1.
HErreFørste bokstav H i akrostikon HANS NIELSØN STRELOW mit Slot O Zebaoth
     For dig maa ieg bekiere:
Huor vnderlig nu stiller sig/
     J Verden her oc dære.
Alting omuent oc storlig skient/
     Den deylige Guds skabning/
Det bær oss hiem/ vor Synd saa slem/
     Vden ald vor forhaabning.

2.
All Verden om/ den Diefuel grum/
     Forbittret nu mon søge:
Saa gridskelig/ fattig oc Riig/
     At hand en huer kand døde/
At saa skulle gaa wi finde maa/
     Naar mand Schrifften begrunder
Ey andet kand/ men skee forsand/
     Thi det mod Afften stunder.

3.
Nu er det saa/ mand kand begaa/
     Huor lenge det kand vare:
Met falske fund diærffue i grund/
     Christi hans ædelbare/
Nu er der faa/ der grunde paa/
     Blant Læg ocsaa de lærde
Men met stor trotz/ træder vel foß/
     J Oldefædris stæde.

4.
Saa snildelig/ beflitter sig/
     En huer som Verden ærer:
At hand kand naa/ oc endlig faa/
     Meer end ham Gud beskærer/
Ja kaster Hals/ met idel falsk/
     Sig veed at defendere,
En liden tiid men dog wbliid
     Den kaanst kand Triumphere.

5.
Nu kand en huer/ som Gud har kier/har kier/] rettet fra har / (kier/ (omløpende linje)
     Forfulde jo erfare:/:
At Gud har vent/ Met vrede spent/
     Sin Bue Aabenbare/
Mod Verden slem/ øde huer Lem/
     Som sig ey vil omuende
Med væ oc plag/ huer idel Dag/
     Straffen hand dem vil sende.

6.
I alle Land/ nu høris kand/
     Stor Jammer vee oc smerte:
Orloff oc Krig/ hunger Dyr tid/
     Giør mangt bedrøffuet Hierte/
Saa mange nu/ for skumpel skue/
     Holdis som før var gieffue/
Skeer det ey her/ det dog fuldnær/
     Hoss andre hart mon sueffue.

7.
En liden Øe/ met Salten Søe/
     Omflot wi nu paa bygge:
Der paa ey kand lide forsand/
     Lige som wi var trygge/
Men see dig om/ huilcken en Dom/
     Gud allered’ har feldit
Offuer det folck/ som var vel stolt/
     Huis Wogn tilforn ey heldet.

8.
Læg det igien/ O du min ven/
     Naar Naboes Væg mon brende/
Da dig fuld nær/ Skaden hand er/
     Ja næsten vdi hende
Derfor ey dig/ Søffnactelig/
     Anstil som du var daarlig
Thi gaar det til/ som Sathan vil/
     Hand dig forderffuer snarlig.

9.
See huad du har Gudz ord vel klar/
     God Politi dislige :/:
Til Liffuet her/ dig Gud beskær/
     Baad’ Øll oc Brød tillige/
Ey Landet fult/ eller bestaalt/
     Met Rytter oc Landsknecte
Som andrested/ met stor bidskhed
     Nu haardelig monne fecte.

10.
Ødeleggels’ stor/ oc Mandemord
     Den Babilonske Hore:
Nu har met mact/ til vere bracht/
     Effter sin gammel fore/
Det veed Behmen/ Nedersaxen/
     Holstein/ Jutland forsande:
Gud naade det/ at saa er skeet
     Ved saadan skønne Lande.

11.
Nu gaar io saa/ som før mon spaa
     Luther Guds sande Lærer:
Thi huer for sig/ saa skammelig/
     Guds hellige Ord vanærer/
Kanst du forstaa/ Muncken hin graa
     Vil søge gammel Reede/
Met Aberi/ oc Phantasie/
     Til Rygge dig vil lede.

12.
Sielffhellighed/ viste beskeed
     Muncken Jo flux omskriffue/
Om Rommerstad/ vden afflad/
     Hand obenbar mon lyffue/
Hans Ottesang/ oc Klockeklang/
     Var ham To feede Stude;
Hans affladz breff/ oc Løgn hand skreff
     Giord’ ham vel blød en pude.

13.
Tenck dig om/ Men du har tom/
     Din HErre Gud anraabe:
Skynd dig til Bicht/ din synd du skriffte/
     At hand vil dig forlade/
Huad du har giort lidet oc stort/
     Mod budet hans i liffue/
Saa kand hand snart/ bucke met fart/
     Fienden din den stiffue.

14.
Ret Ridderlig/ Gud kand snarlig
     Forhielpe sine Lemmer:
Det maatt’ bestaa Kong Pharao/
     Da hand i Haffued suemmer/
Huor bleff det fat met Goliath
     Der hand mod Kircken stride
David ey seen/ møtte met steen/
     J græssit maat hand bide.

15.
En Ringe Mand/ Luther hed hand/
     Mod Paffuen fordum kiempit:
Met hielpen stoer aff Himmel koer
     Hans Lerdom vnderdempit/
Hand brugt’ vel konst/ men dog omsonst/
     Hielp huad hand monne pucke/
Thi det gaar til som Gud hand vil/
     Alting skal for ham bucke.

16.
Luthers bedrift oc Soelklar skrift/
     Aff Guds ord er funderit:
Ey lide kand/ Paffuen forsand/
     Oss saadant er Leverit,
Derfor hand nu/ met vreder hue/
     Angribe vil oss alle
Men Christ Guds Søn/ vor Broder skiønBroder skiøn] rettet fra Broder / (skiøn (omløpende linje)
     Trolig vil wi paakalde.

17.
O JEsu Christ/ all Christnes trøst/
     Luck for oss ey dit Øre:
Wi beder dig saa Hiertelig/
     Du vilt vor Baner føre/
Kongen Regier/ hans Hierte Lær
     Altid paa dig at haabe;
Synden vdslet/ oss ey forgiet
     Bliff hoss oss alle Dage.

18.
Wi dig met skel/ Jmmanuel/
     Aff Hiertet nu berømme:
Thi Gud du est den ære nest/
     Ey anden den kand sømme/
Hellig/ Hellig/ wi siunge dig/
     Met glæde alle sammen/
Ey ende faar men vel bestaar/
     J all Euighed Amen.

Om Peder Rafns visebok

Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

• Peder Rafns visebog (nb.no)

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook