En liden Trøstesang.
Med Formaning til alle Danske Mend/ at de icke for Fiendens grusom hob skulle forskreckis/ men tage mod til sig at møde hannem paa halffveyen/ effterdi wi haffue en Woffueruindelig Høffding paa voris side/ som macten haffuer oc Konsten veed hannem at nedfelde.
Erlig/ vijß oc fornemme Mand
Hendrich Nielsøn/Hendrich Nielsøn] ridefogd på Frederiksborg slott. Kong. Mayst. Ridefogit paa Frederichsborg Lehn/ Min gunstige Ven oc Fordrer til it ringe dog velmeente Tacknemmeligheds tegn for mange beuiste veigierninger Dedicerit oc tilskreffuit.
Aff
Mads Jacobsøn Holdst Riber.Mads Jacobsøn Holdst Riber] trolig den Mads Jacobsøn Riber (1578–1636) som i 1628 ble sokneprest til Storringe i Århus stift.
Oc siungis som:
Ach Gud min Herr stat du mig bi/ etc.Ach Gud min Herr stat du mig bi/ etc.] Et udatert skillingstrykk fra København med denne åpningslinja har melodihenvisning til den tyske «Mein gott vnd herr steh du mir bey». Her finner man også den tyske teksten, som står som nr. 736 i bind 5 av Phillip Wackernagels Das deutsche kirchenlied med henvisning til et trykk fra 1613. Ifølge Niels Schiørring finnes ikke denne melodien lenger (Schiørring 1939, 358). Sammenlikner man metrum og rimmønster i denne visa med PRV 59 som har melodiangivelsen «Ah Gott mein Herr steh du mir bey» vil man til tross for enkelte avvik i rimmønsteret finne et relativt stort metrisk sammenfall. Det er med andre ord ikke umulig at det nettopp var den populære melodien til «Durch Adams Fall ist ganz verderbt», opprinnelig brukt til visa «Was wolln wir aber heben an» om slaget ved Pavia 24. februar 1525, denne visa ble sunget til. Melodien ble første gang trykt i Joseph Klugs tapte Geistliche Lieder i 1529, og en tidlig versjon av tekst og koral finnes i en utgave av Klugs visebok fra 1533. Hypotesen underbygges av at enkelte seinere salmebøker, som Vollständige Kirchen- und Haus-Music utgitt i Breßlau 1644, nettopp bruker «Durch Adams Fall ist ganz verderbt» som melodiangivelse til «Mein gott vnd herr steh du mir bey». En alternativ melodi til visa har melodiangivelsen «Was ich bisher besorget sehr», og er satt ut i noter i Friderich Hommels Geistliche Volkslieder aus alter und neuerer Zeit mit ihren Singweisen i Leipzig 1864. Tysk melodiangivelse i PRV 59. «Aff Adams Fall» er melodiangivelse i PRV 6, 19d og 28.
Prentet i Kiøbenhaffn/ Aff
Georgio Hantzsch/Georgio Hantzsch] Georg Hantzsch (Jørgen, Georgius; Hantsch, Hansk) (leveår ukjent) var av tysk boktrykkerfamilie og typograf hos boktrykker Henrik Waldkirch i København i 1611. Trolig selvstendig fra 1615 og fram til 1629. Han var en mindre boktrykker som neppe bekostet mange trykk på egen hånd og utførte til dels anonyme trykk for Waldkirch. Hantzsch trykte også flere bøker for bokførere og bokbindere. Typematerialet var visstnok beskjedent, men allerede i 1617 sto han bak en utgivelse med noter, noe vi også finner i PRV 50 («O Naadig’ Gud effter din’ bud») (Ilsøe 1992, 47 og DM 5, I 204–205). Oppgitt på 17 visetrykk (1620–1629) i PRV, inkludert en dublett. Aar 1628.
1.
HErreFørste bokstav H i akrostikon HENDRIK NIELSEN RIDEFOGIT Gud huad Fienden er suar sterck
Som oss hart mon bespende/
Bruger treesk raad oc Herreverck
Huor hand oss kand berende;
Men wi er faa dem at bestaa
Som ere saa megit tycke/
Christus kand dog alting formaa/
Volder baad Seyr oc Lycke.
2.
Ene hand sig beholde vil
At deel de lodder til maade/
Oc huem Lycken skal falde til
Vil hand en HErre raade/
Hand veed oc ene at giffue trøst
Naar tid oc sted er inde/
At hielpe sine i nød oc brøst
Lader hand sig villig finde.
3.
Naar hand har som en fremmit gæst
For oss lang tid anstillet/
Skeed er da det for voris bæst
Hand oss met Korßit drillet/
Modgang maa frist den Gud er nest
At giffue troen en prøffue/
Hand bliffuer oss paa sidkastensidkasten] sidkast, til sist, endelig best
Om wi met taal ham tøffue.tøffue] av tøve, vente på
4.
Det Gud saa vel ved sma oc faa
Som ved hin store oc stercke
Kand hielpe/ naar ham tyckis saa
Kund Gideon vel formercke/
Hand stridde met try hundret mand
Mod en wtallig skare/
De bleffue nedlagde ved hans haand/
Hans vden skade oc fare.
5.
Ringer end de om wi end er/
Kand dem ey passen formene/
Wi bede om hielp HErrernis HErr/
Fra ham kommer hielpen ene/
Naar hand vil være vdi vor færd/
Oc giffue frit mod at stride/
Er Fiendens dad en bøne ey værd/
Som de monne mest paa lide.
