En Christelig ny Bryllups Sang:
Til ære oc tienist skenckit.
Erlig oc Velbyrdig Mand/
PALLE ROSENKRANTZ
til Krenckerup:PALLE ROSENKRANTZ til Krenckerup] Palle Rosenkrantz (1587–1642), lensherre blant annet på Nykøbing slott 1629–1642. Kong. May. Befalings Mand/ paa Oringborg Slot: Oc Dronninglig Mayest. Befalings Mand/ paa Nykiøbing Slot vdi Falster/ oc Aaleholm vdi Laaland; met sin allerkieriste Brud:
Erlig/ Velb. Gudfryctig oc kyske Jomfrue/ Jomfru ELISABETH LVNGE,ELISABETH LVNGE] Elisabeth Lunge (1610–1659), datter av riksmarsk Jørgen Lunge og Sophie Brahe. Palle Rosenkrantz’ tredje hustru. til ODDEN: Paa deris hæderlig Bryllups Dag/ som vdi en mectig/ Adelig oc fin Forsamling/ bleff celebreret oc høytidelig holden/ vdi Kiøge/ den 13. Sept.
Anno 1629.
Aff
Jens Jenssøn Mariager,Jens Jenssøn Mariager] (n. 1627–1629), Comminister, dvs. kapellan eller hjelpeprest i Store Heddinge på Sjælland. Ellers ukjent, men kan være i slekt med flere prester ved navn Mariager som senere virka i Norge. Comminist. in Storhedding.
Kand siungis som den Psalme:
Aff høyheden oprunden er/ etc.Aff Høyheden oprunden er/ etc.] Melodiangivelsen viser til Hans Christensen Sthens oversettelse fra rundt 1600 av den tyske presten, komponisten og salmedikteren Philipp Nicolais salme «Wie schön leuchtet der Morgenstern». Tekst og melodi ble utgitt første gang i Frewdenspiegel deß ewigen Lebens fra 1599. Melodien har likhetstrekk med salmen «Jauchzet dem Herren alle Land» fra Wolfgang Köpfels Psalter. Das seindt alle Psalmen Dauids utgitt i Strasbourg 1538. Nicolais salme er melodiangivelse i PRV 92a. Sthens oversettelse er melodiangivelse i PRV 28c, 40, 66 og 70.
Prentet i Kiøbenhaffn/ Aff
Andrea Koch/Andrea Koch] Andreas Koch (Andreiß; Coccus, Coccius) (leveår ukjent), født i Tyskland. Han er oppgitt som trykker på danske utgivelser fra 1626 og framover, og han oppholdt seg i København i alle fall så sent som i mars 1633. I de første årene i Danmark ble han flere ganger kalt inn til universitetets konsistorium for å forklare seg angående utgivelser av tvilsom karakter, bl.a. i 1626 for ei «bolevise». Han ble frikjent på grunnlag av at han ikke kunne dansk og dermed ikke forsto innholdet. De første årene i København jobbet Koch uten privilegier, og han trykte i stor grad på andres oppdrag og bekostning. PRV 32 («GVd Fader Søn oc hellig Aand») viser at Koch trykte noter. I 1632 fikk han kongelig utnevnelse som boktrykker i Glückstadt, nordvest for Hamburg (Ilsøe 1992, 48 og DM 5, I 204–207). Oppgitt på 18 visetrykk (1627–1630) i PRV, inkludert to dubletter. Aar 1629.
FRisk op min Sang/ met freidig Mod/
Lad hør’ din Røst met stemme god/
Glæd dig i Gud din HErre:
Giff hannem loff/ din Skaber vijß/
Hannem alleen’ hør ær oc prijß/
Men wi mon liffuit bære:
Fryd dig/ Lifflig/
Frisk i sinde/ Lad dig finde/
Nu til rede/
Thi forhaande er stor glæde.
2. Lystig i Dag er Vejr oc Vind/
Her springer baade Hiort’ oc Hind/
Som sig paa Pladsen rører:
Fuglene i den vide Lufft/
Lader sig høre megit smuct/
Sin sang lystig fremfører:
Hør til/ Jeg vil/
Mig oc glæde/ Vær du rede/
Frisk at siunge/
Lifflig du maat rør din Tunge.
3. Den tid Adam i Paradiß/
Vaar skabt aff Gud hellig oc vijß/
Wskyldig slet met alle:
Oc vaar ene i saadan Stat/
Da sagde Gud baad’ skøt oc brat/
Det kand mig ey befalde:
At her/ Leffuer/
Den saa ene/ Mig skal tiene/
Det maa ey være;
Jeg vil hannem hielpen giøre.
4. Da lod Gud den HErre rig/
Vel stor en søffn saa sactelig/
Paa Adam komm’ oc falde:
Oc strax vdaff hans Sidebeen/
Bygde en Jomfru kysk oc reen/
Som mand mon Evam kalde:
Stax bort/ Hend’ fort/
Til Adam, Ledde fram/
Met stor ære:
Gaff ham hend’ til Hiertens kiere.
5. Der aff bleff Adam megit kiøn/
Den tid hand saa den Jomfru skøn/
Mandind’ hand hend’ mon kalde:
Hand strax oc met stor Hiertens lyst/
KrysteKryste] rettet fra Kryske (klemme, knuge) vel hart optil sit Bryst/
Oc mon hend’ vel befalde:
Lystig/ Trøstig/
Met stor Glæde/ Sig beteede/
Offuermaade:
Frycted ey for nogen skade.
6. Isaac dißligist Abraham
Aff Gud stor ære oc bekam/
J Ecteskab tillige:
Rebecca meget yndelig/
Sara saa meget tuctelig/
Som Skrifften oss mon sige:
Sig vel/ Met skel/
Lod betee/ Ocsaa see/
J alle Dage:
Saadant mon HErren behage.
7. Den høye Gud oc HErre sel/
Som alting haffuer giort saa vel/
J Himmel oc Jord met alle:
Haffuer ocsaa paa denne Dag/
Effter sin naadis god’ behag/
Ladit tilsammen kalde
For sig: Tro mig
Tuend’ at være/ En met ære/
Men Liffuet vindis/
Andet der skal ey befindis.
8. Vilt du vide min Ven saa kier/
Jhuo de samme tuende er/
Som Bryllups Høytid holde:
Saa ere de aff Ædel Rod/
Baade Brudgom oc Bruden god/
Herkommen aff de Bolde:
Mectig/ Prectig/
Dydelig/ Sinde rig/
Herlig beprydet/
Langt fra alle Last oc Lyder.
9. Brudgommen PALLE ROSEN–
KRANTZ,
Som sig betee met fryd oc glandtz/
Vijß from ocsaa forsictig:
Bruden ELISABETH LVNGE ocsaa/
Som ieg vel oc berømme maa/
En Ridders Daatter prectig:
Deylig/ Venlig/
J Gudsfryct/ Met ær’ oc tuct/
Sig altid øffuer:
Huad kand saadanne bedrøffue.
10. Thi lad dig høre oo] rettet fra ô (retorisk betoning) Musica,
Met Instrumenter ligesaa/
Basun/ Trommet tillige:
Zitter oc Luth met Harpen god/
Oc Simphoni met frisker Mod/
Jngen den anden suiger:
Lifflig/ Herlig/
Modulere/ Triumphere/
Aff hiertens glæde/
Maa en huer vel siung’ oc quæde.
11. Du oc ROSENKRANTZ Brudgom fin/
Tag vnge Brud ved Haanden sin/
Dig Først i Dantz at røre:
Følg oc effter O Ridders skar’/
Met ædle Jomfruer par oc par/
Eder lystig at giøre:
Gud vil/ Slig spil/
Selff hoss vær’/ Ocsaa ær/
Som saa begyndis
J hans fryct/ det saare vel yndis.
12. Den gode Gud tit fører hen/
Sine Børn til bedrøffuelsen/
Aff Beken de maa dricke:
Skencker dem dog siden met Vjn/
Alt vdaff glæsens Begger fin/
At de forsmectis icke:
Men faa/ Der paa/
Hielp oc trøst/ Vden brøst/
Aff stor Naade/
Dennem til stor Sielens baade.
13. Saadan Skaale vor Brudgom haar/
Vel drucken vdi nogen Aar/
Som det Gud haff’r behaget:
For sine kieriste’ Venners død/
Som huiler sig i søffuen sød/
Det hannem hiertlig plaget:
Ah nød/ O Død
Du saa kand/ Alle mand
Saa bedrøffue/
Dem glæden saa fra berøffue.
14. Men ligervijß som Solens skin/
Lader sig tee effter Stormen/
Oc effter sorg er glæde:
Saa vender Gud sig om igien/
Giffuer glæde effter sorgen/
Met Naade er til rede:
Den Mand/ Vist kand/
Glæden giffue/ Skencke Liffuit/
Met stor Naade:
Sine til stor Hiertens baade.
15. Der ved er trøstig vor Brudgom/
Met Bruden sin dydig oc from/
Den ædle Jomfru dydig/
Oc fryder sig i den leffuend’ Gud/
Giffuer sig hen effter hans Bud/
Hannem at være lydig/
Hans fryct/ Met tuct/
Deris Throne/ Spir oc Krone/
Vist mon være/
Dem i Ecteskab pryd’r met ære.
16. Saa ynsker ieg vor Brudgom fin/
Met allerkieriste Bruden sin/
De længe maatte leffue:
Met glæd’ oc fryd i mange Aar/
Før de leggis paa Ligebaar/
Ædle Personer geffue:
Gud vil/ See til/
Met sin Naade/ Voct’ fra skade/
Styr’ oc raade;
Giffu’ eder siden Siælens baade.
AMEN.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.
Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
