Peder Rafns visebok

98. Tuende smucke Viser

Tuende smucke Viser om vnge Menniskers løse Kierlighed/] 1632. Trykket er sammensatt av 4 blad (2 doble blad, dvs. 8 sider). Arksignatur: [Aj], Aij. Teksten er trykt på alle sider, bortsett fra tittelbladets v og siste side (8 v). 6 varianter av typografisk skrift, med ulik font og størrelse: 4 i fraktur, 1 i schwabacher og 1 i antikva. Trykkets tilstand er dårlig pga. papirets lave kvalitet og håndteringen over tid. På tittelbladet er det en ramme laget av et gjentatt geometrisk motiv, dobbel nederst og enkel langs tre sider. Rammen omkranser tittel og trykkeår samt et tresnitt, ca. 52 x 65 mm (h x b), av en mann og en kvinne. På tekstens siste side (4 r) er det en sluttvignett, ca. 15 x 37 mm (h x b), trykt fra en treblokk.

Tuende smucke
Viser om vnge Menniskers løse Kierlighed/ oc vngdoms Letfærdighed at fly/ nu nylige Prentede oc forbedrede/ siungis met det stemme:
Schon liebes Megdelein/ etc.Schon liebes Megdelein/ etc.] Teksten er uten kjent proveniens. Melodien er ukjent. Versemålet i visa har paralleller til den danske reformasjonssalmen «Om Himmerigs Rige saa ville vi tale» fra Hans Thomissøns Den danske Psalmebog fra 1569.

Prentet/ Aar 1632.

1.
DEt Menniske i sin beste tid/
Baade glæde oc sorg tilhobe haffuer lid/haffuer lid/] rettet fra haffuer / (lid/ (omløpende linje)
     Er altid got at gieste/
Jeg haffuer forsøgt baade Ont oc Gaat/
J fremmede Land/ i Stæder oc Slaat/
     Vngersuend vil jeg til beste/
     Lære huem hand sig skal feste.

2.
Huo sig til Kierlighed giffue vil/
Betenck sig vel/ oc see saa til/
     Huem hand tager sig for Hende/
Hiertens bedrøffuels oc stor banghed/
Disligeste Armod oc Vselhed/
     Siden spaat foruden ende/
     Haffuer løß Kierlighed at sende.

3.
Thi er det sandhed visselig/
Naar du en Ven vilt haffue dig/
     Vdkaarit at elske oc ære/
Naar du ey det Menniskes tale kant faa/
Du tencker dit Hierte skal sønder gaa/
     J maa icke sammen være/
     Effter beggis eders begære.

4.
Du tencker hid/ du tencker did/
Dit Hierte er fult met angest oc quid/
     Som du til Døde vaar slagen/
Du soffuer/ eller vaager/ du reiser aff by/
Du ville vel om du kunde det sky/
     Dog bliffuer du alt bedragen/
     Thi elskou haffuer dig betagen.

5.
Paa Gaden spatzierer du som en Mand/
J Siden sætter du huer din Haand/
     Naar du gaar ind i Huse/
En Dreng gaar bag oc visker dine Sko/
Om du mister en/ saa leyer du to/
     Din Taske aff Penge monne puse/puse] svulme opp
     Saa acter du først at ruse.ruse] svire

6.
Dine Klæder omkring met Fløyel er satt/er satt] rettet fra ersatt
Saa kaastelige Perler er i din Hat/
     Dine Sko met Silke omhenger.
Aff Sølff haffuer du en statzelig Dolck/
Du synes ey være fød aff fattig Folck/
     Dig selff kant du ey kende/
     Du tencker det aldrig faar ende.

7.
Du raser omkring huor du kant faa/
En blancker Stierne/ met Kaarcken Sko/
     Met hende at fremme din vilie/
Du veedst icke selff dit egit gaffn/
Din Tunge mißbruger Guds hellige Naffn/
     Stalbrødre biuder du til Gilde/
     Det voffuer du aarlig oc silde.

8.
Haffuer du Gaarde/ Gods oc Grund/
Det vilt du spare ræt ingelund/
     Men rundelig der aff giffue/
Saa giffuer du Penge/ Sølff oc Guld/
Baade Piger oc Drenge Pungen fuld/
     Som Sagen for dig skal driffue/
     Selff maat du fattig bliffue.

9.
Saa bliffuer dit Guld til Kaaber giort/
Dit Silcke oc Fløyel til Valmel sort/
     Din Dolck springer fra din Side/
Saa maat du borge i huor det Gaar/
For din gode ville du haanhed faar/
     Din Hest en anden skal ride/
     Selff maat du DuellickDuellick] dvællik, grovt lerret slide.

10.
Naar Gods oc Penge er gaan dig fra/
Saa maat du strax aff Dørren gaa/
     Du est i stor Elende/
Saa gick det mig/ der jeg vaar vng/
Nu er jeg fattig/ gammel oc tung/
     Min elskouff har en ende/
     Betenck det min kiere Frende.

11.
Derfaare du vnge Geselle staalt/
Dine Penge oc Gods tilsammen haalt/
     Jeg beder dig offuermaade/
See dig i Speyl paa andre før/
Som siden maa gaa for huermands Dør/
     Frycte Gud oc haalt til raade/
     Det kand dig meget baade.

12.
Ville den vnge tencke paa den gamle Mand/
Da tror jeg intet andet forsand/
     Hand skulde sig bedre besinde/
Forvare sig for Hoffmod/ Brask oc Bram/
Fly Løßactighed/ Vanære oc Skam/
     Lade sig met Synden ey binde/
     Om hand vil Himmerig vinde.

AMEN.

En anden Vise om vngdommens wstadighed/
siungis som den:
Jeg gick mig vdi Rosens Lundt/ etc.Jeg gick mig vdi Rosens Lundt/ etc.] Visa «En anden Vise om vngdommens wstadighed/» er kjent fra av Hans Christensens Sthens En liden Vandrebog fra 1589. Melodiangivelsen «Jeg gick mig vdi Rosens Lundt/ etc.» viser til en annen av Sthens viser fra denne boka, «En Vise om Verdens Svig og falske Venner». Den har melodiangivelsen «Vaag op/ vaag op/ i GUDS Nafn/ etc.», og er en oversettelse av Hans Sachs «Wach auff in Gottes name» fra Etliche geystliche, in der schrifft gegrünte lieder fra 1525. Melodiangivelsen hos Hans Sachs er den såkalte Toller-tonen fra andre halvdel av 1400-tallet (Lipphardt 1971, 61–84). Melodien til «Vaag op/ vaag op/ i GUDS Nafn/ etc.» er satt ut i Hans Thomissøns Den danske Psalmebog i 1569. Visa står i en mulig forbindelse til PRV 72b.

1.
HVo leffue vil effter sine Sinde/
     Jcke lyde sine Venner adt/
Være sig Suend/ Mø/ Mand eller Quinde/Quinde/] rettet fra Quin- / (de/ (omløpende linje)
     Det kommer dem selff til hadt/
Naar Venner hannem vndfalde/
     De acter hannem lidet igen/
Naar hand monne paa dem kalde/
De acter hannem lidet met alle/
     Om lycken er hans Wven.

2.
Vngdommen er wstadeligt/
     Beblandit met løß attraa/
Det er en meget skadelig/
     Stedse effter sin begæring at gaa/
Oc icke besinde huad ende/
     Giort gierning haffuer met sig/
Omsier hand skal det kiende/
Naar Frender oc Venner ham offuerskende/
     For hand haffuer lefft daarlig.

3.
Giort gierning maa nu saa være/
     Det siger jeg dig min Ven/
Den tid som nu forgangen er/
     Hun kommer ræt aldrig igen/
Gud naade den sig ey kand betencke/
     Men giør sine Venner imod/
Met sorgen hand dem monne skencke/
Oc sin egen ære forkrencke/
     Forsumlighed raader der paa bod.

4.
Thi raader jeg Mand oc Quinde/
     Som deris Børn haffue kier/
Tucte dem baade vde oc inde/
     Oc straffe som tilbørligt er/
Lad dem ey haffue deris ville/
     Men de ere vankundig oc smaa/
Ellers bliffuer de onde at stille/
Naar de begynder at spille/
     For huermands spaat at staa.

FINIS.

Forrige Neste

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Peder Rafns visebok

Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.

Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Peder Rafns visebog (nb.no)

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook