9. mars 1902

Kristiania, Munkedamsv. 44 b.,
den 9^de marts 1902.

Høistærede og kjære ven!

Mange tak for Deres sidste brev! Naar jeg først nu kommer mig til at besvare det, er grunden den vanlige: alle slags intervenerende smaaarbeider, at præstere paa dagen.

Selvfølgelig modtager jeg med glæde et exemplar af «dokumentationens»«dokumentationens»] den tidlegare nemnde boka Andræ-Hall overfor den politiske situation i efteraaret 1863 som Poul Andræ gav ut i 1902. 2^det oplag: Der er nok af dem, som det vil interessere at faa bogen!

Særdeles nysgjerrig er jeg efter at høre lidt nærmere om Deres sammenstød med gamle Vedel! Jeg kan tænke mig, at han, som neppe var uden væsentlig andel i troen paa hine skjæbnesvangre 2luftslotte, føler sig personlig engageret i striden om den psychologisk-politiske berettigelse af dem.gamle Vedel … af dem] Peter Vedel (1823–1911), Poul Andræs steonkel. Som direktør i det danske utanriksdepartementet stod han sentralt i 1863–1864. Poul hadde kritisert Vedel og andre danske politikarar i 1863–64 for ei naiv tru på («skjæbnesvangre lutfslotte») at den svensk-norske regjeringa ville støtta Danmark i konflikten med Tyskland. Samanstøyten det her blir referert til heng sannsynlegvis saman med det.

Hvad der blandt andet har optaget mig den sidste uge er et rent personligt spørgsmaal: skal jeg modtage et – forøvrigt hidtil ikke fremsat! – tilbud om at blive expeditionschef (d.e. hos Eder «departementschef») i landbrugsministeriet eller skal jeg – hvad jeg ligeledes underhaanden har faaet ‹…› udsigt til – gaa ind igjen som professor ved universitetet i mit gamle fag? Helst vil jeg naturligvis det sidste – men saavel i den ene som i den anden retning gjør der sig visse rivaliserende indflydelser ‹…› gjældende, og jeg vilde paa den anden side af personlige grunde nødig risikere at falde mellem begge stole, hvad der ikke er 3saa sikkert at jeg ikke kunde komme til at gjøre. I anledning af expeditionschefsposten har enkelte af vore vigtigste presseorganer givet mig særdeles smigrende attester, og navnlig har det store venstreblad «Verdens Gang» (= «Politiken» i Kjøbenhavn) imorges en overordentlig sympathisk reklame for mig.I anledning af expeditionschefsposten … mig] det var ein heil del skriveri om kven som skulle få den ledige stillinga som ekspedisjonssjef. Statssekretærar og departementsrådar eksisterte ikkje på dette tidspunktet, embetet som ekspedisjonssjef hang dermed høgt, og det var eit absolutt krav om embetseksamen. Aftenposten trykte på framsida 6. mars eit lesarinnlegg som framheva Hertzberg som den best kvalifiserte. At også venstreavisa Verdens Gang tok til orde for Hertzberg var meir oppsiktsvekkande. Ja, kjære ven, det gaar op og ned her i verden, og den ene dag ligner ei den anden; ikke desto mindre siger jeg med franskmændene: plus ça change, plus c’est la même chose.plus ça change, plus c’est la même chose] (fr.) jo meir ting endrar seg, jo meir blir dei verande det same. Det er de samme munde, som blæser paa den hede suppe og de frosne fingre. Det er samme publikum, som formaster sig til at raabe korsfæst idag og at strø palmegrene for ends fod imorgen, eller omvendt, eftersom det kan falde sig.

4Vi har netop havt et urningsselvmord her, en juridisk kandidat Gjessing, ansat i et af departementen og nær de 40.et urningsselvmord … nær de 40] dette må vera Christian Gjessing (1863–1902), kjøpmansson frå Drammen og cand.jur. Ifølgje folketeljinga i 1900 var han kopist i Revisjonsdepartementet. Han døydde 14. februar 1902 (Statsarkivet i Oslo (SAO), Oslo skifterett, Dødsfallsprotokoll C 1, 1899–1903, folio 189a), altså kort tid før Hertzberg skreiv brevet. Skiftet viser at han stod i stor gjeld til både søsken og andre (SAO: Oslo skifterett, Skifteutlodningsprotokoll C 3, 1901–1903, folio 205b–206a). Et noksaa kompliceret tilfælde: søgte som yngre tilflugt i en forlovelse med en rig arving, som dog hurtig opdagede sin feiltagelse og slog op. Dog skede opslaget i venskabelige former, og hun forærede ham endog ved afskeden kr 10,000, som han var svag nok paa hendes forestillinger at modtage. Hendes slægtninges og venners ærgrelse over denne gave tog imidlertid sladderen i sin tjeneste, og nu fortalte rygtet stadig, at han som vilkaar for forlovelsens hævelse havde forlangt sig beløbet udbetalt som skadeserstatning, noget man forresten ikke behøver at være jurist for at forstaa var sludder. Rygtet blev dog troet og berøvede ^ham saagodtsom al omgang. Saa formaaede han ei at staa imod drik – udsvævelser – aandelig og moralsk nedgang – uforsigtigheder – prellerier, tildels meget ondartede – tilsidst forsøg paa at forføre en konstabel – politiet melder sagen til ministeriet – øieblikkelig afsked med 1 aars løn – skudt sig – stor og velbesøgt begravelse.

Deres meget hengivne
Ebbe Hertzberg.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.