ΠΑΡΑΙΝΕΣΙΣ
Det er:
Errindring
Om
Den store oc vnderlige Velgierning/ huilcken oss er vederfaret/ der vdi/ at all Naadsens Gud har saa Naadeligen/ Ja ræt Faderligen vddreffuit vore Fiender aff Judland/ med sin mectige oc stercke Arm/ oc igien oss den Gylden fred forærit/ saa oc Aarsagen til all wfred/ oc hoss h,uem den findis/ her hoss huad middel der er til at forekomme Guds Vrede/ som er at wi skulle løbe Gud i Faffnen med en sand oc alvorlig pænitentz.pænitentz] anger
For det sidste/ en tilbørlig Tacksigelse til den ævige oc alsommectigste Gud/ for den anammede Fred/ vdi Sangviß forfattit/ i tuende smucke Viser.
Den første med den stemme som;
O wi arme Synder/ etc.O wi arme Synder/ etc.] Melodiangivelsen viser til Hans Thomissøns egen salme «O wi arme Synder» i Den danske Psalmebog fra 1569. Det er en oversettelse av den tyske reformatoren, presten og salmedikteren Herman Bonnus’ «Och wy armen sünder» fra 1542. Melodien bygger på den latinske sangen «Laus tibi Christe, qui pateris etc.» som ble sunget i påskeuka, og som muligens har opprinnelse i oversettelsen av en tysk leise («Ehre sei dir, Christe»). Melodien er satt ut i noter til Mönch von Salzburgs verdslige vise «Eya der grossen liewe» i manuskriptet Mondsee-Wiener Liederhandschrift fra 1455/56, og er blant de eldste melodiene i tyskspråklig kirkesang. I Den danske Psalmebog trykker Thomissøn «Laus tibi Christe, qui pateris etc.» og Peter Palladius’ danske oversettelse «Døden dig trengde Herre Jesu Christ» til den samme melodien (Danske reformationssalmer).
Den anden med den/ som;
Loffuer Gud i fromme ChristneLoffuer Gud i fromme Christne] Melodiangivelsen viser til den danske oversettelsen av Ludwig Hailmanns «Lobt got ihr frummen christen» fra 1520-tallet. Den danske oversettelsen «Een gantske skøn Euangelisch wÿse om Guds ord oc lærdom» er antakeligvis skrevet av Arvid Pedersen, og finnes allerede i boktrykkeren Ludwig Dietz’ Een ny handbog med Psalmer oc aandelige lofsange utgitt i Rostock 1529. Melodien er satt ut i Hans Thomissøns Den danske Psalmebog fra 1569. Melodiens opprinnelse er uklar, men i Tyskland er den kjent som den verdslige visa «Bruder Veit», og melodiens eldste forelegg er fra 1546 (Böhme 1877, 499). Henrik Glahn antar at Thomissøns forelegg er et enkelttrykk med noter fra 1530 (Glahn 1954, 1:188). siungis med.
Tilsammenskreffuen/ Aff
Jacob Gregerssøn Landskrone.Jacob Gregerssøn Landskrone] Jacob Gregerssøn fra Landskrona i Skåne. Student 1630 (Tunold 1936c, 6).
Prentet i Kiøbenhaffn/ Aar 1630.
Erlig oc Velbyrdig Mand/
Velbyrdig
Tage Anderssøn TOT/Tage Anderssøn TOT] Tage Andersen Thott til Sirekjøbing, Duege og Egede (d. 1643). Fungerende lensherre på Båhus festning 1618, lensherre i Trondheim 1620, tilbake til Danmark 1627 etter store konflikter i Trondheim. Gift 1) med Clare Sparre i 1610, 2) med Lisbet Beck i 1640 (DBL). til
Duegeds oc Sirekiøbing Gaarde vdi Skaane/ Med sin Kiere Elskelige oc
velbyrdig Hußfrue/
Erlig oc Velbyrdig Frue/
Fru Klare Sparres/Fru Klare Sparres] Clare Sparre (d. 1636), datter av Hans Sparre til Klogerup. Gift med Tage Andersen Thott i 1610 (DBL).
Sine gantske tilforladendis befødrere/ for bevijst gode dediceret,
Esa. 12. v. 2.Esa. 12. v. 2.] Jesaja kapittel 12 vers 2.
See/ Gud er min Salighed/ ieg vil haabe/
oc icke frycte/ thi den HErre HErre er
min styrcke/ oc hand er bleffuen min salighed.
