No. 14

1.
For Ruffen bær jeg all Respekt,
Samt for hans store Moder;
Jeg elsker ham som min egen Slægt,
Ja som min kiødelig Broder.

2.
Vente maae den sit Øye rødt,
Mod hvem han løfter sin Næve;
Stortyrkens Kiæbe han slog ey blødt,
Den stod jo gandske paa skiæve.

3.
Paa tomme Røg foruden Ild
Kun Tosser sig forundre;
Af Hiertet det kommer, naar Russen slaaer til,
For Alvor han lader det dundre.

4.
Aldrig jeg lider den Kiælling-Maneer:
Med Munden kun at brumme;
22I Russens Slag en Mand jeg seer,
Som ikke slaaer Knæp i Lomme.

5.
Tyrken lader voxe sit Skiæg,
For andre dermed at skræmme;
Men blev det end langt som en Kirkevæg,
Ey let skal det Russen skræmme.

6.
Som sagt, for Russen all Respekt!
Samt for hans store Moder!
Jeg elsker ham som min egen Slægt,
Ja som min kiødelig Broder.

7.
Ja, kom han her, vist kyssed jeg ham,
Og sagde: velkommen min Broder!
Og var det ikke formegen Skam,
Saa kyssed jeg og hans Moder:

8.
Jeg meener den Moder, som er saa kiæk.
Den store, den stærke Cathrine,
Som sætter den halve Verden i Skræk,
Blot naar hun giør en Mine.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.