørdag 1^ste Okt. bilet frem med al min Bagage af Anders Grøndahlⁿ³⁰⁵ som gjør alt det bedste han kan for mig. – Naar jeg ‹triner› ind af min Atelierdør maa jeg altid spørre: «Bor jeg i et Slot?» Her er ubeskriveligt vakkert, især saalænge Parkens Trær staar grønne utenfor Vinduet.ⁿ³⁰⁶ – Nu vil jeg begynde at male, saasnart jeg faar alle Malersaker frem og jeg glæder mig løierligt til at ta fat paa Stillebenet, der hvor jeg slap. «Evighedsbilledet»ⁿ³⁰⁷ spør mine Gutter mig. Det er da Gud ske Lov «Agathes Gutter».ⁿ³⁰⁸ Og saa Farvel for denne Gang før Du sier i Dit Hjerte: Dette tar ingen Ende?

Sandt at si, har jeg ikke mer at skrive om. Gaar paa Altanen en Eftermiddagstur og har ingenslags Adspredelsestrang, glæder mig til mit eget Liv herhjemme.

Gid Du snart vilde kunne komme herop. Jeg vet, Du utstiller paa Høstutstillingen,ⁿ³⁰⁹ haaber at jeg snart kan faa Følge derop og se hvad andre Malere, gamle og unge har gjort i Sommer!

Jeg har savnet Dem hver Dag, siden De reiste,ⁿ³¹³ og vil komme til at gjøre det endnu en lang Tid, thi De har været mig den bedste Ven jeg nogentid har havt næst efter mine Nærmeste. Hvis De derfor trænger til af og til at tænke paa et Menneske, mod hvem De har været snil og bare snil fra først til sidst, da tænk paa mig. Maaske dette kunde hindre Dem fra at glemme mig altfor hurtigt. Dette var Tak for sidst, og nu skulde jeg fortælle hvorledes jeg har havt det siden vi skildtes. Jeg maa sige, at det har været ensomt og leit, og at jeg har havt ondt ved at arbeide taalmodigt paa mine to smaa Billeder, til de bleve færdige. Jeg reiste ud og ind til Pipingⁿ³¹⁴ og blev saa inderlig kjed af 3^die Klasse af Bønder og sølede Landeveie, at jeg er kommet til et ganske andet Resultat end det conventionelle om Vanens Magt, til at gjøre Ubehageligheder mindre. Naar jeg skulde filosefere {sic.} over Vanen, da vilde jeg sige, at dens Magt bestaar deri, at alle Barndomsindtryk ere stærke og uudryddelige, og at Hjemmets Indflydelse beholder sin Betydning for Livet, forresten synes jeg, at man har en vis Portion Taalmodighed og Energi at sætte imod de Ulemper, der er ens Natur imod, naar den er opbrugt, da bliver Situationen utaalelig. I Byen malede jeg paa det lille Stavangerbillede.ⁿ³¹⁵ En Tid lang holdt vi paa at spille Domino om Kaffeen, tilsidst bestod Partiet af alle os fire Efterlevende: Wergeland,ⁿ³¹⁶ Kloed,ⁿ³¹⁷ Muntheⁿ³¹⁸ og jeg; men det blev en hel Udgift at tabe og ophørte derfor. Herrerne var grulig elskværdige imod mig, og jeg er dem meget taknemlig, idethele taget er jeg kommet til den Overbevisning efter mit Münchenerliv,ⁿ³¹⁹ at den norske Nations Herrer ere de eneste ægte ridderlige i Verden; men det er dog ikke behageligt at være alene Dame i Længden, og jeg vilde nødig begynde denne Sommer paa ny igjen. For 14 Dage siden blev jeg endelig færdig og reiste herud. Forrige Søndag var jeg atter i Byen for at udstille min «Afsked»ⁿ³²⁰ og Piping-Billedet.ⁿ³²¹ Naturligvis var jeg saa ynkelig tilmode som muligt, og der maatte megen Opmuntring fra Munthe og Wergeland for at jeg turde sende dem afsted. Alligevel er jeg glad jeg har gjort det, thi de stod sig dog meget bedre end jeg havde ventet. Kanske det kom af, at jeg aldrig havde seet dem før uden i indslaaet Tilstand;ⁿ³²² men de virkede ganske kraftigt i Farven i blandt de andre Billeder, og jeg er fornøiet, skjøndt jeg ogsaa saa deres Mangler tydeligere deroppe end før. Gid jeg nu vidste hvad De synes om dem, naar de nu kommer hjem til Kristiania Kunstforening!ⁿ³²³ Jeg fik en meget god Kritik over det store Billede i Freie Landesbote,ⁿ³²⁴ som jeg har sendt hjem til Mama,ⁿ³²⁵ da det altid vil glæde hende, skjøndt hans Ros jo ikke siger stort. Jeg bad hende vise den til Dem, naar De kom derned engang, thi De maa undskylde, at jeg nu og altid vedbliver at betragte Dem som min Lærer og ikke kan andet end tro, at De fremdeles vil interessere Dem lidt for mine Arbeider. Hamfstengelⁿ³²⁶ har fotograferet Billedet; men jeg har endnu ikke faaet se nogen Prøve, da Veiret havde været for slet. Er det ikke kommet godt, da er der ikke noget at gjøre derved, thi jeg har nu sendt begge Billeder hjem til Kunstforeningssalget.ⁿ³²⁷ I Kunstforeningen i München blev jeg spurgt, om jeg ikke vilde lade dem blive hængende endnu en Uge; men jeg turde ikke andet end sende dem hjem, skjøndt jeg ikke har stort Haab om at faa dem solgte. Jeg satte 160ⁿ³²⁸ Spdⁿ³²⁹ paa det storeⁿ³³⁰ og 80ⁿ³³¹ paa det lille fra Piping.ⁿ³³² Der begynder nu at komme smaa bergensiske Aager til Foreningen i München. Endnu har ingen Damer ladet sig se. Saa hyggeligt som i Vinter, naar alle vare samlede, bliver der vist neppe mere. Wergeland arbeider kjækt paa sit store Billede. Sig det ikke til Nogen; men jeg synes hverken det er stygt eller vakkert. Ja, endnu er det jo ikke kommet saalangt, at der kan siges noget derom. Jeg tænker mig ^bare hele Situationen saa ganske anderledes. Lindenschmidtⁿ³³³ var svært fornøiet dermed, da han sidst saa Begyndelsen. Munthe har taget fat paa et meget stort Billede, som saa meget lovende ud i Anlægget, Høst med meget høi Luft. Han har været grulig trist over ikke at være kommet ud paa nogen Studiereise i Sommer. Før jeg reiste fra Byen fik jeg en aldeles nydelig Farveskitze af ham, opgaaende Maane med Dagslys ^{over Landskabet}. Det er et helt lidet Billede, og jeg er meget stolt deraf. Forresten synes jeg nok, at Kittelsenⁿ³³⁴ har gjort det bedste af de norske Malere hernede, siden De reiste bort. Strax han kom hjem fra Bad, (hvor han maa have gjort svære Erobringer blandt Damerne, thi han viste os strax første Aften Haarlokker af tre forskjellige smukke Damer, som han havde faaet uden at bede derom) tog han fat paa et lille Billede, som han malede i Pulterkammeret hos Finck,ⁿ³³⁵ og som jeg synes er udmærket morsomt. Det er to smaa Utyskebørn, halvt Grise nedentil, halvt Menneskebørn i Overkroppen, dog med Bibeholdelse af Gris i Typen, der slaaes i Sivene om en Ret Padder og Smaaorm, som den ene har samlet i et Østersskal. Denne ene ^af har faaet et kraftigt Tag i Eiermandens Øre, denne sparker fra sig og giver et fælt Brøl. Han har malet det hele ud af Hovedet, og jeg synes svært godt derom, endog saa er det meget fint i Farven, efter hvad jeg forstaar. Desuden har han gjort en Composition, en Tuschetegning af et Opløb i en lille By, hvor der slaaes og pibes og arresteres ved Lygteskin. Han har Lyst til at begynde at male dette Billede strax; men jeg synes Motivet er saa godt, at han burde male et stort Billede ^deraf, og ikke blot en liden Illustration. Hans Nervensitet er ikke stort bedre, og han føler sig slet ikke vel; men det er vist bare hans Ungdom og hans Compositionsevne, og gaar nok over med Tiden. Han er meget vindende ved nærmere Bekjendtskab, og jeg har havt megen Moro af hans Indfald.

Ja, kjære Peterssen, nu er der ikke mer, og De synes kanske endogsaa at jeg har været meget langsommelig. Naar jeg tænker paa, at Deres Moderⁿ³³⁶ kommer ind til Dem hver Morgen og spørger hvad De vil have til Middag, da – maa De ikke tro, at jeg misunder Dem, thi jeg har ikke fuldt saa stygt Gemyt, som De tror; men jeg synes, at De har det rigtig godt, og jeg under Dem det inderligt vel, og fik De alting saaledes, som jeg ønsker Dem det, da tror jeg nok, at De vilde være lykkelig! Farvel, hils Deres Moder hjertelig fra mig, og lad mig engang høre lidt, om hvorledes De lever hjemme. Jeg længter svært efter at faa høre om Deres Altertavle,ⁿ³³⁷ gid ⁿ³³⁸ jeg kunde have seet dens Afsløring. Husk, at De gjør mig en stor Glæde, naar De engang skriver til mig. Det er sandt, jeg haaber, at blive færdig her, saa jeg kan reise til Paris Tirsdag den 7^de October. Ja, hvordan det saa gaar, vil jeg ikke blive her længe, for jeg længter nu ubeskriveligt. Farvel. Deres hengivne Harriet Backer

Jeg antager, at mine Billeder nu endelig ere komne hjem, da de bleve afsendte fra München den 29^de September. Tør jeg bede Dem gjøre mig den store Tjeneste at gaa ned i Kunstforeningenⁿ³⁴¹ og skrive paa en Seddel deres Pris og Navne: Forældrenes Afskedⁿ³⁴² 160 Spd.ⁿ³⁴³ og I Klosterkirkenⁿ³⁴⁴ 80 Spd. De bleve nemlig afsendte af Vergoldergenossenschaftⁿ³⁴⁵ fra Münchener Kunstforening, medens jeg endnu var paa Schliersee,ⁿ³⁴⁶ og jeg forsømte at bede om dette. Forresten har jeg for en Maaned siden anmeldt dem gjennem Brev med Pris og Navne for Kunstforeningen, saa disse Anstalter er kanske ganske unødvendige, hvorom De bedre kan dømme end jeg. Her har jeg det udmærket hos min kjære Søsterⁿ³⁴⁷ og Børnene; men er urolig før jeg ser Udsigter til at komme i Arbeide. Atelier er vanskeligt at opdrive til nogenlunde Pris, og jeg tænker saa smaat paa at gjøre en Interieurstudie i Hôtel de Cluny,ⁿ³⁴⁸ indtil jeg faar noget ordnet. Heyerdahlⁿ³⁴⁹ begynder i disse Dage at copiere i Louvreⁿ³⁵⁰ et kvindeligt Portræt af Rembrandt. Vi har gaaet flere Gange paa Udstillinger sammen,ⁿ³⁵¹ han er svært fornøiet og tænker at blive her, men har heller ikke fundet Atelier. Fransk Dygtighed imponerer mig uhyre og jeg er især begeistret for Portræterne. Det er rasende interressant at se her paa en Gang næsten alle de Billeder, om hvilke jeg nogensinde har hørt tale. Her er mageløse Alma Tademaerⁿ³⁵² og Passinier;ⁿ³⁵³ men De ved jo nu for længesiden alt hvad her er. Deres Billeder er meget indslagne,ⁿ³⁵⁴ især mit Portræt;ⁿ³⁵⁵ men de virke udmærket nobelt og smukt, især Judasbilledet, som det glædede mig meget at gjense. De høre hjemme i tydsk Afdeling ved siden af Deres Kirkestol.ⁿ³⁵⁶ I mine Tanker staar den tydske Afdeling sig brillant, næsten ethvert Billede der gjør Indtryk af at være et gediegent Kunstværk. Ja, jeg vil ikke skrive mere. Hils Deres Moderⁿ³⁵⁷ hjerteligt og Ross,ⁿ³⁵⁸ naar De ser ham. Undskyld, at jeg gjør Dem dette Bryderi.

Tusind Tak for Deres Breve!

Jeg har længe glædet mig til at svare; men maatte vente til Helgen for at faa Tid. Tro ikke af den Grund, at jeg har faaet nogetsomhelst udrettet. Jeg holder paa med to Billederⁿ³⁶³ og med et Portræt af Kitty,ⁿ³⁶⁴ som jeg havde haabet skulde blive færdigt til Salonen.ⁿ³⁶⁵ Det vil sige, haabet det har jeg aldrig; men de sidste 9 Dage strævede jeg, som jeg var gal. Indleveringsdagen kom, og det var dog ikke færdigt. De foragter mig nok i Deres Hjerte; men selv er jeg ikke videre bedrøvet derover. For det Første kom jeg herned iaar med den Tanke ikke at arbeide for Salonen, fordi jeg ikke vilde have mere Spænding og Sindsbevægelser; men søge min Trøst i roligt Arbeide mod det Maal som jeg ønsker at naa. For det Andet har jeg brændende Lyst til at sende noget Godt til Salonen, naar jeg næste Gang udstiller, og jeg fandt mine Billedmotiver for sent til at der kunde blive Tale om dem. Det gjorde mig saa inderlig ondt, at De har været syg, og nu haaber jeg da, at De vil skynde Dem at komme bort fra Rom,ⁿ³⁶⁶ saasnart Deres Billedeⁿ³⁶⁷ er færdigt, og ikke udsætte Dem for flere Feberanfald. De er jo hidindtil hver Gang bleven helbredet; men hvem ved, hvad Svækkelser Sygdommen kan efterlade? Det er saa forslidt at gjentage for Dem, at Frankrig er det sundeste Land paa Jorden, at vi alle blive robuste her. Werenskioldⁿ³⁶⁸ er mit bedste Argument, han ser saa sund og stærk ud og kan arbeide bestandigt. Naar jeg tænker paa, hvorledes han saa ud, da han kom herned, er det rent forunderligt. Jeg synes, det er saa forfærdeligt letsindigt af Dem at blive dernede. De skylder Deres Land at holde Dem frisk. Vær ikke vred paa mig, fordi jeg siger dette. Jeg ved, det er kjedeligt Mas; men jeg siger det alligevel, for jeg kan ikke udstaa, at Folk gaar omkring og ødelægger sin Helbred. Her er deiligt at være, skal jeg sige Dem, naar man ellers havde Evⁿen til at være glad; men selv om man er bedrøvet, gjør det godt at føle fuld Livskraft i sig. Jeg siger ikke dette af Egoisme, fordi jeg gjerne vil have Dem i Paris; men det er vist, at jeg skulde være glad ved at have Dem her baade som Menneske og som Kunstner[.] Jeg trænger altid til Deres Raad, og jeg savner altid Deres Kunst. Vi er svært spændte her paa Udfaldet af Concurrencen paa til Slottet med Hensyn til de historiske Billeder.ⁿ³⁶⁹ Ingen ved noget her, ikke engang hvem der concurrerer foruden Dem, kan jeg faa vide. Tusind Tak for Deres Fotografi! Det var udmærket godt, og det var pent af Dem, at De tænkte paa at sende det til Kittyⁿ³⁷⁰ og mig[.] Livet er bleven saa tørt paa det Sidste, og det gjør mere og mere godt at kunne tro paa gamle Venner! Uf, kjære Peterssen, sandt at sige er jeg saa gjennem hjertelig trist. Jeg ved, at De er det samme. Disse sidste Dage har været tunge Erindringsdage for Dem, og jeg kan ikke lade være at sige Dem, at jeg har tænkt meget paa Dem i denne Tid og ^{at jeg} sørgede med Dem over Nicoline.ⁿ³⁷¹

Skredsvigsⁿ³⁷² er da altsaa kommet; men jeg blev rent forskrækket over, hvor mager og daarlig han saa ud. Forhaabentlig er det blot Nerveusitet før Saloner og lidt Overanstrengelse.ⁿ³⁷³ Gid han atter maatte faa en Succes. Jeg har en Følelse af, at det i mer end en Henseende vilde være en Lykke for dem. Han saa lykkelig ud i Maggie;ⁿ³⁷⁴ men han saa ikke længer ud som en fri Fugl. Dette er vist dumt sagt; men nu staar det der. Werenskioldsⁿ³⁷⁵ er lykkelige Mennesker, saa underligt som det synes, bliver han mere og mere forelsket i hende. Begge er blevne stærke af Helbred her i Frankrig og det er svært hyggeligt at komme til dem. Hun har et udmærket godt Hoved og de er umaadelig glade i hinanden, hvilket gjør godt at se. Hos Thaulowsⁿ³⁷⁶ kommer vi temmelig meget i Vinter. Jeg ved, at De kjender til, at Thaulows har havt meget at gjennemgaa. Han er svært forandret til sin Fordel. Stakkel, en Tid saa han rent ulykkelig ud, havde faaet graasprængt Haar, kunde ikke arbeide og var rent ud af sig. De talte svært aabent til alle Mennesker om sine Sorger.ⁿ³⁷⁷ «Forgrundsfiguren» i Tidsskriftet gav jo Anledning dertil. Nu er jo alt paa en Maade godt igjen. De er meget kameradslige og optagne af hinanden, og jeg har aldrig seet ham vise sin Kone ^saa megen Agtelse og Omhu som nu. Det er saa velgjørende at se ham courtisere hende og ikke andre Damer. Hun ser frygtelig forgræmmet og bleg ud; men i mine Øine er hun fortryllende, og jeg er vis paa, at alt kan blive godt imellem dem igjen og bedre end før. Jeg er kommet til at faa meget tilovers for dem Begge i Vinter.

