[15]

–Livet er blit saa vanskeligt og indviklet; og ikke mindst er det blit vanskeligt at være Kvinde. Thi vel maa vi ha Udvikling, vi ligesom Mændene; men ikke Udvikling som fører os bort fra vor høieste Opgave. Vist er der Undtagelser blandt Kvinderne, ligesom den overordentlige Aandelighed vel til syvende og sidst hører til det eksceptionelle ogsaa hos Mænd. Og det er selvsagt, at for disse Undtagelser maa der være Plads, hvad enten de hører til det ene eller det andet Kjøn. Men hele Livet kan vel ikke indrettes efter Undtagelserne. Det har alle Dage været Untagelsernes Lod at baske sig frem og kjæmpe, og det vil vel ogsaa her efter bli saa, om end forhaabentlig Menneskene efter hvert vil vokse sig frem til lidt 77større Ærbødighed for den, som gaar udenom Landeveien.

I det hele er vi vist gaat nogenlunde jevnt sammen alligevel; Rettelser og Lettelser kan vistnok endnu trænges, vel saa meget for os Kvinder som for Mændene; men nogen Overdrivelse er der vist alligevel i Skriget om Undertrykkelse af vore Evner i vor Tid ialfald. Eier en Kvinde sjeldne Evner, saa kan hun for det allermeste faa bruge dem og udvikle dem. At slette sociale Forhold ofte stænger for baade Mænd og Kvinder, er en anden Ting. Ogsaa «Lovene» har hidtil i mangt været slette for begge Parter.

– Et Overgangstidens Fænomen er og saa den høimoderne «Fremtidens Madonna», den brave, høitudviklede Kvinde, som endnu har en vis Trang til Moderskab, men som paa Vandringen mod Frigjørelsen (Tilintetgjørelsen?) er kommet forbi Elskoven. Et Barn uden Elskov er for hende ingen Skjændsel, men en fornuftig, anstændig Ting, som dannede, intelligente Mennesker maa «ha Ret til», naar de finder Grund til det.

Og de «vælger» sit Barns Far, som de ikke har Trang til at dele det med eller leve med; og ifølge fornuftig Overenskomst 78gaar de rolig hver sin Vei, og Ordet «Kjærlighed» er udslettet af deres Leksikon.

Ærlig og oprigtig mener de, at dette kan de uden at gjøre Livet stygt for sig.

Til sligt kan de bedste, de alvorligst sandhedssøgende komme i en forvirret Tid. Men nu, da ellers gammelt Barbari viger for værdigere Tanker om Kvindernes Ret over sit Legeme, skulde man dog tro, at det maatte gaa ind i alle Kvinders Bevidsthed og be sætte deres Følelse med ubetvingelig Styrke, at Barnet er den høie Himmel over Kjærligheden, Kulminationen, den naturlige Afslutning paa en stor og hellig Stemning.

Men alt hænger sammen og har sin dybe Grund.

*

Boken er utgitt av Høgskolen i Oslo og Akershus

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.