Prægustus vitæ æternæ
Det er:
En liden Forsmaag
paa det euig Liff oc Salighed:
Aff den hellige Skrifft/ vnder den hellige Lærfadris/ Innocentij dyrebar/ oc megit trøstig Sententz/ om samme Liff/ nogenlunde vdsat/ oc vdi en liden Vijse forfattet.
Oc
Erlig/ Vijs/ oc Velforstandig Mand/
Niels Rasmussøn/Niels Rasmussøn] rådmann og toller i Viborg. Raadmand oc K. M. Tolder vdi Viborg/ (med sine bedrøffuede kiere Stiffbørn) vdi sin store Sorrig for sin Allerkieriste Hustruis/ Erlig/ Dydig oc Gudfryctige/ nu salig hoss Gud/ Mette Sørens Daatters Hegelund/Mette Sørens Daatters Hegelund] Mette Sørensdatter Hegelund. Flere ved dette navn er kjent, men ingen som var gift med en Niels Rasmussøn. Hun kan dermed ikke identifiseres nærmere. henders dødelig Affgang/ til nogen ringe Trøst/ Disligeste
Til bemelte Matrones/ som altid pleyede vdi samme Sprog i atskillige Bedrøffuelse sig at forlyste/ Henders ihukommelse/ til en ringe tacknemmeligheds Tegn tilbørligen for atskillige Velgierninger stillet oc dedicerit
Aff
Peder Hanssøn Thran.Peder Hanssøn Thran] forfatteren er ikke nærmere identifisert.
Oc kand siungis saa:
Mit Haab oc Trøst oc all Tillijd/ etc.Mit Haab oc Trøst oc all Tillijd/ etc.] Melodiangivelsen viser til Fredrik II’s symbolsalme. Tekst og melodi finnes i Hans Thomissøns Den danske Psalmebog (1569), og er ifølge Henrik Glahn uten kjent proveniens. På bakgrunn av åpningsmotivets oppsving fra tonika via kvint til septim eller oktav trekker Glahn en interessant forbindelse til originalmelodier fra den fransk-flamske komponisten og kapellmesteren Mattheus Le Maistres Geistliche vnd Weltliche Teutsche Geseng, utgitt av Johan Schwertel i Wittenberg 1566 (Glahn 1954, 1:271–273). Et tilsvarende åpningsmotiv finnes i salme 123 «En had ons God niet bi ghestaen» satt ut i noter av Jacobus Clemens non Papa i Willem van Zuylen van Nyevelts Souter Liedekens utgitt på Symon Cock i Antwerpen 1540. Samme melodi i PRV 18 og 57.
Kiøbenhaffn/ Aff Henrich Kruse/Henrich Kruse] Henrik Kruse (Hendrik) (d. 1651) overtok muligens Georg Hantzsch’ forretning i 1629/1630. Kruse var en mindre, men habil boktrykker og jevnlig brukt av flere forleggere, også til påkostede utgivelser. I 1634 trykte han Niels Heldvads fyldige samling av biografier Historiarum Sacrarum Encolpodion met Danske Kongers oc Bispers beskrieffelse med mange tresnitt. Samme år trykte Kruse musikkverket «Canzonetta» Gesang der Venuskinder av Heinrich Schütz, noe som viser at han også trykte noter. Våren 1641 flyttet han til Sorø der han var boktrykker ved akademiet fram til sin død (Ilsøe 1992, 51; DM 5, I 208 og DBL). Oppgitt på 2 visetrykk (1631–1632) i PRV. 1631.
INNOCENTIUS.
DEr er euig Liff oc ingen Død/ der er euig Lius oc ingen Mørcke/ der er det euig Tryghed oc ingen Fryct/ der er det euig Fryd/ oc ingen Sorrig/ der er det euig Rolighed/ oc ingen Arbeit/ der er idel Deylighed/ oc ingen vanske/ der er idel Styrcke/ oc ingen Affmectighed/ der er idel Oprictighed/ oc ingen Ondskab/ der er Christus/ oc intet Ont/ der er idel Sandhed/ oc ingen Bedregerj/ der er idel Velfært/ oc ingen Jammer.
Serm.Serm.] rettet fra serv. (serm. står for sermones, prekener) 3. Dom. Lat.Serm. 3. Dom. Lat.] Bernard av Clairvaux, Sermones 3, Dominica Laetare (4. søndag i fasten)
ERit vita sine morte,
Dies sine nocte,
Securitas sine timore,
Jucunditas sine dolore,
Tranquillitas sine labore,
Pulchritudo sine deformitate,
Fortitudo sine debilitate,
Rectitudo sine perversitate,
Christus sine malitia,
Veritas sine fallacia,
Felicitas sine miseria.
1.
ETFørste bokstav E i feilstavet akrostikon ERIT VITA SINE MORTE DIES SINE NOCTE SECURITAS SINE TEMORE IVCVNDITAS SINE DOLORE TRANQVILLITAS SINE LABORE PULCHRITUDO SINE DEFORMITATE FORTITVDO SINE DEBILITATE RECTITVDO SINE PERVERSITATE CHRISTVS SINE MALITJA VERITAS SINE FALLACIA LELICITIS SINE MISERIA vdaff Skrifften lære wi/
Ret vist i alle Sinde/
Int got at Verden skencker i/
Til Mand saa vel som Quinde/
Vijt nock det sees/ huad oss betees/
I mangen yncklig maade/
Thi siunis mig/ ret visselig/
At hun fast int kand baade.
2.
Saa lader oss en huer for sig/
It andet Liff optencke/
Nu sand er det/ vill dudu] rettet fra dn (omvendt type) tro mig/
Er den ey langt at hente/
Men JEsus sød/ hialp aff den Nød/
Oss Døden ey meer kand skade/
Roe wi nu faar/ som ey forgaar/
Traadtz dem som oss vil hade.
3.
Eja betracter det paa stand/
Den Liff som wi der eyer/
Intet ved lignis bør ell’r kand/
Ey Verdens Pract oc Feyer/
Som Solen huid/ om Sommers tid/
Som Stierner oc Planeter,
It huer for sig/ saa lystelig/
Nu skinner som Cometer.
4.
En dag Guds Børn der kommer for/
Nock aldrig som harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) værit/
Oc all vor Tijd den offuergaar/
Christus oss den beskerit.
Tack inderlig/ bør Gud aff dig/
Ey nat nu meer paakommer/
See skøn oc bold/ saa mangefold/
Er kommen den blide Sommer.
5.
CalamitetCalamitet] elendighet, nød, ulykke som bliffu’r oprørt/
Udi de Jordisk’ Lande/
Raab oc stor skreg som bliffuer hørt/
Intet er der forsande/
Til euig tid/ wi bliffuer frijd/
All Graad Gud da borttører/
Som øyn’ med rand/ ja dem paa stand
Skarpsictiger hand giører.
6.
Intet wtryg der bliffue maa/
Nogen gang i vor’ Dage/
Ey Redsel skal oss føris paa/
Traadtzlig som oss nu nage/
Et mandig Hiert/ oc wforfert/
Meer aldrig skal forsage/
Oc modgangs nød/ med alskens stød/
Rum skal der ey kand tage.
7.
Endog her er Himmel oc Jord/
Io smuct prydet i liffue/
Vi dog til Dom effter Guds Ord/
Citerit naar wi bliffue/
Vist skee skal det/ aff Guds forset/
Ny bolig Guds Børn at skenckis/
Det med stor flijd/ all vor liffs tijd/
Idelig bør at betenckis.
8.
Teckelig skal bliffue Jerusalem/
Alt hendis folck til glæde/
Saa ingen meer/ skal sørg’ aff dem/
Saa skal Guds Søn det ræde/
I Fryd oc Sang/ med lystig Klang/
Nyt Rige wi skal begynde/
Euindelig i Himmerig/
Det samme wi stedtz forkynde.
9.
O vist huor herlig er den statz/
Lyst der til all’ skal recke/
Oc dyrebar henders Pallatz/
Rettelig som mon opvecke/
En knuset Aand/ paa samme stand/
Til frels at hun sig giffuer/
Ret idel Lyst/ vdi vor Bryst/
Aldrig bedrøffuelse bliffuer.
10.
Naar Verdens End betenckis skal/
Quind oc Mand da sige/
Vi er vdi en Jammerdal/
Imod all Ont mon krige/
Leffuer saa kort/ oc Døden fort/
Liffuet fra oss bortriffuer/
I Jorden leed/ wi ligges need/
Til Orme Mad strax bliffuer.
11.
Alt anderleds i alle maad/
Sig vist hoss Gud der haffuer/
Som vel imod den store vaad/
Io det ret trøstlig laffuer/
Nu at hand giør/ som raadnit før/
Ey raadnels’ at fornemme
Lifflig i Mact/ herlig i Krafft/
At ingen skal sig meer gremme.
12.
Bort skal da vær ælendighed/
Oss Nød ey skal wmage/
Roe/ Fred/ oc god Samdrectighed/
En huer sig skal tiltage/
Paa euig huil/ skal wi der stijl/
Uden begyndels oc ende/
Lad sig det vær’/ nog’n vil besuer’/
Christ skal det selff forvende.
13.
Her faar da vist it Christi Barn/
RespitRespit] utsettelse, tilleggsfrist, pusterom sig at husuale/husuale] trøst
I mod sin Fienders StrickeStricke] rep, snare oc Garn
Til deris suigactig Tale/
Uden tuil saa/ naar hand skal staa/
De hellig’ Engler lige/
Oc loffue den Gud/ som frelste ham vd/ham vd/] rettet fra ham / (vd/ (omløpende linje)
Saa hand vndgick all quide/
14.
Ia Hiertens trøst mod sorgen sin/
Naar hand vdi Guds Rige/
Er lediget fra Verdsens Pin/
Der strax hoss Frelserens side/
Er nær tilstæd’/ i fryd oc glæd’/
For Thronen oc for Lammet/
Oc all sin tijd/ Guds Ansict blijd/
Ret skuer wforskammet.
15.
Med skinnende dract som hand da er/
Iført saa offuermaade/
Tacker hand Gud sin Frelser kier/
At hand sig skaffet den Naade/
Til Gud hand gaar/ for Gud hand staar/hand staar/] rettet fra hand / (staar/ (omløpende linje)
End’lig med hannem regnerer!regnerer] regnere, herske
Frisk/ prectelig/ oc mectelig/
Offuer Verden Triumpherer.
16.
Ret Menniskens hiert aff lyst saa kand
Til Himm’rigs Rige springe/
Ierusalem vor Fæderne Land/
Tøckis mig for Ørnen klinge/
Vor Siæl er skøn/ vor Leg’m er køn/
De der fuldkommelig prydis/
O Siæl vær glad/ det er Guds stad/
Som du vdi skal frydis.
17.
Ingen det dog beskriffue kand/
Nu her i dett’ Elende/
Enten det vær sig Quind ell’r Mand/
De maa vel saa bekiende:
Ey huad er dog/ i denne sag/
Blinde vor Øyene saare/
I vor Forstand/ ey komme kand/
Lett’lig de Vunder suaare.
18.
Ia idel glæd’ offuer all’ glæd’/
Thi den fult ing’n ting skatter/
Ah fryd offuer all fryd oc kæd/kæd] kæd(e), glede, vellyst
Thi den ey nog’n sind fatter.
Eja mit Hiert/ som lider smert/
Ret vel maa du jo stunde/
Effter den roe/ at nyd’ oc faae/
Christ dig dett selffuer unde.
19.
Tagen saa an du aldrig est/
I nogen dine Dage/
Thi her alt huad dig er best/
Vel dig i alle maade/
Du alting faar/ all prydels’ naar/
O glæd dig/ glæd dig saare/
Som lædis skall/ ind i Guds Sall/
I de Vdvaldis Skaare.
20.
Nu Verden med sin Deylighed/
Ey kand Guds Børn behage/
Paa ingen anden Herlighed/
End Gud de sig forlade/
Ret sindelig/ oc idelig/
Vi all oc huer begære/
En Dag mott komm’/ Guds Børn
til fromm’/
Ret lystig de kund’ være.
21.
Saa bede wi dig saa mangefold/
Iesu Christ oss bevare/
Til enden oss i Troen ophold/
At wi ey skal vildfare/
Thi Fienden vil oc laffu’r sig til/
End’lig oss at bedrage/
Christe stat bj/ giør oss dog frj/
Hielp oss wi dig behage.
22.
Regeerr oss oc den stacket tijd/
I Modgang men wi leffue/
Saa at vor Sind oc all Tillijd/
Til dig i samme preffue/
Visselig kand staa/ i huor det gaa/
Saa faa wi Himm’rig alle/
Som din Ord lær/ det skal saa vær/
Iesu dett dig befalle.
23.
Naadefuld Gud saa bliffuer wi løst/
Endog fra Helffuedis Pine/
Mod henders angist saa faa wi trøst/
Alt effter Vilien dine/
Lad Satan suuß/ oc Verden bruuß/
IintInt] rettet fra I|nt Ont de kand paaføre/
Thi Drøffuelse/ Fortuilelse/
Jammer slet int kand giøre.
24.
All’ din Tilkomst/ (dog giff bistand)
Vi vil saaled’s paa vare/
End med din Arm du kanst en gang/
Ret faffn’/ oss ret forklare/
I Guds Søns Rig’/ saa til oss sig’/
Til oss du saa kand tale/
Alt i din Ord/ som skreffuit stor/
Som wi oss med husuale.husuale] husvalelse, trøst
25.
See/ her O i Velsignede/
Indtager all’ de Gaffuer/
Nu som eders Gienløsere/
Eder forhuerffuet haffuer/
Frilig at nyd’ oc eder fryd’/
Altijd i denne glæde/
Lyst i god mag/ nu kommer for dag/
Lader derfor aff at græde.
26.
Ad den oplatte Liffsens Dør/
Christum til ærens Rige/
Indtager nu som det sig bør/
Allkierist’ min’ tillige/
Lyst/ fryd oc glæd/ vden all kæd/
Eders mangfoldige møde/
Lofflig nu har/har] rettet fra hâr (kortform for haffuer) ret aabenbar/
I Himmerig lagt øde.
27.
Christe din Loff vor Broder kier/
Ija saa vil wi siunge/
Til med din Fader vor hielp som er/
I Hierte/ Mund oc Tunge/
Som Aanden bør/ wi lige giør/
Stor Glori/ Mact oc Ære/
I Himmerig/ fuldkommelig/
Naar wi med dig skal være.
28.
End oc forkynde Naffnen din/
Med oss skal vore Fædre/
I Liffuet der for velgiort sin/
Samm’steds jo meere oc bedre/
Englen der til/ oc loffue vil/
Ret dig derfor vor HErre/
Idel Loff Prijß/ vor Gud saa vijß/
Alt et/ skal skee/ oc være.
Soli Deo gloria.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.
Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
