Sin Hiertekieriste/
næst Gud/ vdkaarne gode Ven/
ere disse tuende velgeneigte ynskelsynskels] av ynske, ung oc velfartzvelfartz] velfarts, av velfare, være rask Dict/ vdi en hiertens god Mening tilsendt/ oc venligen ladet offuerantuorde:
E. G. H. J. E. K. J. D. C.E. G. H. J. E. K. J. D. C.] det har ikke latt seg gjøre å utlede noe forfatternavn eller annet fra initialene.
Den Første vnder de Noder/ som den Tydske Vise: Jch ging mihr einen Abent spat/ Zu einer schöne Jungfrawen.Ich ging mihr einen Abent spat/ Zu einer schöne Jungfrawen.] Melodiangivelsen er til forveksling lik melodiangivelsen til PRV 74c: «Ich gieng mir nechten Abend spad/ etc.». Tekst og melodi til denne visa finnes i manuskriptet Peter Fabritius af Rostocks Lutbog fra begynnelsen av 1600-tallet. Melodien ble satt ut i fire stemmer i Otto Siegfried Harnisch’ Hortulus Lieblicher, utgitt i Nürnberg 1604.
Den Anden om Ecteskab/ siungis som den Dytmerske Vise: Velan/ Velan vdi Guds Naffn.den Dytmerske Vise: Velan/ Velan vdi Guds Naffn.] Visa er kjent som «Om den hellige Ecteskabs Statis Indsiftelse i Paradis/ imellem Adam og Eva/ etc.» fra Hans Christensen Sthens En liden Vandrebog fra 1589 (de eldste utgavene er gått tapt). Melodiangivelsen viser til vise nr. 54 «Vol an Vol an vdi Guds Naffn/» i Anders Sørensen Vedels It Hundrede vduaalde Danske Viser fra 1591 utgitt av Hans Brun i Ribe. En tysk vise om slaget ved Soest i Ditmarsken på 1400-tallet «Will gi horen ein nie gedicht, wu id de heren hebben utgericht» har strofeform som den femlinjede Lindenschmid-visa. Tekstene fra Sthens En liden Vandrebog og Sørensen Vedels It Hundrede vduaalde Danske Viser er imidlertid skrevet på den sekslinjede tyske schweifreimstrofen, som på 1530-tallet ble brukt i Georg Grünwalds populære salme «Kommt her zu mir, spricht Gottes Sohn». Denne salmen har ifølge Erk og Böhmes Deutsche liederhort Lindenschmid-visa som forelegg (Erk og Böhme 1893–1894, 2:36–39). Melodien kan spores tilbake til Sør-Tyskland rundt 1490, og ble i 1530 publisert med Grünwalds tekst i visetrykket Ain schöns newes Christlichs Lyed.
Kiøbenhaffn/
Aar/ 1617.
1.
MJt Hierte det er beklemmit hart/
Det volder du i all maade/
Næst Gud du mig forløse kand/
Oc løse mig aff min Vaade:
Det volder det som førre er sagdt/
Jeg elsker dig aff all min mact/
Aff Troen ieg det mon mene.
2.
Den Kierlighed ieg haffuer til dig/
Hun er icke i anden mening/
End Tro oc Loffue oc Ærlighed/
Oc huad som der til hører:
Det samme vilde ieg vide aff dig/
Huor til ieg maatte forlade mig/
Om du mig aff Hiertet mener.
3.
Din Tancke kand være vden tuil/
At du vilt haffue en Riger/
Stor Rijddom ey findis hoss mig/
Til æren ieg ingen viger:
Thi Gods oc Penning kand mand faa/
Til Æren staar all min attraa/
Thi den Skat gaar for alle.
4.
Oc haffde mig bedet en Jomfru skøn/
Da vilde ieg det forsuære/
Saa tæncker ieg der imod igien/
En anden skulde lige saa være:
Nu haffuer du icke giort det der til/
Som du aff en anden haffue vil/
Det haffuer ieg vel befunden.
5.
Om alle de paa Jorden monne bo/
Saa mange som de monne være/
Da leffuer den icke der ieg haffde troet/
For dig min Allsomkierist:
Forglemmer du mig/ da forlader Gud dig/
Det skal ieg bede ret inderlig/
Aff Hu oc all min Sinde.
6.
Huem kand hin anden til villie va‹r›
For falske KlaffersKlaffers] baktaler, sladrehank Pjle/
Thi deris Tunge er huaß oc skar/
De kand saa mange belywe:
Ach Christ da giff den Klaffer sk‹am›
Som fører saadan Breffue fram
Herre Gud du oss beuare.
7.
