En Ny Vijse/
Om den Slemme Forgifftige
Last/ Fradserj oc Druckenskab/ vdaff huilcken kommer mange slags Synder.
Alle Dranckere oc Suermere
til et Speyel oc Exempel.
Oc siungis som den Tydske Vijse/ Ein trewes Hertz in Ehren hab ich mir außerwehlt/ etc.Ein trewes Hertz in Ehren hab ich mir außerwehlt/ etc.] Melodiangivelsen viser til ei tysk vise skrevet av den tyske komponisten Benedikt Faber. I boka 1600-talsviser. Eit handskrift frå Røldal fra 1976 påpeker Reimund Kvideland (med referanse til Niels Schiørrings avhandling fra 1950) at denne visa er oversatt til dansk med tittelen «Udvalgt har jeg i æren» (Kvideland 1976, 141). Melodien finnes i Peter Fabritius af Rostocks Lutbog fra rundt 1603. Den er også utgitt i Valentin Haussmanns Neue liebliche Melodien fra 1598. Melodiangivelsen i PRV 5 Et ABC. Vdi huilcket mand kand see/ huorfor Guds Velsignelse oss fraryckis/ oc wi maa lide oc vdstaa saa mange haarde plager viser til førstelinjen i PRV 39. Ei vise med samme tittel og melodiangivelse finnes i Karen Brahes bibliotek (København, 1635). Dansk melodiangivelse til samme melodi i PRV 5, 31a og 56.
Prentet i Kiøbenhaffn/ Aff
Salomone Sartorio.Salomone Sartorio] Salomon Sartor (d. 1644) var visstnok tysk og kom til Danmark som boktrykkersvenn. Han etablerte seg som boktrykker i København omkring 1612. I 1617 fikk han privilegium med enerett til å trykke skole-, salme- og bønnebøker samt almanakker. Hans største konkurrent var boktrykker Henrik Waldkirch, og gang på gang måtte de to i møte for universitetets konsistorium fordi de hadde misbrukt deres privilegier eller ved andre ulovlige midler forsøkt å vinne fram. Sartor gikk av med seieren da han i 1622 fikk et utvidet privilegium til å framstille alle bøker på fremmede språk utgitt i København, og dessuten fritak fra skatt og andre begunstigelser. Til gjengjeld var han bl.a. forpliktet til å holde et perfekt trykkeri som også skulle kunne trykke kobberstikk (Ilsøe 1992, 43–47 og DBL). Oppgitt på 5 visetrykk (1623 og uten år) i PRV.
ACh Himmelske Gud oc HERRE/ Du Dommer rætuijß oc god/ Aff Hiertet ieg maa kære/ den druckenskabs onde Rod: Fradserj nu frj/ brugis som huer maa see/ hoss oss i disse Lande/ Det siunis oc forsande/ At Druckenskab saa leed/ vil oss slet sencke ned.
Fuld faa ere de der tencker/ huad Druckenskab tilfør/ Dog ligeuel nock Exempler/ Sees dagglig for vor Dør: J denne Verdens færd baade blant Leeg oc Lærd/ som Scrifften oss opregner/ oc Historier antegner/ huor mange det ilde gaar/ aff Drick stor skade faar.
Klarlig vil ieg vdsige/ vdaff den Hellige Scrifft/ At Drick monne mange suige/ beujß Historisk dict Jeg veed hendis sæd/ Der hende følger met/ Guds Vrede oc mange Lyder/ hun siælen fra Gud skiuder/ Gud vil fra Fraatzerj, at Hiertet skal være frj.
Nu merck huad Last oc Lyder/ Druckenskab fører met/ Som Gud monne her forbiude/ at prøffue nogen sted: Perlement oc tant/ Kiff/ Trætte/ Puss oc Gant/Gant] narreri, snakk De Vise giør hun galne/ deylig ansict at falme/ Oc Øyne bliffue røde/ Det giør alt Vijn hin søde.
Vel er her mange flere/ Huer mann til stor forgifft/ Vellyst oc Ond begiere/ Ja verck i Hoffuet oc Bryst: Ved sig dagglig/ Kand huer forfare slig/ straffen giffuer Gud tilkiende/ der hand oss mon paaminde/ Hoerfolck oc Drancker dislige/ skulle ey arffue Guds Rige.
Den Mand skal visselig være/ Vijser end Salomon/ Sig selff skal vel regere/ i Druckenskab tencke sig om: Ach vee Nohe/ lod sig først trucken see/ Samsom sin Styrcke solde/ Loth skende sine Døttre bolde/ De vaare fast mere end du/ min ven kom det ihu.
Gud i ScrifftenScrifften] rettet fra Srifften forbiuder/ at dricke Vijn hin stercke/ Hans Ord aluorlig liuder/ ocsaa til sine Klercke: Aron min Ven/ baade du oc min Søn/ fra drick i eder holde/ At i ey dø saa bolde/ ey mere i disse Dage/ end drick kand mig mißhage.
O ynckelig vee oc Jammer/ Elendighed oc stor nød/ som Mennisken tit paakommer/ aff drick/ der til brad død: Det maatte met spaat/ Ammon ret klage hart/ der hand saa hastig oc fage/ i druckenskab togs aff Dage/ aff Absolonis drenge/ for hand Thamar monne skende.
Recker det ey til flere/ Ja visseleg min ven/ baade til Suend oc Herre/ met megen stad oc meen: Oui/ Symmi/ sin Herre slog i Krig/ Kong Elam slet til døde/ der hand drack Vijn hin søde/ Holofernes sit Hoffuet miste/ i drick aff Quindeliste.
Ræt Hiertens vee oc qujde/ det er oc stor Wro/ Naar nogen monne fortryde/ Druckenskab/Druckenskab] rettet fra Druckenckab oc bliffuer Edru: Nabal bleff gal/ den tid Abigail/ Monne hannem Edru laste/ der ved Liffuet forkaste/ Saa kand oc mange Fromme/ aff drick Wlycke bekomme.
J lærer nu Venner alle/ vdaff den hellige Scrifft/ Huor mange der ilde falde/ Som Druckenskab haffuer samtyckt: Nu seer end meer/ aff forfarenhed fleer/ huor daglig monne gange/ met Haanduercksfolck vel mange/ den Drick tager alting hen/ huad de met Arbeyd tien.
Saa siger Gud den HERRE/ til huer Arbeyder sijn/ Dem at paaminde oc lære/ at holde sig fra Vjn: Min ven/ du giem/ huad du om Vgen tien/ Arbeyder som dricker gierne/ forarmis nær oc fierne/ Omsier met staffuen gaar/ slig Løn huer Drancker faar.
Sig skulle Leeg oc Lærde/ ja Quinde saa vel som Mand/ Bespeyle i den Herre/ en Konning aff Persiæ Land: Cambyses hand prijses/ stor ære aff alle beujses/ Der hand lot sig befinde/ ædru/ da monne hand vinde/ stor bytte oc megen prijß/ saa fick den Herre vijß.
Ynckelige det monne ham hende/ i Jammer oc Wlycke/ den tid hand sig omuende/ fra Edruhed til at dricke: Elende lod brende/ sin Syster hand oc skende/ Wskyldig Børn lod myrde/ sin Broder som sig ey burde/ Derfor den Herre til straff/ Sit hierte blod vdgaff.
Naar nogennogen] rettet fra nogon Venner ere/ huer anden tro oc huld Alexander MagnusMagnus] rettet fra Magnus| dem lærer/ at de ey dricke sig fuld: Thi hand den Mand/ som haffde god forstand/ en Ven aff sine vdualde/vdualde] rettet fra vdalde ClytumClytum] Clutus, eller Kleitos Svarte ble drept av en rasende og beruset Alexander Magnus i et fyllekalas. Kleitos var hærfører for Alexander den store, og hadde tidligere reddet livet hans. Alexander skal ha angret dypt over det han hadde gjort. i Druckenskab qualde/ Eya den vee oc smerte/ gick mest den Herre til hierte.
Wlycke maa ieg aff sige/ ocsaa men ieg er til/ At ieg skulde saa nedbryde/ Det Kaarß Gud reyse vil: Min Ven er hen/ ieg leffuer her igien/ Bedrøffuit oc Elende/ huor skal ieg mig henuende/ J Mørckhed dag oc nat/ skiulis min Krop saa brat.
Elendig maa ieg aff sige/ Mig Lycken at være wblid/ at ieg saa skulde bortuige fra Fæderneland oc By: Huor bort/ saa kort/ skal ieg mig vende bort/ Oui huort ieg mig vender/ ieg dog baade seer oc kiender/ at Gud oc Menniske alle/ met Gunst de fra mig falle.
J Scrifften thi ieg finder/ Guds low baad streng oc stiff/ mod alle som begynder/ hoer oc Mandrab bedriff: mine been/ vden meen/ derfore ere tunge som Steen/ min krop aff redsel ryster/ mit hiert jo vist maa bryste/ min sandtz vil mig forgaa/ Døds redsel kommer mig paa.
Ligerujß som vilden Hare/ oc andre Diur wtamme/ frycter sig oc ere i fare/ naar Jeger oc Hundene komme: Jeg fange er bange/ lige saa huort ieg monne gange/ frycter huer fugl paa quiste/ oc huer den busk der ryste/ det giør Guds vredis bue/ der hand mig met mon true.
Eya derfor ieg synder/ ieg Synder slem oc leed/ huad skal ieg først begynde/ effter Gud er mig vred? Jeg maa fremgaa/ oc bange for Gud staa/ min Synd begræde saare/ oc felde modige taare/ aff hiertens suck oc graad/ min Seng maa være vaad.
Jeg veed dog Gud haffuer loffuet/ naar nogen synder vil/ for synden være bedrøffuet/ hans naade hart fly til: Saa snart/ met fart da vil hand slette bort/ de Synder groff oc lede/ giøre dem alle snehuide/ et Angerfuldt hierte helbrede/ Guds Engel sig der ved glæde.
Effter verdslig hielp forlange/ ieg ingenlunde vil/ thi hiertet det er bange/ Guds naade maa her til: HErren er fiern/ oc nær hoss alle giern/ Som hannem vil paakalde/ Dem vil hand hielpe alle/ Thi hand er naadig oc sød/ at hielpe synder i nød.
Lader derfor vdaff vrede/ met Forræderj oc suig/ Mennisken sig flux berede/ at bruge falskelig: meget ont de bedriffue/ oc skære som Ragekniffue/ Deris falske Hierte oc Tunge/ skal bliffue dennem saa bundne/ naar Gud vil rætujß dømme/ deris suig vil hand ey glemme.
Enddog i Verden ere mange/ som bruge Falsk oc Suig/ ville stedse gribe oc fange/ Oc handle wmildelig: Naar de saa frj/ met deris Finantzerj/Finantzerj] bakvaskelse, løgn, utroskap deris Næbbe sammenstinge/ ville saa Freden tuinge/ Altid de søge orsage/ huor de een kunde forjage.
Nu haffue de deris villie/ deris Vrede er vdøst/ De ere ved mig skilde/ ieg dømmis at være Fredløß: en huer vel seer/ at det met rætte skeer/ J skal ey gaffuer vinde/ siger Gud til den blinde/ Som vende rætferdige Sager/ Det Leeg (diß verr) nu klager.
Dig JEsu lille skee Ære/ Som vaar et Barn saa fin/ Vilde dog Landflyctig være/ at giøre oss Arffuinge din: Der til met skel/ du mange fødde vel/ J fremmede Land met ære/ David/ Jacob oc flere/ Joseph giorde du til Herre/ der hand forjagt monne være.
Jeg mig ey nock kand glæde/ dog Sorrig for Synden er stor/ at du est alle til rede/ som stadig paa dig troer: Esaias/ Elias/ ja oc den vnge Tobias/ Den ene bleff fordreffuen/ den anden fødde Raffne/ den tredie Raphael/ din Engel ledsagede vel.
Gantske elendig ieg vddrager/ aff Danmarck ey vden skel/ Din Engel lad mig ledsage/ Huort du mig sende vil: Fra Venner oc Frender/ oc alle de mig kiender/ O JEsu du mig beuare/ fra druckenskab oc fare/ saa lenge ieg leffue maa/ skalt du tacken aff mig faa.
Her frem i vnge Knaber/ Jeg eder sige vil/ en part som pucker oc sprader/ seer eder i speyl paa mig: Mundvenner/ onde Quinder/ saa mangen de tit ombringer/ Giør mangen vijß til Daare/ for saadant tager eder vare/ paa dennem ieg klage vilde/ Vaar det mig ey forsilde.
En huer huo heldst kand være/ venlig ieg raade vil/ Druckenskab lader ey regiere/ som alt Ont fører til: Aff saadant/ oc vel snart/ kand hendis met en fart/ Aff drick som huer maa kiende/ kom ieg i dette elende/ Jeg beder at huer ved sig/ til Gud giør Bøn for mig.
Du Gud som alting rader/ vilt lade dig beuege/ mig Synder tage til Naade/ mit Legom vil ieg spæge: Til Løn din Søn/ ocsaa den hellig Aand/ Met dig aff mig skal prjsis/ Loff/ Ære oc Tack beujsis/ Du værdig Trefoldighed/ skee loff til euig tid/
AMEN.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.
Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