Psalm. 9. v. 2. 3.Psalm 9. v. 2. 3.] Salmenes bok salme 9 vers 2–3.
JEg vil tacke HErren i mit gantske Hierte/
ieg vil fortælle alle dine vnderlige ting.
Jeg vil være glad oc fryde mig i dig. Jeg
vil siunge dit Naffn du allerhøyeste.
1. Verß.
TJlFørste bokstav T i akrostikon TAGE ANDERSØN TOTT HErren i Christen alle/
Fremtræder ydmygelig/
Hannem til Fode at falle/
Med Hierter frydelig’/
Den gode Gud at tacke/ Ps. 75. v. 1.Ps. 75. v. 1.] Salmenes bok salme 75 vers 1.
Oc icke foracte/
Den store vnderlighed/
Ære være Gud/
Som frelste oss vd/
Foruden Pijl oc Skud.
2. Verß. Aarsagen huorfor Gud forhaled sin hielp saa lenge.
All den stund wi dristed Esai. 33.Esai. 33.] Jesaja kapittel 33.
Paa vor egen mact/
Huilcket wi icke viste/
Vaar Gud aff oss foract.
Derfor hand fra oss vende/
Sin Faderlig hielp oc trøst/
Thi wi vilde ey kiende/
Vor stor’ Synder oc brøst/ 1. Cor. 11. v. 31. 32.1. Cor, 11. v. 31. 32.] 1. Korinterne kapittel 11 vers 31–32.
Ære være Gud/
Som frelste oss vd/
Foruden Pijl oc Skud.
3. Middel huor med wi kunde bevege Gud til at hielpe oss.
Gantske ringe wi vaare/
Med egen mact oc Haand/
Men der de hæde Taare/
Oss ned paa Kinden rand/
Lod Gud sig bevege/ Jona. 3.9.Jona. 3.9.] Jona kapittel 3 vers 9.
Ved saadan Vaaben god/
Vore Fiend’r monn’ hand spege
Dem vd hand fligde loed.
Ære være Gud
Som frelste oss vd
Foruden Pijl oc Skud.
4. Huor hen der vore Fiender saa.
Enddog de sig indbilde
J Hierte hu oc sind 1. Sam, 17 v. 43. 44.1. Sam, 17 v. 43. 44.] 1. Samuelsbok kapittel 17 vers 43–44.
At de vist vilde besnilde/
(Dog det dem ey gelind’)
Oss/ vor Lærdom den faste/
Med deris trædske fund/
Men Gud slet kuldkaste/
Deris mening vdi grund.
Ære være Gud/
Som frelste oss vd/
Foruden Pijl oc Skud.
5. Huad deris mening hafde værit haffde Gud icke steckit dem.
All deris Hoffuid oc Hierne/
Fortæred de her paa/
De Guds Ords safft oc Kierne/
Kunde forbittred faa/
Oc Landsattern’ at forderffue/
Ja fordriffue Gammel oc vng/
Sig selff igien at forhuerffue/
Voris Voning Gods oc grund.
Ære være Gud/
Som frelste oss vd/
Foruden Pijl oc Skud.
6. Det Gud haffuer loffuit at hand vil være nær hoss dem som paakalde hannemhannem] rettet fra han n‹…›m (konjektur) det haffuer hand smuct effterkommit.
Nu du her imod vel acte/
Huor Ærens Koning from/
Du merck men/ oc betracte/
Huor gantske snart hand kom/
Der sorrig mest anstrengde
Baade paa Leg oc Lærd/ Luc. 24: v. 15Luc. 24: v. 15] Lukas kapittel 24 vers 15.
Monne hand Trøst fremsende/
Merck her huor god hand er/
Ære være Gud/
Som frelste oss vd/
Foruden Pijl oc Skud.
7. Lige som hin grumme Vlff oplader sin strube/ mod det tamme oc taabelige Faar/ saa giorde vor Fiend ofuer oss.
Deris stercke oc store Strube/
Offuer oss oplode de/
Ja strax oss vilde opsluge/
Haffde nogen troet sligt?
Huor HErren dem tilstæde/
At bruse oc storme fort/
Huad skal ieg sige/ at indtræde/
Paa den Gudlanske ort.
Ære være Gud/
Som frelste oss vd/
Foruden Pijl oc Skud.
8. Wi vilde icke affsundre oss fra det wgudelig hob/ der Gud lod dem blifue fra oss.
Er det saa stort at vndre/
Som Gud tilstæder saa:
Wi vilde oss ey affsundre/ Gen. 18. v. 20. 21.Gen. 18. v. 20. 21.] (Genesis) 1. Mosebok kapittel 18 vers 20–21.
