Tuende smaa daglige oc nyttelige Betænckninger:
Den ene vdi
En hiertens
Suck til Gud/ om Beskyttelse imod de Onde/ som boer i denne bedragelig Verden/ effter Davids egne gyldene oc værdige Ord i sin tredie Psalme/ forfattet.
Kand Siungis som den
Huo vil nu trøste mig/
Saa saare bedrøffuet er ieg.Huo vil nu trøste mig/ Saa saare bedrøffuet er ieg.] Melodiangivelsen er ukjent. Åpningsversene i teksten «AH Gud min HErre sød/ Hui er saa stor min nød/», det første rimet (sød/nød), visas strofeform og den religiøse tillitserklæringen til Gud på tross av stor nød, skaper et ikke bekreftet slektskap med den tyske salmen «Auf meinen lieben Gott trau ich in Angst und Not». Åpningslinjene i en annen tysk tekst til denne melodien fra 1630 av Johann Heermann minner om den danske melodiangivelsen: «Wo soll ich fliehen hin, weil ich beschweret bin». «Auf meinen lieben Gott» skal først ha blitt trykket i Melchior Vulpius’ Gesangbuch fra 1609, og skal også ha stått i 766 Geistlichen Psalmen utgitt i Nürnberg 1607. Melodiene til de to tyske visene er varianter av Jacob Regnarts verdslige vise «Venus du und dein Kind» fra første del av Teutsche Lieder fra 1574.
Den Anden.
Er
En retskaffuen Speyel/ huor vdi vor HErris JEsu Christi oc hans Meenigheds ContrafeyContrafey] kontrafei, avbildning, avspeiling oc Omgængelse sees oc vduijsis klarligen.
Kand siungis met den Tydske Tone/
Nu bin ich durch Liebe zu Trauren gebrachtNu bin ich durch Liebe zu Trauren gebracht] Melodiangivelsen viser til en verdslig tysk tekst og melodi som finnes i flere visesamlinger fra begynnelsen av 1600-tallet, bl.a. i Pär Brahes Visbok fra 1620 (se første bind av Adolf Noreen og Henrik Schücks 1500- och 1600-talens visböcker utgitt i Stockholm 1881). I 1619 ble visa satt ut for lutt i håndskriftet Lautenbuch des Albert Dlugorai 1619 som befinner seg på Musikbibliothek der Stadt Leipzig. Den danske åndelige visa har åpningslinjen «Af kierlighed til den trofaste Gud», og dukker opp i flere seinere salmebøker og skillingstrykk.
Prentet i Kiøbenhaffn/ Aff Andrea Koch/Andrea Koch] Andreas Koch (Andreiß; Coccus, Coccius) (leveår ukjent), født i Tyskland. Han er oppgitt som trykker på danske utgivelser fra 1626 og framover, og han oppholdt seg i København i alle fall så sent som i mars 1633. I de første årene i Danmark ble han flere ganger kalt inn til universitetets konsistorium for å forklare seg angående utgivelser av tvilsom karakter, bl.a. i 1626 for ei «bolevise». Han ble frikjent på grunnlag av at han ikke kunne dansk og dermed ikke forsto innholdet. De første årene i København jobbet Koch uten privilegier, og han trykte i stor grad på andres oppdrag og bekostning. PRV 32 («GVd Fader Søn oc hellig Aand») viser at Koch trykte noter. I 1632 fikk han kongelig utnevnelse som boktrykker i Glückstadt, nordvest for Hamburg (Ilsøe 1992, 48 og DM 5, I 204–207). Oppgitt på 18 visetrykk (1627–1630) i PRV, inkludert to dubletter. Aar 1630.
1.
AH Gud min HErre sød/
Hui er saa stor min nød/
Hui ere de saa mange/
Som daglig giør mig bange/
Som daglig imod mig trætter/
Oc effter liffuit sætter.
2.
