1. Vi tacke dig O Gud vor Fader kiereVi tacke dig O Gud vor Fader kiere] Melodiangivelsen viser til en salme i Hans Thomissøns Den danske Psalmebog fra 1569. Salmen er signert initialene M. B., og blir tillagt den danske presten og salmedikteren Mogens Bancke. Ifølge Danske reformationssalmer er ikke melodien som ble satt ut hos Thomissøn kjent fra andre kilder.
2. O Gud aff Himmelen see her til/ etc.O Gud aff Himmelen see her til/ etc.] Melodiangivelsen viser til en dansk oversettelse av Martin Luthers «Ach Gott, vom Himmel sieh darein» som sto på trykk i Ludwig Dietz’ Een ny handbog med Psalmer oc aandelige lofsange i 1529. Martin Luther og Paulus Speratus publiserte salmen to ganger i 1524, første gang i Etlich Cristlich lider som ble utgitt i Nürnberg, deretter med en alternativ melodi i Eyn Enchiridion som ble utgitt i Erfurt på Johannes Loersfelds trykkeri. Hans Thomissøn følger melodien fra Eyn Enchiridion i sin Den danske Psalmebog fra 1569 (Danske reformationssalmer).
3. Fryd dig du Christi Brud/ etc.Fryd dig du Christi Brud/ etc.] Melodiangivelsen viser til en salme som har vært kjent i Danmark-Norge fra begynnelsen av 1600-tallet. Ifølge Niels Schiørring brukte Anders Christensen Arrebo denne melodireferansen til ei vise om Christian IVs seier i Småland med førstelinjen «O Danmark hør og mærk» som kom ut i 1611. Arrebo bruker samme melodiangivelse til salmen «Sjunger med fryd for Gud» i K. Davids Psalter fra 1627. Selve teksten til salmen ble først trykt i Anders Gryderups salmebog Nogle Merckelige oc aandelige Psalmer fra 1632 (Schiørring 1950, 1:187). Melodien hos Arrebo er i all vesentlighet identisk med den tyske verdslige visa «Venus du und dein Kind» fra første del av Jacob Regnarts Teutsche Lieder fra 1574. Dansk melodiangivelse i PRV 58 og 95. «O Danmarck hør oc merck» er melodiangivelse i PRV 46. Tysk melodiangivelse i PRV 78b.

Peder JacobssønPeder Jacobssøn] Peder Jacobsen Falch (ca. 1591–1643), fogd på Helgeland. Morfar til Petter Dass (Coldevin 1989). Kong. M. Fogit offuer Helgeland.
Tomis RostrupTomis Rostrup] (leveår ukjent), fogd i Vesterålen. Kong. M. Fogit offuer Vestraalen.
Niels NielssønNiels Nielssøn] (leveår ukjent), forvalter på Dønnesgodset på Helgeland. paa Dynnes/ Forvalter offner Dynnes Gods.
Lauritz HanssønLauritz Hanssøn] Laurits Hanssøn (n. 1613–1628), sorenskriver eller tingskriver i Helgeland fra 1613 til 1628. Sorenskriffuer paa Helgeland.

VEnt fra oss O GVD din vrede den gromme/
Lad icke den blodig suæb paa oss komme/
Straff oss oc icke som wi fluck forskylde/
          O Fader milde.

2. Om du vilt straffe oss effter vor brøde/
Huo kand da for dig bestandelig møde/
Thi all Verden kand icke dit Rijß drage/
          Naar du vilt plage.

3. Forskoen oss HErre forlad synder alle
Oc aff din Naade lad høyist ræt falle/
Det hører dig til dig Gud at forbarme/
          Offuer oss arme.

4. Hui vilt du offuerføer’/ O Skaber vijse
Orme aff jord din store grumheds Rijse/
Huad er wi? støff jord muld skygge oc aske/
          J huad wi braske.

5. Oss haffuer besmittet den synd wi ærffue/
Oc kiødet vor skrøblig Siæl mon fordærffue/
Ansee O Gud vor skrøblig Lyck’ i tide/
          Met andled blide.

6. Jmellem vor synd oc din gromme vrede/
Set din Søns korß/ nagle oc blodig Suæbe/
Spiud/ ræb/ bittre død saa oc torne Krone/
          O Naadsens Throne.

7. Lad ey dette verck dit fine forfare/
Oc ey JEsu pine forgieffuis være/
Men lad hans Blod/ oc blodig sued O HErre/
          Vor renhed være.

8. At saa skee kunde bede wi dig alle/
Aff hiertens grund oc oss dig nu befalle/
Lad oss stedse i Himmerig det giffue/
          Oc met dig leffue.

9. Met dig du Treenige Gud oc HErre/
Som Himmel oc Jord krafftlig mon rigiere/
Huilcken wi ville tacke allesammen/
          Aff hiertet Amen.

O Gud aff Himmelen see her til/
Oc lad dig det gaa til Hierte/
Huordan Sathan nu driffuer spil/
Oc opvecker stor smerte/
Dine Ord maa wi nu vel giffue mact/
At dine Børn maa lide foract/
Oc væ ja væklage udgyde.

2. Den Gud er naadig mild oc blid/
Det kand ieg nu forfare/
Hand haffuer forfylger allen tid/
O Gud du mig nu forsuare/
Lad løgn oc had ey haffue ræt/
Dit sande løffte du ey forgiet/
Lad sandhed bliffu’ obenbare.

3. Naar ieg forfylgis uden skiel/
Oc Diefflene mig hade/
J hiertit glædis ieg ligevel/
Oc mig paa Gud forlader/
Naar Sathan er vred/ da mon ieg lee/
Foracter Verdens spot oc spee/
Huo kand mig det formene?

4. Dieffuelen er en Fader forvist/
Til løgn oc suig hin slemme/
Det harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) baade Mand oc Quinde frist/
Jeg kand det oc fornemme/
Christus den Titel oc giffuer ham/
Sathanæ Børn til største skam/
Som Sanctus Johannes vidner.

5. Dieffuelen er oc en gammel Tiuff/
Som mand kand høre oc spøre/
Saa mangen hand skiller ved ære oc liff/
Hans Børn det samme mon giøre.
De liuge oc lacke saa mangen paa/
Oc sige sig dog paa sandhed at staa/
O Gud hui tøffuer du saa længe?

6. Joseph bleff ocsaa løgit paa/
J Ægypten met stor kiere/
Hand bleff dog from Gud det ansaa/
Bekom derfor stor Ære/
Hans Fiender finge laster oc meen/
Der Guds tid kom for sin Veneen,Veneen] venen: gift; vene: sorg, klage
Men Joseph bleff en Herre.

7. Enddog Christus wskyldig vaar/
Guds Søn met ypperlig gaffuer/
Dog bleff hand skieldet obenbar/
Belzebub Diefflen at haffue/
Judas oc andre toge gaffuer i løn/
Falske vidne forraadde Guds Søn/
Der motte sandhed ey due.

8. Men sandhed kom til Ords igien/
J huor da Jøderne brammit/
Judas bleff hengt Løgn brugte been/
Oc Jøderne ere beskammit/
Christus nu haffuer dommen i Haand/
Oc visselig skal komme frem/
At frelse sine Affvaande.

9. Bedre er at være løgit paa/
Oc megen wræt lide/
End liuge andre æren fra/
Oc Dommeren besuige/
Thi Gud som elsker sandheds Ord/
Skal vel heffne all løgn oc mord/
Som mod Guds Børn fast brugis.

10. Lige som en Hore er til sind/
Som ey harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) bevarit sin ære/
Som dømmer hun ocsaa Mand oc Quind/
At de hendis lige mon være/
Thi den som er ved æren skild/
Oc bær Vanærens effterbild/
Skiender mest andens ære.

11. Skarens pack taler lyd oc lack/
Oc holde sig dog vel somme/
Til sin tid faa de skam til tack/
Mand skal ey dømme de fromme/
Vden mand seer ræt siun for saffn/
Ah salig est du ene Mand
Som sandrue vidne bekommer.

12. Vilde huer Ærentiuff forstaa/
Som andre efftertracter/
Huad synd det er en liuge paa/
Huor Gud det hader oc straffer/
Heller skar hand selff Tungen aff/
Oc gick steds met en Betler staff/
End at hand vaar en Klaffer.Klaffer] baktaler, sladrehank

13. Du skantz Tunge effter Guds Ord/
Jeg siger dig nu sande/
Skal aldrig fange lycke paa Jord/
Met vaarde aff hiertit bange/
De fromme skulle det faa at see/
Oc til din store wferd lee/
At du som en Løgner straffis.

14. Huercken er ieg den først eller sidst/
Som nu lider sorrig oc quide/
Den gamle Slange met Ormelist/
J hælen oc hoffuit bider/
Men Ædel oc Wædel sticker paa bag/
Foruden brøde/ foruden sag/
Oc det met forgifftige Tunger.

15. Gierningen kand mand fri sig for/
Vel tit oc mange stunde/
Jngen saa høyt paa spillit staaer/
At hand sig nogenlunde/
Kand fri fra skiendgiesterens mord/
Tellercke slickeris falske Ord/
Oc holle dennem for munde.

16. Giff act her paa du Løgner stiff/
Det som dig allen anrører/
Du est ligevel en Ærentiuff/
Dog du vil det ey høre/
Guds Bud du est altid imod/
Om du end paa heckenfeld stod/
Din Næste vilt du skamfære.

17. Huad æren er du tæncker ey/
Ac ac si possis fiere,
Din ære hun er løbit sin vey/
Du finder den aldrig mere/
Men æren er det feyiste Træ/
Som du met Øyen kand besee/
Oc Skoffven hun kand bære.

18. Silcketunger oc BlaagarnsBlaagarns] blågarn. Sammen med silketunge et uttrykk for falskhet hierte/
Det maa ieg vel bekiende/
Mangen wskyldig Mand giør smerte/
Oc hierte sorg til vender/
Men løgnen skal vendis i Løgnerens halß/
J naar Gud vel det skal betalis/
Gud giffue i Verden her Amen.

19. Dißmere du bagtaler mig/
Met suig paa alle sider/
Dißmere giør Gud mig æren rig/
Oc hielper vel aff quide/
Skiendgiester ere vel mange til/
Det gaar mig dog som HErren Gud vil/
Mig glæder mest det allene.

20. Sandhed slaer ned den Løgn saa leed/
Det troer ieg fast i Hierte/
Oc huo at klaffe haffuer til sæd/
Ham rammer vel væ oc smerte/
Gud straffer oc huer dag oc døgn/
Dem ey allene som bruge løgn/
Men ocsaa de dem samtycke.

21. Betænck dog Syrachs Ord met flid/
Som Gud dig trolig befaller/
Hand siger at løgn er dig altid/
Jt skammeligt lyde met alle/
En Tiuff er icke saa ond oc slem/
Som den der farer met løgnen frem/
Oc sin Næste fordærffuer.

22. O KlafferKlaffer] baktaler, sladrehank tænck huor dig vil gaa/
Du som nu tuder i Øre/
Naar du for Christi Dom skalt staa/
Rictig regenskab at giøre/
For huert oc it wnyttigt Ord/
Du fremførde her nu paa Jord/
Din Næste til stor skade.

23. Thi den tid skal visselig komme/
Til skamme skalt du da stande/
At Christus vil beløne de fromme/
Som her lide spot oc vaande/
Deris Øyen graad affvasker hand/
Oc skiencker dem aff liffsens Vand/
Evindelig uden all ende.

24. Thi Christus siger at det skal skee/
Jeg troer stadelig hans Lære/
At wi som lide spot oc spee/
J Verden for hans Ære/
Met Ærenskrone beprydis skal/
Jndføris ind i Himmelens Sal/
Oc glædis met alle Guds Engle.

25. De fromme skulle oc see der paa/
Som ieg nu her fremfører/
Huad løn du for din løgn skalt faa/
Som wi aff Skrifften hører/
Den rige Mand i Helffuede fand/
Ja uden suig ræt strax paa stand/
Det hand den fattig giorde.

26. Jeg raader endnu i huo du est/
Oc Christen Naffn vil bære/
Fryct altid Gud/ oc elsk din Præst/
Som dig sandhed mon lære/
Guds Øyensteen hand kallis vist/
Vdi Guds Ord foruden list/
Den maat du ey vanære.

27. Her harhar] rettet fra hâr (kortform av haffuer) du KlafferKlaffer] baktaler, sladrehank lærdom fijn/
Som lader dig tit besolde/
Lad huer beholde æren sin/
Saa kand du din beholde/
Men bekommer du Fordærffuerens Naffn/
Dig til vanære oc icke til gaffn/
Det mon din bitterhed vaalde.

28. Nu vender ieg mig til himmelens Gud/
Som er min hierte Fader/
Hand skal mig frelse oc hielpe ud/
Sit Barn hand ey forlader/
Ah Fader ah Fader du hielp nu brat/
Mig som nu er gantske forlat/
Aff alle Menniskens Venner.

29. Menniskene ere omskifftelig/
Det kand ieg nu fornemme/
Den som allerbest loffuit mig/
Monne mig nu oc forglemme/
Oc den ieg beviste megit got/
Hielpte vel ocsaa til min spot/
O Gud lad dig det forbarme.

30. Giff mig O Fader tolmodighed/
Christi Aag nu at drage/
J denne min Gienvordighed/
Giff mig din hellig Aands Naade/
Her haffr du Liff her haffr du Siæl/
Huad du vilt giøre det tør du vel/
Loff skee dig ævindelig/ Amen.

SOrgen for Glæden gaar/
Giement huert Aar fra Aar/
Dog hun sig altid vender/
Til fryd foruden ende/
Gud kand din sorrig vel stille/
Oc dig met fryd opfylle.

2. Jammer sorrig nød oc qual
Sig først biude til fald/
Siden Lycken frem skrider/
Met fryd paa alle sider/
Gud vil din sorg forvende/
Oc hielpen til dig sende.

3. Giør dig stadig huert Aar/
Naar du nu ræt forstaaer/
At dig wven foracter/
Oc effter din lycke tracter/
Gud mon hans list vel acte/
Oc kand hans greb vel sacte.

4. Forvist den du vel troer/
Oc høyt acter hans Ord/
Hand dig i hiertit hader/
Oc dig met Tungen fatter
Gud kand hans suig vel stille/
Paa ham selff mod hans ville.

5. Raab til JEsum met fart/
J nød hand kommer snart/
Oc skal saa for dig kiempe/
Oc din wven fordempe/
Gud kand Fienden stille/
Oc forkomme hans ville.

6. J sandhed veed ieg det/
Jt haar faller ey ned/
Ey hell’r skeer skaden læde/
Vden Gud mon tilstæde/
Gud kand skaden vel spæge/
Oc dig met sit raad læge.

7. Tal Verden listelig/
Mod dig met falsk oc suig/
Gud kand det oc vel lempe/
Tunger sig selff skal dempe/
Oc du skalt HErren prise/
Som dig slig hielp beviser.

8. Driffuer dig nød oc trang/
Til Gud du stil din gang/
Forvist du det da finder/
At din armod forsuinder/
Gud kand dig hielpen sende/
Oc armoden forvende.

9. Paa Zebaoth alleen/
Sæt dit haab i alt meen/
Sandelig du boer trygger/
Om du paa hannem bygger/
Hand kand din nød forandre/
At du tryglig skalt vandre.

10. Sommerens fryd oc lyst/
Følger det Vinter frost/
Effter stor sorg oc quide/
Hiertens lyst skal fremskride/
Gud kand vel sort huit giøre/
Det harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) du vel hørt føre.

11. Alt Diuer i skoffven kall/
Paa marcken Blomster all/
Om Vintren ligge øde/
Om Sommeren faaer sin føde/
Gud vil den Vinter ende/
Oc Vaaren til oss vende/

12. Regen har værit føer/
Oc Snee faller for døer/
Nu kommer Solen hæde/
Skinend met lyst oc glæde/
Gud vil den Sne fordriffue/
Oc Solen igien giffue.

13. Est du i fattigdom/
Vær tro oc see dig om/
Naar armod er i høyste/
Vil Gud dig selffuer trøste/
Gud kand din armods effne/
Omvend til rigdoms skiebne.

14. Naar all hielp ude er/
Hoss all verdens Venner/
Guds hielp da først begynder/
Naar all mands hielp forsuinder/
Gud er trofast i hierte/
At borttag’ sin Børns smerte.

15. Ja paa din modig Taaer/
Skiencker Gud fryde Aar/
Effter hannem ieg lengtis/
Mig angrer ey ieg trengtis/
Gud kand min sorrig vel stille/
Effter sin Guddoms ville.

16. Sidst beder ieg dig Gud/
Er det dig ey imod/
At sorgen motte vige/
Oc lycken til oss sige/
Thi du kandst vor sorrig vende/
All til en salig Ende.

17. Derfor ieg hiertelig/
Stedse skal prise dig/
O naadig Fader kiere/
Min mund din loff skal være/
Loff priß hæder oc ære/
Skal steds vor Hielper være.

18. Loff priß hæder oc ær’/
Skal stedse Guders Gud vær’/
Aff Rige Arme oc Vnge/
Aff’ gamlis Hierte oc Tunge/
Thi slutte wi nu sammen/
Loff skee vor Hielper Amen.

Om Peder Rafns visebok

Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

• Peder Rafns visebog (nb.no)

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook