Tuende Lystige oc skøne
Elskowens Vijser:
Den Første.
Ah skulle ieg ey klage offuer dig/ etc.Ah skulle ieg ey klage offuer dig/ etc.] Førstelinjen synes å være en dansk oversettelse av den tyske visa «Ach solt ich nicht klagen vber dich» (se PRV 101a). Eldste kjente kilde til denne melodien er noteboken «Notitieboekje met bladmuziek, dienende tot studiemateriaal voor C.A. Kloeckhoff, 1695. 1 deeltje», fra Gelders arkiv i den nederlandske provinsen Gelderland. Ifølge en kommentar i Nederlandse Liederenbank åpner melodien med en frase som også finnes i melodien «Cecilia» i et manuskript fra rundt 1686 med melodier av den franske komponisten Jean-Baptiste Lully. Samme melodi i PRV 26, 36 (dublett av PRV 26), 80a og 101a.
Som en Pige Dictet haffuer:
Den Anden.
Nu er ieg med Kierligheds Brynde belagt/ etc.Nu er ieg med Kierligheds Brynde belagt/ etc.] Denne visa er en dansk oversettelse av den verdslige tyske visa «Nun bin ich durch Liebe zu trawren gebracht» (Tunold 1936c, 29). Den tyske teksten og melodien finnes i flere visesamlinger fra begynnelsen av 1600-tallet, bl.a. i Pär Brahes Visbok fra 1610–20 (se første bind av Adolf Noreen og Henrik Schücks 1500- och 1600-talens visböcker utgitt i Stockholm 1881). I 1619 var visa satt ut for lutt i håndskriftet Lautenbuch des Albert Dlugorai 1619 som befinner seg på Musikbibliothek der Stadt Leipzig. Tysk melodiangivelse i PRV 37b. Samme melodi i PRV 87b.
Prentet/ Aar‹…›
1.
AH skull’ ieg ey klage offuer dig/
At du saa trøstløß lader mig/
Du veedst at ieg met Hierte oc Sind/
J Døden for dig harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) giffuet ind/
2.
Jeg raaber dig saa hiertelig paa/
At Bierge oc Dale suare maa/
Som paa mit Raab mig suare igien/
Men du est dog mig en døff Ven.
3.
Dit Hierte haarder end Steen monn’ vær
Ja kaalder end Jiß som Vandet bær/
Thi Tusind gange [har ie]g[har ie]g] Teksten er restituert etter visa «Ak skulle ieg Ey Klage offuer dig» fra Vibeke Bilds større Folio, Det Kgl. Bibliotek, København for dig/
Hiertelig sucket oc [grem]met mig.
4.
Huor mange Taar’ ieg haffuer for dig/
Aff Hiertet feldet Jnderlig/
Dog er det Sandelig alt omsonst/
Du vilt mig ey betee din gunst.
5.
Din skiøne Gestalt ieg tæncker paa/
Huad heller ieg monn’ sidde eller staa/
[saa hiertelig] kier ieg haffuer dig/
[Men du est fuld] aff falsk oc suig.
6.
Min Kierlighed du forøger i mig/
Lige som Narciscus giorde for dig/
Huilcken aff Nymphe bleff elskit oc æret/
Som du aff mig haffuer elsket værit.
7.
Men hand fick straffen saa haard paa sig/
Som ieg ey dog vil ynske dig/
Hand bleff forvend til rødiste Blod/
Fra huilcken ieg ynsker bevar’ dig Gud.
8.
O hart ieg ligger i kierligheds bond/
Oc dagligen flux tæncker mig om/
Huorledis ieg skal vende mig/
At ieg icke skal miste dig.
9.
Ja om ieg suage Quindes person/
Min kierlighed ey kand effterkom/
Saa tag dog hen min kierligheds Pant/
Ellers du est en hart Diamant.
10.
Eya huor gantske lycksalig vaar ieg/
Om ieg aldrig haffde seet dig/
Jeg haffde mit Hierte vent til dig/
Men du met wtro lønner mig/
11.
Vilt du da endelig det modstaa/
Som Gud vil at frem skulle gaa/
‹O›msider skalt du det vel forstaa/
‹D›ig for din wtroskab ilde vil gaa.
12.
Ja om du slar dit Hierte fra mig/
Vil ieg aldrig slae mit fra dig/
Betæncke dog vel huad skade stor/
Som din Wtro kand bringe paa foed.
13.
Betænck ocsaa den store Attraa/
Der ieg suage Pige haffue maa/
Jeg er ræt hart met Venus spent/
Kom snart O Hierte oc hent mig hiem.
14.
Betænck du oc den Kierlighed stor/
Som ieg bær for dig paa denne Jord/
Oc vær ey Aarsag til sligt moer/
[att] ieg skal dø aff Kierlighed stoer.
15.
[Hu]o veed om det kand hende sig/
[att Ki]erlighed skal brende dig/
[Naar] ieg mon soffue sødelig/
[for d]u forlader nu saa mig/
16.
[Lad] være det vaar din rætte Løn/
[dog s]kal det være min daglig Bøn/
At du din Kierlighed vilt vdøse/
Oc aff min Brynde mig vdløse.
17.
Vilt du dig ey forbarme meer/
Saa bevijß mig dog den sidste Ær/
Sæt paa mit Bryst it skarper Suerd/
At mit Blod for dig maa rinde her.
18.
Aff dig som mit Liff ey løse vil/
Mit Hierte ey aff smerte er stil/
Met din kierligheds bevißning mod mig/
Der ieg nu bad at leffuet met dig.
19.
Jeg veed jo vel min fattige Siel/
Hoss Gud siden skal huile vel/
Naar den aff Legemet er vdfaren/
Sæt hende O HErre i din Engle skaren.
20.
Derfor i Piger store oc smaa/
Giffuer vel flittig act her paa/
Huorledis det har hendit sig/
For ieg paa vnge Karl forlod mig.
Den Anden.
NV er ieg met Kierligheds brynde belagt/ Aff Veneris gloende Pile hart/ Jeg haffde ræt aldrig i Sinde betract/ Slig Krafft at haffue en Jomfruis art/ Mit Hierte fuld Smerte/ Min Tancker vide vancker/ Ah Kierligheds Brynde/ hui est du saa Suar?
2.
En deylig Jomfru ræt ypperlig born/ Met høffuiske Sæder beprydit er/ Haffuer ieg stedse i Hiertet vdkorn/ For hende nogen anden ieg ey begiær/ Gudfryctig oc Erlig/ Ja venlig oc Kierlig/ Saa Lifflig en Rose er hun visselig.
3.
Om Morgnen ieg opvogner met hast/ Forlængis mig effter min Kierist at see/ Mens huor ieg om Dagen gaar veed ieg ey fast/ Om Natten lijder ieg baade Angist oc Vee/ Jeg Soffuer ieg Vaager/ Jeg græder/ eller glædis/ Min Hiertens Allerkieriste i Hiertet er.
4.
Ah viste min Kierist min Hiertens grunde/ Jeg haabis hun skulde ey være forseen/ Thi kunde hun tæncke nogen lunde/ Huad ieg om hende i Hiertet meen/ Hun skulle tilfulde/ Mig acte met facte/ Ja elske oc ære i allenstund.
5.
Mens maatte min Tienst’ dig vel befalle/ Din gunst at nyde fortrød ey mig/ Dig elske oc ære ieg vilde for alle/ Med Liff oc Leffnet foruden suig/ Ah maatte ieg ræt Lystig/ Dig GrysseGrysse] hilse oc Kysse/ Min Hiertens Allerkieriste Mund saa Rød.
6.
Om Dagen naar ieg paa Gaden spadtzerer/ Med sorrigfuld Hierte oc bange Sind/ Ah skilßmisse da mit Hierte formerer/ Oc trenge sig haardelig til mig ind/ Mit Hierte føller smerte/ Den lengsel vdi sinde/ Lider ieg gantske Bedrøffuelig.
7.
Jeg faar dog at være‹…› Jndtil ieg kommer min‹…› Hiertet ieg stedse oph‹…› ster en god Husual/ G‹…› smerte mit Hierte/ M‹…› Kieriste fin.
8.
Nu ynsker ieg dig saa mangen Tusent god Nat/ Min Hiertens allerkieriste Blomme Rød/ Som Himmelen er med Stierner besat/ Oc Haffuit met huiden Sand bestrød/ Gud spare/ fra Fare/ Regere oc styre/ AdeAde] adjø, farvel, god natt mit Hierte! wi findis vel Snart.
ENDE.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.
Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