Jeg elsker dig aff Hiertens grund/
Ja dig elsker ieg for alle/
Jo lenger oc meer i allen stund/
Mon du mig i Hiertet befalde:
Jeg beder dig/ forglem icke mig/
Ræt aldrig offuergiffuer ieg dig/
Den stund ieg er i Liffue.
Den Anden Vise.
Om Ecteskabs Statis Ordning oc indstifftelse.
1.
OM Ecteskabs Stat wi siunge vil/
HErre Gud giffue oss sin Naade til/
Sit Naffn til Loff oc ære:
[Oc alle][Oc alle]] Teksten er restituert etter Det Kgl. Biblioteks digitale utgave av Hans Christensen Sthens En liden Vandrebog. Christne til Lærdom god/
[HErre Jesu] giff oss der til mod/
[Du vilt ste]dse hoss oss være.
2.
[Der G]ud skabte Adam i Paradjß/
[Oc giorde ha]nnem baade hellig oc vijß/
[Alt effter sit] Billede reene/
[Da skabte han]d hannem Evam met/
[Til Methielp]/ thi hand saae vel det/
[At hand ey kunde] være allene.
3.
En dyb Søffn kaste hand Adam paa/
Oc der hand nu saa soffuend’ laa/
Et Been tog hand aff hans Side/
Der aff bygde hand en Jomfru prud/
Som skulde være Adams kierist Brud/
Oc hannem all Ære vide.
4.
Der Adam opuognet oc sig omsaa/
Den dejlig Jomfru for hannem mon staa/
Hans Hierte begyndte at brænde/
Aff Kierligheds Jld/ vden sorg oc harm/
Hand tog sin Kieriste i sin Arm/
Hende for sin Hustru kiende.
5.
Her er Been/ Kiød aff mit Kiød oc Been/
Det siger ieg foruden meen/
Oss skal ret ingen atskille/
Min kierist Mandinde hun kaldis maa/
Effterdi Gud haffuer det skicket saa/
Alt effter min egen Ville.
6.6.] rettet fra 5. (løpende strofenummerering)
Oc Gud gaff dem til Morgengaffue/
Som hannem allerbest monne behage/
Velsignet dem begge tilljge/
Paradjß skulde deris Herrsæde være/
Der skulde de leffuit i lyst oc ære/
Om de icke fra hannem vigte.
7.
For Klæder oc skøne Clenodier met/
Gaff hand dem sin wskyldighed/
Met Forstand mon hand dem pryde/
Huilcke Clenoder vaare bedre end Guld/
End Perler eller andet det Verden er fuld/
Det skulde de for andre nyde.
8.
Hand gaff dem oc vnder deris Haand/
Alle Creatur til Land oc Vand/
Baade Fugle oc Diur tilljge/
Altingest skulde dem lydig være/
O Adam huad vaarst du da en Herre/
Altingest maatte for dig vige.
9.
O du arge Slange giffuet du faa vee/
Du kunde det icke lenger tilsee/
Vore Forældre monne du bedrage/
Du komst dem til at bryde Guds bud/
Thi maatte de rømme aff Paradjß vd/
Dem til mange sorrigfulde Dage.
10.
Men Loff oc tack være JEsu Christ/
Som oss forløste fra Dieffuelsens list/
Oc skaden igien oprette/
Met sit Blod haffuer hand giort oss frj/
Fra Synden/ som wi vaare falden vdi/
Det skulde wi aldrig forgette.
11.
Der Syndfloden offuer Verden gick/
Saa stor en affbreck Mennisken fick/
Gud lod sin Vrede kiende/
Men mit vdi sin Vrede saa grum/
Vilde hand dog giffue sin Naade rum/
Oc straffen fra Verden vende.
12.
Hand stadfestet Ecteskab igien paa ny/
Bad Mennisken samlis i Stæder oc By/
Oc Verden at formere/
Foræret dem Kiød oc Vjn til føde/
At de icke slæt skulde leggis øde/
Men voxe jo lenger oc flere.
13.
Der JEsus hid til Verden kom/
For vor skyld tog paa sig Mandom/
Ecteskab hand ey forsmaade/
J Cana der hand bleff bøden ind/
Til Brøllup/ da lod hand sig der finde/
Monne selff til Ecteskab raade.
14.
Der met vilde hand tilkiende giffue/
At hand hoss oss vil altid bliffue/
Alt met sin Naade oc gaffue/
Vor Ecteskab bepryde saa/
At wi alle salige bliffue maa/
Oc føre et got Naffn til graffue.
15.
Thi lader oss haffue til Gud vor Tro/
Met Kierlighed i Ecteskab bygge oc bo/
Saa vil Gud hoss oss være/
Oc giffue oss her baade Lycke oc Fred/
Oc siden den euige Salighed/
Det vnde oss Christ vor HErre.
AMEN.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.
Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
