Peder Rafns visebok

63. Jt Christeligt Skrifftemaal

Trykket er sammensatt av 7 blad (tittelblad + 3 doble blad, dvs. 14 sider). Arksignatur: [Aj], (Aij), Aiij, Aiij (feil for Aiiij), Av. Akrostikon. Marginalia. Teksten er trykt på alle sider bortsett fra den siste side (7 v). Det siste tomme bladet mangler, men rester er synlige. 9 varianter av typografisk skrift, med ulik font og størrelse: 4 i fraktur, 1 i schwabacher og 4 i antikva (hvorav 1 i kursiv, også brukt til marginalia). Til den første bokstaven i teksten (2 v) ble det brukt en dekorert initial, ulik de typografisk skriftvarianter som brukes i resten av trykkets. For å trykke melodien (tittelblad v og 2 r) ble det brukt notetyper som kombinerer korte notelinjer og selve noten. Ved å analysere notesystemet sluttet Åke Davidsson seg til at PRV 63 ble trykt i København av Henrik Waldkirch i 1621 (Davidsson 1962, 84–85, nr. 45). Papiret er riflet, håndlaget og vannmerke er ikke synlig. Trykkets tilstand er dårlig pga. papirets lave kvalitet og håndteringen over tid. På tittelbladet er det en ramme laget av et gjentatt geometrisk motiv, dobbel nederst og enkel langs tre sider, som omkranser bibliografisk innhold, inkludert tittel og forfatternavn. På tittelbladets v og side 2 r er det notetrykk. På side 2 v er det en røskenfrise satt sammen av repetisjoner av 4 bladmotiv. Frisen er omsluttet av to border laget av et gjentatt geometrisk ornament. En annen røskenfrise finnes på side 6 v, satt sammen av repetisjoner av 1 bladmotiv. På side 6 r er det en vignett trykt fra en treblokk, ca. 42 x 55 mm (h x b). Georg Hantzsch brukte den samme vignetten i PRV 10, 18, 19, 50, 64 og 67. Lignende motiv, men ikke identiske, finnes også i 2 tyske trykk (PRV 78 og 87). På tekstens siste side (7 r) er det en liten vignett, satt sammen av repetisjoner av et eikenøttornament i trekantform. Bladornamentet som finnes i frisen på side 6 v er brukt av Hantzsch i røskenrammen i PRV 64, og han er den eneste som bruker dette ornamentet i PRV. Dette og bruken av vignetten på side 6 r gjør det mulig å stille spørsmål om ikke Georg Hantzsch har vært involvert i trykkingen av denne visa. Hantzsch var typograf hos Henrik Waldkirch i 1611, og skal senere ha utført flere anonyme trykk for Waldkirch.

Jt Christeligt
Skrifftemaal/
Huor vdi indeholdis/
om en Salig Pænitentze oc Omvendelse til Gud/ Aff Skrifften:
alle Gudfryctige Mennisker/ som haffue Lyst til Bod oc Bedring/ Til Hußualelse/ Trøst oc glæde imod Synden: Vdi Sangvijß kortelig forfattet.
Skenckt.

Erlige oc Velbyrdige {Otte Eyler}{Otte Eyler}] rettet fra Otte Eyler skrevet over hverandre på samme linje]
Krause/Otte Eyler Krause] Otte Eyler Krafse til Egholm (d. ca. 1633), adelsmann og godseier. Sønn av Christopher Eylerssøn Krafse og Dorthe Andersdatter Banner. Sampt deris Dydige Syster W. Jomfrue Hildebore/Hildebore] Hilleborg Christophersdatter Krafse (ca. 1660–1661), datter av Christopher Eylerssøn Krafse og Dorthe Andersdatter Banner. Gift 1) med riksgreve Heinrich Holck og 2) med Frantz Pogwisch. Velb: oc Salige Christopher Krause til Egholm/Christopher Krause til Egholm] Christopher Eylerssøn Krafse til Egholm (ca. 1559–1617), adelsmann og godseier. Gift med Dorthe Andersdatter Banner.
effterladne Børn/ Sin gunstige Fordrere
til et ringe Tacknemmeligheds tegen.

Aff
M. P. K.M. P. K.] ifølge Tunold muligens Mikkel Pederssøn København.

Ezech. 33. v. 18. 19.Ezech. 33. v. 18. 19] Esekiel kapittel 33 vers 18–19.
Naar en Retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed/ oc giør vræt/ da skal hand døe derfore Siger HErren: Men naar en wgudelig vender sig fra sit wgudelige Væsen/ oc giør ræt oc Rætfærdighed/ da skal hand Leffue derfor.

