1.
[V]J ville gaa at spatzere/
Ved Skouff/ Marck oc kier/
     Oc liude paa Fulesang/
[Som nu saa] lystige siunger/
     [At Lufften de]r ved klinger/
[Effter sin Vinters]tuang.

[2.
Oc siunge om Fuglers A]rt oc dyd/
[Saa vel oc om den Last oc Ly]d/
     [Som mangen Mand vitterlig]t er/
[Det gode der met at forfremme/
     Det onde der met at beskemme/
Hvad det er fiern oc nær.

3.
Alt først saa ville vi prise/
Den smucke Lerckens Vjse/
     Hun er saa Frydefuld/
Oc loffver Gud saa Aarlig/
     Det vi forsoffve Daarlig/
Naar rømt er Frost oc Kuld.

4.
Hun vecker op hver Affvelsmand/
At hand sig nære oc bierge kand/
     Vdi sit Ansictis Sved/
At bede oc trælle giffver Rigdom nock/
     Men Fattig bliffver en Sø‹ffnestock/›
Det skee saa mange sted.]

5.
Hernest da kommer den lystige Stær/
At quidre smuct som førre taug quer/
     Mig lyster at lyde der paa/
Met Sorrig laa hun i duale/
     Kunde huercken siunge eller praale/
Met glæde nu siunger hun saa.

6.
Saa er wi alle i Angest oc Nød/
Oc mit vdi Liffuet er vor død/
     Wi fanger vel Liffuet igien/
Naar wi opstaar aff støff oc Muld/
     Oc døden bliffuer kast omkuld/
Met glæde nu siunger hun da.

7.
Oc saa da kommer Hellug/
Naar Ponden driffuer met sin Plog/
     Hun raaber fast/ Kiøb Høe/ kiøb Høe/
Mand skal forictig være/
     Som sig vil føde oc nære/
Det gamle skal naae det ny.

8.
Vdkast du ey det gamle/
Førend du det Ny kand samle/
     Tag vare paa Olsmiß Krog/Olsmiß Krog] Olsok, St. Olavsdag. Uttrykket «Olsmisse krog» er et uttrykk som minner om de spesielt trange kår ved olsok, når det gamle kornet er brukt opp og det nye ikke kommet inn.
J tid hold vel til raade/
     Det kand dig meget baade/
Saa bliffuer du vijß oc klog.

9.
Dernest saa kucker Gøgen/
Oc sætter sig paa Bøgen/
     Siunger som hand haffuer lærd/
Jngen maa hannem spotte/
     Quad bedre om hand aatte/
En huer lad nyde sin værd.

10.
Hand kand ey quinckelere/quinckelere] synge
Sin Sang paa ny staffere/
     Hand bruger sin gamle Paß/
Der hans Forfædre holt i ære/
     Det holder hand ved oc lader saa være/
Skøtter lidet om Quinckeleren oc Baß.

11.
Vilt du en anden foracte/
Oc effter Æren tracte/
     Oc braske met saa stor Bram/
Wi kunde icke all være Høge/
     Men somme hin ringe Gøge/
Du est ingen Nattegal

12.
RørdrummenRørdrummen] rørdrum, hegrefugl som lever i sivskog sidder iblant de Rør/
Hand maa jo ingen vrede giøre/
     Brummer ickun sødelig/
[Det] samme giør oc en Dannemand/
     Eenlig oc venlig huor hand kand/
[Tenck at d]u est dødelig.

13.
Duen sidder paa Lindequist/
Hun sucker hun haffuer sin Mage mist/
     Det giør enen] rettet fra eu (omvendt type) dydig Viff/
Det samme giør oc en Dannemand/
     Hand elsker oc ærer sin Lille Vand/
Saa leffuer de vden Kiff.

14.
Er Turtelduen i sorrig oc tuang/
Bruger slæt ingen større bang/
     At tie oc sucke i tide/
Det er en Christnes Haabe verck/
     J haab oc stilhed at være sterck/
At tale/ lide oc bide.

15.
Du Nactegaal forglemmer ieg [dig/]
Da vredis du visselig paa mig/
     Dig bør den største ære/
Christe dit Ord mig sødist er/
     Jblant alle Sang baade fiern oc [nær/]
Det er min største begære.

[16.
Trøst mig der med i Hierte oc Sind/
At jeg kand føle din Naade der ind/
     Det er din gladelig Røst/
Et Sorrigfuld Hierte effter traar/
     E‹t› Angerfuld Hierte effter staar/
Det giffver min Siel stor Trøst.]

17.
Vor Krage varer Høgen paa/
Om hun vil stiele oss Hønen fra/
     Det bør en fuld tro Ven/
At vare hin anden aff skade/
     Det kommer dem begge til baade/
Mand giør det samme igen.

18.
Foract du icke hin braaget Krage/
Hun siunger vel met sin Mage/
     Foract ey Bonden graa/
[V]i kunde icke alle i Basuner blæse/
     [Nogen] skal skrige oc nogen huese/
[Saa pleyer] det at til gaa.

19.
[Raffnen] er en Tyran oc Tyff/
[Berøffver] saa mange Queg sin Liff/
     [Naar det er] hielpeløß/
[Naar V]ognen begynder at helde/
     ‹…› der enen] rettet fra eu (omvendt type) SkalckSkalck] skalk, niding, avskum met velde/
[Oc giør sig] meget bøß.

[20.
Kunde Raffnen tie offver sin Mad/
Beholt vel ene sin Fad oc Brad/
     Hand haffver saa aaben en Mund/
Vær du kun stille offver dit Bord/
     Vden all raab oc Franck‹e Or›d/
Det er den beste Grund.]

21.
SkadenSkaden] skjæra er en Sualderpuß/Sualderpuß] svalderpose, sladrehank
Hende kand ieg icke meget roeß/
     Hun haffuer Baguaskers Sind/
J ærlige Folckis ære at hacke/
     Paa huer mands Ryg at prack oc macke/
Her skonis ey Mand eller Quinde.

22.
Æd ey for mange skade Eg/
At Blommen ey sidder vdi din Skeg/
     Act Tand for Tungen er god/
At høre oc tie giør ære oc gammen/
     Men skaden sætter Folck tilsammen/
Oc giørgiør] rettet fra gior stor Vedermod.

23.
Tranen met sin lange Been/
Hoffmodig oc stolt i gang oc treen/
     Saa siunis hand at være/
Kand skee det er icke som siunis kand/
     Hand tør dog være en frommer Mand/
Vden hand dig træder fornær.

[24.
Hans Hue aff rød Calmersie/Calmersie] karminrødt
Oc siunis en Cardinal saa frie/
     Aff Jesuiters Art/
J Kierene acter hand ingen sin lige/
     At kurle oc dantze for ingen vil vige/
Han haffver en fredig færd.]

25.
Døm du ingen lætferdelig/
Lad du en huer bliffue for sig/
     Gud dømmer om Hierte oc Sind/
Vduortis skick baade gang oc lader/
     See til at det dig ey forraader/
Det giør saa mangen blind.

26.
Vor Storck er duelig om sin føde/
Oc legger saa meget Wkrud øde/
     At føde sine Vnger met flijd/
Sin Ecteskab hand holder reen/
     Det skal wi giøre huer oc een/
[Oc] vare paa vor Tid.

27.
Vor tid skal wi jo vare paa/
Som Skrifften oss foruiser saa/
     Guds Naadis tid ieg meen/
Forsømmer du den ædle tid/
     Da slar du Lijd til stor wlijd/
[De]n tid kommer icke igien.

[28.
Vildgaasen er ustadig i Troe/
Flytter fra en til en andens Boe/
     Hos Varmen vil hun være/
Det giør en Hyckler nær oc fiern/
     Sin egen Fordeel søger gierne/
Ringe acter Eed oc Ære.]

29.
Var du dig vel for saadan Van/
Naar Vildgaasen loffuer for hin Tran/
     De rømme begge aff Lande/
Herre Hyld loffue er dragen hen/
     Vildgaasens tro er kommen igen/
Det klager saa mangen Mand.

30.
Tag Pant for gierigieri] smykker, verdisaker ieg raader dig/
Thi Landet er fuld aff falsk oc suig/
     Wi gaar paa Vildgaasens bro/
Naar Munden taler sødelig/
     Oc Haanden klapper blødelig/
O ja du skalt mig tro.

31.
En Suane Sang er meget sød/
Oc allermest mod hendis død/
     Saa gaar det i Verden til/
Wi siunger oc springer i lyst oc glæde/
     Acter icke at Døden er til stede/
Oc vil snartsnart] rettet fra snarl bruge sin Pijl.

[32]
Tenck du [ickun paa din søde Sang/]
Naar du skalt [gaa denne lange gang/]
     At du kand [fare i Fred/]
Met fryd oc g[læde fare der hen/]
     J Troen ste[rck i Aanden reen/]
Oc komme til [din sted.]

33.
Hin Ørne oc Høge bruger vold/
Oc Tyrannj saa mangefold/
     Den fattige som mindst formaar/
Stødis til side fra alt sin Ræt/
     Naar hand mod Rætten fører træt/
Saa maa hand vndergaa.

34.
Viben er omhyggelig/
Oc varer paa met største fljd/
     Langt mere end hand tør ved/
De fremmede tuer tager hun vare/
     Hendis egen Tue stander i fare/
[D]et giør hendis daarlighed.

35.
Saa giør en GæckGæck] narr i fremmede sag/
[Det at] forsuare met wmag/
     [Sin] egen lader hand staa/
[J hvor] det gaar met fremmede træt/
     [Din] egen sag du ey forgæt/
[Saa kom]mer komer du vel der fra.

[36.
Hin sortebrune Natterafn/
Aff hvilcke gaar saa vide saffn/
     Om Dagen veed hand sin st]ed/
[Om Nattertide seer sig om/
     Er dog mod ingeningen] Sophus Birket Smith mener ordet Mand er falt ut i dette trykket, og at det skal stå ingen Mand (Ranck 1866–1867, 354). ufrom/
Om hand maa nyde Fred.]

37.
Stor spot oc skreeg kand hand ey lide/
Hand holder sig ellers til en side/
     At fred er god at nyde/
Lad huer mand være den hand er/
     Skrig effter ingen fiærn eller nær/
Du kand det selff fortryde.

38.
Vilt du paa Gaden hue oc skrige/
Du kand vel snart finde din lige/
     Natraffn er flere end een/
Naar du est drucken/ hoffmodig oc kieck/
     Dig møder vel en større Gieck/
Det koster Hud oc Been.

39.
Hin Vgel sidder vdi Mørck oc mur/
Om Natten flyffuer hans paa Lur/
     Liuset kand hand ey lide/
Den hader Liuset som ilde haffuer giort/
     Om dagen bliffuer det vel spurt/
Naar Solen oprinder saa vjde

[40.]
Hin Hejre met sin søde been/
Locker smaa Fisk til sig huer een/
     Det er en doblersdoblers] dobler, en spiller vijß/
Først snapper hun en/ saa snapper hun to/
     En dobler vinder baade Hoser oc Sko/
Oc sætter Vngdommen paa Jiß.

41.
AlkragenAlkragen] skarv er en ræt Søhane/
For Bytte skyld vil ey Liffuet skone/
     Hand frister hin dybe Vand/
Det giør Fribytter i vilden strand/
     Røffuer oc stieler fra Quinde oc Mand/
Naar ingen dem hielpe kand.

42.
Falcken flyer saa høyt i Skye/
Vil sig ey stiele til nogen Bye/
     Det er en Krigsmands ære/
Oprictig oc ærlig bruger sin mact/
     Oc altid holder sin ære vdi act/
Vil hand sig ærlig nære.

43.
Min kiere Hußfugl/ du lilie Suale/
Din tid opuecker dig aff duale/
     Kom hiem min liden Gæst/
[Nu] ville wi siunge oc quidre smuct/
     [Oc] driffue tilsammen vor lyst oc tuct/
[Den] rætte hiem er best.

44.
Mußuogen er aff en ringe mact/
[T]hi bruger hand en ringe act/
     Hand hielper sig huor hand kand/
[En] Muß er bedre hannem i klouff/
     End Hiort oc Hind aff Kongens skouff/
[Saa] nøyes en fattig Mand.

45.
GlintenGlinten] å være lettferdig Sommer Fuglen er/
Ustadig i Farffue oc all begær/
     Det er wstadig vijß/
J Klæder/ farffue/ dantz oc tal/
     Nu korte Suantz/ nu lange hal/
Det giffuergiffuer] rettet fra giffner (omvendt type) en passelig prijß.

46.
Vor Fugle Konge en liden Herre/
Gud giffue at ingen bliffuer diß verre/
     Muths Guth ich mein/
Jngen foract hin liden tue/
     Hin store Leß kand hun vel kue/
Die Person ist aber klein.

47.
Zitzige/ Stillitz/ oc Fugle i Kram/kram] mulig hentydning til kramsfugl
Oc PapegojenPapegojen] rettet fra Papejogen met Alßmer bram/
     Siunge for daglige Brød/
Deß Brod ich iß/ deß Wein ich drinck/
     Deß Lied ich sing/ deß sprunck ich spring/
Jch hab wol keine Noth.

48.
Det er de Hycklers oc Gæckers Ord/
Som flytter fra en til en andens Bord/
     Oc farer met Løgn oc Tand/
Det gierne huer mand høre vil/
     Oc bruge jdel Narrespjl/
Der met at tient tack.

49.
AarkockenAarkocken] orrhanen skogrer i sin tid/
Naar det lider mod Sommeren blid/
     Wi skulle icke altid tie/
Nu sorrig/ nu glæde/ nu Fugle sang/
     Nu lyst/ nu graad/ gaar i min sang/
Nu sorrig/ nu Hierte quide.

50.
Du mot icke altid skogre/
Oc i din SuentidSuentid] ungkarstid leegre/leegre] ta opphold
     Thi altid haffuer sin tid/
Holt op/ holt op/ met ære/
     Tag dig en Hustru kiere/
Oc skogre saa men du gid.

51.
SkouffknarrenSkouffknarren] flaggspett oc hin grøne Spet/
Maa ieg for ingen deel forgæt/
     Du skriffer det ey forglem/
Kand du icke siunge/ da kand du knar/knar] knirke
     Du kand oc røre fuld ond en blar/blar] kamp, uro
Naar du kommer drucken hiem.

52.
Kalkun Herrefugel oc Paafugel/
[A]ff brask oc Hoffmod er de fuld/
     Oc icke andet end bram/
[Na]ar wi oss selffuer beskuer best/
     Vor Praal er en fattig skiden est/
[V]di alt vor Fiedre ham.

53.
Vor Hønne kand vel oc holde bo/
Hun klucker oc skraber/ oc seer til Klow/
     Alt for sin Vnger smaa/
Ach/ ach/ en Hiertens omhyggelighed/
     Som Christus selffuer ligner sig ved/
Sin Vinger vil offuer oss slaa.

54.
De Spurre aff Becken dricke en taar/
Til Herrens Loffsang saa fremgaar/
     At tacke Gud for sin Gaffue/
Wi slemmer oc demmer Nat oc dag/
     Met Guds fortørnelse oc wmag/
At fylde baade Kroe oc Kraffe.

55.
Oc siunger der hoss hin Viborrig Skald/
Ørnen sidder paa Høyen Hald/
     Fru Gunder oc Suenfelding/
Naar Vijn oc Øel er drucken aff/
     Oc Tønden stubbis ned paa Raff/
Saa dricker wi ned den Helding.

Om Peder Rafns visebok

Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

• Peder Rafns visebog (nb.no)

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook