En liden ny Vise/
Om Lyckens Wstadighed/ som løber om som it Hiul/ huilcket der er wstadig vdi sin gang/ oc om den store Bagtalelse/ Løgn oc Ærgierighed/Ærgierighed] rettet fra AErgierighed som nu haffuer fanget offuerhaand/ i disse sidste tide iblant Menniskens Børn.
Vdgiort paa Erlig oc Velbyrdig
Fru ANNE LYCKEANNE LYCKE] Anna Henriksdatter Lykke (1595–1641), datter av Henrik Jørgenssøn Lykke til Hverrige mm. og Karen Frantsdatter Banner. Gift med Cai Rantzau, 1 datter. Etter hans død hadde hun i 1625 et forhold til kronprins Christian, sønn av Christian IV. Arrestert i 1626 og anklaget for trolldom, men løslatt til husarrest i 1628. Senere gift med Knud Ulfeldt (DBL).
til Haritzleff Gaard hendis Naffn/ til it ydmygheds Tegn oc æris bevijßning for mange bevijste Velgierninger.
Alle dem til Trøst oc HußvalelseHußvalelse] oppmuntring som lide forfølgelse for Rætferdigheds skyld/ thi Himmerigis Rige er deris/
Matth. 5.Matth. 5.] Matteus kapittel 5.
J sangvijß befattet/ ved Jffuer Pederssøn Espe.Jffuer Pederssøn Espe] Iver Pederssøn Espe (leveår ukjent), diakon og kirketjener i Østre Skerninge på Fyn.
Vnder Melodi oc Tone som:
O Venner i Nød/ O venner i Død/ etc.O Venner i Nød/ O venner i Død/ etc.] Eldste kjente nedtegnelse av teksten til «En liden ny Vise/ Om Lyckens Wstadighed» står som nr. 36 i Svanings håndskrift II i Det Kgl. Bibliotek, København, og er datert til perioden mellom 1575 og 1590. Teksten finnes også i en håndskrift fra Karen Brahes Bibliotek, Roskilde Kloster. Anders Christensen Arrebo anvender den samme melodireferansen til «Den LXIV. Psalme», «O Herre Gud du hør min Røst» i K. Davids Psalter (1623). Melodien er satt ut i Arrebo og Henrik Waldkirchs reviderte utgave av K. Davids Psalter (1627).
Anni Seculorum ultimi.
Prentet i Kiøbenhaffn/ Aar 1629.
Psal. 7.Psal. 7.] Salmenes bok salme 7.
PAa dig HErre troer ieg/ hielp mig fra alle mine Forfølgere oc redde mig/ thi du HErre est Dommere offuer Folcket. Døm mig effter min Rætfærdighed oc Fromhed som er hoss mig. Lad de Wgudeligis Ondskab faa en ende/ oc forfremme de Rætfærdige/ thi du rætvise Gud prøffuer Hierter oc Nyrer.
Psal. 57.Psal. 57.] Salmenes bok salme 57.
GVd vær mig Naadig/ vær mig Naadig/ thi min Siel forlader sig paa dig/ oc ieg haffuer tilfluct vnder dine Vingis Skygge/ indtil den wlycke gaar for offuer. Jeg raaber til den allerhøyeste Gud/ til Gud som giør en ende paa min Jammer.
Gud Faders Giensuar.
Apoc. 2.Apoc. 2.] (Apocalypsis) Johannes’ åpenbaring kapittel 2.
VÆr tro indtil døden/ da vil jeg giffue dig Liffsens Krone.
1.
FRyctFørste bokstav F i akrostikon FRV ANNE LYCKE TIL HARITZLEF GAARD Gud i nød/ vden alt mød/
Tro hannem vel for alle/
Dit haab du kast/ paa HErren fast/
Hand vil dig ey vndfalle/
Din Klippe vist/
Er JEsus Christ/
Din Trøstermand/
Den Hellig Aand/
Hand trøster vden galde.
2.
Randsage kand/ Gud Faders Aand/
J huad som det monn’ være/
J hiertet dit/ baad’ stort oc lit/
Det giør den fromme HErre/
Hand er dit Liff/
J angst oc kiff/
Hand er din Borg/
HarHar] rettet fra Hâr (kortform for haffuer) sluct din sorg/
Hand harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) bevjst dig ære.
3.
Ved Gud dig trøst/ i all din brøst/
Hand vil dig ey forlade/
Hand hielper dig/ saa rigelig/
Vdaff sin store Naade/
Naar Modgang gaar/
Gud still’ ey staar/
Den gode Mand/
Dig redder hand/
Aff sorrig oc aff vaade.
4.
Act Verden ey/ hun lurer dig/
Du ey paa hende bygge/
Thi hun er ond/ i allen stund/
Er hendis gamle smycke/
Met trædskheds art/
Er hendis fart/
Met løgn oc saa/
J huer en vraa/
Bed Gud om raad oc lycke.
5.
Nu høris vist/ affuind oc tuist/
J disse sidste tide/
Huor mand kand see/ baad’ spot oc spee/
Aff Verdens Børn wblide/
Met ryct’ oc ry/
At før’ om By/
Ved Quind’ oc Mand/
At før’ om Land/
Giff dem angest oc quide.
6.
Naar Veld’ oc Mact/ for Rætt’n gaar sagt/
Oc heldst iblant de beste/
Huad maa den da/ mindre formaa/
Naar macten ham vil gieste/
Kagen gaar til/
Som Kone vil/
Loffuen har toff/toff] toff som i taus, loven er taus (usikker kommentar)
Mand tør det voff/voff] våge
Forsøgt er god at friste.
7.
Enddog mand vil/ ræt offuen til/
Gierdet huor det er steckist/steckist] stukket, satt
Saa gaar det til/ met Verdens spil/
Rætten for mange sueckis/
Naar du monn’ see/
Verden at lee/
Er hendis act/
Far du kun sact/
Til du i Jorden leggis.
8.
Ligerviß som/ Hiulit gaar om/
Oc Piben sin liud skiffter/
Saa tegnis her/ for leg oc lær/
Vdi de gamlis skriffter/
Om Lyckens gang/
For mig oc mang’/
HarHar] rettet fra Hâr (kortform for haffuer) sig omkiert/
Er mig beskiert/
Met sin hale hun vøffter.vøffter] vifter
9.
Ydermer tract’/ du haff i act/
Din salighed i liffue/
Som nu gaar vidt/ i spillet fridt/
Om du hoss Gud vil bliffue/
Stund’ icke saa/
Met stor attraa/
Andens velfart/
Lycken saa snart/
Kand dig dog skade giffue.
10.
Cræsus det fand/ den Konning sand/
Der hand monne paa tæncke/
Solonis Ord/ som hand ham soer/
At lycken skull’ ham skencke/
Wstadighed/
Saa mangeled/
Derfor mand kand/
Ey nu paastand/
Sig ræt lycksalig tæncke.
11.
Kom dog ihu/ du skalt oc vd/
Aff Dørren til din leye/
Til Jord igen/ bæris du hen/
Saa snart de dig vdfeye/
Du sigis her/
Salig at vær’/
Om du harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) ært
Gud/ hans Ord lært/
Dig vil hand væderquæge.
12.
Ey dig selff roeß/ det faar ond noeß/noeß] nese, ond nese i betydningen stinke
Om du vilt høyt bravere/
Vdaff din Stam/ du Adams ham/
Du skalt valedicere,valedicere] ta farvel med
Aff denne Ø/
Skalt du oc dø/
Til Orme fød/
Dit arme Kiød/
Dig skal de vist fortære.
13.
Thi leff her saa/ at du kand naa/
Ærens Krone den bolde/
Som Gud harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) dig/ evindelig/
Loffuit/ oc vil det holde/
Vdi sit Rjg’/
Der oc dißljg/
Giffue dig dyd/
Ja fred oc fryd/
Det kand hans godhed volde.
14.
IEsus Guds Søn/ giffuer dig løn/
Effter som du harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) leffuit/
J denne dal/ dog Syndsens sal/
Er her huor mand bliff’r reffuit/
Aff Sathans Børn/
Som Løwr oc Ørn/
Som komme snart/
Alt met en fart/
Aff dem bliff’r ilde neffuit.neffuit] av nef, neve, å slå
15.
Løgn oc falskhed/ saa mangeled/
Monn’ sterckelig regiere/
Mand tracter høyt/ effter ens ryct/
Det slet at Maculere,Maculere] plette, tilsmusse
Deris Tung’ er/
Som skarpe Suer/
De smigre fast/
Alt met en hast/
J ont de Triumphere.
16.
Huad vil mand mer’/ met stycker fler’/
Om saadant at opregne/
Forfarenhed/ saa mangeled/
Oss huer dag monn’ fortegne/
Den rætvise/
Maa lide spee/
Gud hører dog/
Hans hiertis raab/
J nød vil hand ey suegne.
17.
Allene hand/ trøst giffue kand/
J nød ocsaa i vaande/
Hand hielper dig/ ræt veldelig/
Hand er din Gud forsande/
Hand er dit horn/
Dit huede Korn/
Forgiet ham ey/
Hand er din vey/
Til de leffuendis Lande.
18.
Redtz ey derfor/ i huor det gaar/
Om din Sag er rætfærdig/
Lad suerme ham/ din Wven gram/
Til rætten Gud seer riglig/
Den som troer vel/
Gud all sin deel/
Gud det formaar/
Vden fare staar/
Hand hielper hannem mild’lig.
19.
Ieg raaber fast/ til Gud met hast/
Met min røst ieg saa klaglig/
Jeg formaner min HErre kier/
Saa idelig ja daglig/
Jeg vdgyder/
Min tale her/
For HErren from/
J nøden grum/
Hielper hand mig saa naadig.
20.
Thi væ oc pin/ i Aanden min/
Er da est du omhyglig/
For mig min Gud/ hielp mig dog vd/
Aff Snaren de legg’ suiglig/
Paa Veyen ljg/
Legg’ de for mig/
Som ieg gaar paa/
Stricken monn’ staa/
For mig de sætte falsk’lig/
21.
Zirlig forvist/ est du O Christ/
See til min høyre Side/
Jngen mig vil/ i Modgangs spil/
Kiende oc vil mig lide/
Jeg maa vndfly/
Aff Land oc By/
Jngen er der/
Omhyglig er/
For min Siels angst oc qujde.
22.
Lyck icke til/ naar Modgang vil/
Mig tilsla vden ende/
Din naadis Dør/ mit raab du hør/
Din hielp du til mig vende/
Du est min lid/
Stedse altid/
Du est min Mand/
Vdi de Land/
Did som du mig monn’ sende.
23.
Eya giff act/ aff Guddoms mact/
Paa kiere Maalene mine/
Thi ieg er plat/ megit forlat/
Frelß mig fra Fiender mine/
Mectig er’ de/
Gud til mig see/
Som mig giør vold/
Gud vær mig huld/
For din Søns Død oc Pjne.
24.
Før du min Siel/ ieg troer dig vel/
Aff Fengselet met liste/
Saa at ieg kand/ blant Quind’ oc Mand/
Tacke dit Naffn det beste/
Saa bør det mig/
Ræt hiertelig/
At prjse dig/
Evindelig/
Glæden lad mig ey miste.
25.
Giff act oppaa/ min Bøn ocsaa/
Merck min formaning HErre/
For din sandhed/ du til mig see/
Bønhør mig Fader kiere/
Gack ey i Dom/
O Frelser from/
Met Tieneren din/
O HErre min/
Jngen rætviß monn’ være.
26.
Ah ah min Siel/ Fienden den quel/
Til Jorden mig slaar neder/
Hand legger mig/ saa vnderlig/
J mørcket grumt nedtræder/
Ja ligerviß/
De dødis priß/
J Verden er/
Til Graffuen bær/
Mand dem der nederlegger/
27.
Aanden i mig/ bedrøffuelig/
Mit hierte sig monn’ klage/
Jeg tencker vid/ fremfarne tid/
Jeg hukommer den saa fage/
Jeg taler om/
Din’ Løfft’r from/
Mectig er’ de/
Som ieg kand see/
Vdaff ævigheds dage.
28.
Reck vd din Haand/ ræt nu paastand/
Som it tørt Land forsande/
Trøster min Siel/ ledsk hende vel/
Du est mæctig i Lande/
Bønhør mig snart/
Alt met en fart/
Min Aand forgaar/
Jeg stille staar/
Stercklig du mig bemande.
29.
Du Fader rig/ din Søn dislig/
Skee loff til ævig tide/
Din hellig Aand/ min Trøstermand/
Som vdgaar aff din Side/
Ben’didetBen’didet] benedidet, velsignet vær/
Blant leg oc lær/
Styrt falske fund/
Slaa dem paa Mund/
Lad dem ey Naaden bide.
VErden er fuld aff falsk oc suig/
Tro icke alle Aander det raader ieg dig/
Torne oc Tidsle stinge ilde om sig/
End stinger en falss Tunge være tro mig/
Jeg vilde heller nøgen i Tornene bo/
End met en ond Tunge komme i wro/
Derfor din Tunge saa omskier/
At du kand vorde Gud oc huermand kier.
En Bøn som it fattigt oc syndfuld Menniske kand bede til Gud i Himmelen/ naar det er bested vdi nogen legemlig gienvordighed/ oc naar Gud har befriet der der fra.
O Gud/ du som est min Gud oc Salighed/ frelß mig fra de falske oc løgnactige/ at min Tunge kand her effter prise din Rætfærdighed/ hør min Bøn du Høyeste/ oc bøye dine Ørne til mit raab ieg som er en fattig ‹Synder/SynderindeSynder/Synderinde] rettet fra Synder skrevet over Synderinde på samme linje (typografisk)› er lig en RørdrumRørdrum] hegrefugl som lever i sivskog i Ørcken som er forstyret i vildfarende Stæder/ ja ligesom en enlig Fuel paa Taget/ som en Vgle i mørcket/ dog haaber ieg paa dig O Gud/ du som est min Skiold/ min Hielp/ min Trøst/ mit Horn/ mit Korn/ mit Liff/ mit Slot/ min Vey/ min Glæde/ min Fane/ min Bane/ min Opstandelse/ oc min Frelsere imod alle mine Forfølgere/ derfor tacker ieg dit Naffn at du est min Beskærmelse oc Hielp i nød/ oc du haffuer frelst mit Legeme aff fordærffuelse/ fra falske Tungens Snare/ oc fra løgnactige Munde/ som satte sig imod mig/ mig at forderffue oc forradske/ oc du haffuer hiulpet mig imod Fienderne/ der til har har] rettet fra hâr (kortform for haffuer)du reddet mig effter din store oc Naffnkundige Barmhiertighed/ fra Løvernis Skraal/ fra Enhiørnens Horn/ fra Hualfiskens Hals/ oc fra HøvensHøvens] rettet fra HøyensHøvens] Høv/høg: hank, hauk Fluct/ som vilde opsluge/ stinge oc slaa mig/ Huorfor ieg vil alle mine Liffs dage ære/ prise/ tiene/ oc tacke dig her timelig oc hisset ævindelig/ Jeg vaar hart dossdoss] av dumdos, dum, ute av seg det sidste/ oc mit Liff vaar paa det nedste siuncket ieg vaar omspent ved alle sider oc ieg fant ingen redning/ ieg søgte Menniskelig hielp oc der vaar ingen mig bestandig/ da kom ieg din Barmhiertighed ihu O HErre/ oc tenckte huorledis du har hiulpet i Nød. Endeligen oc Evindeligen loffuer ieg dit Naffn vden ende/ oc ieg tacker oc priser dig/ at du drogst mine Fødder aff Garnet/ oc min Bøn er hørt/ oc du frelste mig fra fordærffuelse/ oc fra alt ont;
Herfor vil ieg elske dit Naffn til æuig tid.
AMEN.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.
Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