«Jt Christeligt Skrifftemaal» er en firestemmig sats i mensuralnotasjon med stemmene cantus, tenor, altus og bassus notert som én og én stemme etter hverandre. Noteverdiene er brevis, semibrevis, minima, semiminima og pauseverdien minima. I transkripsjonen er de tolket til dobbel helnote, helnote, halvnote og fjerdedelsnote og deretter halvert i noteverdi. Melodien er notert i henholdsvis g-nøkkel (cantus), c-nøkkel/alt-nøkkel (tenor), mezzosopran-nøkkel (altus) og bass-nøkkel (bassus). I den moderniserte noteversjonen er sopran- og altstemmen transkribert til g-nøkkel, tenorstemmen til oktavert g-nøkkel, mens bassen har beholdt bass-nøkkel. Satsen er satt opp i henhold til vår tids praksis med stemmene under hverandre i fire systemer, tilsvarende dagens sopran, alt, tenor og bass. Fast fortegn er én b. I cantus’ første notelinje er det et løst fortegn b foran tonen e. Fortegnet x (hevet tonehøyde) står foran flere noter i alle stemmene, først og fremst foran f-er og c-er, men også foran siste note d i tenorstemmen. Flere av kryssene har en noe overraskende plassering. Det gjelder både hvor de er plassert i forhold til notene, og hvordan den flerstemmige satsen vil klinge. Det er uvisst om dette skyldes mangler i trykkerens settekasse, trykkfeil eller tonale indikasjoner. I tillegg er trolig enkelte noters tonehøyde feilplassert. Taktarten er angitt til alla breve (C med loddrett strek, 2/2). Notasjonen har ikke taktstreker med unntak av dobbel strek som avslutning, og den angitte takten kan forstås mer som puls enn fast metrum. Dette er videreført i den moderniserte transkripsjonen. Repetisjonstegnet i andre notelinje er to korte loddrette parallelle streker med to prikker på hver side. Der det er plass på slutten av notelinjene er det musikalske kustoder som angir tonehøyden til første note i påfølgende linje. Melodien skal ha likheter med den tyske salmen «Hilf Gott, wie geht das immer zu» (Schiørring 1950, 1:346). Teksten deler førstelinje og metrum med salmen «Ach Jesu Christ, min Frelser god», fra salmeboka Vor Herres Jesu Christi Pines- og Døds-Historie av Anders Hansen Bernhoft (Trondheim 1753).

1.
O JEsu Christ min Frelser god
     Som død på Kaarsit taalde/
Oc der vdgaff dit dyrbar Blod/ Gal. 2. v. 20.Gal. 2. v. 20.] Galaterne kapittel 2 vers 20.
     Huilcket min Synd mon’ volde/
Met huilck’ ieg harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) fortørnet dig/ Psal. 38. v. 4. 6.Psal. 38 v. 4. 6.] Salmenes bok salme 38 vers 4–6.
Der ieg Leffde wgudelig/
     Mod dig min Skaber’ bolde.

2.
Jeg beder dig ret inderlig/ Psal. 86. v. 1.Psal. 86. v. 1.] Salmenes bok salme 86 vers 1.
     At du vilt mig Bønhøre/
Oc Naadelig vende til mig/
     Dine Miskundheds Ørne/
Oc sende mig din hellig Aand/ Joh. 4. v. 23.Joh. 4. v. 23.] Johannes kapittel 4 vers 23.
Som mig at bede i Troen Sand/
     Rettelig kand oplære/

3.
Thi mit Hierte er hart som Steen/ Ezech. 36Ezech. 36] Esekiel kapittel 36.
     Det mon’ ieg for dig klage/
Som daglig dag giør’ mig stor meen/
     Ach viltu det bort tage/
Oc paa det ieg aff Hiertens grund Joel. 2.Joel. 2.] Joel kapittel 2.
Til dig mig ret omvende kand/
     Jt Kiødeligt giff tilbage/

4.
Met Suck oc graad ieg bekiender/ Contritio.Contritio.] Contritio cordis (kontrisjon), dvs. anger ut fra kjærlighet til Gud, ikke ut fra frykt for straff (attrisjon).
     Min Ondskabs store Smerte
Som sig ret aldrig bort vender
     O HErre fra mit Hierte/
Thi der intet got i mig boer/ Psalm. 51Psal. 51.] Salmenes bok salme 51.
Vden Synd oc Ondskab stor/
     Ah! Huor skal ieg mig vende?

5.
Fleere min’ Synder mon’ være/ Manasse BønManasse Bøn] Manasses bønn.
     Som ieg begangne haffuer/
End Sandtzkorn der i hauffuet ære/
     Huorfor du billig Lawer/ Psalm. 7. v. 13. 14.Psal. 7. v. 13. 14.] Salmenes bok salme 7 vers 13–14.
Din skarpe Pijl’ paa din Bue
Met huilcken du dem mon true/
     Som sig ey bedre ville.

