Ved at rode om i et af vore Tidsskrifter fra 20-Aarene, med sit rørende primitive Udstyr og et desto mer svulmende Indhold, træffer man undertiden paa Stykker, som, set i vor Tids grundforskjellige Belysning, har en egen Kuriositetens Interesse; meget deraf frister sterkt til et Opkog.
Napoleonsmanien havde dengang, paavirket af hans tragiske Endeligt paa St. Helena, gjennem alle Stadier af en stigende Rus naaet den Grænse, hvor den paa en Maade kan stemples som uansvarlig.
I vort dengang eneste æstetiske Tidsskrift træffer man omtrent i hvert tredje Nummer Anekdoter og Reminiscenser, der samtlige overbyder hinanden i at skildre den store Landesluger og Massemorder som den fine, aandrige Mand, den elskværdige Omgangsven, den ømme Familiefar, kort som en af disse Menneskehedens Mønsterprodukter, som den maa have Aarhundreder til at frembringe. Vi vælger en af disse Optegnelser, der, idet den gjengiver nogle historiske Fakta, hører til de mindre legendariske. I vore nøkterne Dage, hvor vi længe siden har overvundet Rusen, vil vi blot istedetfor de «merkværdige Dage» sætte Nemesis over.
Merkværdige Dage af Napoleons Liv.
«Ligesom der ikke synges for nogens Vugge, naar og hvor Fortuna engang vil tilsmile ham, saaledes tænkte vist heller ikke Napoleon paa, at den Dag, paa hvilken han i Aaret 1805 (den 15de Mars) blev kronet som Konge af Italien, 16 Aar senere skulde blive Begyndelsen til hans sidste Sygdom; den 11te April, Aarsdagen for hans første Seier (ved Montenotte 1796), 18 Aar senere (1814) skulde blive den Dag, hvorpaa han skulde frasige sig Frankriges Keisertrone. Den 3dje Mai (1804) besteg han Keisertronen, og paa samme Dag (1814) steg han som forvist iland paa Elba. Den 5te Mai (1796) gik han som Seierherre over Po. Den 5te Mai (1811) var den allerede i Vuggen til Majestæt udnævnte og med Herskerglans omgivne Konge af Roms Fødselsdag, og den 5te Mai (1821) hans til St. Helenas nøgne Klipper forviste, fra Tronen afsatte, Faders Dødsdag. Den 2den August (1802) blev han af Frankrige udnævnt til Konsul paa Livstid, den 2den August 1815 for Livstid fordømt som Fange paa St. Helena. Den 18de Oktober (1805) aabnede han Felttoget mod Russerne. Den 18de Oktober 1813 afgjorde han, i Folkeslaget ved Leipzig, Europas Skjæbne, den 18de Oktober 1815 landede den ved Waterloo af Lykken og Seieren forladte Ekskeiser paa sit sidste Tilflugtssted, St. Helena.»
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
I 1879 hadde Camilla Collett utgitt første bind av essaysamlingen Mod Strømmen. I 1885 kom bind 2, med tittelen Mod Strømmen, Ny Række.
Som i første bind handler tekstene først og fremst om kvinnenes stilling og kår i samfunnet.
Fra og med 1900 har det vært vanlig å kalle de to bindene hhv «Første Række» og «Anden Række».
Se faksimiler av 1. utg., 1885 i NB Digital.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