6.
Intet er styrcke at driste paa
Ey mange Folck oc Heste/
Kemper tit Seyrløß falde maa/
Guds Naffn er taarn den beste/
Huo der til flyer met tro oc bøn
Hand lycken vist mon fange/
Offuer Fienden en Seyrvinding skøn
Maa ham til haande gange.
7.
Kand derfor huer god Danske Mand
Vær fri oc trøst til sinde/
Gud giør bistand i jammerstand
Oc hielper sine at vinde/
Den som mod Christum før orlog/
Med skendsel mon hand Klæde/
GlepskerGlepsker] rettet fra glebsker. Glepsk, eller glipsk betyr sinnsforvirret, forrykt er hand oc icke Klog
Som vil mod brodden træde.
8.
Nu meen Fienden vnder Heste been
At ville oss legge øde/
For wi haffue saa ring anseen/
Tør dem ey fuldvel møde:
Men lad du Erlig Danske blod
For sligt dig icke forskrecke/
Deris spodsk ord oc store mod
Veed Kempen din at vrecke.
9.
Ihuekom din Færnlands ær
Oc gamle Krigsmends forde/
Som sig beuijste tro at vær
Oc sig vel verje torde/
De slog sig sammen met vebnet haand/
Vild sig ey lade fordriffue/
Stod fast oc torde vel træde an
Fienden KrogstødKrogstød] støt med et krokspyd (spyd med krumme haker ved spissen) at giffue.
10.
Erlig huad de ders Konning jet/jet] fra jæt eller jed; løfte eller ed
Det vild de festelig holde/
Baade liff oc gods met ham opset/
Sligt kunde deris ære volde/
Thi staar ders ryct oc erlig Naffn
Saa vel hoss Mand som quinde/
For saadan dad met stort affsaffn
Fra tid oc tid til minde.
11.
Leed spot oc haan met stor vanryct
Skal de til graffue føre/
Der tager for Fiendens komm’ paa fluct/
Tør ey ham MomskandtzMomskandtz] mum(me)skans(e), fare, vanskelighet giøre/
Langt bedr er det sit Færne land
Met tro oc loffue at mene/
End leffv met spaat oc stor forhaan
Oc fremmit Herskab tiene.
12.
Som HErren stod Jsrael bi
Der de vaar Hiertens bange/
For Pharaons grumme tyranni
Som flux dem effter mon lange/
Hand mecter endnu Fiendens Hob
Vijt oc bret at bortsprede/
Oc træde dennem ned i quob/quob] fra kvob, kvav, kvag: i dypet
Sig mod hans ryste oc rede.
13.
ENd see men til i Danske bold
Dristig oc sterck i hende/
At huer sig ret kand tee oc hold
Oc lad sin troskab kiende/
Saa naar i visse Kundskab faar
At Fienden er forhaande/
Huer til sit HarnskHarnsk] harnisk, bryst- og ryggpanser, beskyttelse oc verieverie] verge gaar
Ham mandelig mod at stande.
14.
Ret met frit mod indsetter fort/
Jngen hin anden suige/
Thi wi ere her paa denne ort/
Huor ingen med ær kand vige;
Du Adel god din tro oc eed
J glembog oc ey skriffve/
Beuijß din Styrck oc modighed
Oc Fienden Spølvand giffue.
15.
I fordum tid vist er det skeed
Aff vise Mend met rette/
For troskab/ dyd oc Mandelighed
Er Hielm oc Skiold indsette/
En føye roeß aff Adels blod
Oc Kostelig byrd at være/
Den dyder har oc tappert mod
Adels Naffn maa hand bære.
16.
Dristig i Guds Naffn ladr edr find’
At tag’ mod Fiendens komme/
Hand ey derved skal silcke spind
Oc ey med spodsk ord bramme/
Forsøger huad hand før i Skiold/
Før i ham vunden giffue/
Hand nogit kand tilside hold
Oc ey sin villie driffue.
17.
Et stort Naffn kand hand komme til
Som teer sig tro at være/
Oc prøffuer met Fienden Rytterspil
Sit Fæderneland til ære;
Den som sin Herre tien met tro
Hans troskab ham vel røner;
Men huo som er sin HErr wtro
Hans falskhed ham oc løner.
18.
FOrtuiler ey paa Guds Miskund/
Jt øyeblick var hans vrede/
Om Afften skeer graad mangelund
Om Morgenen fryd oc glæde/
Christus staar bj en Kempe god/
Naar hans mest monne quide/
Met tro oc Bøn falder ham til fod
Saa bliffuer hand paa vor side.
19.
GIffue Gud det gaar vor Konning vel
Oc lade hans Anslag lyckis/
Giffue Gud ham lycken oc fordeel/
Fienden kand vndertryckis/
Holt ham vdi din heffd oc haand
Oc til det beste regere/
Ah signe oc Gud huer Christen Mand
Sit Færnland meen met ære.
20.
Tack ville wi dig siunge her
Oc hiertelig loffue oc prise/
Naar du saa nadig vil i vor feer
Vor hielpere dig bevijse
Tack ville wi saa dig siunge der
Met waffladelig stemme/
Naar wi den varendis Krun skal bær.
Oc all wro forglemme:
AMEN.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.
Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