Men du est den som fuld vel veedst
     Huad min formue mon’ være
Til at imod staa Syndsens List/
     Min Gud oc kiære HErre/
Derfor flyer ieg hen til dig/
At du god Raad vild’ kiende mig
     Huor ieg mig skal om kierre.

7.
Thi dersom du vilde strenge/
     Oc for Synd met mig trætte/
Ach huor skulde ieg da blegne! Psal. 18.Psal. 18.] Salmenes bok salme 18.
     Naar ieg skulle staa i rette/
For dig: Derfor Gud vær mig mild/
Ocsaa vdsluck din Vredis Jld/
     Som mine Synd’ optende.

8.
Du haffuer jo sagdt oc soeret/ Ezech. 18 v. 21.Ezech. 18 v. 21.] Ezechiel kapittel 18 vers 21.
     At du vilt ingen lunde/
Der skulle bliffue forlaaret/
     Vdi Helffuedis grunde/
Den mindst’ som i Verden er til/
Met saa skel hand omvende vil/
     Sig fra sin’ Synder onde.

9.
Ach derfor kommer ieg til dig/
     Gud i min store Ælende/
Bedendis at du ville mig
     Fra min Ondskaff omvende/
Wed din mæctige høyre Haand/
Som saadant best vdrette kand
     Hoß mig/ som du selff kiende.

10.
Jeg veed O HErre at du est god/ Fides.Fides.] Latin for tillit, tro. Fides er en av de teologiske dydene.
     Mod dem som sig forlade/ Joh. 3. v. 16.Joh. 3. v. 16.] Johannes kapittel 3 vers 16.
Paa den som du aff Jesse Roed/Jesse roed] uttrykk som stammer fra Jesaja 11, 1 («En kvist skal skyte opp fra Isais stubbe, og et skudd skal spire fram fra hans røtter»). Motivet var populært i billedkunsten, som framstiller Kristi stamtre stigende opp fra den sovende Isai. Jesse er en navneform for Isai, Davids far.
     Emanuel lod kalde/ Esa. 11. v. 1. 7. v. 14.Esa. 11. v. 1. 7. v. 14.] Jesaja kapittel 11 vers 1–7, vers 14.
Her neder til Verden sende/
At hand din Vred’ skuld aff vende/
     Oc opsøg det fortabte/ Matt. 18.Matt. 18] Matteus kapittel 18.

11.
Thi det er jo visselig Sandt/ 1. Tim. 1. v. 15.1. Tim. 1. v. 15.] 1. Timoteus kapittel 1 vers 15.
     Som Skrifften monne Lære/
Oc et dyrt værdigt Ord oc Pant
     At JEsus Christus vor HErre
Til Jorden at giøre Salig
Syndere/ oc i Himmerig
     Kom hid/ dem at indføre.

12.
Derfor vil ieg icke tvile/ Rom. 4. 20. 21.Rom. 4. 20. 21.] Romerne kapittel 4 vers 20–21.
     Paa din Miskund oc Naade/
Min Gud. Men fast i Troen huile/
     Oc Trøst mig mod min skade/
Met Christi haarde Døds Pine/ Esa. 53. 1.Esa. 53. 1.] Jesaja kapittel 53 vers 1.
Som bort tog Synderne mine/ Job. 1. v. 7. 9.Job. 1. v 7. 9.] Job kapittel 1 vers 7–9.
     Huilcke mig slet for raade.

13.
Jeg er oc gandske visse paa/ Rom. 4.Rom. 4.] Romerne kapittel 4.
     At min Gud kand vdrette/
Oc giøre effter min Atraa/
     Det hand aff Naade forjette/
At hand aff sin Barmhiertighed/
Vilde vdslette Syndens Slemhed/ Psal. 51. v. 3.Psal. 51 v. 3.] Salmenes bok salme 51 vers 3.
     For JEsu Død oc Smerte.

14.
AfftoeAfftoe] rettet fra Afftôe (retorisk betoning)Afftoe] avtoe, avvaske, rense mig met JsopJsop] isop, krydderplante med viktig symbolsk betydning. Den forbindes med beskjedenhet og ydmykhet. grøn/ Psal. 51. v. 9.Psal. 51 v. 9.] Salmenes bok salme 51 vers 9.
     Som er Christi Blod røde/
At ieg kand bliffue reen oc skøn
     For mine Synders Brøde/
Paa det/ naar ieg er bleffuen quit
Kunde met dig HErre vær’ eet
     J den Evig Glæde.

15.
Jeg mig ret gierne bedre vil/ Nova obedientia.Nova obedientia] «Den nye lydighet» omtales i sjette artikkel i det sentrale lutherske bekjennelsesskriftet (og senere lære- og statsrettslig norm for kirken og staten) «den Augsburgske konfesjon», Confessio Augustana, fra 1630.
     Dersom du Gud min HErre/
Vil giffue Lycke oc Naad’ dertil/
     Men ieg i Liffue mon’ være/
Oc et reent Hierte mig forleene/ Psal. 51.Psal. 51.] Salmenes bok salme 51.
At ieg dig rettelig kand tiene/
     Vdi Sand Fryct oc Ære.

16.
Jeg vil oc gierne forlade/ Tit: 2. v. 12.Tit: 2.] Titus kapittel 2 vers 12.
     Synden som mon’ dig mißhage/
Oc alle min Liffsdage/
     Stadelig paa dig haabe/
At ieg i Naaden kand bide
Din hielp/ oc en god Strid stride 1. Tim: 4. v. 18. 19.1. Tim: 4. v. 18. 19.] 1. Timoteus kapittel 4 vers 18–19.
     Oc en fast Tro beholde

17.
Alt saa vil ieg holde mig tæt/ Psal. 38. v. 22. 23.Psal. 38. v. 22.23.] Salmenes bok salme 38 vers 22–23.
     Tit dig min Gud oc HErre/
At du ey skal forlade mig slet/
     Men stedtze hoß mig være/
At ieg kunde hielpes paa Fod/
Aff min’ Forderffuelige Rod.
     J huilck’ ieg er vndfangen.

18.
Saa ieg i Sandhed kunde fast staa Psalm. 25Psal. 25.] Salmenes bok salme 25.
     Oc denne stie Lære/
Paa det ieg icke vild skuld’ gaa
     Paa dine Veye HErre/
Men hielp oc Trøst bekom alltijdt
Aff dig min Gud oc Skaber blidt/
     Naar ieg skal hedenfare/

19.
Her paa vil ieg vær’ glad oc fro/
     Oc ingenlunde grue/
Thi den som er Alpha oc O.Alpha oc O.] Alfa og Omega, først og sist; Gud omtaler seg selv slik i Johannes’ åpenbaring kapittel 1 vers 8.
     Skal ieg faa at beskue/
J Euig Fryd med Hiertens Lyst/
Derfor skee dig Loff JEsu Christ/
     Nu oc Evindelig AMEN.

Nogle andre Rim: Om Guds Kiærlighed/ vdi huilcken en Sand Omvendelse er befattet.

Kand siunges som:
Gud Fader vdi Himmerig/Gud Fader vdi Himmerig/ sin villie/ etc.] Melodiangivelsen viser til en salmetekst som er kjent i dansk tradisjon helt tilbake til Claus Mortensen Tøndebinders Det kristelige messeembede og Ludwig Dietz’ Een ny handbog med Psalmer oc aandelige lofsange, begge utgitt i 1529. Melodien er satt ut første gang i Frands Vormodsens Håndbog om den rette evangeliske Messe i 1539. Ifølge Henrik Glahn er melodien kun kjent fra danske kilder (Glahn 2000, 89).
sin villie/ etc.

1. HVoFørste bokstav H i akrostikon HILLEBORRE OffuerFørste bokstav O i akrostikon (mesostikon) OTTE KRAFSE alt vil ElskeFørste bokstav E i akrostikon (mesostikon) EILER dig/
     O Christe Liffsens HErre.
     I Troen skal hand Inderlig/
Alltid bereder være:
2. Lang Tijdt paa det at Liff oc Aand/
     Met alle Guds Vdvalde/
Lycksalig Hoß Gud Evig kand
     Være/ oc ey fra falde.
3. Eja Er det ey Raadeligt
     At mand i saadan glæde:
Bliffue Kand oc Evindelig/
     Til den være berede/
O Gud giff’ Raad oc Lycke til
     Det bede wi alle stunde
Rettelig at wi AF Syndens Spil
     Daglige opstaa kunde/
Retfærdighed oc Salighed/
     At wi hoß dig kunde nyde/
Effter din Sand’ Eeds Trofasthed/
     Oc oss i dig stedtze fryde.
O HErre kIære/
     Du oß RegIere/
     Met HILLIg Aand/
     Vor Trøster Sand/
     At VI kund Være/
     Hoß Gud I Ære/O HErre KIære…] siste vers inneholder kode basert på romertallene I, D, I, M, I, L, L, I, V, V, I, V, I, som til sammen blir 1621.

AMEN.

Forrige Neste

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Peder Rafns visebok

Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.

Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Peder Rafns visebog (nb.no)

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook