Peder Rafns visebok

Forrige Neste

33. MARGARITÆ Christiani militis. Eller: Trende […]

Trykket er sammensatt av 8 blad (4 doble blad, dvs. 16 sider). Arksignatur: [Aj], Aij, Aiij, Aiiij, Av. Teksten er trykt på alle sider. 9 varianter av typografisk skrift, med ulik font og størrelse: 4 i fraktur, 1 i schwabacher og 4 i antikva (hvorav 2 i kursiv), inkludert initialer. Papiret er riflet, håndlaget og noen deler av et uidentifisert vannmerke er synlig i øvre venstre hjørne. Papiret og trykkets tilstand er ganske god. På tittelbladet er det en røskenramme laget av gjentatte bladmotiv. Øverste del av rammen har et annerledes motiv. Røskenrammen omkranser bibliografisk innhold, inkludert tittel og forfatternavn. På tekstens siste side er det en vignett, ca. 25 x 30 mm (h x b), trykt fra en treblokk.

MARGARITÆ
Christiani militis.
Eller:
Trende Aandelige/ dyrbare oc krafftigrige Perler/ som en sand JEsu Christi/ imod Dieffuelen/ Kiødit/ Verden oc falske Brødre/ stridendis Soldatis/ Sinds oc hiertens Krafft oc Styrcke/ Forøger oc Skierper/ indtil hand bekommer ærens wforgiengelig Krone: Brugte aff Loth imod Sodomiterne/ aff Ezechia imod Senacharib oc omsiger aff David imod Goliath/ Saul/ etc. Oc haffue megit udi Guds krafft udrættit: Huorfore de oc i denne sidste onde Verdsens tid Sathanæ til trotz/ oc Christo voris Feltøffuerst til allersomstørste Ære/ ja den ganske stridendis ChristenChristen] rettet fra Thristen Kircke til it Gudfryctigt frimodigheds Fundament/ opsøgte/ endnu at brugis under JEsu Christi Hoffuit Fane/ frembæris aff.

O. L. S. ordinis crucigerorum
Nidarctandro.O. L. S. ordinis crucigerorum Nidarctandro] Olao Laurentio servo, dvs. Oluf Lauritssøn Nidarctander (n. 1623–1635), prest og korsbroder fra Trondheim. Res. kap. i Alstahaug; avsatt fra embetet i 1629 (LW).
Sat mihi Christus et bona conscientia.

Erlige oc Velb. Mand Frans KaaßFrans Kaaß] Frants Kaas (ca. 1579–ca. 1638), lensherre i Nordlandenes len fra 1618 til sin død. Bosatt i Gildeskål, med offisiell embetsgård på Bodøgård i Bodin.
til Gierdrup/ Kong. May. Høffuismand/ offuer Norlanden/ sampt hans elskelig Hußfrue/ Erlig oc Velbyrdig Gudfryctig oc Dyderig Frue/ Fru ANE HVNDERMARCKANE HVNDERMARCK] Anne Clausdatter Hundermark (ca. 1582–ca. 1641), Frants Kaas’ første og eneste hustru. til Jndyr.

Oc udi lige maade:

Erlig/ Vijß/ Velact oc Velfornemme Mand/ Joen Robbertsøn/Joen Robbertsøn] Jon Robertsen (d. før 1650), tidligere fogd i Namdal og kirkeverge i Helgeland og Salten; var også borgermester i Trondheim fra 1633 (Sandnes 1999). ford. Kong. Mayest. FougitFougit] rettet fra Fongit (omvendt type) offuer Numdalen/ oc nu aff Gud oc den Gudfryctige Øffrighed udi Norlanden/ Kirckernis forornede Forvalter offuer Helgelands oc Saltens Fougderi/Fougderi] rettet fra Fongderi (omvendt type) met sin Hæderlige/ Dydelige oc Gudfryctige Hustrue/ MARGARETA JACOBSDATTER.MARGARETA JACOBSDATTER] Margrete Jacobsdatter (leveår ukjent), datter av lagmann Jacob Pedersen og Margrete Pedersdatter Falkener. Jon Robertsens andre hustru (Sandnes 1999).

Deßligeste:

Erlig/ Velact/ Fornemme oc Velforstandig Mand Peiter Jacobsøn/Peiter Jacobsøn] Peder Jacobsen Falch (ca. 1591–1643), fogd på Helgeland. Morfar til Petter Dass (Coldevin 1989). Kongl. Mayest. Fougit offuer Helgeland/ met sin Erlige/ Fromme oc Gudfyctige Qvinde ANNA JOENSDATTER.ANNA JOENSDATTER] Anna Jonsdatter (ca. 1602–1673), godseier på Tjøtta etter ektemannen Peder Jacobsen Falchs død i 1643. Mormor til Petter Dass (Coldevin 1989).

