Naade oc icke ræt/
Det er
En Aandelig
Rættergang/Rættergang] rettet fra Rætttergang imellem
Gud/ oc det ælendige Folck/
som saa ynckeligen ere fordreffne/ fra deris Fæderneland oc Bopæl. Vdi huilcken Rættergang/ intet Menniske kand bliffue bestandig/ met mindre/ hand falder til Føye/ oc beder inderlig Gud om Venskab.
Huilcken oc er en Trohiertig
Advarsel/Advarsel] rettet fra Alvarsel til alle dennem/ som endnu bo tryggelige i deris Lande: At de derndoffuer kunde bevegis/ til en Christelig Omvendelse fra det Onde/ ved huilcken/ de kunde forhuerffue en naadig Befrielse/ fra deris offuerhengendis velfortiente Straff.
Alle bedrøffuede Christne til Trøst
oc Vndervijßning/ korteligen sammen skreffuit.
Oc kand siungis som:
Jeg raaber fast O HErre/ aff etc.Jeg raaber fast O HErre/ aff etc.] Det fantes to aktuelle melodier til denne salmen da Andreas Koch utga trykket i 1627. Den eldste melodien er satt i dorisk toneart til salme CXXIX «Dv fond de ma pense» i Strasbourg-salmeboken Avlcvns pseaulmes et cantiques mys en chant fra 1539, utgitt av Jean Calvin og Clément Marot. I 1601 komponerte Hans Leo Hassler et stykke til kjærlighetsvisa «Mein G’müt ist mir verwirret, das macht ein Jungfrau zart» – som er en tekst med ukjent opphav – i Lustgarten neuer teutscher Gesäng (Nürnberg, 1601). Hasslers melodi ble snart knyttet til en geistlig tekst av Bernard av Clairvaux (skrevet på latin i 1153), og etter hvert kjent som salmen «O Haupt voll Blut und Wunden» (med tekst av Paul Gebhardt). Strasbourg-salmebokens melodi, som også ble brukt i Ambrosius Lobwassers Psalter des Königlichen Propheten David, er melodiangivelse i PRV 3. Tilsvarende melodiangivelse i PRV 22.
Prentet i Kiøbenhaffn/ Aff Andrea Koch/Andrea Koch] Andreas Koch (Andreiß; Coccus, Coccius) (leveår ukjent), født i Tyskland. Han er oppgitt som trykker på danske utgivelser fra 1626 og framover, og han oppholdt seg i København i alle fall så sent som i mars 1633. I de første årene i Danmark ble han flere ganger kalt inn til universitetets konsistorium for å forklare seg angående utgivelser av tvilsom karakter, bl.a. i 1626 for ei «bolevise». Han ble frikjent på grunnlag av at han ikke kunne dansk og dermed ikke forsto innholdet. De første årene i København jobbet Koch uten privilegier, og han trykte i stor grad på andres oppdrag og bekostning. PRV 32 («GVd Fader Søn oc hellig Aand») viser at Koch trykte noter. I 1632 fikk han kongelig utnevnelse som boktrykker i Glückstadt, nordvest for Hamburg (Ilsøe 1992, 48 og DM 5, I 204–207). Oppgitt på 18 visetrykk (1627–1630) i PRV, inkludert to dubletter.
Aar 1627.
Erlige/ Velacte/ Forstandige oc
Fornemme Mænd/
Christopher IffuersenChristopher Iffuersen] Christopher Iverssøn, kongelig renteforvalter i København. Omtalt som kongelig renteskriver i 1634 og 1640. K. M.
Renteri Forvalter/
Jacob Pederssøn/Jacob Pederssøn] Jacob Pederssøn, ikke nærmere identifisert. Borger vdi Kiøbenhaffn. Oc
Peder Pedersøn/Peder Pedersøn] Peder Pederssøn, kongelig myntskriver i København. K. M.
Skriffuer offuer Mynten.
Mine gode Venner oc Befordrer haffuer ieg denne lille Dict til en tacknemmeligheds Kiendelse venlig dedicerit.
Søffren Hansen Tuilling/Søffren Hansen Tuilling] Søren Hanssøn Tvilling (1600–1633), forfatter og musiker fra Helsingør. Hoffsanger til 1627 og igjen fra 1631, klokker i Mariakirken i København ved sin død (DBL 3. utg.).
K. M. Sanger.
Psalm. 60.Psalm. 60.] Salmenes bok salme 60.
Gud du fordrefst oss/ du bort spredde oss
du vaarst vred/ vende dig om til oss.
1.
Synderen.
WJ trengis fast/ O HErre/
Wi jagis hid oc did/
Vid’ ey huor wi skuld’ være/
J denne onde Tid/
Wi sucke oc wi græde/
Wi løbe aff oc tho/
Wi miste Huss oc Sæde/
Vid’ ey huor wi skal bo.
2.
Wi driffuis vd som Hunde/
Fra Hustru oc fra Barn/
Vor’ store Gaard oc Grunde/
Er brend’ til Ask’ oc Skarn/Skarn] her i betydningen muld
De skiffted’ Guld oc Penge/
Vor’ arme Børn er’ skend’/
Ah HErre Gud huor længe/
Skal høris slig Elend’.
3.
Wi faste oc wi bede/
Wi raabe huer for sig/
Wi bancke oc wi lede/
Kund’ dog ey finde dig/
Ah vilt du icke høre/
Vilt du saa skiule dig/
Huad skulle wi da giøre?
Huem skal forbarme sig?
4.
Wi veed dog ingen anden/
Du est vor rætte GVd/
Du satte oss i Landen’/
Du drefst oss oc der vd/
Du har endnu din Velde/
Oc est endnu saa sterck/
O Gud lad dem vndgielde/
At de dreff saadant Verck.
5.
Guds giensuar.
Du sig’r ieg er din HErre/
Hui frøcted’ du ey mig?
Hui lodst du dig regiere/
Aff den som skuffed’ dig?
Jeg gaff dig Liff oc Aand/
Met skel oc god Forstand/
Mit Ord/ i dine Land’/
Vaar kundt for Quind’ oc Mand.
6.
Da lucte du dit Øre/
Søgt’ heller løgn oc tant/
Mit Ord vild’ du ey høre/
Dog det vaar vist oc sant/
Thi nøddis ieg at straffe/
Aff min Retfærdighed/
Lod saa mit Ord affskaffe/
Jog dig fra Land oc Sted.
7.
Jeg gaff dig Korn oc Kierne/
Ja offuerflødelig/
Du togst det ocsaa gierne/
Forgiett’ at tacke mig/
Jlde du det anlagde/
Ja gantsk’ wnyttelig/
Derfor ieg dig vdjagde/
At det skuld’ mangle dig/
8.
Du haffde stor Formue/
Dit Huss vaar fuld aff Pral/
Der blincked’ i din Stue/
Som i en Kong’lig Sal/
Da meent’ du dig at være/
Vdi det Himmerig/
Gaff mig slet ingen ære/
Som haffd’ velsignet dig.
9.
Du smycked’ dine Lemmer/
Met offuerdaadig Pract/
Du huer Dag meer oc slemmer/
Din stolte Halß opract/
Din’ Føder du besku’de/
Om de vaar pryded’ nock/
Derfor maat du nu tude/
Oc riffue i din Lock.
10.
Du hadede din Næste/
Giord’ ey Barmhiertighed/
Du skrabde til dit beste/
Met god oc ond beskeed/
Derfor lod ieg dig nyde/
Den samme Dom igien/
Paa det du skuld’ førtryde/
At du saa leffde hen.
11.
Jeg lod dig tit atvare/
At du dreffst horeri/
Mit Ord lodst du kun fare/
Oc meente du vaarst fri/
J huad ieg lod dig raade/
Vaarst du mig tuert imod/
Derfor est du i vaade/
Oc veedst dig ingen bod.
12.
Synderen.
Du est jo dog min Fader/
Oc ieg er Sønnen din/
Huor megit du mig hader/
Est du dog Trøster min/
Du veedst dog at wi ere/
Vdaff en syndig Art/
Vilt du imod oss være/
Saa er wi øde snart.
13.
Nu dragis ieg til minde/
Vort Leffnitz vselhed/
Nu kand ieg først besinde/
At wi giord’ dig fortred/
Wi lod’ ey aff at synde/
Bleffu’ verre dag fra dag/
Thi maatte du begynde/
At sende oss din plag’.
14.
Wi kand ey staa O HErre/
Wi maa jo sencke ned/
Naar du vilt straff’ oc lære/
Aff din Retfærdighed/
Wi kund’ dig intet suare/
Ey it til Tusinde/
Vilt du derfor ey spare
Saa maa wi raabe vee.
15.
O Jesu dig forbarme/
Sla dog ey slet ihiel/
Wi recke vd vor’ arme/
Ah/ hielp til Liff oc Siel/
Der er dog ingen Herre/
Som for oss stride kand/
Jesu vor Frelser kiere/
Jag Fi’nden aff vort Land.
16.
Ah lad oss ey vansmecte/
J vor Elendighed/
O Jesu for oss fecte/
At wi maa nyde Fred/
Bevijß din Mact oc Velde/
O Gud aff Himmerig/
Oc lad oss ey vndgielde/
At wi fortørned’ dig.
17
Før oss i vore Lande/
Som wi tilforne sad/
Omvent vor vee oc vaande/
At wi maa bliffue glad’/
Saa vil wi all’ vor’ dage/
Prise dit hellig’ Naffn/
[At d]u[At d]u] Fragmentert tekst er restitutert etter tilsvarende visetrykk i Karen Brahes Bibliotek, Roskilde Kloster (Tvilling 1614). saa veedst at plage/
[O]c sla oss til vort Gaffn.
18.
GVD.GVD] rettet fra VGD
Jeg reffsed’ kun met maade/
Lagd’ dig ey Øde slet/
Du stackst i euig Vaade/
Om du besinder det/
Derfor ieg straff vdsende/
Oc gaff dit Leffnit rom/
At du skuld’ dig omvende/
Oc en gang bliffue from.
19.19] rettet fra 17
Nu hører ieg din klage/
Du loffuer Nat oc Dag/
At du i all’ din’ dage/
Vil bedre paa din Sag/
Bliff veed/ bliff veed at bede/
Saa skalt du vist fornemm’/
Jeg skal staa dig tilrede/
Oc før’ dig til dit hiem.
20. Synderen.
Loff skee dig Gud vor Fader/
Som suar’de oss saa vel/
At du oss ey forlader/
Men sparde Liff oc Siel/
Til dig wi græd’ oc sucke/
Jag vore Fiender hen/
Lad dennem for oss bucke/
Oc giff oss Fred igien.
21.
Bevar vor naadig Herre/
Baade til Land oc Vand/
Din Aand lad ham regiere/
At hand dig dyrcke kand/
O Jesu lad oss nyde/
Vor Konning from oc god/
Oc hiertelig fortryde/
At wi giord’ dig imod.
22.
Saa vill’ wi daglig siunge/
Oc loffue dig met skel/
Ja sige met vor Tunge/
At du giord’ alting vel/
Vor Fader oc vor HErre/
Som hialpst oss i vort Land/
Dig skee loff/ prijß oc ære/
Met Søn oc hellig Aand.
AMEN.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.
Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
