Oluff Tryggeßønn

8[Effter att Trygge konning vaar drepenepter fall Tryggrua konungs., da flyde Astri hans hustru bort. Hun waar Erick biodaskals daatter paa Oprustadt. Den tid att Tryg bleff død da vaar hun met barn: Hindis fosterfader vaar met hinde, som hed Toralffþorolfr. Luseskeg: Hun lod føre sig vd i [itt fersk wandvatn eitt., oc bleff vdj løndom paa en holme i samme wand, der fødde hun barn: oc Toralffþorolfr. han gaff barnet naffn oc kallede thet Oluff effter sin faderfader. Dette vaar [vdj dett andre aar ỏdro ri ( ỏðru re hins fiorda tigar OT). der Otto kieser then første regeritt, oc i thet Første aar der Jattmundjatmundar (gen.). Jaduardar OT. bleff konning i Engeland: Jmod vinteren da foer Astri bort oc Torlaffþorolfr. og nogle faa mend met dem. Men Harall graafell oc Gundrodgudrỏdr. hans broder spurde att Astri haffde Trygge kon-[145 r]gis barn; da giorde de sin flid att omkomme hende met barnitt. Der hindis fader thet hørde da sagde han till hinde at han wille sende hinde till Suerige till en sin gode wen ved naffn Haagen gamle. Som hun drog aff Norge oc till Suerige da sende Gunilde Konge Moder sin gode ven Hogen effter Astri, att han skulle ihielslaa moder oc barnitt, dog hun ved en from mandtz hielp vndkom aff den liffsfare, oc kom till Suerige till Hogen gamle. Der Gunilde Konge moder dette spurde sende hun strax sin gode ven Hogen till kong Erick aff Suerige met store gaffuer, oc bad hannem att han wille vere Hogen behielpelig at han kunde bekomme Oluff Tryggesøn oc føre hannem till hende. Den tid haffde Haagen gamle en søn ved naffn Rangualder som thiente kong Erick: der han dette hørde, da red han hiem till sin fader oc sagde ham huad tiende der vaar i kongens gaard om Oluff Tryggesøn. Nogen tid der effter kom Hogen den Norske till Hogen met møgit folck som kongen haffde faait hannem, oc begierit han ville antuorde hannem Oluff Tryg: att han kunde [145 v] føre hannem till Norge till Gunild, hun wille lade opføde hannem till sin faders arff, thj han vaar hindis frende. Da suarede Hogen gamle, at Gunild vaar en wrettuiß oc Suigefuld quinde, thj wille han icke att barnitt Oluff skulle komme i hendis hender. Da foer Hogen till konning Erick oc begieritt mere hielp aff hannem att han met wold kunde bekomme Oluff trygg. Kong Erick giorde saa oc fick hannem mere krigsfolck. Der han kom till Haagen da fick han en snar beskeen oc haffde 9ner faait store hug oc motte drage met skamme till Norge igien till Gunilde Konge moder.

Then tid Astri met sin Søn haffde veritt tho aar hoß Haagen gamle, da drog hun till Ryßland met sin Søn, oc paa veien kom hun i Sørøffuers hender aff Esteland, oc hindis søn Oluff bleff hensold i fremmede hender. Hun haffde en broder ved naffn Sigurd, som thiente konning Woldemar aff Ryßland. En tid vaar Sigurd vdsent till Estland att tage skatt aff landitt: Der fant han Oluff Tryggesøn hoß en [146 r] bonde som hed RedarReas., oc kiøbte hannem for x m. guldtz, oc førde hannem hiem met sig. Da vaar han ix aar gammell. Da bad Sigurd Orlogia drotning att hun wille tage hannem till sig oc opføde hanem. Saa bleff Oluff Trygg, i ix aar hoß kong Woldemar. Der |-kong-| Oluff T. vaar xij aar gammell fick kong wollemar hannem skib at fare vd met paa Sørøffuerj, oc kom vnder Wentlandt: Der giffte han sig met Gera dronning som vaar Burislaus kongis daatter aff Wentland. Der vaar fallen fra hende [mange slottmargar borger. siden hindis hosbonde døde, dem vant Oluff T. tilbage igien. Der han haffde veritt ij aar i wentland eller winland, da drog han vd met sine skib till att røffue (: han haffde endnu aldrig beditt till nogen affguder eller giort dem offer:) oc røffuit han først vdj frisland, Lantosaxensaxland. oc Flanderenflæmingia land..

Paa den tid vaar Albertus biscop i Bremenbrimum., han haffde en discipelllærisvein. ved naffn Tangbrand som vaar fød i Bremen: Albertus haffde en broder vedt naffn Hugbertus vaar oc biscop i Cantabriakantarabyrgi (d. e. Canterbury)., han gaff Tangbrand en Skiold som vaar merckit [146 v] met thet hellige kaars. Da vaar Tangbrand bleffuen prest, paa den tid vaar Oluff T. kommen i Lantosaxen, oc han saa at Tangbrand prest gick met den Skiold som vaar merckt met thett hellige kaars; thj sagde Oluff till Tangbrand: [Huad betyder thet mercke du haffuer i den Skioldt?huern dyrki þer her  krossi pindan. Tangbrand suarede: [thet betyder den herre Jesus christus vor gud oc herre som er kaarsfest.drottin vorn jhesum christum dyrkum vær. Da sagde Oluff T. Hvad haffde han giort, men han vaar pint paa korßitt? Da siger Tangbrand hannem aluorlige aff vor herris Jesu christj pine, oc att han vaar pint oc plagit for vore synders skyldt. Saa begynte Oluff at fale paa Skioldenn oc ville kiøbe den. Men Tangbrand skenckte hannem skiolden. Oluff sagde: Kanstu nogen tid finde mig da skall ieg be tale dig den. Saa foer han hiem oc bleff i winland den tredie winter.

10Der Oluff haffde werit i tre aar i Wentland døde hans dronning Gera, oc wille icke sidenn were der i landitt: men drog sidenn [til Ryß-[147 r]landj garda. oc bleff der well fagnett, oc som han laa en natt saa han vdj en drøm oc hørde att gud talede met hannem att han skulle bliffue hans thienere oc tro paa hannem, Da suarede Oluff oc sagde Hvem est du som beder mig att ieg skall tro paa dig? Gud suarede hannem oc sagde: Far [hen vdj Grekentil gricklandz., der skalltu vnderuisis huad dett er for en herre oc gud du skalt tro paa. Strax der effter lod han ferde sine skib oc drog hen i grecken, oc der fant han mange gudfryctige mend, som lerde hannem rettelige att kiende wor herris Jesu christj naffn. Siden bad han den biscop som het poffuell att han skulle fare met hannem till garde rige oc hielpe hanem till att christne de hedninge. Pouel biscop vaar gudtz wen oc han sagde at han ville gierne fare met dem hen oc christne landitt, om Oluff Trygg, ville fare fore oc tale met kongen oc landtz folckitt om de wille thet vndergaa. Strax der effter drog Oluff T. [till Ryßlandj garda. oc talede met kongen [oc sagde hannem huad Siele waade han vaar vdj, oc att gud wille lade hannem straffe met [147 v] *met den evige ild vdj helffuede vden han lode sig christne met sitt ganske landok bodadi helga tru fyrst einsligha konungi ok drottningo. (Resten av innhaldet frå [ er teke frå ein draum som ikkje er med i utdraget.). Kongen lader steffne ting, oc tilbiuder det ganske landtz folck att de skulle komme till modtz met kongen. Der taler Oluff Tryggesøn kongen, dronningen oc landtz folckitt till att de skulle vndergaa *de christelige tro oc lade sig døbe. huilckitt att kongen oc dronningen met dett ganske folck vndergick. Oc i den samme tid kom pouell biscop och christnede kongen oc dronning Orlogia oc thet ganske folck, oc styrckede dem i den christelige tro. Dette skede den tid att Otte den tredie vaar kiesere vdj Rom.

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.