Her er en Monet-Udstillingⁿ³⁷⁸ i denne Tid, som er meget interressant. Det er impressionistiske Landskaber og Stillebener, og jeg synes nok at Monet er Mesteren for den Retning i Kunsten, saadant Luftlys og Afstand og decorativ Virkning som der er, i disse Billeder[.] Jeg gik lige derfra op i Luxembourg,ⁿ³⁷⁹ og der var ikke Farve i nogen af Billederne bagefter. Denne Gang var det saa velgjørende, at Monet udstillede alene uden sine dilettantiske Imitateurer omkring sig. Ellers har Udstillingerne i de mindre Cirkler været middelmaadige iaar. Sargent,ⁿ³⁸⁰ (Amerikaneren) har havt nogle meget interessante Portræt og Gadeskitzer, Cazinⁿ³⁸¹ nogle fortryllende Stemningsbilleder; men bare Smaasager, og Ingen af Størrelserne her har udstillet noget betydeligt. Jeg glæder mig umaadeligt til Salonen,ⁿ³⁸² og det er godt at være uden Spænding for en Gangs Skyld.ⁿ³⁸³

Søndag.ⁿ³⁸⁴

Mit Brev har ligget i 8 Dage, og nu vil jeg sende det i en Fart. Kitty og jeg glæder os saa til at træffe Dem under Salon tiden. Gid De kunde fastholde Deres Plan at reise over Afrika og Spanien. Det maatte være saadan en Forfriskelse synes jeg. – Det ærgrer mig hvad jeg skrev om Skredsvigs daarlige Udseende[.] Senere har jeg seet ham, og han var saa let og glad som før, men frisk ser han nu ikke ud alligevel, og det gjør mig ondt; men han er vist nerveus efter Reisen og desuden er man jo i Spænding før Salon aabningen. Jeg vilde saa gjerne have Agatheⁿ³⁸⁵ herned en Stund under Salonen. Hun trænger saa til lidt ny Strømning i sit Liv, ja som Kunstner da, som Menneske lever hun jo med Mandⁿ³⁸⁶ og Børn rigt og fyldestgjørende. Ja, Farvel da, nu faar det være nok Snak for dennegang. Naar De skriver til mig er det mig en ⁿ³⁸⁷ stor Glæde! Hils Rossⁿ³⁸⁸ hjerteligt og pas selv paa Deres Helbred. Deres hengivne Ven Harriet Backer.

Det er nok ikke rigtigt af mig, at jeg har ladet en Uge gaa uden at underrette om min Afreise fra Kristiania. Forhaabentligt har intet Gallerimødeⁿ³⁹³ været berammet. Jeg blir vel her til henimod Slutten af Sept: da maa jeg tilbage til et Billede, der netop skulde have den Aarstid.ⁿ³⁹⁴ Her er deiligt! Jeg arbeider i en kjølig Kirkeⁿ³⁹⁵ og har allerede ^{til Morgenen} 6 Modeller fra et Fattighjem ventende paa mig paa Kirkegaarden. Præstⁿ³⁹⁶ og Klokker og Præstegaardsungdommen er ogsaa med i Billedet, saa jeg lever i Lyksalighedsstand trods Hede.

Kjæreste Janna!ⁿ⁴⁰⁰ Tak for Dit Brev! For Øieblikket har jeg den mest rasende Lyst til at reise til Urnæs.ⁿ⁴⁰¹ Arkitekt Jens Kiellandⁿ⁴⁰² har skrevet mig et langt oplysende Brev, for hvilket jeg snart skriver og takker ham. Sig ham, at hans Elskværdighed er stor. Saavidt jeg kan forstaa mit eget Sind, saa er det vist bare oekonomiske Betænkeligheder, som hindrer mig i at tage straks Beslutningen «Urnæs». Det er jo en lang og kostbar Reise; men det vilde være en Fryd igjen at reise langt. Jeg vælger nok da at komme med Dampskib til Bergen og se Tyskekirkenⁿ⁴⁰³ først. Skyds og mange Ophold paa Veien vilde være altfor kostbart. Undres om jeg kunde blive tinget ind paa Gaarden Urnæs,ⁿ⁴⁰⁴ Du skjønner der hvor jeg skal bo, maa det ikke være dyrt. Om da virkelig Anna Kiellandⁿ⁴⁰⁵ tænkte paa at komme samme Sted, vilde jeg være umaadelig glad. Disse Planer vælter jeg omkring i mit Hoved og skjønner, at jeg snart maa tage en Bestemmelse. Malerskolenⁿ⁴⁰⁶ sluttede i denne Uge. Du gjorde mig lykkelig ved at skrive, at Du føler, Du er kommet et Skridt fremover. Der er ingen Tvil, at Du er det. Du er langt kommet, kan meget; men der er Farer paa Din Vei. Overmodelering «dignez les yeux!»ⁿ⁴⁰⁷ I næste Uge skal jeg finde et Intérieur paa Slottet til Astri,ⁿ⁴⁰⁸ hun kan godt være Husmor og male alligevel et Par Timer om Dagen. Jeg tror, at I nu begynder at skjønne Begge to at dette Arbeide er Livets høie Lykke. Naturligvis maa I gifte Eder, naar den Tid kommer, at I er trygge og sikkre paa, at I holder tilgavns af en Mand, som tænker og føler ligehvis. Men alt det kommer i Tidens Fylde, eller kommer ikke, tænk ikke for meget paa den Ting og tro ikke nymodens Bøger. Vi er ikke saa unormale vi, som ikke er saa hidsige paa at blive gifte, som har levet Livet rigt i vort velsignede Arbeide, som stiller alle Sorg og Savn. Sjælen tørker ikke ind af Sorg og Savn, den ædles. Jeg har altid ønsket mig 12 Børn, jeg vilde netop passet til de mange Børn, jeg føler mig alligevel, forunderligt nok ikke børnløs. Dette skriver jeg fordi Alverdens Ungdom netop sluger Bøger, som «Kvinden skabt af Manden».ⁿ⁴⁰⁹ Den Bog er hysterisk. Menneskets høieste Drift er Sjælens Udvikling. Inderst inde føler vi alle det stærkeste Ansvar af at eie en udødelig Sjæl, de mange Sjælens Egenskaber «Talenterne», hvorfor der skal aflægges Regnskab. Mandag.

Nu maa Brevet sluttes, der er Visdom nok deri for denne gang. Jeg er netop hjemkommen fra Slottet, hvor jeg har fundet et udmærket Intérieur. Astri begynder straks. Hun havde en Hilsen til mig fra Schirmer,ⁿ⁴¹⁰ som vilde komme op til mig og snakke med mig om nærmere Kirker. Da jeg jo desværre maa være oekonomisk og desuden ved, at jeg nu vælger Studieplads for mindst 3 Aar, saa maa jeg faa udsnakket med Schirmer om disse nærmere Kirker, før jeg tager min Beslutning. Men min Hu staar til Urnæs. Kittyⁿ⁴¹¹ er skrækkelig bedrøvet, synes jeg, skjøndt hun jo om Dagen har store Glæder med sin Udstilling.ⁿ⁴¹² Hils Din Morⁿ⁴¹³ mange Gange, sig, at jeg tænker svært paa hende. Gid jeg kom til Bergen og fik se Eder! Overvæld Jens Arkilekt {sic.} Kielland ⁿ⁴¹⁴ med Tak for hans storartede Brev, og hils Anna,ⁿ⁴¹⁵ jeg skriver altsaa snart om min endelige Beslutning. Hendes lille Pigeⁿ⁴¹⁶ ser yndig ud. Levvel! og skriv hvor Du selv tænker reise. Din gamle

Jeg bad Jannaⁿ⁴²⁰ takke Dem mangfoldig for Deres storartede Brev, men min egen Tak maatte ogsaa komme. Jeg har ventet saalenge, fordi det er vanskeligt at tage nogen Bestemmelse, naar den skal gjælde for flere Aar, og nu vil jeg straks fortælle, at jeg har bestemt mig idag for Opdal Kirkeⁿ⁴²¹ i Numedal. Det blev mig ved at tale med Schirmer,ⁿ⁴²² klart, at den i sin praktfulde Bondskhed netop var noget for mig. Kanske blir jeg skuffet; skjøndt deilig maa den efter Beskrivelsen og Tønnesensⁿ⁴²³ Tegningⁿ⁴²⁴ være. Jeg er begeistret for Fotografierne, som De sendte mig fra Urnæs.ⁿ⁴²⁵ Gid jeg ikke var saa gammel, gid jeg kunde faa malt dem allesammen! De maa forstaa, at jeg har været usikker til sidste Øieblik; men det blev bestemmende for mig, at der lige ved Kirken Opdal findes en Stue,ⁿ⁴²⁶ som jeg kan faa leiet med 2 Værelser, Adgang til Kjøkken Seng og Sengeklæder, og saameget Ved jeg vil, til 12 Kr maanedlig, at Kirken, ‹der jo eies› af Fortidminderneⁿ⁴²⁷ staar ganske til min Disposition som mit Sommeratelier, og at der er en Fortidsmindernes Haandlanger deroppe, en Kirkesanger Bendiksby,ⁿ⁴²⁸ som vil hjælpe mig paa alle Maader, efter hvad Schirmerⁿ⁴²⁹ lover mig. Saa siges det jo at være kortere Vei til Numedal end til Sogn; men jeg er ikke sikker paa, at ikke den Vei er kortest for en Maler med Oppakning hvor man kan komme med Dampskib. Jeg havde glædet mig saa umaadeligt til en Søtur, og jeg vilde forfærdelig gjerne seet Bergen og truffet Eder alle. Intet vilde været mig kjærere end at have Anna Kiellandⁿ⁴³⁰ i Nærheden. Hils hende og sig det, ‹…› Musik er mig en Fryd og hun selv er mig en Fryd. Tydskekirkenⁿ⁴³¹ har jo altid været i mine Tanker, men nu sagde Werenskiold^{n432 at han} havde begyndt et Billede derfra, og jeg rører aldrig ved andres Motiver. Han kommer forresten ikke derop i Sommer, da han er altfor overanstrengt, maa masseres og vinde Kræfter. Gid De nu ikke vil synes, at De har skrevet Deres lange oplysende Brev forgjæves. For mig er det et interressant Dokument, hvoraf jeg har faaet meget at vide, og for Deres Elskværdighed er jeg rørt og taknemlig. Naturen er vakkrest i Sogn, det forstaar jeg nok; men saa har Numedølerne Nationaldragter endnu og vakkre. Saaledes har jeg veiet alting frem og tilbage, og kanske jeg alligevel har valgt dumt, men idag skriver Schirmer og leier Stuen for mig i Opdal, saa faar jeg selv se og kanske angre. Kittyⁿ⁴³³ staar ogsaa paa Reise, i Begyndelsen af næste Uge skal hun afsted til Jæderen og bo paa Kvalben.ⁿ⁴³⁴ Hun beder at hilse Eder alle mange Gange. Tak og atter Tak og mange hjertelige Hilsener til Anna. Eders lille Pigeⁿ⁴³⁵ var deilig. Tør jeg ogsaa bede Dem hilse Jane Holmⁿ⁴³⁶ og Janna, hvis De kan huske det.

Hvis Du efter Ulla Persensⁿ⁴⁴⁰ Brev, ikke kan reise til Sætersdalen uden Følge, jeg ved jo slet ikke hvordan der er, saa kan Du godt komme til mig i Numedal hvor jeg vil male Opdal ^Kirke.ⁿ⁴⁴¹ Der er bare den ene Ting, at D jeg maa have Kirken fuldstændig for mig selv, mine Motiver maa være saa helt mine, ellers gider jeg ikke male dem. Derfor fulgte jeg ikke Schirmersⁿ⁴⁴² Raad og reiste til Vaage Kirke,ⁿ⁴⁴³ som Anna Schønheiderⁿ⁴⁴⁴ har malet, og derfor har jeg opgivet Tydskekirkenⁿ⁴⁴⁵ i Bergen, hvor Werenskioldⁿ⁴⁴⁶ sagde, han havde et Motiv. – Men naar dette er klart, at Du ikke vil male i Kirken, saa vil Du være mig høist kjærkommen. Jeg ved ingen, jeg heller vil have i min Nærhed, Du vilde være mig en stor Opmuntring, og jeg vilde støtte Dig med hvad jeg kan og lade Dig være i Fred saameget Du vilde. Der blir forfærdelig ensomt, saa Du holdt det vel neppe ud. Schirmer har leiet for mig 2 Værelser i et lidet Hus paa Mellem-Husebø Tun lige ved Kirken.ⁿ⁴⁴⁷ Du kunde altsaa faa det lille Værelse. Jeg har Adgang til Kjøkken i Hovedbygningen; men maa selv lave min M‹ad.› Altsaa blir der ussel H‹er›metik og Knorrs Supper. Eg og Smør kan vi faa paa Gaarden; men ikke stort Melk, og jeg er bange det er Gjedemelk, som jeg i Italien afskyede. Alt dette ved jeg alligevel gaar, naar jeg først vil det. Det værste er, at han Reiar Husebøⁿ⁴⁴⁸ skriver, at han ikke kan skaffe mig Opvartning og Vadsk. Men baade Schirmer og Fru Aubert,ⁿ⁴⁴⁹ som kjender Folkene og har boet der, siger, at dette er en Talemaade. Naar jeg kommer der skurer de nok for mig og vasker op. De er bare rædde for, at de ikke skal kunne gjøre det godt nok for Byfolk. Paa dette vover jeg da at reise derhen, for der man har noget man netop vil male, maa man ikke sky Vanskelighederne. Fri Ved og disse to Værelser samt In Adgang til Kjøkken Senge og Sengklæder til 2, om jeg havde en Pige med mig! skal jeg faa for 12 Kr. maanedligt. Der skal være Fisk i Vandet, Ørret, som man faar faa nogen til at fiske den. Tænker Du at komme, og Du kan faa Tag i en Fiskestang, saa tag den med. Om Søndagseftermiddagen kunde vi kanske fiske Ugens Ørret. Du maatte da ogsaa være rustet med Proviant, Kaffe, The, Sukker, Hermetik og saadant mere. Husk Mel og Polenta. Jeg medfører en Kasse Levnetsmidler. Du skjønner, dette er bare et Forslag, om Du skulde staa uden Planer. Jeg tænker Kittyⁿ⁴⁵⁰ gjør Dig et lignende Forslag til Jæderen, saa Du faar vælge selv. Naturen siges af Somme at være styg, af Schirmer og Fru Aubert at være vild, oprindelig og vakker, en Dal, hvor Gaarden Mellem-Husebø ligger paa en Høide med Elv nede i Bunden af Dalen og Høifjeld til Baggrund; men om disse Høider kan jeg ikke faa ordentlig Besked, saa det kan hænde at Landskabet bliver en Skuffelse. Men baade Aubertsⁿ⁴⁵¹ og Schirmer siger, at der skal findes deilige gamle Stuer, saa der er vist Motiver nok. Jeg reiser i næste Uge, burde naturligvis alt være afsted, men Agatheⁿ⁴⁵² vil saa gjerne at jeg skal være i Byen, til hendes Gutter kommer, saa jeg kommer ikke afsted før Slutten af næste Uge. Egentlig havde jeg stærkest Lyst til Urnæs;ⁿ⁴⁵³ men Reisen vilde blive saa lang og saa dyr, og Intérieuret i Kirken ^Opdal ser ud til at være noksaa mærkværdigt. Har jeg intet hørt fra Dig, før jeg reiser afsted, skal jeg skrive nøiere om alt, straks jeg er kommet der. Naturligvis vilde jeg være Dig en gammel, kjedsommelig Kamerad, saa Du maa betænke Dig vel. Motiverne er jo ogsaa lidt paa det uvisse for dig, Høiderne er vist skovbevoksede, vanskelige Opgave grønt i grønt; men gamle Hus og Stuer tror jeg sikkert at kunne love Dig. Før jeg sender Brevet skal jeg snakke endnu engang med Aubertⁿ⁴⁵⁴ med hvem jeg iaften skal i Gallerimøde.ⁿ⁴⁵⁵

Søndag Aften.ⁿ⁴⁵⁶

Jeg har talt med Aubert, som siger, at det lille Værelse sikkert er beboligt, da der paa hans Tid boede 4 Arkitekterⁿ⁴⁵⁷ i vort de Stuer jeg skal faa. Kitty synes, at mit Forslag er umuligt for den lange Reises Skyld. Hun mener, at Du først maa reise til Kristiania, og saa med Jernbane til Kongsberg, og saa er der jo endnu 2 Dages Skyds til Opdal i Numedal. Alligevel vil jeg sende Brevet, saa faar Du og Dine dømme. Der er en gammel Lensmandsgaard 20 Minutters Vei fra Kirken, hvor der skal være brillante Interieurer. Sandsynligvis reiser jeg Fredag eller Lørdag 25^de eller 26^de. Hils Din Morⁿ⁴⁵⁸ mangfoldigt! Skriv til mig, hvor Du drager hen iallefald.

