«det var malersnak jeg trængte til»

av Harriet Backer

Forrige Neste

B – [26. mars 1883]. Harriet Backer til Eilif Peterssen

Brevs. 209Opplysning om brevet: 2 dobbeltblad. Brevet er skrevet med blålilla blekk over flere dager. Brevets konvolutt med sørgerand er poststemplet 5. april 1883. Sørgeranden skyldes nok at Harriet Backers mor døde 2. oktober 1882.

Kjære Peterssen!Peterssen] Eilif Peterssen (1852–1928), billedkunstner.

Tusind Tak for Deres Breve!

Jeg har længe glædet mig til at svare; men maatte vente til Helgen for at faa Tid. Tro ikke af den Grund, at jeg har faaet nogetsomhelst udrettet. Jeg holder paa med to Billederto Billeder] Backer arbeidet med Blått interiør, fullført i 1883. Innkjøpt av NG i 1964. Inventarnr. NG.M.02582. Det andre er antakelig et interiør fra Rochefort-en-Terre, Bretagne. Kat.nr. 42 i Lange 1995. og med et Portræt af Kitty,Portræt af Kitty] Portrett av Kitty Kielland, fullført i 1883. Innkjøpt av NG i 1933. Inventarnr. NG.M.01688. som jeg havde haabet skulde blive færdigt til Salonen.Salonen] Salongen eller Salon de Paris, en årlig statlig utstilling som skulle vise det nyeste innen samtidskunsten. Det vil sige, haabet det har jeg aldrig; men de sidste 9 Dage strævede jeg, som jeg var gal. Indleveringsdagen kom, og det var dog ikke færdigt. De foragter mig nok i Deres Hjerte; men selv er jeg ikke videre bedrøvet derover. For det Første kom jeg herned iaar med den Tanke ikke at arbeide for Salonen, fordi jeg ikke vilde have mere Spænding og Sindsbevægelser; men søge min Trøst i roligt Arbeide mod det Maal som jeg ønsker at naa. For det Andet har jeg brændende Lyst til at sende noget Godt til Salonen, naar jeg næste Gang udstiller, og jeg fandt mine Billedmotiver for sent til at der kunde blive Tale om dem. Det gjorde mig saa inderlig ondt, at De har været syg, og nu haaber jeg da, at De vil skynde Dem at komme bort fra Rom,komme bort fra Rom] Peterssen hadde oppholdt seg i Roma fra rundt årsskiftet 1879/1880. saasnart Deres BilledeDeres Billede] Peterssen arbeidet med maleriet Piazza Montanara, fullført i 1883. Eies av «Norske Selskab», Oslo. er færdigt, og ikke udsætte Dem for flere Feberanfald. De er jo hidindtil hver Gang bleven helbredet; men hvem ved, hvad Svækkelser Sygdommen kan efterlade? Det er saa forslidt at gjentage for Dem, at Frankrig er det sundeste Land paa Jorden, at vi alle blive robuste her. WerenskioldWerenskiold] Erik Werenskiold (1855–1938), billedkunstner. er mit bedste Argument, han ser saa sund og stærk ud og kan arbeide bestandigt. Naar jeg tænker paa, hvorledes han saa ud, da han kom herned, er det rent forunderligt. Jeg synes, det er saa forfærdeligt letsindigt af Dem at blive dernede. De skylder Deres Land at holde Dem frisk. Vær ikke vred paa mig, fordi jeg siger dette. Jeg ved, det er kjedeligt Mas; men jeg siger det alligevel, for jeg kan ikke udstaa, at Folk gaar omkring og ødelægger sin Helbred. Her er deiligt at være, skal jeg sige Dem, naar man ellers havde Evnen til at være glad; men selv om man er bedrøvet, gjør det godt at føle fuld Livskraft i sig. Jeg siger ikke dette af Egoisme, fordi jeg gjerne vil have Dem i Paris; men det er vist, at jeg skulde være glad ved at have Dem her baade som Menneske og som Kunstner[.] Jeg trænger altid til Deres Raad, og jeg savner altid Deres Kunst. Vi er svært spændte her paa Udfaldet af Concurrencen paa til Slottet med Hensyn til de historiske Billeder.Concurrencen … Billeder] Det var utlyst en konkurranse om innkjøp av nasjonal kunst til Slottet i forbindelse med sølvbryllupet til Kong Oscar II og Dronning Sophie. Penger kom fra en innsamling, en folkegave. Peterssen deltok med en skisse til det forut bestemte motivet «Slaget på Svolder», men ble ikke antatt. Backers maleri Interieur med figurer fra Bretagne, signert «Harriet Backer Rochefort en Terre 1882», ble innkjøpt som del av sølvbryllupsgaven og eies av Det kongelige slott. Kat.nr. 40 i Lange 1995. Ingen ved noget her, ikke engang hvem der concurrerer foruden Dem, kan jeg faa vide. Tusind Tak for Deres Fotografi! Det var udmærket godt, og det var pent af Dem, at De tænkte paa at sende det til KittyKitty] Kitty Kielland (1843–1914), billedkunstner. og mig[.] Livet er bleven saa tørt paa det Sidste, og det gjør mere og mere godt at kunne tro paa gamle Venner! Uf, kjære Peterssen, sandt at sige er jeg saa gjennem hjertelig trist. Jeg ved, at De er det samme. Disse sidste Dage har været tunge Erindringsdage for Dem, og jeg kan ikke lade være at sige Dem, at jeg har tænkt meget paa Dem i denne Tid og at jeg sørgede med Dem over Nicoline.Nicoline] Nicoline Ravn, født Gram (1850–1882). Gift høsten 1879 med Eilif Peterssen. Hun døde i Roma 26. mars 1882.

SkredsvigsSkredvigs] Christian Skredsvig (1854–1924), billedkunstner, og Maggie Skredsvig, født Plahte (1863–1955). er da altsaa kommet; men jeg blev rent forskrækket over, hvor mager og daarlig han saa ud. Forhaabentlig er det blot Nerveusitet før Saloner og lidt Overanstrengelse.Nerveusitet … Overanstrengelse] Skredvig har skildret sin egen nervøsitet i et rikt illustrert brev til svigerfaren Frithjof Plahte, datert 23. april 1883, se NB Brevs. 557. Gid han atter maatte faa en Succes. Jeg har en Følelse af, at det i mer end en Henseende vilde være en Lykke for dem. Han saa lykkelig ud i Maggie;Maggie] Maggie Skredsvig, født Plahte (1863–1955). De giftet seg 31. august 1882. men han saa ikke længer ud som en fri Fugl. Dette er vist dumt sagt; men nu staar det der. WerenskioldsWerenskiolds] Erik Werenskiold og Sofie Werenskiold, født Thomesen (1847–1926). De giftet seg i Paris 9. mai 1882. er lykkelige Mennesker, saa underligt som det synes, bliver han mere og mere forelsket i hende. Begge er blevne stærke af Helbred her i Frankrig og det er svært hyggeligt at komme til dem. Hun har et udmærket godt Hoved og de er umaadelig glade i hinanden, hvilket gjør godt at se. Hos ThaulowsThaulows] Frits Thaulow (1847–1906), billedkunstner. Gift i 1874 med Ingeborg Charlotte, født Gad (1852–1908). kommer vi temmelig meget i Vinter. Jeg ved, at De kjender til, at Thaulows har havt meget at gjennemgaa. Han er svært forandret til sin Fordel. Stakkel, en Tid saa han rent ulykkelig ud, havde faaet graasprængt Haar, kunde ikke arbeide og var rent ud af sig. De talte svært aabent til alle Mennesker om sine Sorger.sine Sorger] Ekteparet Thaulow hadde et vanskelig samliv og ble skilt i 1886. «Forgrundsfiguren» i Tidsskriftet gav jo Anledning dertil. Nu er jo alt paa en Maade godt igjen. De er meget kameradslige og optagne af hinanden, og jeg har aldrig seet ham vise sin Kone saa megen Agtelse og Omhu som nu. Det er saa velgjørende at se ham courtisere hende og ikke andre Damer. Hun ser frygtelig forgræmmet og bleg ud; men i mine Øine er hun fortryllende, og jeg er vis paa, at alt kan blive godt imellem dem igjen og bedre end før. Jeg er kommet til at faa meget tilovers for dem Begge i Vinter.

Her er en Monet-UdstillingMonet-Udstilling] Kunsthandler Paul Durand-Ruel arrangerte i mars en separatutstilling med 56 malerier av den franske impresjonisten Claude Monet (1840–1926). Den ble vist i det nyåpnede Galerie Durand-Ruel, Boulevard de la Madeleine. i denne Tid, som er meget interressant. Det er impressionistiske Landskaber og Stillebener, og jeg synes nok at Monet er Mesteren for den Retning i Kunsten, saadant Luftlys og Afstand og decorativ Virkning som der er, i disse Billeder[.] Jeg gik lige derfra op i Luxembourg,Luxembourg] Musée du Luxembourg, Paris. og der var ikke Farve i nogen af Billederne bagefter. Denne Gang var det saa velgjørende, at Monet udstillede alene uden sine dilettantiske Imitateurer omkring sig. Ellers har Udstillingerne i de mindre Cirkler været middelmaadige iaar. Sargent,Sargent] John Singer Sargent (1856–1926), amerikansk-britisk billedkunstner. (Amerikaneren) har havt nogle meget interessante Portræt og Gadeskitzer, CazinCazin] Jean-Charles Cazin (1841–1901), fransk billedkunstner. nogle fortryllende Stemningsbilleder; men bare Smaasager, og Ingen af Størrelserne her har udstillet noget betydeligt. Jeg glæder mig umaadeligt til Salonen,Salonen] Salonen åpnet 1. mai og holdt til i Palais des Champs-Élysées. og det er godt at være uden Spænding for en Gangs Skyld.uden Spænding for en Gangs Skyld] Backer hadde fått antatt bilder til Salonen i 1880, 1881 og 1882.

Søndag.Søndag] 1. april 1883.

Mit Brev har ligget i 8 Dage, og nu vil jeg sende det i en Fart. Kitty og jeg glæder os saa til at træffe Dem under Salon tiden. Gid De kunde fastholde Deres Plan at reise over Afrika og Spanien. Det maatte være saadan en Forfriskelse synes jeg. – Det ærgrer mig hvad jeg skrev om Skredsvigs daarlige Udseende[.] Senere har jeg seet ham, og han var saa let og glad som før, men frisk ser han nu ikke ud alligevel, og det gjør mig ondt; men han er vist nerveus efter Reisen og desuden er man jo i Spænding før Salon aabningen. Jeg vilde saa gjerne have AgatheAgathe] Agathe Backer Grøndahl (1847–1907), komponist og pianist. Søster av Harriet Backer. herned en Stund under Salonen. Hun trænger saa til lidt ny Strømning i sit Liv, ja som Kunstner da, som Menneske lever hun jo med MandMand] Agathe giftet seg i 1875 med sangeren Olam Grøndahl (1847–1923). og Børn rigt og fyldestgjørende. Ja, Farvel da, nu faar det være nok Snak for dennegang. Naar De skriver til mig er det mig en Følgende tekst er skrevet langs margen side 7–8. stor Glæde! Hils RossRoss] Christian Meyer Ross (1843–1904), billedkunstner. hjerteligt og pas selv paa Deres Helbred. Deres hengivne Ven Harriet Backer.

Monsieur Eilif Peterssen peintre artiste

57 Via St: Niccolo da Tolentino 57. Roma ItalieMonsieur Eilif Peterssen … Italie] Tekst på konvolutt med sørgerand. Peterssen bodde på denne adressen i Roma fra rundt årsskiftet 1879/1880.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om «det var malersnak jeg trængte til»

I Nasjonalbiblioteket finnes nærmere 600 brev etter kunstmaleren Harriet Backer (1845–1932). I denne boka har kurator ved Nasjonalmuseet Vibeke Waallann Hansen og forskningsbibliotekar ved Nasjonalbiblioteket Anne Melgård valgt ut 54 av disse brevene, fra en tidsperiode på like mange år.

Brevene i boka vitner om Backers sentrale posisjon innen norsk kunstliv og bekrefter betydningen av kollegiale nettverk. De er en kilde til kunnskap om hva Backer selv mente om kunst, litteratur og andre samfunnsforhold, og synliggjør hvor viktig hun var i arbeidet med å etablere et profesjonelt og likestilt norsk kunstliv. De sier også noe om hvem som var viktige for hennes kunstneriske virke og karriere, og hvem som stod henne nær i privatlivet. Backer var også selv en viktig støtte og veileder for andre kunstnere, ikke minst for de yngre.

Utgaven er også publisert som trykt bok, se Nasjonalbibliotekets nettbutikk.

Les mer..

Om Harriet Backer

Harriet Backer er først og fremst kjent for sine malerier med realistiske interiørmotiver. I tillegg var hun en dyktig portrettmaler. Hun var en utpreget kolorist og var opptatt av å gjengi lysets virkninger og fargeeffekter i rommene hun malte, enten dette var skapt av dagslys eller lampelys. Hun er særlig kjent for motivet Blått interiør (1883).

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på X
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.