1.
JEg haffuer met min ganske Mact/
     En veldig Borg oc Feste/
Ved alle sider vel belact/
     Jeg bruger Konst den beste/
At ieg den Borg oc faste Slot/
     Met Guds hielp maatte vinde/
Oc icke driffuis der fra met Spot/
     Aff den som der er inde.

2.
Det er beuebnet i en Ring/
     Met Vand oc stercke Volde/
En tycker Mur staar der omkring/
     Der til de Skandtzer bolde/
Met Vold oc Mur er det omsat/
     Der til met Skandtzer stercke/
Met Skyt som klinge Dag oc Nat/
     Mod mig/ thi maa ieg vercke.

3.3.] rettet fra 3-
D[et]D[et]] Teksten er restituert etter H. Grüner-Nielsens transkripsjon av tekstvarianter av samme vise fra Kirsten Basse nr. 17 og Vibeke Bilds større Folio nr. 105 (Grüner-Nielsen 1912–1931, 5:184–197). Slot glimmer som røde Guld/
     Offuer Skow/ Marck oc Hæde/
Der boer en Jomfru Dydefuld/
     Som i sin bitter vrede/
Brendendis Pjle oc gloende Skud/
     Mod mig lader klinge oc lyde/
De Pjle som hun sender vd/
     Fast i mit Hierte bryde.

4.4.] rettet fra 4:
Det Slot er selff en Jomfru pur/
     Hendis Hierte oc Sind de volde/
Trofasthed er den stercke Mur/
     Som mig mon vde holde/
De skandtzer oc de Planckeuerck/
     Som mig fra Slottet trenger/
Er Stadighed oc Tro saa sterck/
     Som Jomfruens Sind tilhenger.

5.
De Skud som denne Lille Quist/
     Til mig saa mon vdsende/
Ere sætt’ udi mit Hierte vist/
     Sig i mit Bryst de vende/
Elskowens Bue mod mig er spendt/
     De gloende Skud oc Pjle/
Som den Jomfru haffuer til mig sendt/
     Midt i mit Hierte huile.

6.
Fru Venus spendte oc til mig skød/
     Thi bleff ieg lagt i duale/
Den Kierligheds Pjl vdi mig brød/
     Jeg slunger vdi den quale/
Vden den Jomfru oc Lillje rod/
     Vil sig offuer mig forbarme/
Oc raade snartsnart] rettet fra s nart mit Angist bod/
     Da døerdøer] rettet fra dø er ieg i den Harme.

7.
Den Jomfru staar fast vdi Guds fryct/
     Guds Naffn er hendis verge/
Thi bliffuer hun vel vberyct/
     Huad kand Guds Børn besuerge/
Aff din Fryct O HErre god/
     Monne alle Dyder velde/
Thi den er en begyndelse oc rod/
     Ja til alt got en kielde.

8.
Hußholdning er it Paradiß/
     Der i er got at bliffue/
J den stat er hun klog oc vijß/
     Den Roeß vil ieg hende giffue/
Mig lyster met hende for den sag/
     All min tid at fordriffue/
J sorrig oc glæde Nat oc Dag/
     Den stund ieg er i Liffue.

9.
Der til er hun beprydet smuct/
     Met disse Edelsteene/
Høffuiskhed/ Kyskhed dyd/ ære oc tuct/
     Den Perle dyre oc reene/
Som er it fast oc stadigt Sind/
     Monne hende saa beuebne/
At ieg der ey kand kom[me ind]
     Met all min mact oc effn[e.]

10.
Vel offte legger ieg paa vind/
     Met hende at skemte oc læge/
At ieg kunde hendis Hierte oc sind/
     Met søde Ord beuege/
Men hun er aff Edel Natur/
     Saa fast i Hierte oc sinde/
Alt som en fast bevebnet Mur/
     Det maa mit Hierte finde.

11.
Som Øglen monne stoppe til/
     Met megen flid sit Øre/
For den der hende mane vil/
     Den vil hun intet høre/
Mine ord den Jomfru saa bortslar/
     Met skemt oc vjse suencke/
Aff slige facter ieg vel forstaar/
     Huad hun om mig mon tencke.

12.
Giff op din Borg O Jomfru bold/
     Lad ey dine Skyt saa klinge/
[Aff] Skandtze/ Mur oc grøne vold/
[som] dit Huß mon beringe/
[som en her]re ieg ey vinde vil/
[din borg] O Jomfru reene/
[dig heller er ieg re]de til/
[ydmygelig at tiene.]

13.
Huorfor est du for mig saa sky/
     Oc lader mit Hierte brende.
Vilt du lenge for mig fly/
     Slyck vd det Baal du tende/
Den som dig Jomfru er tuert imod/
     Skalt du bortfare lade/
Aff Hiertens grund er ieg dig god/
     HuorforHuorfor] rettet fra Huorfor (omvendt type) vilt du mig hade.

14.
Jeg vil at Gud bliffue mig gram/gram] vred
     Om det er i min sinde/
Dig ædel Mø at biude skam/
     Eller nogen Erlig Quinde/
Gud giffue mig den euig Mord/
     Om ieg vil andet begære/
End met dig tale tuctig’ Ord/
     J Høffuiskhed/ Dyd oc ære.

15.
For dig vil ieg O Jomfru god/
     Baade Suerd oc Kniff vddrage/
Oc dø for dine Wuenners Fod/
     Skulde de end riffue oc tage/
Met skarpe suerd/ mit Hierte blod/
     Det vilde ieg lade rinde/
For dig/ alt met saa frijt etet] rettet fra et| Mod/
     Lad mig dit Venskab vinde.

16.
J fordom tid til Liff oc Siel/
     Torde Elskowens Børn sig myrde/
Men du skalt icke sla ihiel/
     Siger Guds Low den dyre/
Jeg torde met en Helt saa sterck/
     For din skyld skiffte en klinge/
At hand skulde mindis aff en Klerck/
     For dig saa torde omspringe.

17.
Lidde du slig Brynde aff Elskowens Jld/
     For min skyld/ Hierte lille/
Eya/ huad vilde ieg findis mild/
     Snarlig at fremme din ville/ville/] rettet fra ville//
Jeg vild igennem Jld oc Vand/
     Met snarhed til dig komme/
Skulde ieg end giffue op min Aand/
     For din skyld Rosens Blomme.Blomme.] rettet fra Blomme-

18.
Met dig at prøffue Elskowens spil/
     Jeg Hiertens gierne vilde/
Om ieg mit Liff skulde sætte til/
     Oc ey din ære spilde/
For dig at dø ved Suerd oc Kniff/
     Vilde ieg ræt aldrig frycte/
Langt kierer end mit eget Liff/
     Haffuer ieg dit Naffn oc rycte.

19.
Dit Naffn vil ieg ey skriffue her/
     Jomfru for den Aarsage/
Thi ieg det i mit Hierte bær/
     Det skal oc ingen vddrage/
Skreff ieg dit Naffn/ O Rose rød/
     Huor skulde mand mig bespotte/
At ieg for dig saa tvungen er/
     Jntet andet ieg da baadte.

20.
Dit Naffn vil ieg/ O Jomfru god/
     J mit Sind altid sætte/
Oc prente det i mit Hierte rod/
     Oc det aldrig vdslætte/
Dit Naffns Bogstaff/ O Rose rød/
     Vil ieg i mit Hierte giemme/
Oc bære det fast indtil min Død/
     Vilde du mig ey forglemme.

21.
Din Deylighed at rose saa/
     Det vil jeg icke giøre/
At ieg vil andre Møer forsmaa/
     Det er dennem harm at høre/
Det er stor Glæde Lyst oc fryd/
     At du monne saa bepryde/
Guds Billede met ære oc dyd/
     Den det giør/ haffuer ey lyde.

22.
Naar Deylighed alt som en Jjß/
     Met Verden skal bortfare/
Da bør Dyd oc ære Prijß/
     Som skal til euig Tid vare/
Aldrig ieg Dyd met Øyen saa/
     At være iblant de slemme/
Den Deylighed vil ieg forsmaa/
     Som wdyd monne beskæmme.

23.
Eya huor bliffuer mit Hierte glad/
     Naar ieg den stolte Jomfrue/
Den venne Rose oc Lille Blad/
     Maa met min Øyen skue/
Aff megen fryd mit Hierte leer/
     Jeg glæder mig offuer maade/
Naar ieg den Mø met Øyen seer/
     Mig selff kand ieg ey raade.