Jeg har det saa godt! Alt hvad I har sagt har holdt Stik, bedre kunde jeg ikke fare! Altsaa reiste jeg endelig afsted med 4,21 Toget Tirsdag og følte mig let og tryg straks jeg sad alene med mig selv i Coupéen. I Kongsberg fik jeg se min Skyts og Rede paa, at al Baggagen kunde komme paa Kjærren, saa jeg slap med 1½ Skyds, – saa derpaa den interressante Kirke,ⁿ⁴⁶² før jeg lagde mig til at sove. Vi kjørte da hele Onsdag fra 9 om Morgenen med Hvil ½ Time Svennesund, Middag paa Sønstegaard Ørret, Kaffe, alting udmærket. Marit blev glad over Hilsen fra Dig, Berit saa jeg ikke, men jeg snakkede hele Tiden med den gamle Konen, som var fyndig og klok. Siden hvilte vi paa Titjard en halv Times tid og sov paa Helle. Der var svært urensligt paa Helle, Vinduerne græsselige, mange smaa Sorte; men jeg tror nok at Lagenerne var rene paa Sengen og Morgenkaffeen var deilig og stærk. Jeg fik dem til at dække ude paa Trappen, for jeg turde ikke sidde om igjen i Sofaen inde i Stuen. Thorsdag hvilte vi bare en Gang paa Hvaale, hvor Skydsskafferfolkene til min store Glæde var gamle Kjendte, Gro og Erik Jellum,ⁿ⁴⁶³ hos hvem jeg har boet en hel Sommer i Eggedal.ⁿ⁴⁶⁴ Gro var den samme som for 14 Aar siden, naturlig og fin. Hun fortalte mig om alle sine Forhold og viste mig Fotografi af deres eneste Søn, som nu var bleven en voksen Mand og var Medeier i Farm ved Stillehavskysten. Du begriber, jeg har haft det godt hele Veien. Der er skjønt i Numedal, synes jeg, den lange Furumo blev slet ikke ensformig. Dertil havde jeg en mærkværdig Kjørekar, som fortalte mig Sagn om Ulfstad og Alfstad, hvor Smaakonger havde boet i gammel Tid. Ulfstad kongen var blit hængt i et Træ, og han havde spøgt tilhest helt op til vore Dage, indtil de gamle Husene var blit ombygde. Skjønnest er det jo, naar man kommer op i Nore. Der var en umaadelig Solhede. To Gange standsed vi ved Landhandlerier og fik os en Jordbærbrus ud til Kjærren. Saa kom vi da frem til Opdal,ⁿ⁴⁶⁵ og her var jeg i Begyndelsen lidt skuffet over Naturen, for jeg likte ikke rigtig de blaa Fjeldene, enda jeg fik vide, at det var Hardangervidden. Det forekom mig, at jeg havde seet Landskab som dette netop, daarligt malt. Jeg har en Trang til at have Fjeldene tæt, nær indpaa mig, mørke og individuelle med Former, som jeg kan lære aft kjende ud og ind. De norske Fjeld vilde jeg aldrig ha Trang til at male som blaanende Baggrund. Men da vi havde krabbet os op for den steile Bakke til Husebøgaardeneⁿ⁴⁶⁶ var alting godt, alting alvorligt og nær ind paa Livet. Og her har jeg det godt. Jeg havde telefoneret fra Hvaale og de ventede mig med deilig Fiskesuppe og Ørret. Dere kjender Stuen min,ⁿ⁴⁶⁷ saa hyggeligt og velstelt har jeg aldrig haft det paa Landsbygden før. Marieⁿ⁴⁶⁸ havde efter Dit Brev besluttet sig til at stelle for mig. Jeg skal lave Middag selv; men hun skurer og vasker op for mig og gir mig deilig Frokost og MorgAftensmad, naar jeg kommer hjem fra Kirkenⁿ⁴⁶⁹ – som er vidunderlig. Ja, Gud ske Lov, for jeg var spændt og ræd, jeg skjønte nok efter Tegning og Beskrivelse, at den var vakker; men om der kunde males et Billede af den, om der var Lys nok til at male et Billede. Igaar begyndte jeg at tegne et Billede op og holdt paa hele Dagen og jeg tror nok, at jeg paa den Plads jeg har valgt, trods mange Streifskygger paa Lærredet, kan se, og det jeg ser, ved I, er deiligt. Derfor er jeg egentlig lyksalig, naar jeg skal sige, som sandt er. Dette Kirkemotiv har jeg tæt og nær ind paa Livet, og alle Former og Farver er saa norske saa ulikt andre Landes Kirker og ulikt alt jeg før har set. Før jeg har faaet Maling paa Lærredet ved jeg ikke, hvad Djævelskab jeg kan faa at kjæmpe med, Glands af Reflekser paa Lærredet og Skygger af Stolestolper og Midtpillaren. Men jeg tror nu, at det gaar alligevel. Tak, fordi I har raadet mig til dette, for det er Dig, Veda, som har sat Mod i mig. Hvergang jeg snakked med Dig skjønte jeg, at jeg vilde herop. Det er Kirkesøndag idag, og de er Allesammen kjørt til Kirke med Bedstemoren, som gaar til Alters. Jeg vilde gaaet til Kirke jeg ogsaa, men saa kom der Styrtregn og det er jo en halv Mil at gaa. Naar jeg har skrevet mine Breve skal jeg til at lave Middagsmad, Thornes Hermetik, kan Du skjønne. Efterpaa har jeg mange morsomme Bøger. Jeg er saa glad for at jeg kjøbte Nordahl Rolfsens Verdenshistorieⁿ⁴⁷⁰ i sidste Øieblik. Forord og Begyndelsen er udmærket. Man føler sig i nobelt Selskab, naar man læser den, og efterpaa ogsaa, som hans Hensigt er, for det lykkes ham mærkværdigt at fange Læserens Fantasi. Ja, lev nu vel og hils alle gode Venner! Eders Hilsen til Reiarⁿ⁴⁷¹ og Marie gjorde god Virkning, de husker Eder med Venskab. Farvel Begge to!ⁿ⁴⁷² Der blir stort Savn efter Eder til Høsten, skjøndt vort Venskab saa nyligt er begyndt, vil der blive et stort Hul efter Eder.ⁿ⁴⁷³ Derfor synes jeg, at Du maa skrive et Svar paa dette Brev, saa skriver jeg nok igjen, hvis I kan have Lyst til at høre, hvorledes det gaar Billedetⁿ⁴⁷⁴ og mig heroppe.

Kjæreste Janna!ⁿ⁴⁷⁷ Det er da ikke muligt, at Kittyⁿ⁴⁷⁸ ikke skulde have faaet den {sic.} lange Brev jeg skrev til hende for over en Uge siden? Alligevel vil jeg idag skrive til Dig, som jeg loved i Brevet til hende. Tak hende, fordi hun har skrevet og Tak til Dig med. Sig, Husleien er betalt og jeg har faaet Løfte om at Klokken eller Ringeapparatet skal komme.ⁿ⁴⁷⁹ Indfinder der sig ikke Arbeidsfolk en af de første Dage, skal jeg atter gaa til Contoret, som nu er i Grændsen 17. Du kan være glad over Dine Billeder,ⁿ⁴⁸⁰ der en store Fremskridt – og Du har faaet meget udrettet. Landskabet er stort og personligt seet, Luften vakker. «Thorbjørg» er ogsaa meget fint seet; men ikke saa interressant som Landskabet. Jeg er saa glad over, at Du kom paa min Malerskoleⁿ⁴⁸¹ ifjor, for det har givet Dig et stort Skuf frem, og nu maa Du se at komme ud til Paris helst. Vær glad, Du ikke er kommet der før man maa have lært, hva Du nu kan, have en Grund at bygge paa, for at Paris skal være til fuld Nytte. Lærerne tager sig ikke af de famlende Begyndere, og man forstaar heller ikke deres Korektur, som er Knap, før man selv er bleven Kunstner i Sjælen. Studiet er langt og alvorligt og Du burde ingen Maaneder miste. Skal Du være i Bergen til Mars Maaned psaa giv Dig i Kast med et Interieur udenfor Hjemmet. Deraf lærer du meget, og der fins jo Pebersvenderummet i det Hanseatiske Musæum.ⁿ⁴⁸² Mal det Du, siden jeg ikke kommer og maler det. Jeg er saa bedrøvet over at Din Morⁿ⁴⁸³ atter har sin Øiensygdom. Nu skrives der om, at Øine skal masseres. Men hun er jo i de bedste Hænder.ⁿ⁴⁸⁴ Gud give, der maatte blive Bedring, for det afhænger vel af legemligt Velbefindende, saa det ikke behøver at forværres? Hils hende kjærligt fra mig. Dette Brev maa skrives i flyvende Fei, for skjøndt jeg ikke har kunnet begynde at arbeide selv, er min Tid optaget hvert Øieblik af det Tilfældige. Nu har Damer været her til Kl: 12, og saa maa jeg se Munchsⁿ⁴⁸⁵ og Kittelsensⁿ⁴⁸⁶ Udstillinger i Dagslys, da der er Galleriforslag.ⁿ⁴⁸⁷ Eilifs Billedeⁿ⁴⁸⁸ er udmærket. Jeg stræver med at faa det ind i Galleriet; men det maa Kjøbes for de Houenske Midler,ⁿ⁴⁸⁹ og nu er der Vanskeligheder med Departementet, ikke paa Grund af dette Billede, men Testamentfortolkning.ⁿ⁴⁹⁰ Alligevel haaber, jeg det skal gaa. Det ene Malersskole-Atelier er fyldt af Elever fra ifjor. Helga Reuschⁿ⁴⁹¹ vil male med de første Maaneder, jeg er saa glad derover. Jeg har sagt, «nei» til de Herrer, som har meldt sig; men der er kommen faa nye Elever, og jeg vil se det an før jeg leier det andet Atelier. Skolen bliver i mit Sideatelier, Erichsens,ⁿ⁴⁹² saa pent faar de det. Elna Schwarzⁿ⁴⁹³ har meldt sig. Heleneⁿ⁴⁹⁴ var længe heroppe en Eftermiddag, fremdeles saa lykkelig og sød. Det blir et stort Savn efter Dig kjære Janna; men jeg vil nu forfærdelig gjerne, at Du skal reise til Udlandet. Men arbeid dagligt udenfor Huset, indtil Du kommer afsted. Det er ypperlig at blive selvstændig, før man reiser. Fru Langeⁿ⁴⁹⁵ flyttede iforgaars ind i et yndigt Hiem. Sig Kitty at Annaⁿ⁴⁹⁶ skulde flyttet ud idag, men Agnes var ikke frisk. Imorgen flytter hun sikkert 25^de. ^Atelieret Logiet er skuret i hver Vraa, saa hun kommer til et godt Hjem. Nei, nu maa jeg løbe afsted til Munch og Kittelsen. Mandag Aften Her er jeg igjen træt og vaad. Kl: 9 Aften, og der er vel egentlig ikke mere at skrive om. Der var uhyre ensomt i Opdalⁿ⁴⁹⁷ og ikke vild Natur, som jeg længtede efter. Naturligvis er det altid vakkert. Der var ogsaa Landskabsmotiver, om jeg havde villet male dem, men det var en trist Natur at leve i, og jeg sad i Kirken,ⁿ⁴⁹⁸ som var iskold den hele Dag. Desuden ængstede jeg mig for meget og Mange, først og fremst for Agathe,ⁿ⁴⁹⁹ som var blodløs og melankolsk, da jeg reiste. Gud ske Lov, da jeg kom hjem var alt godt, hvor jeg troede det var ilde, og Agathe ser udmærket ud og bærer med Heltemod sin Døvhed. Mer legemligt Vedbefindende synes hun ogsaa at høre noget bedre. Min Sommer var derfor egentlig trist, men Motiverne, jeg holder paa med, er herlige, et stort Billede fra Kirkens Midtgangⁿ⁵⁰⁰ og et fra ^med selve Alteretⁿ⁵⁰¹ som Motiv det deiligste Motiv i Farven jeg endnu har haft. Men hvor fra jeg skal faa Mennesker ^fra til det altsammen tør jeg ikke tænke paa i Vinter. Her er meget godt i Udstillingen[,]ⁿ⁵⁰² men jeg faar altid se den saa daarligt, da man jo altid skal snakke saa meget. Det er en sorgløs Fornemmelse hverken at have hængt Billederne, eller selv at have Billeder,ⁿ⁵⁰³ som man skal være fortvilet over den ene Dag og fornøiet med den næste. Gruppenⁿ⁵⁰⁴ havde et Møde oppe hos mig en Generalforsamling, hvor Statuter blev fastslaaet. Derom skrev jeg i mit Brev til Kitty, og jeg synes, hun maa have faaet det. Alle var enige om, at man skulde være meget Streng, 2/3 Majoritet for at et Billede kunde antages. Jeg haaber Kitty skriver og telegraferer, saa jeg kan møde hende paa Stationen, nei Bryggen er det vel, for Bergensbanenⁿ⁵⁰⁵ er vel endnu ikke realiseret. Jeg glæder mig svært til, hun skal komme. Den første Uge saa jeg meget til Malerne, senere slet ikke. Eilifⁿ⁵⁰⁶ var velsignet at se igien; men han længter saa frygtelig efter Udlandet for Arbeidets Skyld. – Ja, lev vel kjære Janna og skriv til mig noksaa ofte. Jeg venter Ida Wedelⁿ⁵⁰⁷ og Dagmar Lund,ⁿ⁵⁰⁸ som netop telefonerede, at de vilde komme op og snakke med mig om noget iaften. Hils Din Mor, Anna Kiellandⁿ⁵⁰⁹ og naturligvis Kitty mangfoldigt fra mig.

Du husker nok, at jeg før min Afreise bad Dig, om Du vilde laane mig Landskabet fra Elvedalenⁿ⁵¹³ Du har, til Kjøbenhavn.ⁿ⁵¹⁴ Nu maatte jeg vel skrive lidt mer om dette. Vagtmester Linnerudⁿ⁵¹⁵ i Kunstforeningenⁿ⁵¹⁶ har faatt Mærkelapper og Følgesedler i fuld Orden fra mig, og han vil afhente Billedet hos Dig, hvis Du gjennem Telefon vil være saa snil at give ham Besked om, naar det er Dig beleiligt. I min Anmeldelse har jeg assureret Billedet for 400 Kr; men det kommer an paa, om Du synes, dette er nok. Det Billede jeg har faat at Dig i Bytte er jo egentlig bestemmende for Assurance værdien., Du husker «De røde Runer» fra Drivdalen?ⁿ⁵¹⁷ Og det bør ganske vist have større Pris end 400 Kr. Kan Du endnu faa dette forandret efter Dit Ønske, saa var det godt. Det er forfærdelig spændende at sidde heroppe og anordne alt med disse Billeder, som skal afsendes fra forskjellige Eiere. Men jeg kan ikke komme nedover, før Sneen jager mig. Mine Billeder her er indviklede, og jeg arbeider tungt og sent. Kanske blir jeg færdig med det største Kirkeinterieur,ⁿ⁵¹⁸ skjøndt jeg støder altid paa lumske Feil, som jeg ikke forstaar. Nu ser jeg nok, at de fleste Billeder, som udstilles, er perspektivisk vanvittige; men jeg har ikke Lyst til at følge i det Spor, skjøndt jeg godt kan begeistres for skjønne Farver uden Tegning i en anden Mands Billede. Selv har jeg en lidenskabelig Trang til at faa de rette Forhold ind og den deraf følgende Liniesammenhæng og det overbevisende i Belysningsforholdene. Derfor blir jeg aldrig færdig, for jeg er ikke gløg, og min Evne er tung. Nervøs og trist blir jeg paa disse ensomme Studiereiser. – Herstein Sandbergⁿ⁵¹⁹ kom indenom her Fredag Aften, og det var en stor Opmuntring at snakke med et kjendt Menneske. Han fortalte, at Sigrunⁿ⁵²⁰ var reist Dig imøde, og at Du kom hjem en af de første Dage. Herstein saa mine Billeder og Kirken i Halvmørke; men han syntes nok, at Motiverne var deilige, og det er de ogsaa. For Tiden er her ogsaa skrækkelig koldt og naar det regner er her mørkt, og saa faar det være Slut med Klager. Hvor jeg under Dig, at Du har haft Richard Bergⁿ⁵²¹ i Sommer, og hvor godt det gjør, at en Svenske af de Bedste vil nyde Sommeren her! Stakkel, Werenskioldⁿ⁵²² skrev, at baade han og Konenⁿ⁵²³ var syge. Hils Sigrun mange Gange og de andre Venner i Lysaker!ⁿ⁵²⁴ Høstudstillingen aabnes saa altfor tidligt,ⁿ⁵²⁵ jeg kommer ikke hjem til den.

Kjæreste Janna.ⁿ⁵²⁸ Tusind Tak, fordi Du, virkelig kunde huske at udføre min Kommission!ⁿ⁵²⁹ Jeg blev saa glad. Nu fiffer jeg med Kjæden overalt og synes, den er saa nydelig. Vær saa snil at skrive hvad jeg skylder Dig, baade Prisen og Portoen maa jeg faa vide. Jeg har længe skullet skrive; men Du ved, at min Dag stjæles fra mig af snakkende Mennesker og uforudseet Arbeide. Mine egentlige Pligter skulde jeg nok altid klare. Nu slurver jeg dette sammen paa Morgenkvisten, mens jeg venter min Sydame; saa skal jeg korrigereⁿ⁵³⁰senere hele Efte Formiddagen. Og der er saa meget jeg gjerne vilde skrevet til Dig om, for jeg tænker paa Dig baade sent og tidligt. Jeg aner, at Du har en vanskelig Vinter, føler Dig lidt ængstelig og vaklende for mangt. I dette nytter ingen fremmed Indblanding med Snak eller Raad. Men der er bare en Ting jeg gjerne vilde si. Brug Tiden godt dernede i kunstnerisk Henseende, for hvor Du end i Verden senere skal færdes, saa kan det vel hænde, at Arbeidet blir Din usvigeligste Lykke. Jeg ved, at Lykken ved at være Kunstner er ren og stor. Naturligvis arbeider Du, og kanske altfor meget. Men Du skulde, efter min Mening, ikke mere bare være Elev, men tænke paa at udstille i Paris. Der kommer Fart i Arbeidet, naar det gjøres med al den Energie, som en forestaaende Udstilling kræver, og med den Frygt og Bæven som den fine Kunstner altid har. Har Du faat et Portræt, f. Ex gjennem en Pariserjury, da vil Du føle en Tryghed som aldrig før. Du er ligesom kommen over paa den «are Sia Elva.» Hænger det godt og gjør Lykke, saa vil du føle Dig kanske for første Gang helt lykkelig; men mest vil Du føle Ansvar, og ved dette Ansvar som Kunstner vil Du føle dig rig. Det er muligt, at det nu i Paris er bedre at udstille i «Indépendant»ⁿ⁵³¹ end i den ^gamle Salon.ⁿ⁵³² Gjør det, om saa er, Du vil nok mærke ogsaa der, om Dit Billede staar sig, eller om det falder igjennem. Føler Du at Dit Arbeide er svagere end Du har tænkt, saa dør Du ikke af det. Tvertimod du kan ha mere Nytte af det, end af en Succes. Det ægger og driver fremover. Gjør bare noget, som skal være afgjørende, arbeid mod et bestemt Maal. For om Du skal gifte Dig aldrig saameget og drage over til en fjern Verden, saa tænker jeg nu alligevel, at Du blir Kunstner, og at denne Vinter i Paris har den største Betydning for Dit Livs Udvikling. Gid Du vilde skrive til mig lidt, for jeg skulde nok gjerne høre fra Dig selv, hvorledes Du har det. Saa var det den Tjeneste Du lovede mig at gjøre dernede. Vilde Du en Dag, naar Du havde Tid gaa op i Rue Duphot 25 og spørge efter Madame Trélat de Lavigne,ⁿ⁵³³ min gamle Veninde. Jeg er saa bange, hun er død, for jeg har for første Gang i aar ikke faat Nytaarskort fra hende. Hun er næsten blind, Stakkel, og nu meget gammel; men hun er et trofast Menneske, trods alle Excentriciteter, og jeg holder af hende, som hun er. Lever hun, saa skriv paa Dit Visitkort som Du sender ind, at du bringer Hilsen fra Harriet Backer. Gid hun kunde modtage Dig. Fortæl hende om Norge og hvad Du kan finde paa om mig og mine Billeder og gjerne lidt om min Malerskole.ⁿ⁵³⁴ Om Kittyⁿ⁵³⁵ maa Du ogsaa fortælle alt, Du kan finde paa, for hun sætter Kitty meget høit. Kanske hun nu er rent for gammel; men hendes Breve ifjor var fuldt aandsfriske. Vil Du gjøre dette for mig, saa jeg kan faa vide, om hun lever eller er død? – Ja, nu kommer vel Sydamen snart, for nu begynder jeg at bli urolig for Korrekturen og Malerskolen bagefter. Kitty og jeg er budne paa Slottet i Middag imorgen Aften Kl. 8. Heldigvis har jeg Dragt fra Brylluppet hos Lundes;ⁿ⁵³⁶ men der maa altid ordnes lidt paa den. Det er en deilig graa Silkekjole af Agathes.ⁿ⁵³⁷ Kitty skal omsy sin sorte og gule Brocades, pynte den med Chiffon og blir vist staselig. – Jeg har flere Gange været i Middag hos Din Mor.ⁿ⁵³⁸ Sidst Aftenen før Helene fik sit lille Barn.ⁿ⁵³⁹ Du kan tro, hun var kjæk og fuldt selskabsfähig. Fridtjofⁿ⁵⁴⁰ er i Rom. Han og Bergliot Ibsenⁿ⁵⁴¹ havde igaar 26^de en Konsert i Salle Umberto. Veldædighedskonsert, arrangeret af Kammerherinde Wedel og protegeret af Princepessaer. Gid det var gaat godt, mest fordi Sgambattiⁿ⁵⁴² var der! Ja, nu maa Du leve saa vel, for jeg begynder at bli lidt urolig. Hils Astri Rollⁿ⁵⁴³ hjertelig fra mig. Og skriv snart til

Kjære Eilif.ⁿ⁵⁴⁸ Tusind Tak for Bogen,ⁿ⁵⁴⁹ som er kommen vel frem til mig. Det var overraskende, og jeg skjønner, at Kittyⁿ⁵⁵⁰ var den drivende Kraft; men Du var sandelig snil – som altid. Jeg har læst en hel Del af Brevene og har vanskelig for at holde op, naar jeg først kommer igang. Brevene har stor Charme og er fængslende, som Alexander Kiellandⁿ⁵⁵¹ selv var det; men jeg skal sige Dig, at jeg er fyldt af vemodsfulde Tanker før, og jeg taaler ikke at leve bare i det tabte Forbigangne. Jeg har udsat saalænge at læse denne Bog, fordi jeg er saa saar og opreven i mit Sind efter Agathes Død.ⁿ⁵⁵² Paa hende tænker jeg bestandig, det maa jeg, og det vil jeg; men jeg ønsker ligesom ikke at sørge over dem allesammen. Kielland, Grieg,ⁿ⁵⁵³ Thomasineⁿ⁵⁵⁴ og nu tilsidst min Kjære Jonas.ⁿ⁵⁵⁵ Her er saa fattigsligt efter dem, og vi selv blir saa gamle. Ikke Du, Kjære Eilif, Du er Gud ske Lov spræk og ung, staar paa Stige og Stillads og maler store Kirkevægger.ⁿ⁵⁵⁶ Ja, det faar nu være som det er. Jeg er taknemlig over det Gode jeg endnu har i Livet, om jeg end ikke mere kan være kistegladⁿ⁵⁵⁷ som før. – Her er nu svært ensomt, som forresten har jeg det i alle Maader godt. Den første Uge var jeg noksaa syg af 4 Dages Sommerkolering;ⁿ⁵⁵⁸ men jeg har arbeidet senere med fuld Kraft, synes jeg. Det blir en svær ‹Strid› at faa disse Billederⁿ⁵⁵⁹ færdige, fordi de Partier, som igjenstaar, er saa slet belyste, at jeg næsten ikke kan komme til at arbeide paa dem mere indgaaende. Men det er jo saa med ethvert Arbeide, at de største Vanskeligheder er de rent praktiske. Og jeg tænker, Du ikke ser alt hvad Du gjør heller naar Du maler fra Dit Stillads.ⁿ⁵⁶⁰ Du kan tro, jeg beundrer Dig, netop fordi Du, foruden alt det meget mere, som Du har fra Vorherre uden Din Fortjeneste, ogsaa kan gjøre dette vanskelige Praktiske. Her er svært godt at være, saalænge Sommervarmen varer, og nu jeg har fuldt op af Hermetisk. Men jeg skulde dog ønske, jeg havde en vild Fjeldvidde at gaa paa, og Skovstien, som førte til noget ukjendt, saaledes som det var oppe i Lilleelvedalen.ⁿ⁵⁶¹ Hvor hundrede Stier førte til noget landskabeligt Nyt. Alligevel reiste jeg herop endnu nogle Aar, hvis ikke Skydsen var saa dyr og lang, for jeg har uvurderlige Motiver heroppe, en Empire-Bondestue, det rene Eventyr, og et Landskab ogsaa, som kunde blive deilige Billeder. Hils Magdaⁿ⁵⁶² og Jon,ⁿ⁵⁶³ naar Du skriver, og sig Jon, at Micha Clarkeⁿ⁵⁶⁴ var en ublandet Glæde i Kolerinedagene. Hils alle Malersvende Du ser forresten. Jeg tror, efter et Brev fra Janna,ⁿ⁵⁶⁵ at det staar noksaa godt til med Kitty. Gud give, Cappelenⁿ⁵⁶⁶ kunde gjøre ⁿ⁵⁶⁷ noget for hende og give hende forstandige Leveregler. Janna gjør en god Gjerning denne Sommer. Ja levvel og endnu engang tak for Bogen. Jeg glæder mig umaadeligt til at se Din Kirke.ⁿ⁵⁶⁸

Kjære Janna.ⁿ⁵⁷¹ Jeg har hele Ugen besluttet at skrive til Dig denne Søndag; men saa er der kommet saameget at besvare, at jeg er ‹rent› udskrevet før jeg kommer til Dig. Dette er mit 6^te Brev og blir Slurv. Jeg er lei over af Kittysⁿ⁵⁷² Brev at skjønne, at der er vanskelige Motivforholde paa Hognestad;ⁿ⁵⁷³ men det synes jo alligevel, at Du har faat flere Ting sammen – i denne Hurtigmaleriets Tid. Dette er ikke sagt bare i Bitterhed. Det kan nok have sin Betydning at bruge en Sommer til hurtige Skizzeopfattelser; men jeg tror nu alligevel at det er en noksaa farlig Vei at gaa, fordi det er umuligt, hvis man ikke er stor Mester, at faa Tegningens Skjønhed og den heltmættede Farvevirkning frem i Skizzen. Man uddanner sig kanske til en glimrende Tekniker; men jeg tørster efter at se det fuldt gjennemarbeidede med Skizzens Friskhed og Bredde. Det har ialfald længe været mit Maal, og det er ikke blit til Hurtigmaleri – desværre. Jeg er noksaa fortvilet, for det ser ud, som om Billederneⁿ⁵⁷⁴ ikke kan gaa af Stabelen. Jeg ser godt at de avancerer, og at de er vakkre, slet ikke overarbeidede paa nogen Vis; men idag og imorgen lige ufærdige. I denne sidste Uge har jeg arbeidet saa voldsomt, indtil 9 Timer dagligt, og jeg er saa udslidt og dødstræt af Rosemaling og Perspektivsammenhæng, og jeg ser, at jeg er naaet et lidet Stykke frem; men netop da ser jeg, hvor meget der endnu mangler. Forresten tror jeg nok, at det er et Herkulesarbeide jeg har tat paa mig, det er forfærdeligt at det halve Billede altid ligger i Mørke, saa jeg aldrig samtidigt kan se den hele Virkning uden jeg bærer Billedet ind i Sakristiet. Landskabet har jeg ikke malt paa i den senere Tid, da jeg holder paa i Kirken Dagen lang til Kl. 8, og saa er jeg for træt, saa jeg bare fordærver. Desuden er det hele Motiv paa Kirkegaardenⁿ⁵⁷⁵ saa rent forandret. Naar denne Katzenjammer (som maa til) undtages, har jeg det forresten godt. Her er deiligt Veir uden stor Varme, da her altid blæser. Denne sidste Uge har været strid, fordi mine Folk har Høi‹aan› ude paa nogle Øer i Laagen, og da maa jeg madlave saa rent for meget; men ellers er alting bra. Ikke saamange Lopper som ellers, kanske mit Blod blir mindre sødt velsmagende. – Hvor forfærdeligt sørgeligt med Anna Sømme.ⁿ⁵⁷⁶ Kjære, lad mig endelig faa vide, hvorledes det stiller sig, naar hun skal opereres, og Resultatet. Jeg er saa bedrøvet, og jeg synes, hun har haft det stridt i Livet, saadant et nydeligt fint og originalt Menneske. Dette kommer naturligvis ogsaa at nedstemme Kitty, som trænger gode Dage og Ro i Sindet for at komme sig af sin Nervøsitet. Menneskerne trænger til Munterhed, kjære Janna. Muntre Ord og muntre Bøger og glad umiddelbar Latter. Saa blir man frisk. Ak ja, jeg har synes, det har været saa let at være glad helt indtil den allersidste Tid. Gud ske Lov, at der endnu er nogen Unge igjen som har megen Glæde foran sig. Du maa hilse Kitty mange Gange. Hun ved nok, at jeg tænker bestandigt paa hende og ønsker Cappelenⁿ⁵⁷⁷ maa faa Greie paa hendes Helbred denne Sommer, saa er det ⁿ⁵⁷⁸ ikke saa farligt, om hun faar malt saamange Billeder færdige. Bare hun kan samle Kræfter til Vinteren. I mine Tanker har jeg skrevet Dig meget morsommere Brev end dette; det kommer af, at jeg er træt. Gid Dine Billeder var gode, for man blir et nyt Menneske eller «sit rette Jeg», naar man har Kunstnerheld. Levvel og skriv atter. Næstegang vil jeg skrive meget muntrere. Hils Magdaⁿ⁵⁷⁹ og Anna Sømme hvis Du ser dem.

Kjære Garborg.ⁿ⁵⁸²

Vil Du ikke skrive en god Artikel i 17^de Maiⁿ⁵⁸³ og anbefale paa det varmeste Bevilgningen til Malerakademiet, som nu kommer fore i Budgetkomitéen?ⁿ⁵⁸⁴ Netop i 17^de Mai, for det er den begavede Landsungdom, som trænger denne billige Kunstskole. Den ene unge Gut efter den anden kommer ind fra Bygderne og kan ingen kunstnerisk Veiledning faa. De fleste af dem har Talent og da først og fremst en forbausende Lethed. De er liksom fødte Virtuoser, og da de intet Begreb har om, at der kræves mangeaarigt Studium, smører de ivei og faar aldrig fuld kunstnerisk Udvikling. De tror, det gjælder at faa Protektion til Statens Stipendier,ⁿ⁵⁸⁵ saa de kan komme udenlands; men det er ikke sundt for dem at faa den første Undervisning i fremmed Land. De forvirres og blir skakkjørte. Alt dette ved og forstaar Du, og nu maa Du tage Dig varmt af deres Sag, for en Artikel fra Digⁿ⁵⁸⁶ har stor Betydning. Af Erfaring ved jeg, at en Malerskole, som den paatænkte, ikke kan holdes med privat Initiativ, for saamange af de mest begavede maa være Frielever. Naturligvis maa der betales en liden Skolepenge af dem, som kan; men Fripladse for de fattige Talenter. Dette har Hast derfor skriver jeg bare hvad der i Farten falder mig ind, og saa haaber jeg paa Dig som den bedste af alle Talsmænd. Jeg kunde skrive meget om dette; men Du skjønner det jo altsammen bedre end jeg. Mange Hilsener til Hulda.ⁿ⁵⁸⁷

Kjære, søde Kris!ⁿ⁵⁹⁰ Du gjorde mig en stor Glæde med Dit Brev og de deilige Fotografier. Barnetⁿ⁵⁹¹ er fortryllende og ser glimrende ud, hendes Valg af Forældre er ogsaa storartet. Ja, I har nok Glæde af hende, og jeg er glad over, at Védaⁿ⁵⁹² beroligede Eder, hvis I begyndte at ængste Eder, fordi hun ikke gaar endnu. Det er saa yderst forskjelligt med den Ting hos Barn, og Eders lille Pige ser ikke ud, som om hun led af nogen Skade. Du har Ret i, at Véda og Aubertⁿ⁵⁹³ er Pragtmennesker. De er af allerfineste Kvalitet, og jeg elsker dem begge. Nu vil jeg skrive til dem og besvare Védas yndige Brev fra tidlig ivaares. Det er bare Tid, som altid mangler mig. Derfor ser Du straks, at Skriften forværres og gaar over til Slurv paa anden Side. Du skal takke Oluf,ⁿ⁵⁹⁴ fordi han skrev saa varme Ord om mit Billede i Galleriet.ⁿ⁵⁹⁵ Han følte nok, hvorledes jeg gaar og pines og tviler heroppe og tænker det er Skrab alt det jeg gjør, saa jeg ikke har Mod for en Halvskilling. Sig ham, at det viser et godt og medfølende Hjertelag, at han vil stive mig op med lidt Ros her paa Studiereisen, hvor han kan vide, at jeg altid er mistrøstig. I denne Uge synes jeg, Billederne er gaat fremover, Gud ske Lov og Tak. Jeg sidder saa forfærdelig vanskelig til de Dele af Billederne,ⁿ⁵⁹⁶ som endnu ikke er gjennemarbeidede. Gid I var her, jeg trænger saa til Malerraad og Malersnak! Werenskioldⁿ⁵⁹⁷ skrev til mig i denne Uke, at han og Thorneⁿ⁵⁹⁸ syntes, jeg skulde søge Professorpost;ⁿ⁵⁹⁹ men jeg har ikke vovet at gjøre det. Thorne maa søge, han vil ikke angre det selv om han føler sig bunden i 5 Aar. Man har det største Udbytte selv af at korigere Akt. Jeg er nok ærgjerrig og vilde gjerne kaldes «Professor», jeg maa le her jeg sidder, naar jeg tænker paa, hvilken Fornøielse der vilde være bare i det. Men saa synes jeg og har altid synes, at Mænd skal ha Mandsundervisning, naar det lar sig gjøre, og jeg vover ikke at ta Ansvaret paa mig. Hvis der var Dameateliers vilde jeg søgt om Posten; men med to Ateliers, en Tegneklasse og en Malerklasse maatte der jo bli Fællesundervisning, hvis Damer i det hele skulde komme til. Ja, nu vil jeg ikke tænke paa det mere; men tænke med Glæde paa Muligheden af at finde et interressant Motiv til Vinterarbeide selv. Saa ‹staar› jeg mig nok igjennem uden Malerskole,ⁿ⁶⁰⁰ nu da Olaf Schouⁿ⁶⁰¹ har gjort saameget for mig. Tak, fordi Du skrev om Alice,ⁿ⁶⁰² som jeg holder saameget af og tænker paa ofte. Det er ikke let at tage Kunsten op igjen, naar saamange Aar er spildt, og jeg skjønner, at hun bare længter efter dette. Men om hun blev gift med en Maler? Hvorfor er nu ikke hun og Eriksenⁿ⁶⁰³ uundværlige for hinanden? Eller hvorfor har ikke hun det staselige Menneske fundet min Kjære Ven og staselige Gløersen?ⁿ⁶⁰⁴ Du kan ikke Tænke Dig, hvor jeg af Hjertet er en Makkerske. Jeg kan ikke udstaa, at Mennesker gaar omkring ugifte, skjøndt jeg selv har det saa godt og har Barn i Overflod. Ja, jeg kan nu greie mig uden at være gift; men de Færreste kan det. Saa tænker jeg paa, hvordan stakkels lille Kate Schouⁿ⁶⁰⁵ har det. Jeg ved, hun var saa rent fortvilet i Begyndelsen efter Farensⁿ⁶⁰⁶ Død. – Her er noksaa ensomt og her er uroligt Veir; men forresten har jeg det godt, saalænge det ikke er koldt i Kirken.ⁿ⁶⁰⁷ Mine Folk er udmærket snille, og om Søndagen laver min Marieⁿ⁶⁰⁸ Middagsmad for mig. Spikekjød, med smaa nye Gullerødder, Saftsuppe og Pandekaker. Om Hverdagene er det Maggie supper og Hermetik, mer eller mindre kjedeligt især fordi jeg laver det selv. Fra Kittyⁿ⁶⁰⁹ har jeg bare hørt en Gang; skjøndt jeg skriver til hende stadigt. Hun er paa Gaarden Vik paa Jæderenⁿ⁶¹⁰ og det lod til at hun var i fuldt Arbeide, ialfald er hun blandt gode gamle Venner, som kjender hendes Stel og Vaner. Gud give, hun maatte ha en god Sommer. Mangengang synes jeg, det er saa svært foruroligende, at hendes Stedsans er saa ødelagt.ⁿ⁶¹¹ Men jeg synes ikke, hendes Arbeidskraft er svækket. Gid jeg nu snart fik et godt Brev. Ogsaa levvel og tænk lidt paa mig med gode Ønsker. Jeg skal gjøre det samme med Eder. Nu ⁿ⁶¹² komme min Marie med Middagsbrettet. Tænk, Kris, om I skrev endnu engang! Jeg blir her nok til Høsten kommer. Er Eriksen paa Einabu?ⁿ⁶¹³ Intet Studiested i Verden er som der. Mangfoldige Hilsener til Eder alle tre. Eders hengivne

Du faar bare et Hastværksbrev til Tak for Dit lange Brev igaaraftes. Jeg længted saa efter at høre noget fra Dig, for vi er jo nu bare 3 Søstre, og vi har altid holdt sammen, skjøndt vi ofte ikke ser hinanden lange Tider. Hver har sit, og det er forstaaeligt; men jeg ha altid Trang til at se Dit lille søde Ansigt. Jeg har det godt her; men maa vride Nakken forfærdeligt for at arbeide Billederne færdige, derfor er jeg noksaa træt, og Søndagene er nødvendige Hviledage. Her er tomt Hus idag, Kirkesøndag, saa jeg skal lave Middag selv. Ellers pleier det at være en Fest at jeg faar Mariesⁿ⁶¹⁷ Sødpsuppe og Pandekager til Spikekjøt Søndag Middag. Men min Spiseseddel idag høres god. En Kop Bouillon (Maggie) Forloren Skildpadde og Svedskekompot. Det værste her er Brødet, for det er rent usundt, saa jeg har stærk Cardialghie, surt Vand i Munden hele Dagen. Men hvad er der vel at gjøre? Knækbrød fins for Øieblikket ikke paa Handelsstedet. Jeg synes nok, det gaar godt med Billederne; men jeg arbeider i stor Spænding, da jo saa meget afhænger af, hvordan De b de lykkes. – Tak fordi Du skrev om Dine Barn, som jeg altid tænker paa med Kjærlighed. Min søde Astri,ⁿ⁶¹⁸ som er lykkelig med som Christen.ⁿ⁶¹⁹ Du skal hilse hende fra mig, naar Du skriver. Jeg svarer nok paa hendes Brev i Sommerens Løb, og jeg er saa glad over, at de bor i Gunwalds Aas's smukke Hjem.ⁿ⁶²⁰ Fra Ingaⁿ⁶²¹ i Londonⁿ⁶²² har jeg haft to Breve, og nu kommer hun jo hjem igjen Mandag. Jeg misunder Dig at se hende ved Hjemkomsten, for jeg er vis paa, hun er som et andet Menneske flot og spræk, og det gaar nok af hende igjen før jeg kommer tilbage. Javel, har hun selskabereret forfærdeligt, og alle disse Treenⁿ⁶²³ er jo Vanvid; men saa har hun ogsaa reist i Londonerfærdselen i Automobil, og hun ^har længtet, som jeg og som Agathe,ⁿ⁶²⁴ og jeg tror ogsaa Du i mange Aar efter Storbyens Larm og Færdsel. Jeg elsker skjønt Menneskeværk og kanske stor Arkitektur mest af alt. Kirker og Slotte og store kultiverede Parker. Og nu under jeg Inga, at hun har gjenset alt dette. Ja, levnu vel og glem mig ikke Maggen min. Det er sandt, kunde Du ikke skrive et lidet Brev til Onkel Fredrik.ⁿ⁶²⁵ Jeg ved, han er klein i Sommer; men jeg mente, Du skulde skrive opmuntrende saa han nu i sine sidste Dage ⁿ⁶²⁶ kunde ha Følelse af, at han hænger sammen med os, sine Søsterdøttre. Jeg skrev nyligt og fik straks et saa opmundtret og taknemlig Svar. Du kan tro, det er surt at være ensom og gammel og ha et noksaa trist Liv at tænke paa. Ja levvel kjære Søstera mi. Hils Hjalmar!ⁿ⁶²⁷ Det var hyggeligt de Somre, han havde Pligt til at reise herop. Hils alle Barna! Kjærligt Kys fra din egen Søster Harraⁿ⁶²⁸ Jeg er saa lykkelig over Anders's lille Pige.ⁿ⁶²⁹

I maa nok synes, at jeg er en underlig en, som ikke straks svarer paa saa Kjærligt Brev. Men tænk, jeg har først læst det igaaraftes. Det laa blandt Flommen af Breve, som jeg skulde Lørdagsaften ordne paa mit Skrivebord, og det var uaabnet. Jeg blev forfærdet og skamfuld for Eders Skyld; men allikevel blev jeg saa glad ved at læse Eders Kjærlige Tanker om mig. Tak, at I virkelig gjerne vilde, at jeg skulde komme. Jeg trænger saa ubeskrivelig til Venskab og Trøst! Nu kan jeg ikke komme, fordi jeg maa kjæmpe med de Billeder jeg har føre,ⁿ⁶³³ skjøndt de er høist ubetydelige; men jeg har den Slags Sind, at jeg opgir aldrig noget, før det er helt fordærvet. Jeg tænkte mig næsten, at I var komne hjem som andre Skoleferiefolk, og især i den sidste Uke har jeg tænkt at skrive til Daaesgt:ⁿ⁶³⁴ og be Eder komme op til mig, for jeg er saa uhyre tvilraadig, om mit Stillebenⁿ⁶³⁵ er saa daarligt komponert «at det helst burde sættes helt om», som vor uforglemmelige Kittyⁿ⁶³⁶ pleiede si. Altid lo jeg like fornøiet naar hun sagde sine gamle friske Ord og Rægler. Saasnart I kommer til Byen, maa I derfor komme herop og hjælpe mig med Dom og Raad og Malersnak. Jeg har en Følelse af, at det vilde være meget klokere af mig at pakke sammen og reise ned til Eder nogle Dage, og se hvad der var at gjøre dernede til næste Sommer.ⁿ⁶³⁷ For jeg faar se at glemme, at jeg er 70 Aar og takke Gud saalænge jeg endnu har den Gnist i mig, som gjør mig til Malerinde. Den har holdt mig oppe, enda jeg har malt daarligt, denne Sommer i min store Sorg. For jeg har altid elsket mine Søstre over alt paa Jorden, og Savnet er saa frygteligt, fordi de Søstreⁿ⁶³⁸ er som andre og bedre Udgaver af en selv. Alt kan man si til Søstre, for de vet om alt det dyrebare fra gamle Dage. Derfor har jeg holdt mig indestængt heroppe i mit Atelier i den menneske tomme By og bare levet for mit Savn for at holde det friskt, det eneste som jeg har tilbake af de Kjære Døde.ⁿ⁶³⁹ Jeg synes ikke, man kan leve paa Minderne, hverkende gode eller de onde i den første Tid. De er alle like oprivende og smertefulde. Her har været akkurat passe Veir for mig, aldrig nogen Hete at snakke om, og jeg er ganske sikker paa, at jeg trængte til at hvile mig ut i Ro. Saa kommer Længselen af sig selv efter Samliv med Mennesker. Védaⁿ⁶⁴⁰ var heroppe en Dag, og det var deiligt at se hende igjen, for hun saa noksaa udhvilt ut; men hun var svært mager og saa ikke ut, som om hun var kommet fra Fjeldet. Hun er et storartet Menneske, et brændende Lys synes jeg. Af Kristendommen har hun tat det vanskelige Ord i Bruk: «Vær er hinandens Tjenere». Her diskuteres saameget om Tro og om Kristendom i Aviser og blandt Mennesker. Selv er jeg ortodoks, fordi den Kristendom jeg som Barn har lært tilfredsstiller mig helt. Men jeg synes ikke, det kommer an paa Ortodoksi i Tro. Lad enhver ta sit! Bruk af Læren og forsøke at leve efter det. Den Ene kan vælge Ordet om at gjengjælde «det Onde med det Gode». En Anden det udtømmende i Fadervor «Forlad os vor Skyld, som og vi forlade vore Skyldnere». Altsammen hvad Du synes passer for Dig at vælge, er saa stik modsat Verdens Lære. – Ja, saa kommer jeg ikke ned til Eder denne gang; men jeg takker Eder fordi I vilde dele hvad I har af Godt med mig, og jeg vil haabe paa næste Sommer. Og jeg glæder mig umaadelig til at se Olufs Billeder, for han opfylder altid de store Forhaabninger jeg sætter til ham. Mange Hilsener til Ragnaⁿ⁶⁴¹ og glem ikke, at naar I kommer hjem trænger jeg til Eder baade som Malere og Venner.

Det er Søndag, og jeg har netop læst Ivars Præken,ⁿ⁶⁴⁶ og nu kommer Turen til Dig, som skulde hat Brev for længesiden, men jeg har ikke hat Tid. Gid vi hadde Dig her, for her er deiligt at være! Reisenⁿ⁶⁴⁷ var storartet, vi spiste udmærket Middag og sov paa Fagernæs, fik ved Magdasⁿ⁶⁴⁸ beundringsværdige Energi vore Kufferter og Malerbagage med paa Bilen og tuffede afsted Kl: 9 næste Morgen gjennem de deiligste Landskaper, jeg tror Kl: var 1 da vi kom herop i slik Natur, som jeg aldrig har trod jeg mer skulde faa se. Jeg mente jeg var for gammel til at faa leve en Sommer i Fjeldet. Her er nok lidt lukket mellem dypgrønne Fjeldvægge, som Du nok har set fra Eilifs Billeder.ⁿ⁶⁴⁹ Som Motiver egner denne Natur sig bedst for store Lærreder. Du vet, jeg har bare mine smaa Formater af Skræk for ikke at faa fuldført. Men Eilif holder paa med et stort Lærred, et deiligt Motiv, høit Baggrundsfjeld, sneflækket med Aftensol, vor egen dybgrønne Fjældvæg som Mellemgrund og i Dalen en fossende Elv som deler sig og omklamrer en liten Ø og gaar videre frem til Forgrunden som ligger i en bløt Skyggetone.ⁿ⁶⁵⁰ Det er det bedste Landskapsmotiv, han nogentid har hat, synes jeg, og har maler med sin gamle Festlighed, hvilket glæder mit Hjerte. Enda han kom herop saa træt; men denne sidste Uke er han meget bedre. – Jeg kom ogsaa selv straks i Arbeide; men synes hver Dag jeg ser bedre Motiver end dem jeg har valgt. Om Formiddagen et Stuehjørneⁿ⁶⁵¹ paa en nærliggende Gaard. Det er enkelt, og det er vel den moderne Kunstes {sic.} Slagord. Jeg vet nok, det kunde bli vakkert, hvis jeg fandt et Menneske, som kunde smelte stemningsfuldt sammen med Omgivelsen. Desværre gik igaar Døren op til et Siderum, som var meget interessantere, et ganske nyt og rikere Motiv. Om Eftermiddagen maler jeg Landskapⁿ⁶⁵² i Nærheten af samme Gaard, hvor jeg jo har mine Malersaker. Her brænder jeg op midt i Solen og sidder ubekvemt, og kanske det heller ikke er noget rigtigt godt Motiv. Det er svært ulikt Eilifs Motiver. – Gaardrækkens graa Huse mot deiligt Fjeldlinie Blaafjeld i Baggrunden med Sneflækker. Slet ikke noget stort eller betydeligt Motiv; men enkelt er det i sin Skjønhed. Kanske vil det bare virke som er Studie. Vi er frygtelig flittige baade Eilif og jeg, og fortjener de gode Maaltider vi faar. Det er godt at komme ned til Frokosten og træffe Eilif og Magda. Gid Du ogsaa var her! Jeg blir gladere og gladere i Magda for hver Dag, her fins bare godt i hendes moderlige Sjæl. Ingen skumle Krinkelkroke, intet, som hun ikke trygt kan røbe. Hun røber det omstændeligt altsammen, og alt er rent og fint og godt. – Det er en stor Lykke for mig at være sammen med dem begge. Her er vist nu fuldt Hus nede i Hotellet,ⁿ⁶⁵³ hvor vi spiser den deilige Mat. De ser allesammen hyggelige ut; men jeg kjender ingen af dem uten Cæcilie, Magdas Broderdatterⁿ⁶⁵⁴ og hendes Mand Skolebestyrer Engebretsen.ⁿ⁶⁵⁵ – Nu vet Du, hvorledes jeg har det min elskede Ven. Men hvorledes har Du det? Jeg er glad over, at Du snart drar afsted for det har været skrækkelig hedt her, og da tænker jeg nok Lilleakerⁿ⁶⁵⁶ har vært værre… Tak for Brevkortet; men nu maa Du skrive før Afreisen, om bare et Kort for at si mig Din nye Adresse. Og fra det nye Sted maa jeg faa vite, at Du har det godt. Tag ikke formeget Arbeide med, for Du trænger til Ro og Hvile. Gid jeg hadde Dig siddende paa vor Altan, (vi har to) naar Du jeg kom hjem fra Arbeidet! Eilifs ønsker det samme, for vi har talt om, hvor deiligt det vilde vært at ha Dig her. Denne Sommer maa Du tænke paa Din egen Helbred, kjæreste Véda. Her var et pludselig Omslag i Veiret igaar til Nordenvind og ordentlig Fjeldkulde. Gid vi nu ikke har ‹havt› vor bedste Tid. Skal Du høit tilfjelds? Jeg opfattet ikke engang Gaardnavnet, og vet ikke til hvad Bygd Du vandrer. – Vær nu ikke lei af det lange Brev, Du skal gjennemlæse midti Reisetravelheten. Jeg vilde Du skulde tænke paa mig og vite hvordan jeg har det. En Trøstens Engel var Du for mig ifjor, og Du er det for alle Dine Venner; men Du maa ikke bli blek og mager. Gid Kosten var god der Du kommer, her er den brillant. Jeg skal hilse Dig saa hjerteligt fra Eilif og Magda og saa er og blir jeg Din trofaste Ven,

For ikke at glemme det, skriver jeg straks Andrea Kleensⁿ⁶⁶⁰ Adresse. Doktorinnan A: Kl. 33 Styrmandsgatan Stockholm. Tak for Brevet, det var saa godt at faa, for jeg er noksaa nedfor af forskjellige Grunde. Du og Sigriⁿ⁶⁶¹ kom som to Engler, som 2 af Sigris glade Cheruber den Dag I drog afsted med mig i Bil. Jeg trængte saa saart til at se ny Kunst, ventede mig nok Overraskelser,. Forventninger, som blev langt overtrufne.ⁿ⁶⁶² Vær vis paa, at hun blir en meget betydelig Kunstner, hvis hun ikke stanses af uforudsete Hendelser. Det var fin personlig Kunst, ikke bare det evindelige «lovende». Du kan trygt være stolt af hende kjæreste Mag, og jeg kan ikke faa sagt Dig, hvor jeg glæder mig. Hun er baade fin Naturalist og fortryllende Komiker. Det er saa sjeldent, at man spiller paa begge Strenge. Fontænen, Helges Gutteskikkelse paa Sjøuhyret er en ypperlig Komposition, og den deilige lille Portrætbuste af ham, de søde Barnehoder, Sørensens Gut, er tro Gjengivelser af Naturen, set paa den skjønneste Maade. Alvor og Naturlighed, tænk hvor sjeldent vi ser dette i vor Tids Kunst. Jeg blev saa glad over, at St. Georg med Dragen blev kjøptⁿ⁶⁶³ til Kunstindustrimusæet. Og saa de lystige Løver med Skjolde, med hæderlige Bedsteborgeres Ansigter, saa usigeligt komiske, at jeg ler i min Seng naar jeg tænker paa dem. Den lille Madonna kan jeg heller ikke faa ut af mine Tanker. Og de lattermilde blaa Løvehoder paa Vandbækkenet! Vi forsmægter af Mangel paa virkelig naturlig Lystighed, her kommer den naiv, barok, altsammen indenfor Skjønhedsgrænsen. Jeg forstaar jo ogsaa, at Utstillingen gjør Lykke, og hun skulde tvile om at hendes Kunst var berettiget? Gud give, at hun maa faa Vind i Seilene og styre freidigt sin egen Kurs. Fantasifuld og meget begavet. Ja, det er bare for at glæde mig sammen med Dig over dette, at jeg skriver. Og nu maa det være slut, for jeg har malt hele Formiddagen og nu er jeg træt. Tak fordi Du fortalte Drømmen om Hjalmar.ⁿ⁶⁶⁴ Det var som jeg fik en Hilsen gjennem Dig fra ham. Du vet, jeg har altid holdt inderlig af ham, og jeg vet saa godt, at denslags Drømme virker som en Oplevelse. Gud signe Dig min lille Mag, og gid Du maa ha Glæde af at male! Kast Dig ind i det, og gaa paa. Og skriv indelig til Andrea,ⁿ⁶⁶⁵ for nu om nogensinde passer I sammen. Andersⁿ⁶⁶⁶ og Elinaⁿ⁶⁶⁷ er paa Biltur til Svogeren Gørrisen,ⁿ⁶⁶⁸ som ogsaa er Anderses Skolekamerat og gift med Elinas Søster.ⁿ⁶⁶⁹ De har en ordentlig Bondegaard som de besøker om Sommeren nogle Uker høit op i Landet i Nærheten af Lillehammer. Reiste Fredag kommer igjen Onsdag. Barnene er iaften i Smaapikeselskap her i Bækkelaget, saa jeg er alene hjemme. Vet ikke om Billedetⁿ⁶⁷⁰ kan bli færdigt, vet ikke om det ^er godt Motiv; men arbeider spændt, til Løvet gulner utenfor Vinduerne. Saa levvel, skriv snart, for jeg elsker Dig eneste Søstera mi, som jeg har igjen! Kjærligt Kys fra Din Harra.ⁿ⁶⁷¹

Naar jeg skriver Brevet idag, denne Eftermiddag 31/8, vil det nok komme frem til Dig paa Geburtsdagen 2^den Sept: Saa vet Du, at jeg sitter her og tænker paa Dig med mange kjærlige Ønsker for Aaret, som kommer, glad over at ha set saa nyligt Dit søte Ansigt sammen med Sigriⁿ⁶⁷⁷ og Svigersøn,ⁿ⁶⁷⁸ som jeg saa for første Gang. Han gjorde paa mig det bedste Indtryk, og jeg haaber ganske vist at Du har dem hos Dig idag paa Geburtsdagen, at Du føler Dig lykkelig sammen med de mange Barn Du kan opdrive. Deres Kjærlighet blir nok den bedste Fest, og Du kan stole paa, at jeg under Dig denne Lykke af mit hele Hjerte! Jeg gratulerer Dig elskede Mag! Gaven kommer engang senere, jeg vil ikke nu skrive om den. Du faar kanske selv Valget mellem to Ting hvad Du vil ha. – Enda vet jeg slet ikke, naar jeg kommer til Byen, {sic.} Jeg er bange det blir med ufærdigt Billede.ⁿ⁶⁷⁹ De sidste Dage synes jeg selv, jeg har arbeidet godt; men man kan ikke dømme om eget Arbeide. – Jeg trænger saa til Eilif,ⁿ⁶⁸⁰ Muntheⁿ⁶⁸¹ eller Werenskiold.ⁿ⁶⁸² Disse Kamerater er de eneste Mennesker jeg maler for, ogsaa maler jeg især for mig selv, om jeg kunde bli nogenlunde tilfredsstillet. – Du skjønner nok, hvorledes jeg har det. Forpint og nervøs som altid, naar et Billede skal gaa af Stabelen? Kanske Du trods alt misunder mig, fordi jeg i Livet har faat Lov ^til at gjøre denne ene eneste Ting? –

Her er meget faa Folk i Pensionatet nu, og jeg spiser ofte et Maaltid alene. Men godt er alting, udmærket Mat Masser af Bær og store deilige Roser i Haven. Naturligvis er det deiligt at kunne gaa ut om Morgenen en Rundtur før Arbeidet i Havens Gange og mærke mig de Blomster, som har aabnet sig, er fuldt udsprungne i Nattens Løp. – Jeg er fuld af Længsel efter Eder alle som jeg har kjær, og jeg lever paa Eders Besøk i Søndags, som var mig saa stor en Glæde. Sigri er et aldeles fortryllende Menneske og hendes Begavelse af første Rang. Jeg angrer saa, at jeg ikke fik Fotografierne af den gode Hyrde og af Moderen, med Barnet paa sin Skulder, kanske kunde hun ha git mig dem, hvis jeg hadde bedt derom; men jeg vilde ikke være altfor fordringsfuld. Jeg tænkte ikke de var aslet mig, siden de blev liggende i Konvoluten. Tænk, om det bare var Dumhet af mig, tænk om hun vilde lægge den efter sig hos Dig, og at jeg kunde faa dem, naar Du bad hende rigtig pent for mig om dem. – Kys hende og sig hende, at jeg beundrer og holder af hende. – Kjære Maggen min, og vil Du, trods dette kommer paa Din Geburtsdag, huske at Du lovede mig at faa undersøgt, hvorledes Sakerne staar i Hansteensgt. 2 IV, om Asta Nørregaardⁿ⁶⁸³ og vor fælles Hushjælp Frk Jensenⁿ⁶⁸⁴ er kommet hjem, eller naar de kommer? Ja det er kanske vanskeligt, for der er muligens tomt Hus. Frk Jensens Søster skulde forresten bo i Værelset paa min Side af fjerde Etage. Hun pleier at hjælpe sin Søster med Rengjøring hos mig, før jeg hjem. {sic.} Jeg vet nemlig ikke, hvorhen jeg skulde adressere Brev til Asta N:, hun skulde være nogle Uker i Sogn; ‹tilslut›; men hvor har hun ikke sagt mig. Er det muligt, at Du kunde faa lidt Greie paa dette, da gjør Du mig en stor Tjeneste, for jeg kan ikke bestemme min Afreise herfra, før jeg vet, at Hushjelpen er der og har alt i Orden for mig. Hun vet selv, hvad hun har at gjøre for mig. – Og saa Farvel min elskede Mag, lille Søstera mi, som indbilder sig, at hun er 76. Aa nei s'an! Hun er nydelig at se paa som en Ungdom, og Gud signe og bevare hende og styrke hendes Ankler, saa jeg faar se hende snarest muligt mine 4 Trapper, naar jeg er kommet til Byen. Og Gud glæd Dig paa Geburtsdagen med Dine velsignede Barn og Barnebarn, cirka 32. –

Vet ikke, hvor i Verden De er at træffe; men nu har jeg faat Deres Oslo-Adresse og kan ikke vente længer med at sende min Tak for en herlig Julepresent. 12 tolv Flasker Brus! Jeg turer og svirer, drikker Brus til min Middagsmat og velsigner min fraværende Ven! Kom op engang, naar De kommer til Byen, for nu er det farlige indtraadt, at jeg er blit glad i Dem.

Foranlediget ved en Samtale med Werenskioldⁿ⁶⁹² i Formiddag, vil jeg gjerne foreslaa indkjøbt til Gallerietⁿ⁶⁹³ følgende Tegninger fra Sort og Hvidt-Udstillingen.ⁿ⁶⁹⁴ Krøyersⁿ⁶⁹⁵ Schandorf med Hustru og en anden Dame, sandsynligvis Fru Krøyer, N^o 78 eller 68 i Katalogen,ⁿ⁶⁹⁶ samt af Liebermannsⁿ⁶⁹⁷ Raderinger Et Værtshus med Folk siddende udenfor omkring Borde, Badende Børn, og et Landskab med en hel Masse Okser.ⁿ⁶⁹⁸ Desværre har jeg ikke Katalogen, saa jeg kan ikke nærmere betegne dem. Liebermann har tilskrevet Werenskiold, at Galleriet skal faa hvilken som helst af hans Raderinger for en Trediedel af den opgivne Pris. Sekretær Gundersenⁿ⁶⁹⁹ er herom underrettet af Werenskiold. Erik W: kom op specielt for at tale om dette, han har ventet fra Udstillingens Aabningsdag,ⁿ⁷⁰⁰ at der skulde blive gjort Indkjøb fra Galleriet. Jeg har, sandt at sige, tænkt det samme; men har undladt at gjøre Forslag i Forventning om, at Saadant kunde komme fra et andet Gallerimedlem, da jeg jo foreslaar Sybergs Selvportrætⁿ⁷⁰¹ indkjøbt for 900 Kr, saasnart dansk Budget bevilges. Er det ikke saa, at vi snart skal have Møde?ⁿ⁷⁰² Vær saa snil at huske, at Nansens Maskedansⁿ⁷⁰³ er 4^de April, da vil det vist blive umuligt for Muntheⁿ⁷⁰⁴ og mig at møde. Hjertelig Hilsen!

Endelig tror jeg, at jeg har en Stund, hvori jeg kan skrive til Dig og takke først for i Sommer,ⁿ⁷⁰⁸ som jeg haaber har øget vort Venskab, og saa for Dit brev og de deilige Fotografier. Jeg har en umaadelig Lyst til at male i Urnæs Kirkeⁿ⁷⁰⁹ næste Sommer, og vil være Dig svært taknemlig for enhver Oply‹sn›ing. Men det er jo længe til den Tid! Jeg kom hjem Mandag 5 Okt, var udnævnt til Jurymedlemⁿ⁷¹⁰ og siden sammen med Thorneⁿ⁷¹¹ til Ophænger i Statens Udstilling.ⁿ⁷¹² Det er morsomt; men fortumlende, naar man er overanstrengt før. Mit Billedeⁿ⁷¹³ havde jeg med, og da Eilifⁿ⁷¹⁴ havde set det og, Gud ske Lov, sagt meget godt om det! Han sagde, at det var et superbt og deiligt Billede, saa sendte jeg det til Udstillingen, hvor jeg har hørt meget godt om det af Malere og Publikum, og hvor det igaar blev solgt til Olaf Schou.ⁿ⁷¹⁵ Muntheⁿ⁷¹⁶ foreslog det straks Aabningsdagen til Galleri-indkjøb;ⁿ⁷¹⁷ men der var ikke 2000 Kr i Kassen, og skjøndt jeg godt kunde slaaet Prisen ned (hvor om der forresten ikke var Tale) saa havde jeg ikke Lyst til, som Direktionsmedlem, at ktømme vor Kasse. Det var derfor omtr bestemt, at Billedet skulde blive indkjøbt af Houenske Midler,ⁿ⁷¹⁸ som med Tiden tilfalder Galleriet; men Departementet holder svært fast paa disse Penge under Paaskud af Testamentfortolkninger og Statut-Lavning, saa det kunde vare længe, før Billedet kunde blive kjøbt. Derfor er jeg sjæleglad over Salget til Olaf Schou, thi hans Samling vil jo senere gaa over til Galleriet.ⁿ⁷¹⁹ Idag og igaar flytter Kittyⁿ⁷²⁰ ind i samme Etage,ⁿ⁷²¹ som jeg i et prægtigt Atelier. Det blir forfærdeligt hyggeligt. Jeg ved jo fra Andre, at Jannaⁿ⁷²² snart kommer, hvorover jeg er meget glad. Jeg tror efter Dit Brev ikke, at hun selv kan blive ulykkelig eller gjøre Andre ulykkelige ved at komme. Et langt Brev, som jeg skrev til hende paa Stange,ⁿ⁷²³ har jeg aldrig sendt, for det var mig umuligt at faa skrevet deri, hvad jeg vilde. Jeg har forstaaet det saa, at hun vil gaa paa min Malerskole,ⁿ⁷²⁴ og Ingen kan være mig en kjærere Elev. Der, hvor hendes Nærværelse kunde virke forstyrrende, ser det nu ud, som om alting var lykkeligt og godt. Vi var der i et Afskedslag for Eilif,ⁿ⁷²⁵ som var noget af det Morsomste jeg har oplevet. At hendes Fantasi og kanske ogsaa hendes Følelser kunde blive stærkt berørt af Oplevelsen kan jeg godt forstaa; men man elsker ikke en Mand, naar man har nogensomhelst Usikkerhed i sin Sjæl, og Baandene, som binder ham er stærke, det er jeg vis paa. Dette faar være en Drøm for dem begge, man drømmer saa mangt i det underlige Liv. Jannas Billeder er morsomme, lovende Begynderarbeider.ⁿ⁷²⁶ At de er lidt kouleurte anser jeg for en Gjennemgang, og hun kan være glad, som har debuteret saa godt. Jeg glæder mig umaadelig til at se hende igjen, for jeg er uhyre glad i hende. Heleneⁿ⁷²⁷ har været heroppe, men traf mig ikke. Endnu har jeg ikke haft Tid til Gjenvisit. Idag skal Kitty og jeg sammen med Lysakermalerneⁿ⁷²⁸ i Middag hos Gerhardt Gransⁿ⁷²⁹ for Bøgh,ⁿ⁷³⁰ antar jeg. Jeg glæder mig svært, for saadanne Fester er altid vellykkede. Det er godt at komme her tilbage igjen og snakke med Kunstnere fra Morgen til Aften, (hvilket forresten bare sker i denne Høst-Udstillingens Tid;) men jeg blir saa opspillet deraf, at jeg sover lidet om Natten. Det er næsten pinligt, at være saa glad saa glad, som jeg nu er over mit Billede. Om en Tid vil jeg føle mer normalt, og en Centnervægtⁿ⁷³¹ af Næringssorger og Kunstner-Katzenjammer vil være løftet af mig. Strn Hvis Du vilde skrive til mig af og til, vilde jeg blive meget glad. Jeg synes forresten ikke rigtig, Du er min Ven, før Du kalder mig Harriet Backer. Læg Mærke til, at jeg kalder ikke Dig «Fru Kielland», det er altfor ubetegnende. Det var nu den Salve, jeg liker, at Folk har sit Navn. Du maa hilse Din Mandⁿ⁷³² mange Gange og skrive til mig om hans gamle Kirker, som levende interesserer mig. Gid vi havde truffet hinanden i Sommer! Det var en deilig Sommer, festlig og god, mange søde Mennesker at se paa og glæde sig over. Da jeg reiste fra Stange var Frk Botnerⁿ⁷³³ kommet. Jeg likte hende godt. Hun maa efter egne Forklaringer have været noksaa sindsyg; men hun var sød og snil, alligevel synes jeg, det kan blive ondt at være alene sammen med hende ^{for Fru Kielland},ⁿ⁷³⁴ naar Dagmarⁿ⁷³⁵ reiser. Det er godt, at Capellanen kommer. Der burde være endnu en anden ung Pige der i Huset i Vinter. Her er altid stygt Veir. Idag regner det som i Bergen. Tak for hvad Du fortalte, at Griegⁿ⁷³⁶ havde sagt om Fridtjof.ⁿ⁷³⁷ Han har sagt ligesaa meget til dem selv; men det gjør tryg at vide det sagt til Fremmede. Ved Hochschule-Prufungenⁿ⁷³⁸ gik det ham udmærket. Professoren sagde til ham, at det var længe siden, han havde haft den Glæde at træffe en virkelig Begavelse. Han spillede 3 Satzer af Esdur-Koncerten. Min Søsterⁿ⁷³⁹ enr endnu dernede hos ham; men kommer vel snart hjem. Nu er Brevet blevet saa altfor langt. Hils Jane Holmⁿ⁷⁴⁰ hjerteligt fra mig. Paa Stange ventede vi hver Dag at høre Nyheder fra Dig.ⁿ⁷⁴¹ Hvis noget var indtruffet havde jeg vel hørt ^det af Kitty. Jeg ønsker af mit ganske Hjerte, at alt maa gaa lykkeligt og godt! Kitty sender mange Hilsener.

Kjære Veda!ⁿ⁷⁴⁵ Dit Brev var en stor Opmuntring, og jeg vil straks svare paa, om jeg synes, det har været godt at leve saa ganske med mig selv i Ensomhed. Jeg havde længtet efter det; men det har ikke været bare godt. Det er nemlig lidelsesfuldt hver Dag at tage sig sammen og arbeide i den høieste Spænding under Forsøget paa at gjøre god Kunst. Det er en streng Disciplin, og baade Sjæl og Legeme søger alleslags Udflugter, for at faa lidt Hvile, lidt andet at tænke paa end evig Katzenjammer og høie Forhaabninger. Men denne Ensomhed og denne rædselsfulde Katzenjammer er absolut nødvendig ialfald for mig. Jeg ved fra altid før, at jeg maa igjennem disse Febertider for at Billederne kan lykkes, som jeg vil, og om jeg end blir utaalmodig, saa er jeg dog taknemlig, fordi her ikke fins Adspredelser. Forresten kunde her været lidt mere Poesi. Jeg ser bare nu, som Bus‹kap›en kommer hjem, hvad det er for en Oplivelse at se dem ude paa Markerne og høre Kobjælderne. Menneskene her er saa søde og snille og fine og forstandige, de ved ikke hvad godt de skal gjøre for at man skal trives; men ingen Stræben gaar ud over det Snusfornuftige. Her er ingen Hygge omkring Peisen, ingen Vafler bages, ikke Krummer ikke Jønbrødⁿ⁷⁴⁶ i høie Stabler. De er halve Bymennesker heroppe, og de er heller ikke glade i sit Landsstel. Konerne er ikke Budeier i Hjertet som i Lille-Elvedalen.ⁿ⁷⁴⁷ De længter efter at hækle Gardinblonder allesammen. Men jeg er sandelig ikke skuffet i mine Værtsfolks Elskværdighed. Marieⁿ⁷⁴⁸ er et sødt pekant Menneske, som det er morsomt at snakke med, fordi hun snakker ud oprigtigt, nu da hun skjønner, at vi kan være Venner. Jeg blir her Maaneden ud, og skjøndt jeg har været forpint mangengang, saa gruer jeg for hver Dag som gaar, for jeg er saa midt oppe i Arbeidet, og det er unaturligt, at man skal rives fra det, naar det netop begynder at klarne. Mon I er reist, naar jeg kommer til Byen om 14 Dager? Ja, kanske I alt er reistⁿ⁷⁴⁹ nu saa I ikke faar mit Brev. Jeg synes, at I er lykkelige Mennesker, som skal til Syden og se noget ganske nyt. Det er herligt, at I Begge har samme Interesse. I Almindelighed længter Fruerne efter «Livet», Bygaderne, Restauranterne, Selskabssnakket, deres Moro og Glæder ligger fjernt fra deres Mænds. Derfor synes jeg, I er umaadelig lykkelige, som tænker sammen. Ja, det ved I saa vel. – Alligevel er det vel ikke saa let, at reise fra det hyggelige Hjem.ⁿ⁷⁵⁰ Men ikke sørg over nogenting, bare glæd Eder, I som endnu kan reise. – Rolf Thommesenⁿ⁷⁵¹ har sendt mig sin Bog.ⁿ⁷⁵² Den er morsomt skrevet og saa let overkommelig, at han har gjort vort Musæum en Tjeneste ved at udgive den. Han er en Begavelse og en fin Karakter, og der er ikke mange saadanne blandt de Unge. Tænk hvilken Begavelse og Aandsfinhed har ikke Joe Buggeⁿ⁷⁵³ og Hvalstad,ⁿ⁷⁵⁴ hvis de havde Ro paa sig til at sidde ned og arbeide, arbeide. Fra Kittyⁿ⁷⁵⁵ fik jeg i denne Uge et godt Brev. Hun har haft sin Kampⁿ⁷⁵⁶ i Sommer hun ogsaa; men nu var hun Gud ske Lov ovenpaa. Hun kommer vist før mig til Byen. Ja, lev nu vel paa Eders stolte Reise, hvis jeg ikke skal træffe Eder før! Selv saa ny en Ven som jeg, kommer til at savne Eder meget. Tak for i Vinter og for det Venskab I har givet mig. Marie snakker ofte om Dig og baade hun og Reiarⁿ⁷⁵⁷ ber at hilse Eder begge. Mon Aubertⁿ⁷⁵⁸ har set Eilifs Billede?ⁿ⁷⁵⁹ Jeg er saa spændt paa det og haaber, at det blir et nødvendigt Indkjøb til Gallerietⁿ⁷⁶⁰ for Houens Penge.ⁿ⁷⁶¹ Ak gid, jeg havde et Stipendium jeg ogsaa, at jeg kunde reise med Eder; men jeg misunder Eder ikke, glæder mig paa Eders Vegne.

Mine Formiddage stjæles fra mig, saa jeg har seet Kittelsens Udstillingⁿ⁷⁶⁵ ufuldkomment ved Firetiden i Mørke, men jeg synes som Du, at vi absolut bør kjøbe. Der maa være meget af Kittelsen i Musæet,ⁿ⁷⁶⁶ for at han kan blive forstaaet. Har Du ment den store eller den lille «Nøk i Tjernet»?ⁿ⁷⁶⁷ I Halvmørket virkede den store deiligt; men Farven er kanske styg i fuld Belysning. Alligevel hvis Du tænker paa den, er jeg fuldt med, for Kittelsens Poesi er i den. Den lille «Nøk» i Aguarelle er kanske mer uklanderlig, men ^og jeg vil gjerne gaa med paa den ogsaa; men foretrak den største, hvis Du ikke synes, den er styg. Vi bør vist ogsaa have «Kamelen gjennem Naaleøiet», hvis vi ikke før har den. Er der ikke mere, vi kunde tænke paa? Hans Kongetog med Snekonge og Dronningⁿ⁷⁶⁸ saa igaaraftes meget vakkert ud; men der var som sagt mørkt. Jeg vil forsøge at komme derop imorgen Formiddag. Munchⁿ⁷⁶⁹ har jeg heller ikke seet. Mange Hilsener til Sigrunⁿ⁷⁷⁰

Kjære Eilif.ⁿ⁷⁷³ Jeg har saalænge tænkt, at jeg vilde skrive til Dig lidt om Dit store Billedeⁿ⁷⁷⁴ og Nationalgalleriet; men det har hele Tiden staaet saa ubestemt, saa jeg har ventet paa et Resultat. Men efter Din Samtale med Kitty,ⁿ⁷⁷⁵ har jeg Lyst til at forklare Dig, hvad der er foretaget. Straks efter Udstillingsaabningen foreslog jeg mundtlig, (samtidig med Andreas Aubertⁿ⁷⁷⁶ skriftligt), Billedets Indkjøb til Galleriet.ⁿ⁷⁷⁷ Jeg begrundede Forslaget først og fremst med, at Billedet var vakkert og godt, som faa norske Billeder og i høi Grad representativt. Da vi i Galleriet intet Frilufsbillede havde af Dig med større Figurkomposition fandt jeg, at Galleriet ikke maatte lade dette Billede gaa fra sig, kanske til Danmark, hvor Werenskiolds Bjørnsonⁿ⁷⁷⁸ kom, da vi ikke kunde faa Pengene fra Houenⁿ⁷⁷⁹ til det her. Haugeⁿ⁷⁸⁰ havde dengang i mundlig Samtale til Elling Holstⁿ⁷⁸¹ erklæret, at Processen ikke skulde være til Hinder for, at Billeder, der helt opfyldte Testamentets Fordringer skulde kunne blive indkjøbte, og da jeg fandt, at Dit Billede netop maatte komme ind under Testamentets Bestemmelser foreslog jeg det indkjøbt for Houens Legat. Af vort Annum havde vi dengang bare 400 Kr igjen, og vi venter naturligvis, at vi i kommende Aar blir behandlet af Storthinget som iaar, alt det kjender Du jo. Gerhardt Muntheⁿ⁷⁸² sagde, at han maatte være enig med mig, at Billedet var representativt, og at Galleriet i høi Grad trængte den Slags større Figurkompositioner fra vor Periode; men han fandt, at Dit Montenarabilledeⁿ⁷⁸³ var interressantere i samme Art. Dertil sluttede Rolf Thommesenⁿ⁷⁸⁴ sig i høi Grad, og han foreslog, at han skulde sætte sig i Bevægelse og undersøge om Montenarabilledet endnu kunde erholdes, før der blev taget nogen Bestemmelse om Kjøb af Dit sidste Billede. Dette Forslag gik igjennem, og det blev paalagt Rolf Th: at handle hurtigt. Han fik i Op‹drag›ⁿ⁷⁸⁵ at undersøge hos Statsraad Hauge, om vi vilde faa Penge af Legatet til dette Indkjøb, hvis Eieren vilde sælge det. Men nu havde Hauge confereret med Justitsministeren,ⁿ⁷⁸⁶ og han havde forandret sin Mening om vor Proces, der jo ogsaa nu var bleven negtet fri Sagførsel. Vi skal nu ikke kunne disponere over Houens Midler, før Processen var forbi, og Enighed tilveiebragt om Statuter og Fortolkning. Derpaa standsede Sagen, der var ingen Penge at faa til noget somhelst Houensk Indkjøb. I forrige Møde følte vi os nødte til at acceptere Departementets Statuter, «da vi havde Grund til at tro, at fri Sagførsel vilde blive os negtet», saaledes tror jeg der stod i det Dokument, som Elling Holst har forfattet som Direktionens Svar. Der blev indtaget en Beklagelse over, at ikke Departementet, saaledes som Galleribestyrelsen, ansaa en Proces nødvendig, for gjennem lovlig Domsafsigelse at faa fastslaaet hvorledes Testamentet skulde fortolkes, og vi mindede atter om de tre juridiske Professorers Udtalelser, der er for Galleribestyrelsens Opfattelse, imod Hagerups.ⁿ⁷⁸⁷ Saaledes staar vi altsaa nu, og kanske vi da faar Penge. Da maa altsaa Rolf Th: efter den tidligere Direktionsbestutning undersøge om vi kan faa Montenarabilledet. Faar vi ikke dette, gjentager jeg mit Forslag om Dit sidste Billede, som jeg inderlig haaber og ønsker maa blive indkjøbt. Dette har jeg rablet ned i Hui og Hast, men jeg haaber Du forstaar det, og jeg synes, det var paa Tiden at Du fik Greie paa altsammen som det er. Vi sees paa Søndag hos Gerhardt Grans.ⁿ⁷⁸⁸ Mange Hilsener.

Du vil altsaa bede om Undskyldning, fordi jeg svigter og forklare Grunden dertil? Jeg har mærket mig følgende Ansøgere i omtr den Rækkefølge, som her betegnet er.ⁿ⁷⁹² Dog ønsker jeg at lempe min Rækkefølgeⁿ⁷⁹³ efter Majoritetudfaldet, forat Indstillingen kan blive enstemmig.

Holbøⁿ⁷⁹⁴ 1

Solbergⁿ⁷⁹⁵ 2. hvis han ikke har haft saamegen Stipendieunderstøttelse, at der ikke med Rimelighed kan blive Tale om ham.

Oda Kroghⁿ⁷⁹⁶ 3.

Harald Bruunⁿ⁷⁹⁷ 4.

Simon Thorbjørnsonⁿ⁷⁹⁸ 5.

Astrupⁿ⁷⁹⁹ 6. Jeg har ikke set hans Udstilling[,]ⁿ⁸⁰⁰ men dømmer bare efter hans Begavelse.

Sigmund Sindingⁿ⁸⁰¹ 7.

Laurengⁿ⁸⁰² 8

Grandeⁿ⁸⁰³ 9

Ødegaardⁿ⁸⁰⁴ 10.

Dette gjælder forsaavidt vi har noget nyt Stipendium at uddele, for jeg finder naturligvis, at hvis den ene Stipendiat fra ifjor blot har haft et Aars Stipendium, saa maa han have det om igjen og indstilles som No 1 iaar.

Mange Hilsener! Jeg er træt og trist og reiser iaften.

Det er til Dig som Formand,ⁿ⁸¹⁰ at jeg skriver, og kanske har jeg unødige Ængstelser; men jeg finder, at de mange indsendte Tilbud til Indkjøb ikke kan afgjøres uden Direktionsmøde, og at i dette Møde maa være tilstede Vikar for Munthe.ⁿ⁸¹¹ – Malerne mener, idet de indsender Billeder til Indkjøb, at den samlede Direktion i Discussionsmøde vil afgjøre Billedernes Skjæbne. Det er ogsaa den korrekte Behandling. Ligeledes gjør de Fordring paa, at der ialfald skal være 3 Malere tilstede.ⁿ⁸¹² Vi ved jo fra Munthes Udtalelser i Direktionsmødet nyligt, at der blandt Malerne er Misfornøielse med den Ordning, som nu er. Tre Malere af 8 Direktionsmedlemmer. Konservatorsagen er jo heller ikke tilstrækkeligt diskuteret. Lexow-Hansensⁿ⁸¹³ Udtalelser bør efter min Mening nøiere overveies, før der tages nogen Beslutning om Deling af Arbeidet og om Lønsbestemmelser for de to inspicerende Konservatorer. Det er et Afskedsbrev fra Munthe, der bringer mig til at komme ind paa denne Sag. Lad os faa høre og tænke nærmere over hvad Lexow-Hansen har at sige. – De sidst omsendte Papirer kommer vel tilbage til Dig, og Du vil deraf se, at jeg har optaget Oda Krohgsⁿ⁸¹⁴ Forslag om Indkjøb af Portrætet.ⁿ⁸¹⁵ Mange Hilsener.

Tak for Dit hyggelige Brev. Nu gjælder det atter Forretninger, nemlig Gallerikjøp.ⁿ⁸²⁰ Torsteinsonⁿ⁸²¹ skrev til mig igaar,ⁿ⁸²² at han har indsendt sit Billede Portræt af Svarstadⁿ⁸²³ til Galleriet og ber mig om, at jeg vil interessere mig for det. Werenskioldⁿ⁸²⁴ og jeg saa før min Afreise dette Billede hos Sagfører Nørregaards,ⁿ⁸²⁵ og vi blev enige om, at jeg skulde foreslaa det indkjøbt, naar Bestyrelsen var samlet fuldtallig i Kristiania. Altsaa har jeg let for at interessere mig for det. Jeg synes, det er noget af det interessanteste de Unge har gjort. Det er nobelt i Karakteren og skjønt i Farven, og jeg vil gjerne varmt anbefale det. Skjøndt Fraværende haaber jeg dog min Stemme gjælder. Jeg har saa ondt af disse Unge, de er saa rent for fattige. Men dette har intet med min Stemmegivning i dette Tilfælde at gjøre. – Mit Kirkebilledeⁿ⁸²⁶ blir slet ikke færdigt hverken til Kjøbenhavnⁿ⁸²⁷ eller til «Staten»,ⁿ⁸²⁸ men jeg haaber dog, at jeg skal faa det fra mig i Høst. Jeg er nervøs og slidt og mismodig, fordi det gaar saa tungt for mig; men ellers har jeg det godt. Mine Bønder er snille Mennesker og i godt Veir er alting bra. Jeg kjender godt Fru Maia Schønheyder.ⁿ⁸²⁹ Hun er Barndomsveninde af Margrethe Welhavenⁿ⁸³⁰ og gik ud og ind i vort Hjem som Barn. Datterenⁿ⁸³¹ har været min Elev, og jeg synes udmærket om hende. Hils Sigrunⁿ⁸³² hjerteligt! Sig hende, at jeg har allermest Glæde af hendes Ring heroppe, hvor alt hvad jeg ellers ser paa er tarveligt og stygt. Kirkenⁿ⁸³³ undtaget og Tunbebyggelsene, som er sjeldent vakkre. Kunde jeg holde ud her endnu et Aar – eller to, saa er her et Stuemotiv, som er det deiligste i Empirestil og Rosemaling, som jeg nogen tid har seet. Ja levvel og mange Hilsener

Undskyld at jeg uleiliger mDig; men det er noget jeg har paa Hjertet. Folkestadⁿ⁸³⁷ skriver til mig igaaraftes, at han oekonomisk er saa daarlig stillet. Han har netop faat en liden Pige, og det er vist «græsseligt» siger han. (Ikke Pigen, hun er nydelig.) Jeg synes han er en virkelig og fin Begavelse, og interresserer mig varmt for hans Kunst. Han søger Finnes Legatⁿ⁸³⁸ og har indsendt to Billeder som findes i Kunst- og Haandværksskolen, «Et Dameportræt»ⁿ⁸³⁹ og et «Hønsebillede».ⁿ⁸⁴⁰ Jeg har endnu ikke set Billederne. Om det var noget for Gallerietⁿ⁸⁴¹ er vist ikke hans Priser store. Men det er vel for sangvinsk at haabe Gallerikjøb. Du kjender ham, og jeg ved, at Du før har interesseret Dig for han længe før nogen Anden, derfor skriver jeg til Dig med et Haab i det Blaa. Hils Veda,ⁿ⁸⁴² hun ved, at jeg glæder mig til at træffe hende.

Tak for Dit Brev, som var en Fest at faa. Heroppe tærer jeg paa mig selv (hvilket ogsaa kan være godt til en Tid) og snakker forresten bare om de jævneste Ting med brave Bønder. Hvad Du skriver om Maalfolkene interresserede mig meget, thi jeg har altid haft Maalbegeistring; men jeg tror ikke paa Tvangsforordninger, og det byder mig imod, at det Hele blir Politik. Sigrunⁿ⁸⁴⁷ skriver brillant forresten: «Jeg synes alle havde Ret, begge Parter har for gode Argumenter, til at man kan ta Parti, naar man ikke maa». – Hvis jeg ikke syntes, at Vaagekirkenⁿ⁸⁴⁸ tilhørte Frk Schønheyderⁿ⁸⁴⁹ vilde jeg forlænge siden være reist til Vaage, thi Opdalⁿ⁸⁵⁰ er for langt borte for dyr Reise, for daarlig Forpleining, især – hvis man ikke har et godt Resultat. Og jeg er svært bekymret især for mit største Billede.ⁿ⁸⁵¹ Jeg kjæmper med Vanskeligheder, som jeg kanske neppe overvinder, selv om jeg er den standhaftigste Tinsoldat. Der er mørkt i Kirken og iskoldt og der hamres over mit Hode og Planker styrter sammen med forfærdeligt Brag. Alligevel er ikke Reparationen saa rent hindrende, som jeg frygtede. Sandt at sige, tænker jeg bare paa det ravgale Perspektiv med den skjæve Bygningsmaade, der alligevel virker fuldkommen harmonisk, høitideligt og roligt trods Rosemaling paa hver liden Flæk. Min Begeistring for Motivet er lige stor; men jeg begynder at blive noksaa betænkelig med Hensyn til Resultatet. Og jeg synes, at jeg iaar skulde trænge til en glad Time, det skjønner Du nok. Men det nytter ikke at skrive om den Ting. Jeg vil bare forbedrede Dig paa, at Billedet blir overarbeidet og daarligt. Om Du har haft nogen Del i at sende mig Melon og Sukkertøi, og det har Du vel haft, saa vil jeg takke Dig umaadeligt, for Du kan tro, det var en Sending, som rørte og glædede mig. Alt hvad Du skriver om Kunstmusæetⁿ⁸⁵² optager mig i høi Grad, og jeg synes som Du, at vi har intet tilfredsstillende Direktøremne. Rolfⁿ⁸⁵³ vil engang blive udmærket; men husk, han er saa ung, bare 28 Aar. Derfor vilde jeg ønske, Forholdene kunde blive uforandrede endnu en Tid, nogle Aar, til han er bleven mere voksen. Men jeg lærte ham at kjende under Ophængningen, og han er et arbeidsdygtigt Menneske med en udmærket vederhæftig Karakter, og det har for mig en stor Betydning. Jeg hader Uvederheftighed i Pengesager, jeg kan ikke like luftige Principer. Hæderlighed er for mig ingen Spidsborgerdyb, det er det fineste Fine, og saa umaadeligt sjeldent. Hans Ophængningsplan,ⁿ⁸⁵⁴ som var gaat igjennem ved Direktionsvotering, saa den maatte respekteres, var efter min Mening rent gal. I Kunstens Rige er det Skjønhedsværdierne som alene maa gjælde, fornuftig kunsthistorisk Ordning faar komme i anden Række. Forresten kunde de to Ting godt have været forenet, men først og fremst skulde de Billeder være sammen, som fremhævede hinanden koloristisk og ved Linieharmonie. Munchⁿ⁸⁵⁵ skulde været blandt Ottiaarene, for han hører lige saameget til der, som til de rent Unge. Hans Vaarⁿ⁸⁵⁶ virkede deiligt før. Leif Eriksonⁿ⁸⁵⁷ skulde ikke fyldt hele Væggen; men Ottiaarene skulde være rigere samlet i et Rum. Forhaabentlig kan meget omhænges til Høsten og da især den gamle norske Kunst, som Rolf har greiet alene, og som er aldeles mislykket efter mit Skjøn paa Grund af et galt Oppængningsprincip. Men Rolf havde 3 Kataloger under Arbeide samtidigt, og vi havde altfor liden Tid. Men hvem skulde det vel være af Lægfolk, som vi kunde faa, og som vi kunde stole paa. Det blev vel Dilettantismen ved Roret, siden vi ikke kan faa Olaf Schou,ⁿ⁸⁵⁸ for han er Manden. Men jeg ved jo, at det er en Umulighed. Jeg er saa enig i Din Ros over vort Kunstmusæum. Mangt er kjøbt, som kunde været udelukket; men det Banebrydende, det Begavede og Nye er kommet med. Der har været modige Kjøb, og det kan ikke undgaaes, at der kommer et og andet ind, som ikke godt kan hænge der. Hvad tror Du om en Mand, som Bernt Grønwold?ⁿ⁸⁵⁹ Jeg forstaar, han har sin Begrændsning; men jeg vil saa gjerne ha en rig og selvstændig Herre, som kan tage Stillingen af pur Interesse for Musæet, saaledes som jo den ubetalte Direktion har gjort det hidindtil. Ja, nu maa jeg slutte, for jeg har tre Breve endnu at skrive. Hils Sigrun hjerteligt, hvis Du er hjemme. Hils idethele alle gode Venner! Undskyld Hastværkskrift og Landhandlerpapir.ⁿ⁸⁶⁰

Kjære Rolf Thommessen.ⁿ⁸⁶³

Vi maa tænke paa Monteringsspørgsmaalet.ⁿ⁸⁶⁴ Jeg hører bare Misfornøielse og Bebreidelser, fordi vi ikke gaar igang med hvad der kan forbedres. Muntheⁿ⁸⁶⁵ har et Forslag, som flere Malere fandt fortrinligt: «Giv nogle af Salene til vore bedste Malere, saa Werenskioldⁿ⁸⁶⁶ fik sin Sal, jeg (Munthe) min, Thorneⁿ⁸⁶⁷ sin, Erichsen,ⁿ⁸⁶⁸ Eilif P:»ⁿ⁸⁶⁹ – Det vilde gjøre Gallerietⁿ⁸⁷⁰ interressant og tiltrækkende, naar en stor Maler under Ansvar havde sat sit Stempel paa den Sal, der var ham betroet. Jeg synes, det er et udmærket Forslag. Munthe fandt, at det ikke burde komme udenfra; men være Direktionsforslag. Jeg skulde derfor meget ønske, at De og jeg sammen fremlagde et saadant Forslag for den øvige Direktion. Kan De ikke komme herop og snakke med mig. Hvis De om Morgenen telefonerer mellem 9 og 10, da kunde vi nærmere aftale Tiden. Jeg vilde gjerne, De skulde komme i Dagslys, da jeg har Lyst til at vise Dem mine halvfærdige Billeder i bedste Belysning.

Kjære Eilif.ⁿ⁸⁷³ Jeg skal finde frem Billedet af Peter Alsⁿ⁸⁷⁴ og faa det anbragt paa den Maade Du ønsker. – Hvad der staar i Aftenposten, som jeg ikke har læst, maa bero paa en fuldstændig Misforstaaelse fra Frk. Hvoslefsⁿ⁸⁷⁵ Side, og jeg skal gjøre fhende opmærksom paa dette. Jeg fortalte hende, som sandt er, at Omordning af Ophængningen i Gallerietⁿ⁸⁷⁶ fra første Stund har været besluttet, da vi havde haft for kort Tid til dette Arbeide før Musæets Aabning.ⁿ⁸⁷⁷ Rolf Thommesenⁿ⁸⁷⁸ havde nu før sin Afreise taget Initiativet i Direktionsmøde og foreslaaet, at Galleriets 2 Malere, Holmboeⁿ⁸⁷⁹ og jeg^{n880 sammen med ham} nu skulde gaa igang med Omhængningen. Holmboe havde ikke Tid; men foreslog Eilif Peterssen, som den bedste vi overhovedet kunde finde i dette Land. Hvilket Forslag blev modtaget med Begeistring af Direktionen. –

Jeg skriver nu straks til Frk Hvoslef og gjør hende opmærksom paa, at hun har taget ganske feil, hvis hun tilskriver Rolf selve den nye Ophængningsplan, med hvilken han intet har haft at bestille. Avisfolk hører kun overfladisk paa, hvad der siges dem, og de blander sig altfor tidligt ind i et halvfærdigt Foretagende. Naturligvis er jeg meget lei over dette.

Jeg har igaar skrevet til Direktionen gjennem Gundersen,ⁿ⁸⁸¹ bedt ham skaffe Holmboe tilstede for den videre Ophængning, indberetted saavidt muligt, hvad vi har udrettet og sagt, at Du skulde reise og gjerne ønskede at ^anse Dit Arbeide i Galleriet som afsluttet.

Kjære, kjære Véda.ⁿ⁸⁸⁶ Dit Brev kom den Dag jeg reiste til de engelske Billeder i Kjøbenhavn.ⁿ⁸⁸⁷ Dernede vilde Du og Andreasⁿ⁸⁸⁸ have staaet levende for mig, mens jeg saa paa Gainsborough, Reynolds, og de Ukjendte, Raeburn, Romney, Hoppner,ⁿ⁸⁸⁹ selv om Dit Brev ikke var kommet for netop nu at minde mig om Eder. Det var en stor Glæde at turde vove sig ud paa Kunstreise, som i gamle Dage, og I ved vist, hvem det er jeg skylder denne store Lykke? Jeg vil nu fortælle det alligevel. Lige før Jul skrev Olaf Schouⁿ⁸⁹⁰ ftil mig det Forunderlige, at han havde testamenteret til norsk Kunst et Legat, hvor efter jeg skulde faa 1000 Krⁿ⁸⁹¹ hvert Aart {sic.}, saalænge jeg var ilive. Og saa sagde han mig paa den elskværdigste Maade, at han ønskede, at dette Privatstipendium «skulde træde i» Kraft, mens han endnu levede, alt fra Nytaar 1908. Ja, Du begriber nok, hvor fuldt mit Hjerte er, naar jeg fortæller om dette. Og Vorherre lønner ham nok. Jeg vil saa gjerne, at han skal faa store Glæder af sit eget Aandsarbeide, blive saa stærk og frisk, at han kan skabe Glæder for sig selv, ikke bare for Andre. Dette har han altsaa gjort for mig, og jeg har for første Gang siden min Parisertid kunnet reise uden Skrupler. Kittyⁿ⁸⁹² og jeg reiste sammen, jeg tror det var den 18^de,ⁿ⁸⁹³ og jeg blev der akkurat en Uge, forsømte bare en Malerskoleⁿ⁸⁹⁴ Korrektur. Gainsboroughs Landskab med Høstvognenⁿ⁸⁹⁵ var for mig det Sstørste. Hans Rytterportræt af General Honeywoodⁿ⁸⁹⁶ ogsaa første Rangs Mesterværk. Ellers var jo hans bedste Portræter, (the blue boy)ⁿ⁸⁹⁷ fjernet. Jeg var ogsaa begeistret for Reynolds Hertuginden af Devonshire med Barnetⁿ⁸⁹⁸ og hans «Børn i Skoven», saa engelsk i Følelsen. Hans «Venus og piping boy»[.]ⁿ⁸⁹⁹ Jeg vilde dog, det skulde hedt «Idyl». «Damon saß und bließ dei Flöte – So la-la, so la-la, la-la-la-la! [»]ⁿ⁹⁰⁰ Kultur var der, ikke Oldtids Oprindelighed. Ja, I har jo set det altsammen, og Auberts Skildringⁿ⁹⁰¹ var følt og kakrakteristisk. Han anslog netop den rette poetiske Streng. Og nu er jeg kommen til hvad jeg netop vilde skrive om. Kjære Aubert og Véda. Vi, som er Eders Venner herhjemme har alle glædet os denne Vinter over alt det ærefulde Aubert har oplevet. Gud ske Lov, han har erobret sig et europæisk Navn, og jeg tror nok, det blir forstaat herhjemme ikke bare af hans Venner. Jeg ønsker som altid, at han skulde være vor Musæums Direktør; men jeg ved jo, at han ikke vil. Ialfald glæder jeg mig til, at han skal knytte sit Navn til vort Universitet,ⁿ⁹⁰² og jeg er stolt af ham. Galleriet er nu meget bedre hængt. Jeg tror, han vil blive fornøiet med Professor Dahl-Salen,ⁿ⁹⁰³ for der synes jeg Eilifⁿ⁹⁰⁴ og jeg gjorde vort bedste. Naturligvis er der meget, som er slet; men som vanskeligt i det Rum vi har, kan blive bedre. Den danske Sal er nu bleven noksaa lig et Pulterkammer, med al Nutids Kunst fra Udlandet samlet, Svenske brune Düsseldorfere sammen med de blaa Modernt-Svenske. Heller ikke Gammel-dansk og Nyt vil ‹rinne sig› sammen, saa den Sal er styg. Men vi har gjort det, for at der kunde være Sammenhæng af ⁱ norsk Kunst fra Professor Dals {sic.} Sal til de Unges. Vi hænger forresten fremdeles. Holmboe,ⁿ⁹⁰⁵ Rolfⁿ⁹⁰⁶ og jeg i Ottiaarene efter et nyt Kjøb af Werenskiold. «Albertine»ⁿ⁹⁰⁷ og «Kampen for Tilværelsen»ⁿ⁹⁰⁸ hænger sammen paa Fondvæggen og vi har forsøgt her at samle alt af Krohg. Werenskioldⁿ⁹⁰⁹ har nu alene Langvæggens Cimaise.ⁿ⁹¹⁰ Under dette Arbeide, atter sammen med Rolf, ønsker jeg af Hjertet, at han maatte blive Direktør og ikke Thiis.ⁿ⁹¹¹ Jeg tror paa Rolf, trods alt. Han er vel ung; men han har Kjærlighed til Sagen, er ingen Streber og en begeistret Arbeidskraft. Men det blir nok Thiis alligevel tænker jeg, for der intrigeres umaadeligt af en hel Bande med Harald Bruunⁿ⁹¹² og Vigelandⁿ⁹¹³ og Strømⁿ⁹¹⁴ og en lang Liste Navne. Jeg kjender jo forresten selv ikke Thiis. – Kitty har det godt, blev nogle Dage længere i Kjøbenhavn end jeg. Vi længter begge efter Eder og glæder os til Gjensyn og Samvær. Hun skriver nok til Eder en af de første Dage. Om mig selv er der nok ingenting at skrive. Jeg har det godt udadtil; men ellers har jeg det mangengang saa ondt. Jeg kan nok være taknemlig over saa mangt; men jeg kan ikke mere være glad efter Agathesⁿ⁹¹⁵ Død. Hun har været mit Livs Glans og Glæde, min store Ærgjærrighed og Stolthed. Det er ligesom ingenting var vigtigt mer for mig. Jeg ved, at jeg maa sørge mig igjennem dette – «Sørger, saa skal I husvales».^n916n917 Dette ved jeg jo fra før er sandt. Jeg er ikke og har ingen Ret til at være bitter over Livet. Livet har været og er deiligt at leve. Det er bare Forgjængelighedens Lov, som er streng. Og naar de vil ha Religionen bort, det jeg netop kalder Religon «Mirakeltroen», da forstaar jeg ikke Menneskesjælens Tørst, som vi dog alle føler. For hvad er det for en Moral, som skulde kunne slukke den? Og Menneskets skjønneste Gjerninger hidser blot til videre Stræben. Men er Guds Ord sandt, den gode Hyrdes Evangelium til Faarene, da skal Tørsten slukkes efter vort Hjertes Trang. Vi var igaar hos Jonas Lie,ⁿ⁹¹⁸ derfor er jeg tristere end ellers. Han bor hos L'Orsasⁿ⁹¹⁹ og har det saa godt som muligt. Nu har han Penge behøver ikke at negte sig noget; men Thomasineⁿ⁹²⁰ er væk, og selv er han næsten blind. Forresten var han staselig og kjæk, Fantast og Digter som altid; men han kan alligevel ikke skrive. Egentlig har jeg aldrig før tænkt over Forgjængelighedens strenge Lov. Ja, lev nu vel og af Hjertet velkommen tilbage. Tusind Tak, Aubert for Dit Brev! Jeg fik det den Dag jeg kom herhjem og sendte straks det Indesluttede til Werenskiold. Vi gaar i Spænding for hans Kunstnergage;ⁿ⁹²¹ men tror sikkert, at han faar den. Hans Udstillingⁿ⁹²² var brillant. Nansen-Dekorationerneⁿ⁹²³ næsten deiligst. Igaar saa jeg Thornesⁿ⁹²⁴ Udstillingⁿ⁹²⁵ og er begeistret. I kjender vist det meste. Gid Galleriet kunde gjøre et stort Kjøb! Ja, lov mig nu endelig holde op. Jeg skal ogsaa skrive til Fridtjof ⁿ⁹²⁶ denne Søndags Formiddag. De aller kjærteligste Hilsener

Jeg er saa enig med Dig i at Munchⁿ⁹³⁰ skal hyldes, for jeg saa hans store Skizzer af «Historien» og af «Alma Mater»,ⁿ⁹³¹ som Pendanten dengang kaldtes. De virked betagende paa mig, og jeg synes, at de maa bli Statens Eiendom paa en eller anden Vis. Desuden faar da virkelig Kunstnerne demonstrere mod at Joachim Skovgaard uleiliges herop til en Jury,ⁿ⁹³² hvis Afgjørelse ikke skal være den endelige. Saaledes gaar det vel ogsaa engang i vor Eidsvoldsmonumentkomité, at Representantskab og Indbydeskollegiet blir afgjørende. Men den Tid den Sorg. Lad os nu demonstrereⁿ⁹³³ mod Arkitektvældet og Universitets Professorene! Som ikke har faat sine Portræter paa Salsvæggen. Jeg sendte Dit Brevkort lige til Eilifⁿ⁹³⁴ for at han kunde se Din Mening af Dine egne Ord. Din Idé, at nogle navngivne Kunstnere opfordrer Kunstnerstyret til at iværksætte Festen, synes jeg, er den rigtige. Muntheⁿ⁹³⁵ ved jeg ikke hvor er. Han var her for 14 Dage siden nogle faa Dage; men havde da saamange Planer. Her har jeg det godt. Savner Ingaⁿ⁹³⁶ meget. Billedet gaar jo fremover. Jeg bare arbeider,ⁿ⁹³⁷ saa kommer der vel kanske et Resultat dennegang ogsaa. Gid du skulde herhen i Høst og male Rasmus M,ⁿ⁹³⁸ og Datteren!ⁿ⁹³⁹ Jeg blir her Sept ud og blev nok endnu længer, hvis jeg ikke var bekymret for Kittys Ensomhed.ⁿ⁹⁴⁰ Igaar kom hun til Byen. Hvis du besøgte hende en Formiddag, eller naar Du tilfældigvis var i Byen, vilde det gjøre hende lyksalig. For Du kan ikke tænke Dig, hvor hun trænger til sine gamle Mennesker, jeg mener Malerlauget. Hils Sofieⁿ⁹⁴¹ og Ingaⁿ⁹⁴² det samme, og hils dem kjærligt fra mig. Ogsaa Dagfin,ⁿ⁹⁴³ Wernerⁿ⁹⁴⁴ og hans lngeborg.ⁿ⁹⁴⁵ Baskenⁿ⁹⁴⁶ kommer vel kanske her. Kitty skal jo ha en Udstilling; men hun har aldrig kunnet sige mig, naar den er. Jeg tror hun faar Hjælp af Thorneⁿ⁹⁴⁷ og af Eilif, naar han kommer. Men tror Du ikke, at alt virkeligt Arrangement kunde betroes til Linderud,ⁿ⁹⁴⁸ selv om Udstillingenⁿ⁹⁴⁹ er i Diorama? Herfra sender ⁿ⁹⁵⁰ Jens Kiellandⁿ⁹⁵¹ og jeg flere Billeder gjennem ‹Skajen›. Lev nu vel, og gid Dit Atelier ble til Din Tilfredshed. Din hengivne Harriet B:

Tak for Brevet, som jeg netop fik. – Du ved, jeg vil gjerne være med i denne Gruppe, som ikke kan samle sig om Høstudstillingens Juryvalg.ⁿ⁹⁵⁵ En Ting forstaar jeg endnu ikke, om vor Gruppe skal udstille med eller uden Jurybedømmelse? Dette er for mig af Vigtighed med Hensyn paa de Medlemmer som indtages. En Ting vil gjøre mig forfærdelig ondt, og det er, om Kunstnere af Rang som Eilif,ⁿ⁹⁵⁶ Muntheⁿ⁹⁵⁷ og Kittyⁿ⁹⁵⁸ skulde udelukkes. De har vistnok Ingen af dem bekjæmpet den moderne Retning i ^den Kunst som Thornes,ⁿ⁹⁵⁹ Erichsensⁿ⁹⁶⁰ og Sandbergsⁿ⁹⁶¹ bedste Billeder representerer. Og deres lysende Navne vil til alle Tider langt overstraale mange af de Kunstneres Navne, som Du nævner i Sammenslutningen. Saa stærkt personlig Kunst som deres, vil bare tilføre Gruppen Authoritet og Styrke. Og først og fremst vil denne Udelukkelse gjøre dem bittre, og af Forbittrelse har vi sandelig nok i vor Kunst. Det er vel Middelmaadigheder, Kunsthandlerkunst det Ubegavede og Overfladiske, som vi med vor Gruppe maa modarbeide. – Ja, dette er skrevet ned i al Hast; men Du forstaar nok halvkvædet Vise.

Tak for Brevet. Og gid jeg kunde være helt med paa Viks «Camilla»ⁿ⁹⁶⁵ til Rasmus Meyer;ⁿ⁹⁶⁶ men jeg har ikke bevaret nogen interessant Erindring om Skizzen fra Konkurrancen.ⁿ⁹⁶⁷ Var det ikke saa, at den savned Poesie? Det er mange Aar siden, og Vik har jo udviklet sig umaadelig siden den Tid. Hvis Rasmus M:, som Du siger, selv har gjort Vik det Forslag at udføre den til Samlingen i 3/4 Størrelse, saa er det jo en anden Sag. Men tusinde Gange heller vilde jeg i R: Meyers Sted ha en af Viks fint gjennemarbeidede nøkne Mennesker, en af hans senere Arbeider. Det er ikke saa let gjennem et Fotografi at gjøre sig rede for et Billedhuggerværk, som maa rumbeskues for at værdsættes. Dette er mine Tanker om Sagen; men jeg vil ganske vist se paa Fotografiet med Sympathi, og kanske tilraade Bestillingen, hvis jeg kan det med god Samvittighed. Men det forekommer mig nu næsten samvittighedsløst at tilraade Kjøb af Skulptur til en Samling efter Fotografi. Privatsalg er jo noget ganske andet. Jeg kommer netop fra R. Meyers Samling,ⁿ⁹⁶⁸ hvor han vilde ha mit Raad om to Muncher,ⁿ⁹⁶⁹ som var ham tilbudt. Selv skjønner han nu, at mangt af det som fra Begyndelsen var grundlæggende for Samlingen, maa renses ude. Det ser ud, som om han vil ha Elitesamling ikke kunsthistorisk. Jeg raader ham altid til at la Billederne bli der, indtil han har opgjort sig klart sin Plan, hvilket han endnu ikke har gjort. Idag sagde han, at Du aldrig havde været oppe og set hans Samling. Vi talte om Din Runge,ⁿ⁹⁷⁰ som han fandt var en fortryllende Bog. – Her er nu saa deiligt, at det nok lønner sig at komme herop. Egentlig skulde jeg bo her, for her er netop Motiver for mig, fra Vinduer Landskaber, som jeg er syg efter at faa male. Jeg holder paa i Kontormotivet i Hanseatisk Musæum,ⁿ⁹⁷¹ og nu da der ikke mer er iskoldt har jeg en deilig Motiv Tid. – Men om hvorledes jeg selv har det, vil jeg skrive et langt Brev til Véda.ⁿ⁹⁷² Forretninger først til Dig! Tak for Eders elskværdige Breve, Beggeto! I gjorde mig saa godt. Jeg er lykkelig ved at tro, at I er mine Venner. Véda skriver, at Werenskioldⁿ⁹⁷³ har det nok ikke godt desvære. Kjære, han er da vel ikke syg? Gid Du selv maatte bli kvit Din Cardiallghi, og hvis det sker ved oplagt Melk, saa vil jeg triumfere. Nu ringer det til Aftensmad derfor Levvel Beggeto!

Tak fordi Du skrev til mig efter at ha set Nicolay Astrupsⁿ⁹⁷⁷ Kunst. Jeg er vis paa, Du har Rett i alt hvad Du skrev. For saadan var hans Kunst fra første Begyndelse. Som Lærer var jeg bare bange for at forstyrre det Særpræg, som aabentbarede sig i hans første Studiearbeider. – Det var deiligt at ha Malerskole!ⁿ⁹⁷⁸ Altid bange for ikke selv at lære mere af Eleverne end det, Eleverne kunde lære af mig. – Hans pene, fine unge Koneⁿ⁹⁷⁹ kom herop til mig, saa jeg fik se og glæde mig over hende. Hun kom sammen med den unge Malerinde Else Kielland,ⁿ⁹⁸⁰ og de lovede mig, at de vilde bringe herop til mig et Par af hans bedste Smaabilleder. Selv var hun lykkelig midt i sin Sorg over, at han var død fra hende. Glad var hun allikevel over den Lykke, som hun forstod, at hans Utstillingⁿ⁹⁸¹ hadde gjort. Nu sidder hun igjen med 7 uforsørgede Børn og der ansøkes for hende om Legat eller Statsbidrag, for naturligvis har han ikke tjent Penge paa sin Kunst. I de Somre jeg malte i Bergen, sendte Rasmus Meyerⁿ⁹⁸² altid Bud efter mig, naar der kom nye Billeder fra Astrup. Naturligvis raadede jeg ubetinget til Kjøp; men naar Meyer mente, at han nok kunde faa Prisen lidt nedpruttet, da sagde jeg: Nei Rasmus Meyer, her maa ikke pruttes. Prisen er for lav. Slikt skjønte ikke Astrup. Og jeg fortalte ham, hvad Kitty Kamstrupⁿ⁹⁸³ hadde gjort med hans indsendte Billeder til Kunstnerforbundet. Hun satte et Nul bak alle Astrups Priser, saa Hundrede-Summerne blev til Tusener. – Rikmænd forstaar sig paa Penger. Kunstnere paa Kunst. – Og Rasmus Meyer var en gjild Rikmand. Han hørte altid paa Raad og bare glædede sig over, at Billeder, som skulde i hans Galleri,ⁿ⁹⁸⁴ var saa værdi fulde. – Nu har jeg 6/10 1928 faat en Skrivelse fra Aalesund, hvor jeg anmodes med en Udtalelse om Astrup som Kunstner, min Elev, staar der, 1899-1901. Da Jølsters Herredsstyre har bestemt sig for at søke Kirke og Undervisningsdepartement om en Pension for hans Enke med 7 uforsørgede Børn, som er saa godt som uten Eksistensmidler.

Jeg skrev min Anbefalingⁿ⁹⁸⁵ saa varm som muligt til den opgivne Adresse: Hr Lektor Sandnes, Adresse Aalesund. – Ja, det var nu det! Gid det maatte lykkes for hende! Hun gjorde paa mig det bedste Indtryk og er mig desuden varmt anbefalet af Else Kielland, som har bod flere Somre i Vang i Familiens Naboskap.

Her har vært saa mørkt idag, derfor har jeg kunnet skrive. Jeg maler ellers hver Formiddag[.] For vel ser jeg daarligt med et halvblindt og et opereret Øie; men ellers har jeg Kræfter nok. «Evighetsbilledet»ⁿ⁹⁸⁶ blir vist aldrig færdigt; men saalænge jeg kan, vil jeg male. – Tak for Dit sidste Besøk. Det gjorde mig saa godt at faa tale med Dig. Her kommer Besøk af Mennesker nok; men jeg trænger til Malere. Dere Lysakermalerne,. {sic.} Dere Münchenerkameraderne,ⁿ⁹⁸⁷ som har været mig trofaste og hjælpsomme Venner gjennem hele Livet. Dere er Skyld i, at jeg ikke er nogen fuldgod, ægte Kvindesaksdame. Nu vet Du det. Hils Magdaⁿ⁹⁸⁸ og Eilif,ⁿ⁹⁸⁹ naar Du ser dem – Ingen af dem er rigtig friske, derfor er jeg bekymret for dem. – Selv gaar jeg aldrig ut, for da vilde jeg bli overkjørt.

Jeg ser ingenting til Siderne og kan slet ikke orientere mig i fremmede Omgivelser. Men jeg synes, at den, som faar Lov at male, har et lykkeligt Liv. Og derfor er jeg Gud taknemlig.