Nu siger de om min Siæl/
Hand haffuer ingen deel/
Hoss Gud/ ey hielp/ ey Naade/
Alle vil ham forlade;
Men ieg maa sucke oc tie/
Oc effter redning bie.
3.
Du est dog Gud min skiold/
Jmod all offuer Vold/
Oc den som mig skal ære/
Mit Hoffuit høyt opbære/
Ja all min Sag oprætte/
Naar stilt er kiff oc trætte.
4.
End er til dig min røst/
O Gud vdi min brøst/
Du skalt mig dog Bønhøre/
Oc vel min Sag vdføre:
Ja all min Sag oprætte/
Naar skilt er kiff oc trætte.
5.
Naar ieg til Seng mon gaa/
Da vilt du hoss mig staa/
Jgien ieg tryg monn’ vaage/
Thi du bort dreffst den taage?
Du holder mig i liffue/
Som styrcke oc trøst kand giffue.
6.
Thi hundrede tusinde Mand/
Mig icke skade kand/
Naar de sin Haand vdrecke/
Da skal Gud den forsuecke/
Jeg frycter ey for fare/
Thi Gud kand mig beuare.
7.
Stat op O HErre Gud/
OcOc] rettet fra Dc hielp mig snarlig vd/
Slaa Fienden min paa kinde/
Hans Tænder bryd der inde/
Oc straff ham i din vrede/
Saa vil ieg siunge met Glæde.
8.
Hoss dig all redning er/
O Gud min HErre kier/
Du kanst Velsigne dine/
Naar som de bander hine:
J dig ieg mig forlyster/
Jndtil mit Hierte bryster.
Den Anden.
1. Den Christen Kircke.
AF kierlighed til den trofaste GVD/
Min Hierte/ i Smerte/ nu bryder vd/
Den hellig Aand gaff mig saadan en Krafft/
At vandre/ met andre/ til Naaderens Safft:
Met tancker/ ieg vancker/
Mit Øye/ vil føye/
Til HErren som døde oc kier harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) hafft.
2. Guds Søn.
En fattig Jomfrue aff fremmede Slect/
Wdydig/ wlydig/ jeg tog mig til Ect.
Jeg maatte vel meget ont lide derfor/
Det vilde/ min kilde/ fuld kierlighed stor:
Sandfærdig/ Bodfærdig/
Forstandig/ Oc Mandig/
En kierist ieg elsker for alle paa Jord.
3.
Det første ieg saa hende i Angist oc nød/
Da tænckte/ forlænckte/ ieg effter den død/
Ved huilcken ieg kunde betale den Sag/
Ey spared’/ forvared’/ for nogen Wmag:
Hun soffuer/ ieg loffuer/
At vecke/ forstrecke/
Den smerte hun bære denne sørgelig Dag.
4.
Ah vilde du saadant betæncke min Brud/
Da sicted’/ oc fictede/ din’ øyen til Gud/
Som baade met Ord oc venlige tale.
Forlyster/ beryster/ oc vil dig hußhuale.
Tro denne/ vil ende/
Ælende/ omvende/
Til glæde all Sorg oc vredsens Quale.
5. Den Christen Kircke.
O HErre lad dig min Tienist befalde/
Dig ære/ din være/ ieg vil oc for alle/
Mit liff dig giffue i all min tid/
Met Siælen/ Tag trællen/ O JEsu blid/
Ophøye/ mit Øye/
Din ære/ at lære/
Saa vil ieg dig loffue stedtze effter den strijd.
6. Guds Søn.
Act/ kommer end nogen besuæring dig for
Skalt lide/ oc stride/ paa denne her Jord/
Saa tænck ieg harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) dig dog hiertelig kier/
J liffue/ vil bliffue/ din Ven som ieg er.
Lad ingen/ saa ringe/
Saa høye/ dig bøye/
Fra mig/ ieg skal dig giffue dit hiertis begier.
ENDE.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.
Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
