IX

Det havde været en streng Tid for Hellemyrsfolket. Oline havde gaat med aabne Saar paa Benene hele Vinteren igjennem. Kari Træet, som Sjur Gabriel atter maatte ty til, havde signet og maalt, kvaksalveret med udvendige og indvendige Midler og drevet paa med alle Slags hemmelige Heksekunster for at kurere hende, men Virkningen havde været, at Saarene var blevne værre og værre, og Smærterne stadig mere uudholdelige.

Sjur Gabriel havde i denne Tid ofte fundet Oline i beruset Tilstand, baade naar han kom fra Byen og ellers. Han vidste, at det var Kari, som skaffed hende Brændevin, ligeledes, at Oline havde git hende det lidet, hun ejed af Søljer og Stads, til Vederlag. Han voved imidlertid ikke at gi sin Harme Luft ligeoverfor Kari af Frygt for, at hun saa skulde holde op med at tilse Oline. Men da han tilsidst kom efter, at Oline havde stjaalet Penger fra ham for at holde Kari skadesløs for Brændevinet, kunde han ikke styre sig længer. Han skamslog Oline, saa Blodet flød af hendes Næse og Mund, og den næste Dag hev han Kari paa Dør og svor paa, at hvis hun tiere viste sig paa hans Enemærker, skulde han stoppe hende i Kipen sin og søkke hende ned midt paa aabne Fjorden.

Kari var gaat fra Gaarden med en frygtelig Forbandelse over ham og alt hans og med en Trudsel om at hævne sig. Dette gav Sjur Gabriel en ny Byrde at bære paa. Han pintes uafladelig af Frygt for det Onde, Kari vilde sætte paa ham og hans Ejendele. Da saa en af Kjørene kort efter blev saa syg, at han var nødt til at slagte den, tvilte han ikke et Sekund om, at det var Kari, som havde voldt det. Stor var derfor hans Lettelse, da han en Maanedstid senere fik vide, at hun i Fuldskab var styrtet ned over Loftsstigen og havde slaat sig ihjæl paa Stedet.

Oline havde i den senere tid stadig ligget til Sengs. Det var hende ikke muligt mere at slæbe sig oppe med de opsvulmede Ben, som uafladelig vædsked og blødte.

Barnet, som var blevet født om Høsten, var i Daaben blevet opkaldt efter Faren. Trods sin Elendighed blev Oline ved med at amme ham. Han fik blasse, oppustede Kinder, men holdt sig mager paa Kroppen, skreg baade Dag og Nat og var jevnlig plaget af Mavesygdom.

Omsider havde Sjur Gabriel maattet bekvemme sig til at hente Doktor til Oline. Da denne saa hendes Tilstand, holdt han Haanden op for Næsen og erklæred, at hun øjeblikkelig maatte sendes til Byen og lægges ind paa Sygehuset. Hvis ikke gik der Brand i Saarene, og Benet maatte sættes af.

«Kor da daa ska verta mæ Veslekrype dar?» havde saa Sjur Gabriel spurgt og pegt paa Barnet i Vuggen.

Doktoren havde svaret, at han kunde takke sin Gud, at Ungen ikke var krepert for længe siden af den syge Mælken, Moren havde ernært den med.

Med tungt Hjærte beslutted Sjur Gabriel sig til at gjøre, som Doktoren sa. Han fik laane en Møgslæde hos Lars Træet, som han kjørte Oline til Sjøen paa, la hende saa ned paa Bunden i Baaden og rodde afsted med hende. Jens og Nils, som var med, blev ved Baaden hos Moren, mens Sjur Gabriel gik til Sygehuset, og tingede Plads. En halv Time efter kom han tilbage, fulgt af to Mænd, som bar en graamalet, ligkistelignende Indretning i Seler over Skuldrene. I denne lagdes Oline, og Folkene gik med hende.

Saa havde Sjur Gabriel maattet ta det halvt Aars gamle Barn under sit Opsyn. Med Utrættelighed havde han opfyldt sine uvante Pligter. Om Nætterne, naar han laa i sin bedste Søvn, træt og mødig efter Dagens Slid, og blev vækket af Barneskriget, stod han op og gik og byssed Barnet paa sine Arme lange Stunder om Gangen, eller han tog det over i Sengen, stak det en Taate i Munden og la det op til sit Bryst, for at det skulde bilde sig ind, det var hos Moren og derved lettere ta Ro. Naar det havde smudset sig i Vuggen, bytted han under det og vasked det med Filler og lunkent Vand, som han altid havde staaende paa Torvegløderne ude i Gruen.

I Begyndelsen var der kommen en halvgammel Jente, som nylig havde sat det tredje uægte Barn ind i Verden og git Vesle-Gabriel Die en Gang om Dagen. Men det gjorde næsten bare ondt værre, og Sjur Gabriel havde selv maattet sige, det var bedst, hun holdt op, for paa den Maaden fik han aldrig Ungen afvant.

Fra den Dag af fordobledes hans Omhu for Barnet. Den gik saa vidt, at han næsten ikke taalte, nogen anden tog i det. Han havde sat sig i Hodet, at ingen kunde gjøre det saa vel som han selv. Hvad der bestyrkede ham i denne Mening var, at Vesle-Gabriel syntes at dele den. Naar Barnet fik sine Skrigetogter, var der ingen anden end Faren, som kunde raa med det og stille det tilfreds. Denne Bevidsthed fyldte Sjur Gabriels Hjærte med en hemmelig Glæde og Stolthed og knytted ham stedse nøjere og nøjere til Gutten.

Om Dagene, naar han arbejded i Marken, havde han ingen Ro paa sig. Hver halve Time maatte han hjem for at se, om Vesle-Gabriel var vaagen eller for at undersøge, hvad Ingeborg tog sig til med ham. Saa satte han sig nedfor og maded ham, fik ham til at sove og gik igjen med mange Formaninger til Ingeborg om, at hun maatte passe Vuggen godt.

Ingeborg, som da var 13 Aar gammel, stræved og kaved alt, hvad hun orked. Men skjønt hun var stor og fremmelig og vant til Arbejde, var der dog ikke rigtig Forslag i hendes Gjerning. Sjur Gabriel sa til sig selv, at alt fik gaa, som bedst det kunde. Der hvilte saa altfor meget paa hende. Naar Grøden var klumpet og halvraa, skjønte han, at det kom af, at hun ikke havde Kræfter til at stampe den ordentlig. Var den sveden, spiste han den uden at skænde og bad hende blot ikke lægge saa stort Baal under Gryden en anden Gang. Han var glad, han havde hende nu, Oline var borte, skjønt han ved siden af græmmed sig over, at hun ikke var kommen ud at tjene, som Meningen havde været, da hun var bleven saa tidlig konfirmeret.

Selv sled han som en Træl fra Morgen til Aften, besørged Arbejdet paa Marken, malked Kjørene, kjærned Smør og sopte under Grisen, naar der saa altfor fælt ud hos den. Og havde han saa endda faat Nattero. Men den var det sørgelig smaat med. Han længtes efter, at Oline skulde komme tilbage, og indsaa mere end nogensinde, at hun trods sin store Skrøbelighed var en arbejdsom og duelig Kone.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.