Et Hiertens oc inderlig Klagemaal/
som alle Guds Børn/ baade de/
som allerede er vnder Fiendens Tyranni,
Saa oc de/ som endnu (aff Guds store Naade) ere bevarede: Maa giøre til Gud offuer Paffuens oc TørckensTørckens] Tyrkerne grumme Tyranni/ Vold oc Mact/ imod Christi liden Hiord. Saa oc der hoss Trøst oc HußvalelseHußvalelse] oppmuntring, trøst at Gud (naar der ellers er hans gode oc guddommelige villie) kand alle vore Fiender affvende: Met saa skiel/ at wi affstaar Synden/ frycter Gud oc hans Ord/ oc omgaas venlige (som det sig bør) met vor arme Jeffnchristen oc Næste.
Vdi en liden Dict sammensæt
Aff
N. S. K.N. S. K.] Forfatteren er ikke identifisert.
Siungis som den Tydske Vise:
Ach solt ich nicht klagen vber dich.Ach solt ich nicht klagen vber dich.] Eldste kjente kilde til denne melodien er noteboken Notitieboekje met bladmuziek, dienende tot studiemateriaal voor C.A. Kloeckhoff, 1695. 1 deeltje, fra Gelders arkiv i den nederlandske provinsen Gelderland. Ifølge en kommentar i Nederlandse Liederenbank åpner den med en frase som også finnes i den franske komponisten Jean-Baptiste Lullys «Cecilia» i et manuskript fra 1680-tallet. I Christian Cassubes En ny oc fuldkommen Dansk Psalme-Bog fra 1661 trykkes den samme teksten med førstelinje «Den som vdi det høye boer/» med den samme melodiangivelsen. Identisk melodiangivelse i PRV 36 (dublett) og 80a. Teksten i PRV 96a synes å være en dansk oversettelse av den tyske visa til samme melodi.
Prentet i Kiøbenhaffn/ Aff Andrea Koch/Andrea Koch] Andreas Koch (Andreiß; Coccus, Coccius) (leveår ukjent), født i Tyskland. Han er oppgitt som trykker på danske utgivelser fra 1626 og framover, og han oppholdt seg i København i alle fall så sent som i mars 1633. I de første årene i Danmark ble han flere ganger kalt inn til universitetets konsistorium for å forklare seg angående utgivelser av tvilsom karakter, bl.a. i 1626 for ei «bolevise». Han ble frikjent på grunnlag av at han ikke kunne dansk og dermed ikke forsto innholdet. De første årene i København jobbet Koch uten privilegier, og han trykte i stor grad på andres oppdrag og bekostning. PRV 32 («GVd Fader Søn oc hellig Aand») viser at Koch trykte noter. I 1632 fikk han kongelig utnevnelse som boktrykker i Glückstadt, nordvest for Hamburg (Ilsøe 1992, 48 og DM 5, I 204–207). Oppgitt på 18 visetrykk (1627–1630) i PRV, inkludert to dubletter.
Aar 1629.
DD] Første bokstav D i akrostikon DJETHERICVS VJLHELMJ WORMJVS NSEn som vdi det høye boer/
Huis Sæde er offu’r all Engle Choer/
Hand see oc skue ræt veselig/
Huor Verden nu haffuer rustit sig:
2.
Jmod den arme Christenhed/
Hinde at myrde oc træde ned/
Ja Ødelegge slet i grund/
Det er nu Verdens største fund.
3.
Exempel der paa om wi begier/
Daglig forfarenhed det lær/
Huordan Guds Børns leylighed nu er/
Jblant Dieffuelen oc hans Vlff’unger.
4.
Thi huad høris nu andet tid oc stund/
Aff Guds Børn deris Hierte oc Mund/
En ynckelig skrig oc jammerlig klag’/
For Sathans Tyranni i disse dag’.
5.
Hand som nu haffuer forgiffuit met sig/
Den største part ræt veselig/
Aff Verden met sit horeris vin/
Dem selff til æuig skade oc pin.
6.
Er Tørcken icke met største mact
Vdrystit sig/ oc haffuer i act/
At ødelegge/ brende oc skend’/
Alle/ som JEsum monne bekiend’?
7.
Riger/ Byer/ Stæder oc Land/
Dem tuinger hand vnder sin Haand/
Met Brusen/ Storm oc stor Alarm.
Saa Gud hand sig der offuer forbarm.
8.
Jcke langt fra disse Land’/
Hans Tyranni er skeet forsand.
Huorfor det oss alle fornøden er/
At wi om hielp rober oc siger:
9.
Christe JEsu O Stridsførste god/
Som oss haffuer kiøbet met dit Blod/
Den grumme Tørck tilbage driff/
Lad ham til spot oc skamme bliff’.
10.
Vden du for oss ficte vil/
Da maa wi Liff oc Blod sætt’ til/
Der er dog ingen i Verden meer/
Som for oss strider oc ficter her.
11.
Søge oc spørre om wi begier/
Huordan Paffuens villie den er/
Jmod Christum oc hans Lemmer sand?
Dem at vndertrenge studerer hand.
12.
Vor Liff oc Gods hand efftertraar/
Ja effter vor arme Siel hand staar/
Met sig at forfør’ til æuig tid/
Det er hans meste idrætidræt] gjerning, virke oc flid.
13.
J en tidlang er’ wi aff Guds naad’/
Vdfrid’ oc frelst’ fra saadan vaad’/
Ved Guds rene Ord oc salige Lær/
Som oss ved Lutherum førkyndet er.
14.
Lige som en Løffue tro du mig/
Hand derfor mod oss skicker sig/
Met sine Ryter/ Knecte oc Suend’/
Som ham (dißvær) nu mon tiene.
15.
Her er jo Exempel i vor egen Land’/
Som sees jammerlig aff Quind’ oc Mand/
Huor Antichristens Soldater vden tal/
Saa mange Stæder mon offuer fall’.
16.
Er icke at øde slet i grund/
J denne Verdsens sidste stund’/
Disse arme Riger oc Lande smaa/
Vor grumme Fiendis stor Attraa?
17.
Lader oss betæncke huad jammer oc vee/
Vor arme Naboer nu monne see/
Vdi Ydland oc Landholsten bold/
Som (dißvær) er vnder Fiendens Vold.
18.
Monne de icke vdi Hunger oc Tørst/
Forfølgelse/ ja der til Alskens brøst/
Deris Liff nu fremdrage? Saa
Gud hand see oc acte der paa.
19.
JEsus Christ vor Stridsførste stærck/
Hand allene acte/ see oc merck/
Huad Fiender oss endnu offuer bleffne vill’/
Om HErren gaff sit minde der til.
20.
Wi derfor dig du hellig Trefoldighed/
Omfaffner met største ydmyghed/
Bedendis: Du oss offuerbleffne vil fri/
Oc vndsætte dem/ som nøden er vdi.
21.
Offuerfal du selff Fienden met hast/
Ja all hans idrætidræt] gjerning, virke du fra oss kast/
At hand engang maa komme ihu/
At du vor Stridsførste leffuer endnu.
22.
Redde’ du oc dit Ord i disse Land/
Ja Sacramenterne met din Haand/
Vor Konning du Seyrvinding engang giff
At wi endnu vdi Freden maa bliffu’.
23.
Men lader oss alle aff Synden staa/
Saa skal det Gud vel skaffe saa/
At Fienden skal rømme met skamm’ oc spot/
Naar wi skul haffue hiertens got.
24.
J Guds fryct oc all kierlighed/
Met lidenhed oc samdrectighed/
Met vor Næste wi oc omgaas met skiel/
Om wi vil det skal gaa oss vel.
25.
Vden wi icke som nu sagt er/
Gud frycter/ oc vor Næste haffuer kier/
Da kand vor mact intet vdræt/
Men det er met oss vde slet.
26.
Saa lader oss derfor men dit er tid/
Effter Guds Bud oss skicke met flid/
Saa skal hand endelig fly det saa/
At wi paa alting god ende skull’ faa.
27.
Nu vil ieg her paa ende giør/
Huad ieg beder O Gud hand hør/
Vnd’ oss at leffue i Verden saa/
At wi alle ærens Krone maa faa.
28.
Saa ville wi loffue oc prijse dig/
Du hellig Trefoldighed tillig/
Først vdi denne her jammerlig Dal/
Oc siden vdi Himmerigs Sal.
AMEN.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.
Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
