No. 5

1.
Der, hvor den store Sultan er
Bormester,
Og der, hvor Folket døer som Stær
Af Pester,
Jeg veed ey, om jeg reyser did –
Blandt Christne jeg kan jo slide den Tid,
Som rester.

2.
Dog Tyrker nok blandt christne Folk,
Desværre!
Vel sielden Sabel, mindre Dolk
De bære;
Men slækker de ey sin Næstes Bug,
Ham paa hans Velfærd dygtig i Smug
De skiære.

3.
Sit Hestekiød vel spise raadt
De Tyrker,
Thi, alting, sige de, er godt.
Som styrker;
Men de, som æde de Bønder op,
Mon slige ey fra Taa til Top
Er’ Tyrker?

84.
Hos Tyrkerne man ey med Ret
Kan prise,
At Dyrkelse de Mahomet
Bevise;
Men mangen Mand, som er sendt ud
Af Fanden selv, dog som en Gud
Vi prise.

5.
De smukkeste Piger den Sultan hvor
Han finder,
Udi sit Huus de stakkels Faar
Han binder;
Men, sagde jeg det, jeg neppe løy,
At mangen heri er vel saa drøy
En Synder.

6.
Hvi er man da saa bitter, vred
Paa Tyrken,
Da midt udi vor Christenhed
Boer Tyrken –
Jeg fatter derfor et andet Sind,
Og setter med Skibet lige ind
Til Tyrken.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.