Sine gunstige favtorer oc megit til forladende gode Venner/ til ære oc tienistvilligheds argument skreffuit oc publicerit Alstahug.

Anno 1629.

Aff
Oluff Lauritzsøn Nidarctandro.Oluff Lauritzsøn Nidarctandro] Oluf Lauritssøn Nidarctander (n. 1623–1635), prest fra Trondheim. Res. kap. i Alstahaug; avsatt fra embetet i 1629 (LW).



IN NOMINE JESV.
Psal. CXL.
Vnder de Noder:
Jeg raaber til dig O HErre Christ/ etc.Jeg raaber til dig O HErre Christ/ etc.] Melodiangivelsen viser til den danske oversettelsen av en luthersk kirkesang som ofte blir tillagt den tyske reformatoren Johannes Agricola, «Ich ruf zu dir, Herr Jesu Christ». Både tekst og melodi skal ha forekommet i en visesamling fra Haguenau i 1526/27. Salmen ble trykket første gang i Joseph Klugs Geistliche Lieder (Wittenberg, 1529). Ifølge Danske reformationssalmer ble melodien utgitt for første gang i en utgave av Klugs visebok fra 1533. Ifølge Henrik Glahn bygger denne melodien på den tidligere varianten fra 1526/27 (Glahn 1954, 1:244). Den danske oversettelsen ble trykket første gang i Hans Vingaards En Ny Psalmebog fra 1553, mens melodien første gang ble utgitt med dansk tekst i Hans Tausens Een Ny Psalme Bog hos Asswerus Kröger i Lübeck 1568.


VJFørste bokstav V i akrostikon VELBYRDIG FRANS KAAES TIL GIERDROP VELBYRDIG ANE HUNDERMARCH TIL INDYR raabe til dig O HErre GVD/
Effter din kiere Søns lære/
Lær oss som er hans syndig Brud/
Betiden oss at omkære/
Ydmygeligen gantske til dig/
Rætferdighedsens Fyrste/
Du den styrste/
I Verden met ære/
Giør det din Børn begiære.


2.
FRelß oss O HErre/ ANSee O Christ/
Som oss harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) skicket hære/
Til disse Nordiske Land forvist/
Dit Naffn til loff oc ære/
Frelß oss fra fortrædelig Folck/
Som tæncke ont i Hierte/
Opvecke smerte/
Daglig i denne tid/
Som wi din straff fornemme.


3.
KAAEStelig kand du allene vel/
Nedsla de store Hugorme/
Som mod dine Børn foruden skiel/
Traatzelig nu monne storme/
At Øglen ey met sin Forgifft/
Oc forgifftige Læbe/
Effter streffuer/
Dine tro Tienere her/
Oc dem saa plat fordærffue.


4.
TIL dig wi sucke du oss bevar/
Fra den Wgud’ligis hænder/
GIERD oss om met din Engle skaer/
At de oss icke skiender/
Bevar oss fra de Hoffmodige/
Som oss vil legge øde/
Oc omstøde/
Rycke der til met list/
OP aff din Vijngaards glæde.


5.
VEr du met oss du est voris Gud/
Oc wi dine Børn all dage/
Lad oss bønhøris/ frelß du oss ud/
Frj oss fra all væklage/
O HErre HErre vor stercke hielp/
Beskierm oss oc ey forgiæt/
Din BYRd oc æt/
J stridsens farlige Tid/
DIG nu ey for oss spare.


6.
Ah HErre hør wi bede nu meer/
Du kandt oss oc det vel giffue/
Lad ey den Wgudlig sin begier/
Nu fuldkomlig bedriffue/
StyrckStyrck] rettet fra Syrck icke hans listig skalckhed/Skalckhed] svik, ondskap
Hand tør sig vel ophøye/
Aff voris møye/
Oc din stor Allmectighed/
Endda daarligen foracte.


7.
HUad ont vor Fiend mon om raadsla/
Naar hand saa hast mon vancke/
DEt lad ham icke selffuer undgaa/
Ræt paa hans Hoffuit men sancke/
Mectlig straaler offuer ham føer/
At hand i Jordens dybhed/
Ræt nu slais ned/
CHriste ved din vredis Jld/
Oc dig saa ey meer spotter.


8.
TIL dig O Gud/ sætte wi vor Trøst
J disse onde tide/
Styrck du voris tro/ slyck hiertens Tørst/
Som her nu haffue quide/
Lad den onde Mund wlycken faa/
Vel stor nu her paa Jorden/
Effter din Orde/
Oc lad den fortrædelig/
Nedslagis oc forjagis.


9.
Ieg veed oc vist at den HERRE sød/
Vil ey den Fattig forgiætte/
Som hannem paakaller i sin nød/
Men den Elendig opretter/
Som her i Verden lider stor spot/
Aff de Wgudelige/ som ere rige/
Oc stole paa deris Prael/
Som de for Verden mon haffue.


10.
Nu skal derfor den rætferdig Siæl/
Den høyistis Guds Naffn prise/
Som hielpte hende til ræt oc skiel/
Met Sang oc aandelig Viser/
DYRckendis ham met de Fromme/
For hans Ansict det blide/
Til ævig tide/
Oc siunge Haleluja,
Haleluja met ære.

AMEN.


Psal. XXXII.
Effter den Melodie:
Huad kand oss komme til for nød/ etc.Huad kand oss komme til for nød/ etc.] Melodiangivelsen viser til Davidssalme XXIII i Hans Thomissøns Den danske Psalmebog (1569), med den latinske tittelen «Dominus pastor meus, nihil mihi deerit». Ifølge Danske reformationssalmer hadde melodien tidligere blitt trykket i Hans Tausens Een Ny Psalme Bog hos Asswerus Kröger i Lübeck 1568. Melodien skal bygge på et verdslig forelegg som første gang ble brukt til en salme i «Nu frewt euch lieben Christen gmein» fra Joseph Klugs Geistliche Lieder (Wittenberg, 1529). Teksten som ligger til grunn for den danske oversettelsen skal stamme fra Riga 1527.


IEg vil loffue HErren altid/
Min Mund hans loff skal være/
Som oss stedse er mild oc blid/
Sit Naffn til loff oc ære/
Oc i HErren skal steds min Siæl/
Rose sig nu met megen skiel/
Ævindelig uden all ende/.


2.
Effter mit lyfft’ skal ieg det giør/
Alle min liffuis dage/
De Ælendig skal det faa at hør/
Oc vorde aff hiertet glade/
Nu vel/ nu vel loffuer met mig/
HERREN vor Gud foruden suig/
Som rætt’lig JEHOVAH kallis.


3.
Rætlig vil wi nu ophøye/
Hans hellig Naffn met ære/
Oc voris Knæ for hannem bøye/
Samptlig i Verden hære/
O Broder O Syster lader oss det giør/
Thi hand oss stedse mon bønhør/
Naar wi hannem hiertlig søger.


4.
Betenck at HERREN allene Gud/
Er den oss steds bevarer/
Oc voris Siæl harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) frelset ud/
Aff Diefflens alskens Snarer/
Betenck at hand her timelig/
Spiser oc Legomit rundelig/
Oc frelser fra fryct oc fare.


5.
Effter Guds Ord den der bede kand/
J syndsens mørckhed største/
Giffuer hand oc sin hellig Aand/
Som ham opliuser oc trøster/
Ræt aldrig saa mand hans Ansict/
Bliffue beskiemmit som giorde plict/
Oc Christum JEHOVAH søgte.


6.
Til den Elendig HErren oc saa/
Som hannem i nød paakalte/
Oc derfor Verdsens spot forsmaaer/
Thi HERREN ham selff hußvalte/
Saa trøster ALSCHADAI i nød/
Om det end skulde gielde til død/
Alt effter sit ord oc lyffte.


7.
ØglenØ] rettet fra umarkert initial i fraktur (i forbindelse med akrostikon) Sathan met sin vanart/
Vilde oss døde oc skade/
HErrens Engel harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) sig icke spart/
At frelse oss aff vaade/
Nu slais Englerne i ring/
MAHANAIM lægrer sig omkring/
Alle dem som Aanden frycte.


8.
Mine Venner kommer oc seer/
Kommer met fryd oc glæde/
HErren sig kierlig nu beteer/
Vdaff sit helligheds Sæde/
Ah salig er icke allene Mand/
Men Quind oc Børn i alle Land/
Som til Christ alvegn mon haabis.


9.
Ræt at frycte HERREN er kunst/
Frycter i Aandlig rige/
Det skaffer hoss hannem stor gunst/
Vi ville frycte tillige/
Gierne; Thi huo hannem frycter/
Oc hiertelig stedse dyrcker/
Monne slet intit fattis.


10.
Affguds dyrcker som en Løffve/
Jdelig nu monne skrige/
Gierighed altid behøffver/
Oc haffver sorrig oc quide/
Ræt vel lader den sig nøye/
Met huis got Gud vil tilføye/
Som HERREN hiertlig søger.


11.
Effter Guds ord/ kommer hid min Børn/
Jeg vil eder kierlig lære/
Lader eder icke fortørn/
HErrens fryct eder til ære/
Thi længe leffue skal den Mand/
Oc nyde HErrens gode forsand/
Som Guds ord nu vil adlyde.


12.
All sandhed lad findis hoss dig/
J lærdom oc i orde/
Jmod Gud saa oc din jeffnlig/
Meden du est paa Jorde/
Lad aff det onde giør stedse got/
Holt ingen for din spee oc spot/
Men søg fred uden all ende.


13.
Ia HERRENS Øyen vel anseer/
Den Rætferdigis klage/
Oc den godvillig Øren beteer/
Effter sit Ord all dage/
Aff Christo du rætferdig er/
Naar du din synder bekiender/
Oc aff Troen Guds Ord lyder.


14.
Christus vil selff paa vacten staa/
Naar Dieffuelen vil oss riffue/
Oc hans Lemmers porter nedsla/ 1. Sam. 17.1. Sam. 17.] 1. Samuelsbok
Naar de acter oss at driffue/
Oprycke dennem met en hast/
Met synd met skam met spot oc last/ 1. S. 31.1. S. 31.] 1. Samuelsbok kapittel 31.
Aff Jorden sit Naffn til ære. 2. Reg. 1. etc.2. Reg. 1. etc.] (Regum) 2. Kongebok kapittel 1 etc.


15.
Bønhørt er bleffuen her indtil/
Elias Guds Naffn til ære/
Huis vey wi ocsaa trycke vil/
Effter JACOBS tro Lære/
Saa bliffuer wi hiulpen aff all nød/
Om wi end skiønt ønskte oss død/
Alt effter Guds egen ville.


16.
Den høyist Gud er hart hoss dem/
Som haffuer vel knusit Hierte/
Huis synder slagit Sind oc Lem/
Hand hielper vel aff smerte/
Al Rætvißhed maa megit lide/
Men HERREN hielper dog aff quide/
J sin tid uden all ende.


17.
Thi HERREN skal bevare hans Been/
Om de end bleffue brende/
Oc paa Dommedag ey være seen/
Dem til ære at omvende/
Thi ere wi nu saa glade/
Trotz dennem oss monne hade/
Wlycken skal dem oc vel ramme.


18.
Evig ære være Gud fader/
Som sin tro Tiener frelste/
Met sin Søn saa oss nu bader/
Oc inderligen elsker/
Rætlig ocsaa den hellig Aand/
Aff alle Stand/ i alle Land/
Wi siunge aff hiertit Amen.


Den CXLI Davids Psalme.
Effter det Stemme:
Kom Gud Skaber O hellig Aand.Kom Gud Skaber O hellig Aand.] Melodiangivelsen viser til den danske oversettelsen av hymnen «Veni creator spiritus», som har røtter tilbake til 800-tallet. Martin Luther hadde bearbeidet denne hymnen i «Komm, Gott Schöpfer, Heiliger Geist» fra Eyn Enchiridion, utgitt i Erfurt 1524. Den danske oversettelsen av salmen kom allerede i 1529 i Ludwig Dietz’ Een ny handbog med Psalmer oc aandelige lofsange. Ifølge Henrik Glahn forekommer den danske teksten med melodi første gang i Hans Tausens Een Ny Psalme Bog utgitt av Asswerus Kröger i Lübeck 1568. Krögers melodi baserte seg på en variant i Valentin Babsts Geystliche Lieder, utgitt i Leipzig 1545. Hans Thomissøns melodi i Den danske Psalmebog (1569) tok utgangspunkt i melodien fra Eyn Enchiridion (Glahn 1954, 1:74).


Paa en Klippe som er Guds Ord/
Vil wi nu bygge her paa Jord/
Oc raabe til den HErre Gud/
Som oss harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) giffuit sin tj Bud.


2.
Effter din Ord raabe wi ræt/
Til dig O HERRE/ du oss ey forgiæt/
Kom snart/ kom snart hør du vor Røst/
Som dig paakaller nu om Trøst.


3.
Ia wi raabe aff hiertens grund/
Til dig allene allen stund/
Jt Røgoffer lad vor Bøn være/
J Christo JEsu vor frelser kiere/


4.
Til dig HErre som oss kiender/
Oplyffte wi nu vor hænder/
Jt Afftensoffer lad det vær/
Som udaff Troen er dig kiert.


5.
Effter dit Ord giff oss din Aand/
Som oss Veyen vel vise kand/
At dømme ræt om Jesu Ord/
Meden wi ere her paa Jord/


6.
Ræt at bruge vaare læbe/
Oc ey vor Næst effterstreffve/
Lær oss Fader fredsens Fyrste/
Som effter dit Rige nu tyrste/


7.
I Naadsens tid borttag vor bryst/
Styrck du vor Tro/ slyck du vor Tyrst/
Fra ont bøy du vor Hiert’ oc Mund/
Meden wi ere i din Samfund.


8.
AC HErre hielp/ vær du vor Ven/
Lad oss ey føre syndsens væsen/
Met Mißdeder i denne tid/
Som du oss for synden er wblid.


9.
Optent i oss din Guddoms Jld/
Oc ødeleg/ vor egen vild/
Bevar oss fra hyckleris Raad/
At wi ey samtyck i deris Daad.


10.
SØNlig vil wi anamme din straff/
Huis kundskab du oss i ordit gaff/
Den Rætferdig i Christo selff/
At straffe oss haffuer got skiel.


11.
At ieg aff Guds ord lære kand/
Rætferdig at vær’ ingen mand/
Vden Christi død/ det giør mig got/
Som it Balsom paa mit Hoffuit.


12.
Nu vil ieg findis tacknemmelig/
Aff hiertit mit foruden suig/
Oc bede hannem at hand ræt vel/
Vil lade mig vide sin ræt oc skiel.


13.
Nu vil ieg lyde hans hellig Ord/
Berede mig til HErrens Bord/
Fly falskefalske] rettet fra falcke Læreris argelist/argelist] renkespill
Oc tro stadelig paa JESVM Christ.


14.
Aff Guds Ord kand ieg trøste mig/
J korß oc nød frimodelig/
Jeg vil met dig O Christe sød/
Gierne lide den timelig død.


15.
I denne tid kand du met fart/
Obenbare ræt Hyckleris art/
Deris mact/ ved din krafft kuld kast oc vend/oc vend/] rettet fra (vend/ / oc (omløpende linje)
Dennem selffuer til en skadelig end.


16.
O Gud Fader kier Fader min/
Bortvend/ affvend/ udslyck vor pijn/
Jorden riffuis oc rodis uden sag/
SATHAN oss truer baad’ nat oc dag.


17.
Nu oplyffte wi uden suig/
Vor troens Øyen allen til dig/
HErre/ HERRE vær du met oss/
Jmod Fiendens mact oc traass.


18.
Saa wi stadelig effter dit bud/
Haabis paa dig/ frelß du oss ud/
Forskiud icke vor syndig Siel/
Naar wi aff Døden slagis ihiel.


19.
Du kant det oc mectlig vel giør/
At Snaren oss ey skade paafør/
Som leggis for Guds Ord vel purt/
Oc er oss gantske besk oc suer.


20.
Tag bort/ synderriff/ O JESV/ god/
Som nøgen for oss paa korsit stod/
Mißdederis felder oc skarpe Suerd/
Som oss truer baad’ fiern oc ner.


21.
Tag de wgudelig met en faret/
Effter dit ord/ oc dem ey spaer/
Wlycken skal dem sla i ring/
Ræt vel i dig skal wi gaa omkring.


22.
Gud Fader være loff oc hans kiere Søn/
Som oss harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) giffuit sin kundskab skiøn/
Der til vor trøster den hellig Aand/
Loff priß oc ære i alle Land.

AMEN.

Laus nIte IaurO

Vincam Malum Bono, atque sic superata Cruce corobor.

Anno.
TanDeM patIentIa VICtrIX In pIIs
VIgebIt
.TanDeM patIentIa VICtrIX In pIIs VIgebIt] Kode basert på romertallene D, M, I, I, V, I, C, I, X, I, I, I, V, I, I, som til sammen gir 1629. Tunold utleder 1624, men har i sin avskrift satt en V som v, og mangler dermed 5 (Tunold 1936c: 16).

Soli Deo Triuni Gloria.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Peder Rafns visebok

Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.

Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.