Fire Ny Vjser/
Den første en Gudelig sang/
Siungis med de Noder/
Aff Adams fald etc.Aff Adams fald etc.] Melodiangivelsen viser til oversettelsen av Lazarus Spenglers geistlige vise «Durch Adams Fall ist ganz verderbt» fra 1524, utgitt første gang i Johann Walters Eyn geystlich Gesangk Buchleyn (1524). Det er imidlertid ikke variantene fra denne boka – «Durch Adams Fall A» og «Durch Adams Fall B» – som ble brukt utover på 1500-tallet. Allerede i 1529 skal disse ha blitt erstattet av melodien til et trykk som handlet om slaget ved Pavia 24. februar 1525; «Was wolln wir aber heben an» (Bach Cantatas Website). Få år seinere var melodien blitt til en geistlig koral som ble trykket i Joseph Klugs tapte Geistliche Lieder fra 1529. En tidlig versjon av tekst og koral finnes i en utgave av Klugs bok fra 1533. Melodien var populær, og den danske oversettelsen brukes som melodireferanse i PRV 6 og 19d. Samme melodi i PRV 59 og 68.
Den anden effter den Tone/
Huo som vil Salig vdi Verden leffue:Huo som vil Salig vdi Verden leffue:] Salmeteksten til «Huo som vil salig vdi Verden leffue» er ifølge Danske reformationssalmer skrevet av Peder Palladius. Melodiens eldste bevarte kilde er tenorstemmen i en firestemmig komposisjon til Martials epigram om det lykkelige livet «Vitam quæ faciant beatiorem» (bok 10, epigram 47). Den sto på trykk i samleverket Libellus ex arte versificatoria, utgitt av Georg Rhau i Wittemberg 1533, i den delen som inneholder Johannes Murmellius’ Protrepticvs Stvdiosorvm Poetices. Tittelsiden på Protrepticvs Stvdiosorvm Poetices skal være hentet fra førsteutgaven av denne boka, og er datert 1517.
Den tredie effter den Tone
Aff Høyheden oprunden er/ etc.Aff Høyheden oprunden er/ etc.] Melodiangivelsen viser til Hans Christensen Sthens oversettelse fra rundt 1600 av den tyske presten, komponisten og salmedikteren Philipp Nicolais salme «Wie schön leuchtet der Morgenstern». Tekst og melodi ble utgitt første gang i Frewdenspiegel deß ewigen Lebens fra 1599. Melodien har likhetstrekk med salmen «Jauchzet dem Herren alle Land» fra Wolfgang Köpfels Psalter. Das seindt alle Psalmen Dauids utgitt i Strasbourg 1538. Nicolais salme er melodiangivelse i PRV 92a. Sthens oversettelse er melodiangivelse i PRV 29, 40, 66 og 70.
Den fierde effter den Tone/
Jeg haffuer met min gandske mact/ etc.Jeg haffuer met min gandske mact/ etc.] Niels Schiørring mener teksten denne melodiangivelsen viser til er en variant av visa «Jeg agted at bygge mit fæste» fra manuskriptet Langebeks kvart 1555–59 i Det Kgl. Bibliotek, København, og av visa «En urtegård haver jeg plantet» fra 1697. Ifølge Schiørring finnes det ingen kjent melodi til disse visene (Schiørring 1950, 1:142). Samme melodiangivelse i PRV 97.
Aff
Peder Rasmussøn/Peder Rasmussøn] Peder Rasmussøn (d. 1640), bondesønn fra Ytre Fure i Selje prestegjeld. Sokneprest og prost til Volda. En av de første norske salmedikterne etter reformasjonen som det er bevart tekster etter. Pastor (Wverdig)
til Voldens Præstegield paa Sundmør i Norge.
Prentet i Kiøbenhaffn/
Aar 1630.
ACh HErre vor Gud i æuighed/
Aff Hiertet wi for dig klage:
Huordan vor’ Fiender ryste sig/
Oc vill’ oss plat forjage:
Oc dempe dit hellige Ord oc Lære/
J Grunde/ som de begiere:
At dit Naffn ey kunde kiendis mere/
Huercken iblant Læge eller Lærde.
2. De tør vel sige foruden skeel/
Ja vden fryct oc gammen:
Wi haffue ingen Gud at haabe til/
Vdi vor nød oc klagen:
Men lige som deris Gud døder er/
Saa sige de voris dislige:
Jndtil saa længe hand kommer her/
Da faa de andit at vijde.
3. Vor klippe vor borig/ oc faste skiold/
Det er vor Gud forsande.
Som alting haffuer i sin vold/
Baade til Land oc Vande:
Hand reiser vor Hoffuit tryggelig/
Mod Fienderne som saa traatze:
At de maa blues oc skammis ved/
Det de saa daarlige braske.
4. Jeg raaber til HErren med min røst/
Aff inderste hiertens grunde:
Oc søger hoss hannem hielp oc trøst/
J alle tider oc stunde:
Mine Øyen stedse aabne staa/
Oc mercker paa hans tale:
Huad suar hand mig da giffue maa/
Som mig kand best husvale.husvale] trøste, muntre opp
5. Jeg Ligger oc soffuer tryggelig/
Foruden fryct oc fare:
Om Fienderne end beringe mig/
Oc ville mig tage aff dage:
Da vaager min Hyrde JESVS Christ/
Oc vil sielff for mig kiempe:
Oc trøste mig vdi angist/
Oc Mandelig Fienden dempe.
6. Jeg er bekrefftet i hierte oc mod/
Oc frycter for ingen vrede:
Om tusinde falde hoss min fod/
Ti tusinde hoss min side:
Da est du HErre den Kiempe saa god/
Som dem kand driffue til rygge:
At de med spot skulle felde mod/
Som dog meene sig være trygge.
7. Hoss HErren finder mand hielp oc raad/oc raad/] rettet fra oc / (raad/ (omløpende linje)
Daglige i alle sager:
Det Folck sin lid til hannem slaar/
Dem vil hand ey forlade:
Derfore Gud Fader med din Søn/
Den hellig Aand wi ey forgiette:
Send’ oss din hielp vdaff Zyon/
Oc styrck’ vdi voris hierte.
8. O Gud bevar vor Konning god/
Med sine riger gæffue:
Der til hans Moder det Edle Blod/
Sophia monne hede:
Den deilig Quist/ Christian forvist/
Med sine Herr Brødre kiere:
Gud nadelig bevare dem/
Til sit Naffns loff oc ære.
9. Amen Amen i JEsu Naffn/
Ynske wi alle til lige:
Lycke oc fred offuer alle Land/
Saa huer kand der aff sige:
Wi som saa haabe paa JEsum Christ/
Er nu saa frelst allesammen:
Oc haffue fangit glæde oc lyst/
Ved JEsum Christum Amen.
Den Anden.
SJunger HErren loff/ prjs alle til lige:
Thi hans godhed kand ingen Tunge vdsige.
2. Hand leder mig vd paa engen den grønne
Oc min Siæl lesker hand met Vandit det skiønne.
3. Mine Føder leder hand paa rætte stige/
For sit naffns skyld det kand ieg aldrig tie.
4. Om ieg vandrer i mørckens dal den lange
Reddis ieg ey/ thi du hafuer mig ved haande.
5. Din Kiæp/ din Staff/ O milde Gud mig trøster/
Naar din Haand mig offte saa saare trøcker.
6. Mit Hoffuit skiencker du med salfuen søde
At min Siæl skal ræt aldrig leggis øde.
7. Min Siæl som stedse i mig er bedrøfflig/
Spiser hand aff sin Naade offuerflødig.
8 Jt Bord du HErre Gud saa vel bereder/
For mig min Hustru Børn oc gode venner.
9. Endog min’ Fiender det saare fortryder/
At du Brød saa rigelig for mig bryder.
10. Nest saadan dine store oc runde Gaffue/
Skal din godhed/ følge mig alle dage.
11. At ieg i HErens huß altid maa bliffue/
Oc skue dig Trefoldighed tillige.
12. J JEsu Naffn vill’ wi alle tillige/
Vng’ oc gamle for HErren loff vdsige.
13. Kommer siunger med mig foruden gammen
Ære oc prijß skee dig Gud Fader Amen.
Den Tredie.
SEe/ oc sku’/ huor deiligt det er/
Landit er fult med Guds gaffuer/
Mest med freden den gode:
Saa huer der ved maa glæde sig/
At Eenighed haffue rom oc sted/
Blant Guds Børn her paa Jorden:
Siunger/ Springer/
Jubilerer/ Triumpherer/
Met Hierte oc Tunge/
At Sorgen er nu forsvunden.
2. Eenighed er den Balsom skiøn/
Som flød aff Ahrons Hoffuit kiøn/
Giennem hans Skæg oc Klæder:
Oc gaff en safft oc røg fra sig/
Til dem hoss stode gands herlig/
Fryd kom der aff i Hierte:
Konger/ Førster/
Menig Mand/ J alle Land/
Loffuer nu HErren/
For Freden som oss er giffuen.
3. Den Dug som falt aff Hermon ned/
Paa Zyons Bierg saa frydelig/
Glæder Menniskens Hierte:
Saa er den god’ samdrectighed/
J alle stander visselig/
Blant Brødr’ oc Nabor kiere:
Tacker/ Prijser/
Gud vor HErre/ Frelser kiere/
Som oss reddit:
Fra den sorg wi haffu’ i værit.
4. Nu glæd’r sig alt paa Jorden boer/
Oc siungis høyt i Engle Choer/
Guds Ord haffu’r endnu vundit:
Som loffuer oss den æuige trøst/
Der haabe fast paa JEsum Christ/
Dennem er Liffuit vundit:
Først her/ Siden der/
J æuig glæde/ Det Gud giffue/
Oss alle tillige:
Som aff Hiertet Amen sige.
Den Fierde.
AH HErre ieg beder dig for dit Naffn/
Mit Endeligt du mig vijser:
Der til huor længe ieg leffue kand/
At ieg kand mig berede:
Mine dage for dig ere it haand bret/
Mit Liff er som en skygge:
Huor aldelis intet ere alle de/
Som her boe dog saa trygge.
2. Alt som en Skygge gaa de frem/
Oc giør sig megen wmag:
De samle oc vide ræt aldrig Een/
Som det omsier skal haffue:
O HErre huor vdi skal ieg trøste mig/
Jeg stadeligen paa dig haaber:
Frels mig fra Syndsens bitterhed/
Lad denne mig icke bespotte.
3. Min Mund ieg vil nu lycke til/
Oc tie foruden gammen:
Jeg troer dig Gud med fuld god skeel/
Du rammer vel alt sammen:
Din plage oc Rijs bort fra mig vend/
Thi ieg staar her Elendig:
Vansmectid oc aff redsel klemt/
Din Haands straff mig saa trenger.
4. Det er forvist ieg ocsaa veed/
Naar du haffuer det i sinde:
Nogen at straffe for synden leed/
Som Møl/ er ring at regne:
Huor aldelis intet ere alle de/
Det kiendis allevegne.
5. Min bøn mit raab O HErre sød/
Du idelig paa acter:
Offuer min graad som ieg vdøß/
Tie icke/ thi ieg raaber/
Din Pilegrim ieg ocsaa er/
Din Borger sammelunde:
Alt lige som mine Forældre kiere/
Det vidne gamle oc vnge.
5. Lad aff fra mig Gud Fader Rig/
Naar ieg skal her fra fare:
At min Siæl kand væderquege sig/
Thi ieg kommer aldrig tilbage:
Sønnen som met sin haarde død/
Oss løste allesammen:
Den hellig Aand trøste alle dem/
Som med mig Siunge Amen.
AMEN.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.
Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