24.
Bedrøffueligen est du god/
     Elskow/ huor du mon være/
En sød forgifft i Hierte rod/
     Som altid mon begære/
Kierlighed er oc en siuge grum/
     Huor den boer/ er ey i glæde/
Mod den er ingen Lægedom/
     Vd[en] Venus vil helbrede.

25.
Giff op din Borg O Jomffru klar/
     Kand du det ey betencke/
Mit Hierte pjnis obenbar/
     Det ligger lagt i Lencke/
O Rose bold giff op din Borg/
     Ver ey saa haard i sinde/
Lader du mig dø aff Elskowens Sorg/
     Da est du en Morderinde.

26.
Jngen skal sig forundre paa/
     At min Natur fordærffuet
Elskowens Viser dicter saa/
     Thi ieg haffuer det arffuet/
Aff min første Fader Adam/
     Hand saa den deylig Quinde/
Til sig aff HErren ledis frem/
     Met glæde vndfick hand hende.

27.
J ham baade Siel oc Hierte sprang/
     Hand opslo Hænder sine/
For Herren Gud hand quad en Sang/
     See Kiød oc Been aff mine/
Der met tog hand den Jomfru i Faffn/
     Hand sagde: Her staar magen/
Mandinde der for skal kaldis djt Naffn/
     Thi du est aff hannem tagen.

28.
David den Konning i Jsrael/
     Aff Elskowen leed stor plage/
Enddog hand haffde Hustruer selff/
     Dog lod hand sig bedrage/
Den mæctige Første vdi Sion
     HErrens Prophet den snilde/
Den skøne Helt Kong Salomon/
     Met Jomfruer spille vilde.

29.
Gud unde mig/ om hand det vil/
     At ieg den Dag maa leffue/
Naar ieg det lystig Elskowens spil/
     Maa met dig Jomfru prøffue/
Met dig at leffue er min act/
     Til Døden mon oss atskille/
Oc ieg bliffuer Lijg paa Baaren lagt/
     Om HErre Gud det vilde.

30.
Da glæder ieg mig aff Hiertens grund/
     Da sluckis sorg oc smerte/
Da bliffuer ieg lystig karsk oc sund/
     Naar du mit eniste Hierte/
Met mig vilt prøffue Elskowens Puß/
     J høffuisk Dyd oc ære/
At affle Børn oc holde Huß/
     Met dig min Hiertens kiere.

31.
Fra mine skal ieg fare bort/
     Det monne mig fortryde/
J fremmede Land ieg veed ey huort/
     Den Bølge skal ieg bryde/
Thi vil ieg dig denne Vise nu/
     Til Velfars Gaffue skencke/
Naar du den læß kom mig ihu/
     Paa dig vil ieg oc tencke.

32.
At drage bort i fremmede Land/
     Kand Legemet atskille/
Kierlighed ey fra være kand/
     Ey Venskab oc god Villie/
Thi vil ieg dig i Hierte rod/
     Min Jomfru stedse bære/
Ja huor ieg er/ O ædel Blod/
     Da skalt du met mig være.

33.
O Gud beskerme min Hiertens Ven/
     Fra all Wlycke oc skade/
Oc oss at findis snart igen/
     Helbrede karsk oc glade/
O Gud vilt du den Lille green/
     Fra vaade oc alskens fare/
Fra skam/ Vanære/ last oc meen/
     For din Godhed beuare.

34.
Gud Fader Søn oc hellig Aand/
     Den vil ieg dig befale
Du est den som forleske kand/
     Oc mit Hierte hußuale/
Jeg ynsker dig til Liff oc Siel/
     Alt got aff Hiertens grunde/
Gid det gaar mig ey meere vel/
     End som ieg dig mon vnde.

35.
Gud vnde mig at see den Dag/
     At wi foruden skamme/
Effter din Villie oc behag/
     J glæde Lyst oc gammen/
J dit hob/ fryct/ oc stadig Tro/
     Maa baade leffue tilsammen/
Oc siden fange den euige Ro/
     Ved JEsum Christum/ Amen.

Om Peder Rafns visebok

Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

• Peder Rafns visebog (nb.no)

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook