1.
KomK] Første bokstav i akrostikon KOM O MILDE IESV LILLE TOF EI LENGE snart O JEsu kier/
     At hielpe din Kircke her/
Effter dig den saare forlængis/
     Thi den mon’ fast fortrengis/
Kom snart oc tøff ey længe/
     Wor Sorig til glæde wende.

2.
Om det skulle længe waare/
     Daa stode Guds Børn i faare
Oc snart forføris kunde/
     Aff Verden mange lunde/
Kom snart oc hielp oss Arme/
     Oc dig offuer oss forbarme.

3.
Men tiden stunder nu til/
     Wi dig snart vente wil/
Paa Verden at giøre ende/
     Det giffuer Scrifften tilkiende/
Kom snart O JEsu fromme/
     Oc lad oss til dig komme.

4.
Om Mand wil tuile her paa/
     Da kand mand det forstaa/
Aff Ord oc Tegen baade/
     Som ChristusChristus] rettet fra Christns (omvendt type) selffuer spade
Kom snart O JEsu kiere/
     Løß oss aff Fengselet here.

5.
Mange gruelig Tegen ere sked/
     Som alle oc huer vel veed/
De Prædicker for oss here/
     Guds Dom for handen at være
Kom snart lad dig befalde/
     Dine Fattige Børn/ oss alle.

6.
I Soel oc Maane klaar/
     Forfærdelige Tegen staar/
J Stiernerne oc dislige/
     Mod Dommen oc Guds rige/
Kom snart lad oss indtagis/
     J Himmerig/ som her plagis.

7.
Liud til huor Haffuit bruser/
     Wandbølgerne oc saare Suser/
Vel mange mon’ Haffuit tage/
     Besynderlig i disse Dage/
Kom snart oc ey forlange/
     Dine Børn ere møgit bange.

8.
Det Folck opreyset staar/
     Huer andre at drage i haar/
Mand hører nu forsande/
     Om Krig i alle Lande/
Kom snart/ dine Christne længis/
     Som her paa Jorden trengis.

9.
End spørgis nu forvist/
     Pestilentz giffuer neppelig frist/
J vore Land oc Stæder/
     Wel den der sig nu bedrer/
Kom snart oc lesk vor Plage/
     Wi bede dig alle Dage.

10.
Iaa Dyrtid oc stor Hunger/
     Med anden Plage oc Kummer/
Lade sig oc nu fast høre/
     Som ey før vaar at spøre/
Kom snart giør paa Ende/
     Dit Folckis store Elende.

11.
Effter Penning oc Gods nu tractis/
     Guds Ord moxenmoxen] nesten foractis/
Huem nu Falskhed kand lære/
     Den prisis her for en HErre/
Kom snart lad oss ey mere/
     Besee deris Ontskab here.

12.
Stor offuerflødighed/
     Mand daglige affsige ved/
Huor offuer Gud forgættis/
     Oc megen Synd vdrættis/
Kom derfor JEsu lille/
     Offuer oss du dig Formilde.

13.
Vist er fra alle Mand/
     Ræt Kierlighed rømpt aff Land
Fra Slect oc Byrd dislige/
     Som offte hin anden Suige/
Kom mild met din Dom/ HErre/
     Offuer dine Børn saa Kierre.

14.
Letfærdighed stor mand seer/
     Hofferdighed med (dis veer)
Paa Klædedract oc i facter/
     Enfoldighed mand foracter/
Kom snart oc meget Fige/Fige] hastig, raskt
     At føre oss til dit Rige.

15.
I Kiødelig Sickerhed
     Wi leffuer/ Gud til fortred/
Store Huse wi bygge here/
     Lige som wi skulle Her værre/
Kom snart oc lad hen komme/
     Til Himmerig alle Fromme.

16.
Legemed mand kreßmerkreßmer] av krisme eller kresme, salve mest/
     Mod Dommen som mand kand best
For Nering størst om Sorg bære/
     Mindst dog der aff skal fortære/
Kom snart oss Naade bevise/
     Dig ville wi altid prise.

17.
Længer Creaturet ey kand/
     Være saadant Vnderdan/
Det sucker offuer vor Væsen/
     Offuer vor Vellyst oc Kresen/
Kom derfor JEsu CHriste/
     Din Gunst lad oss ey miste.

18.
Ey JEsu lille Hiord/
     Du som est hellig giord/
Skal dig icke mistrøste/
     Hans Blod det dig forløste/
Hand skal snart dig vdriffue/
     Aff alskens Nød oc Quide.

19.
Taalmodighed være vil/
     Saa længe du her er til/
Om du end her skal lide/
     Baade Angist oc megen Quide/
Saa vil Guds Søn den bolde/
     Snart redde sine Vdvaalde.

20.
Oynene dine lad op/
     Du Onde oc wgudelig Krop/
Du est nu i Dieffuelens snare/
     Bed Gud du vndgaar den faare
Saa skal Guds Søn forglemme/
     Din Synd/ dig oc ey fordømme.

21.
Forlad Ondskab leff from/
     Det gielder dig/ see dig om/
At du ey slett til grunde/
     Nedsenckis paa Helffuedis bonde
Naar HErren met stor Vrede/
     Fordømme vil alle Leede.

22.
[E]llers[E]] Initial E restituert etter PRV 23 den straff oc saa/
     Dig vil oc offuer gaa/
Som alle Vgudelige/
     Maa føle naar de skal suie/
J Pølen oc altid brende/
     Hues Onde faar aldrig ende.

23.
Indfald fordi met flid/
     Til din Gud allen tid/
Naade aff hannem begierre/
     Saa skal din Synd ey mere‹…›
Paa-tænckis/ naar hand kommer‹…›
     Som met retfærdighed Dømm‹er›Dømm‹er›] rettet fra Dømm‹…› (konjektur), PRV 23 har «Som en rætfærdig Dommer»

24.
Lad dig fortryde nu/
     Din Synd aff Hierte oc [Hu][Hu]] restituert på grunnlag av PRV 23, samt en flik av initial H
Lad den oc ey regære/
     Dit Hierte oc TanckerTancker ] rettet fra Taacker (jf. PRV 23) me[re/]me[re/]] restituert på grunnlag av PRV 23, samt intern konsekvens i stavemåte (konjektur)
Saa kommer den der dig Trøster/
     Oc dig aff Synden løsser/

25.
Er Guds Ord allentid/
     din Hiertis største fryd/
Daa skal du Trøst her finde/
     Naar Dommen mon begynde/
Hand kommer da du paa kalder/
     Aldrig hand dig Wndfalder.

26.
Nu oc i allentid/
     Guds Ord det bliffuer ved/
Baade Himmel oc Jord forfalde/
     Guds Ord staar end met alle/
Naar hand da vist vil komme/
     Som Trøster alle Fromme.

27.
Gud Fader i Euighed/
     Hand giøre oss alle bered/
For Christi skyld alleene/
     Hannem ræt at dørcke oc tiene/
Ach at den tid maatte komme/
     Du ville oss snart anamme.

28.
[Ey]a[Ey]a] restituert etter PRV 23 huor gladelig/
     Wi wille Tage imod dig/
Naar du vor Brudgom kommer/
     Som teer dig mod oss frommer/
O JEsu Tag oss tilsammen/
     Kom snart det ynske wi Amen.

Om Peder Rafns visebok

Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

• Peder Rafns visebog (nb.no)

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook