Mindesang

om den allerførste Norske Ostindiefarer, som af Hr. Conference-Raad Berent Anker allene udreedet, og besat med lutter indfødde Norske, under Navn Prinds Carl afseylede fra Moss den 21de October 1791

39Hvad er det for en høyen Hald,
Du stolte Skib, bestorme skal,
Som tager der ved Mosse-Bye
Kanoner, Jern og Blye?
Har Norge ey med Naboe Fred?
Hvi rustes Skib paa Norges Rehd?
Hvem agter du at byde Trods?
Du gamle skiægget Moss!

Hvem er vel her Udstyringsmand?
Thi Kongen ey det være kan;
Men, Vaabendrager, uden Bud
Hvor tør du vel gaae ud?
Bar du end den, hvis Navn du bær,
Ret selv Prinds Carl med all hans Hær,
Ey uden Vink’ af Kongehaand
Han løste mindste Baand.

Men, under disse Frydeskud
Hvad hører jeg at raabes ud:
«Held følge Norges bedste Søn!
Hans Hæder evig grøn! –
At fremme Norske Handels Liv,
Var Ankers Lyst og Tidsfordriv;
Det første Skib til Asers Strand
Fra Norge, rusted han:

40Sit Guld til fremmed Leyesvend
Ey bød den Fædrelandets Ven;
Thi skulde Norske Søn til Raa
Vel skiælve for at gaae?
Han, som saa tidt til Fieldetop
Paa Ravne-Sporet klavred op –
I Sneesetal og meer end nok
Sig bød saa rask en Flok:

Af saadan en fin Hædersmand
Sig bryste tør hans Bøygd og Land;
Mens Andre glemme Landets Tarv,
Og sue Brødres Marv,
Besielet af veldædig Aand
Med Handelsgudens Stav i Haand
Saa gaaer han frem paa Kiæmpe-Viis
Og bryder haarden Iis –»

Nu hvad du da i Skioldet bær,
Og at dit Tog kun fredsomt er,
Af Hundrede, som kom og gik,
Det nu jeg høre fik; –
Gak, Seyler, da i Norges Navn!
Fra Kyst til Kyst, fra Havn til Havn,
Hvor du gaaer ind, hvor du gaaer ud,
Dig følge Norges GUd!

Ja, Norges GUd dig følge skal;
Af Norges Field, af Norges Dal
41Det er jo, hvad dig i dit Skiød
Din Eyer bære bød:
Og den, som med saa kiæk en Siel
Kun baner Vey til Folkevel,
Mon den vel haabe kan omsonst
Alraaders høye Gunst?

Gak, Bølgetræder, stolt og kiæk!
I Navnet selv du fører Skræk;
Hvert Havtrold flygter for den Stavn,
Som bær et saadant Navn;
Om Ufredsmand sig nærme tør,
Da viis dig, som en Nordmand bør!
Imens han havde Jern og Blye,
Ey var han vant at flye.

Saa vaye nu dit Hædersflag!
Det er i Dag din Afskeedsdag;
See der, hvor alt det kuuler op!
Saa Seylet nu i Top!
Til Roeret nu, du gamle Lots!
Styr vaerlig, styr den bedste Koes!
Ey hver Dag gaaer fra Mosse-Bugt
Et Skib saa stolt og smukt:

Naar anden Vinter er forbi,
Da list dig paa din Klippesti,
Tørr Kigeglasset flittig af,
Og skue hen over Hav!
Naar Ankers Skib med Flag og Skud,
At styre ind, dig fordrer du,
42Tre Gange da din Hue sving,
Og ned som Hiorten spring!

Naar Langfærdsmanden saa paa nye
Indstavnende til Reeders Bye
Sig mælder med sit Skud og Flag,
Da bliver der en Dag!
Har Ankers Sahl for Giæste Rum,
Den Dag da vil det spørges om,
En skiænkes vil med Niddings-Maal
Tilbagekomstens Skaal.

Som buden Giæst i Vennerad
Ved Ankers Bord jeg aldrig sad.
Og aldrig sang jeg før til Roes
For Anker eller Moss;
Men kiendt at giøre Mandens Navn,
Den Mands, der fremmer Folkegavn,
Mon dette var uværdigt Kald
For end den bedste Skiald?

Ey Norges bedste Skiald er jeg;
Jeg sidder helst ved Landevey,
Og spørger dem, som gaae forbi,
Om Nyt i Land og Bye;
Som Marmorsteen i Klippevæg,
Alt graaner nu mit Haar og Skiæg,
I Ungdoms Aar jeg havde Røst,
Nu svækkes gode Bryst;

43Men nægter mig nu fordums Ild
Som før med Sang og Harpespill
At træde med i Skialdedands
Og vinde søgte Krands,
Saa endnu dog, saa tidt jeg seer
At Hædersdaad i Landet skeer,
Saa stiger endnu Gnisten varm
I gamle Skialdebarm.

Tag, kiække Mand, til takke tag!
Forsmaae kun ey mit Harpeslag!
Ey trænger jeg til Guld af dig,
Ey du til Roes af mig –
Ved Mosse-Værk du støber Jern,
Men meer end det; – af Landets Børn
Du støber Mænd,– I unge Bryst
Du skaber Liv og Lyst.

Som hidindtil saa rask og giæv
Til Landets Held og Hæder lev!
Et Folk i Vey at have sat
Er meer end all den Skat,
Som dig Prinds Carl hiembringe kan
Fra gyldne Kyst, fra bedste Land; –
Prinds Carl kan strande paa sin Vey,
Sand Ære strander ey.

Velsigne GUd hver Norges Søn!
(Hør, Himmel, nu min varme Bøn!)
44Velsigne hver en Hædersmand,
Som gavner Folk og Land!
Lad Handelsflaaden gaae i Fred!
Men slaaer end Vanhelds Torden ned,
Saa lad en bedre Soel paa nye
Opklare mørke Skye!

Lad Norges Grube, Norges Skov,
Dog aldrig vorde Havets Rov!
For tungt udperses Nordmands Sved,
Til der at legges ned:
Ledsaget ved din Varetægt
Dig være dyrebar den Slægt,
Som for at vinde Brød og Navn
Gik ud af Norske Havn!

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.