Fra Synd oc Ondskab staa:
Men wi Daglig sagde/
J Morgen er god tid/
Naar Morgen kom/ wi tagde/
Effter Raffnens vijß oc ijd/ijd] gjerning
Ære være Gud/
Som frelste oss vd/
Foruden Pijl oc Skud.
9. Naar Gud forhaler sin hielp en tidlang/ da sigis hand at fløtte fra Mennisken
Ringe ocsaa wi skiøtte/ Es. 26. v. 10.Es. 26. v. 10.] Esekiel kapittel 26 vers 10.
J den Gylden Freds stund/
Om Gud/ derfor hand fløtte/
Lod oss aff Hiertens grund/ Ps. 10. v. 3.Ps. 10. v. 3.] Salmenes bok salme 10. vers 3.
Bancke/ Lede oc bede/
Effter vor Frelsers raad/
Siden alting til rede/ Luc. 11. v. 9. 10.Luc. 11. v. 9. 10.] Lukas kapittel 11 vers 9–10.
For oss ferdig laa/ Marc. 11. v. 14.Marc. 11. v. 14.] Markus kapittel 11 vers 14.
Ære være Gud/
Som frelste oss vd.
Foruden Pijl oc Skud.
10. Naar Gud skiuler sin hielp saa lære wi strax at søge HErren.
Saadan kand Mennisken driffue
Til Pœnitentz oc Bøn Es. 18. v. 19.Es. 18. v. 19.] Esekiel 18 vers 19.
At de sig fort begiffue/
Til den høyestes søn/ Jon. 3. v.8. 9Jon. 3. v.8. 9] Jona kapittel 3 vers 8–9.
Oc Mesterligen ficter/ Mat. 15. v. 22.Mat. 15. v. 22.] Matteus kapittel 15 vers 22.
Med den Aandelig suerd Mat. 15. v. 25Mat. 15. v. 25.] Matteus kapittel 15 vers 25.
Oc ey med Bønen suicter ibid. v. 27.ibid. v. 27.] Matteus kapittel 15 vers 27.
Før Gud offuervundet er ibid. v. 28.ibid. v. 28.] Matteus kapittel 15 vers 28.
Ære være Gud/
Som frelste oss vd/
Foruden Pijl oc Skud.
11. Bønens forhalelse/ foraarsageforaarsage] rettet fra foraar / sage Gud til at ødelegge Sodomam oc Gomorrham
Ørckeløßhed i Bønen Gen. 19. v. 24.Gen. 19. v. 24.] (Genesis) 1. Mosebok kapittel 19 vers 24.
Derfore huer Christen god/
Forskiud; oc see til Lønen:
Det er all ondskabs rod.
Sendt David men for dagen: Gen. 19. v. 25.Gen. 19. v. 25.] (Genesis) 1. Mosebok kapittel 19 vers 25.
Hand bleff i Bønen sin/
Hand giør dig oc vijß paa sagen/
Om du til hannem trin/
Ære være Gud/
Som frelste oss vd/
Foruden Pijl oc Skud.
12. Den rette principalis aarsag huorfor GVD hiemsøger Lande oc Riger med wfred.
Naar wi nu søger mere/
Aarsage til all wfred/
Behøffuer wi ey flere:
Salomon giffuer oss beskeed/
Landsens Synder giøre/
J mange Riger oc Land/
Ja tit oc offte at indføre/
Forandring/ siger ieg forsand
Ære være Gud/
Som frelste oss vd/
Foruden Pijl oc Skud/
13. De Niniviters Synder | robte ofuer dem for Guds Ansict.
Thi ville wi offuerveye/
Den Synd i Ninivæ Stad/
Da haffuer den Gud tillegget/
At straffe vden afflad/ Jon. 1 v. 2.Jon. 1 v. 2.] Jona kapittel 1 vers 2.
Dog aff sin godhed vdsende/
Hand Jonam sin Herold god Jon. 3. v. 2Jon. 3 v. 2.] Jona kapittel 3 vers 2.
Som minde oc gaff tilkiende/
De Gud skulde falde til Fod/
Ære være Gud/
Som frelste oss vd/
Foruden Pijl oc Skud.
14. Oc rette Vaaben/ som wi skulle ficte med mod Gud.
Oc der de effterkomme/ Jon. 3. v. 8.Jon. 3. v. 8.] Jona kapittel 3 vers 8.
Hans Faderlig’ Hiertelag/
Da bleff det dem til fromme/
At Gud sin Vrede oc had/
Vende dem strax til Naade/
Lod sig offuer dem forbarm’/ Jon. 3. v. 9.Jon. 3. v. 9.] Jona kapittel 3 vers 9.
Thi de robte sørged/ oc bade
Rig/ Fattig/ ja huer Barn/ Jon. 3. v. 8.Jon. 3. v. 8.] Jona kapittel 3 vers 8.
Ære være Gud/
Som frelste oss vd/
Foruden Pijl oc Skud.
15. Som Fulen der vndgaar mod Fulefengerens minde/ saa ere wi slupne mod all vore mening oc tancke.
Tillige maa wi sige/
Som aff Snaren slupne er’/
Oc bekiende her i liffue/
Alle oc huer i sær/ Ps. 124. v. 1.2.3.Ps. 124. v. 1.2.3.] Salmenes bok salme 124 vers 1–3.
At wi intet kunde/
Med vor frimodighed/ Es. 33. v. 1.Es. 33 v. 1.] Esekiel kapittel 33 vers 1.
Stride nogenlunde/
Oss til sickerhed/
Ære være Gud/
Som frelste oss vd/
Foruden Pijl oc Skud.
16. Icke oss/ icke oss HErre/ men dit Naffn gif æren.
Thi ville wi glade være/
Alle oc huer for sig/
Den Høye giffue Æren/
Som oss bevijste slig/ Ps. 147. v. 1. 2. 3.Ps. 147. v. 1. 2. 3.] Salmenes bok salme 147 vers 1–3.
Barmhiertighed oc Naade/
Der Korssit treffued oss/
Som vilde med oss i Raadet/
Være/ mod Fienden foss.
Ære være Gud/
Som frelste oss vd/
Foruden Pijl oc Skud.
Den anden Vise med det
Melodi/ som/
Loffuer Gud i fromme Christne
Siungis med:
1. Verß. Gud er Godheds oc barmhiertigheds Veldekilde.
FRommeFørste bokstav F i akrostikon FRV KLARE SPARRES Christne tillige/
Loffuer Gud i allen stad/
Oc hannem æren giffuer Ps. 154. v. 1.Ps. 154. v. 1.] Salmenes bok salme 154 vers 1.
Priser foruden afflad/
Som nu saa mangelunde/
Sin godhed lader betee/
Mod Mennisken alle stunde/
Som wi med Øyn’ kand see.
2. Verß. HErrens Barmhiertighed bliffuer ‹huer› Dag nye offuer oss siger David/
Riglig hand vist vdøser/
Sin store Barmhiertighed/
Ja Dagligen oss forløser/
Aff luter Kierlighed/
Fra Jegerens falske snarer/ Ps. 91. v. 3Ps. 91. v. 3] Salmenes bok salme 91 vers 3.
Som hand vdstrecker med flid/
Sine Børn hand dog bevarer/
J Verdsens sidste tid.
3. Verß:
Vist findes oc Vlffue trædske/
Som fremkrybe sactelig/ Mat. 7. v. 15Mat. 7. v. 15] rettet fra (v. 15 / Mat. 7 (omløpende linje). Mat. 7. v. 15] Matteus kapittel 7 vers 15.
Oss arm’ Lam ere de grædske/
Som ere men taabelig’/ Joh. 10 v. 10.Joh. 10 v. 10.] Johannes kapittel 10 vers 10.
De vill’ dem sønderriffue/
Fra Hyren oc tage dem/
Guds Ord oc at fordriffue/
Det monne de ey forglemm’.
4. Verß: Ligesom Satanas i begyndelsen fra røffuede Cain sit Broderlig hierte saa frarøffuer hand endnu all den Kierlighed som det ene Menniske skulle hafue til det andet.
Kand wi icke nock erfare/
Det i Daglig forfarenhed?
Huor Dieffuelen monne saa saare/
Jndbyrdis fred oc Kierlighed/
Slet ynckelig forvende/ Gen. 5. v. 8Gen. 5. v. 8] (Genesis) 1. Mosebok kapittel 5 vers 8.
Dem Gud effterfølge bød/
Til wfred vden all ende/
Gud være med oss i Nød.
5. Verß: Satanas skulle ey formaa sig meer mod oss/ end en hund som staar i en Lencke formaar sig imod den som gaar ham forbi.
Lad Dieffuelen alligevel bruse!
Oc øffue oc prøffue sit spil/
Mod Guds Børn storme oc suse/
Gud ham dog stecke vil/
Hans tid lacker nu ad ende/
Derfor hand spille skal/ Apoc. 12. v. 12.Apoc. 12. v. 12.] (Apocalypsis) Johannes’ åpenbaring kapittel 12 vers 12.
Med wenighedwenighed] rettet fra wenigded at optende/
Blant mange/ foruden tal.
6. Verß. Naar troentroen] rettet fra tro en er i oss rodfest/ saa kand oss intet skade.
At Gud aff Naade vilde feste/
Troen i Hiertet ind/
Oc hende vande oc leske/
Med Regnen oc Duggen sin/
At wi med dig kunde henge/
Med Hierte hu oc sind/ Math. 15. v. 27.Math. 15. v. 27.] Matteus kapittel 15 vers 27.
Om du vilt tiden forlenge Joh. 2. v. 4.Joh. 2. v. 4.] Johannes kapittel 2 vers 4.
Det bede wi for Naaden din.
7. Verß: Naar Gud frelser oss aff Nød/ da bør wi at forkyndeforkynde] rettet fra for kynde hans ære.
Rundeligt ville wi da kundgiøre/
Alt baade blant Quinde oc mand
Oc din ære vijt vdføre/ Ps. 30. v. 2 3 4.Ps. 30. v. 2 3 4.] Salmenes bok salme 30 vers 2–4.
Som saa hielpe oc frelse kand/
Dit Naffn lad derfor prijst bliffue/
Blant Menniskens Børn paa jord
Men wi ere her i liffue/
Siden sætt’ oss i Engle Chor.
8. Verß: At Gud med sin H Aand ville fornye vort sinds Aand.
Evige Gud tilvende/
Dine Ørne til vor Bøn/
Til dig vor Tro lad brende/
For din enborne Søn/
Oc vor Aand oc fornye/
Formedelst din Hellig Aand/
Den samme vort Hierte bepryde/
Som det oc vdrætte kand.
9. Verß. Oss bør ey at sette Tacksigelsen bag Døren naar Gud haffuer endtlediget oss.
Saa ville wi tacken vdsige/
Dig HErre aff hiertens grund/
Du haffr oss frelst aff quide
Fra Fiendens trædske fund/ Ps. 30. v. 5.Ps. 30. v. 5.] Salmenes bok salme 30 vers 5.
Tack skee dig mangelunde/
Tack skee dig mangefold/
Tack skee dig huer tid oc stunde/
Den Gylden Fred lad Marcken behold.
10. Verß Huad wi bede Faderen om i Sønnens Naffn/ det vil hand visseligen giffue oss.
Prijß være den æuige Fader/
Tack skee hans eniste Søn/
Som alting styrer oc raader/
Formedelst vor Meglers Bøn/
Tack skee den Hellig Aand dislige/
Vor rætte Hußvalermand/
Wi bede du vilt hoss oss bliffue/
Oss føre paa rætte Baan’.
11. Verß. Den som er Vijßdoms kilde/ hand veed ocsaa vel/ at vise oss nu til fred oc rolighed.
Altid Gud oc bevare/
Voris Naadige Konning god/
K. CRISTIAN vden all fare/
Som for oss ficte lod/
Hans Majestetis tancke/
Du Vijßdom Kilde sand/
Forfremme/ som vijd monn’ vancke
Giff/ som til Fred tiene kand.
12.
Rigens Raad vil ieg ey forgiette/
Men bede min Gud med flid/
Hand vil den Hellig Aand sætte/
J Raad med dem altid/
Oc deris forstand oplade/
Til saadant at raadsla/
Som Riger oc Lande kand bade/
Oc Gud sin Ære naaer.
13. Verß.
Riderskab oc Adelskab dislige/
Gud være med dem altid/
Gud dennem sin godhed indliffue/
Deris Hierter oc bøye did/
Som Gud kand Æren fange/
Med Søn oc Hellig Aand/
Oc de aff Sorrig oc Vaande/
Maatte frelsis ved Guds bistand.
14. Verß. Den gode Gud vnde oss saaledis at bruge det Lægemlige at det bliffuer oss icke til saligheds forhindring.
Ellers vil ieg oc Gud antvorde/
En huer vdi sin stand/
HErren dennem fremme oc fodre/
Formedelst sin Hellig Aand/
Vnde dennem saa at bruge/
Hans gaffuer her paa Jord/
De siden Guds Ansict motte skue/
J det Himmelske Chor.
15. Verß.
Saa vil ieg nu beslutte/
Denne min Vise oc Sang/
Oc alting her indlucke/
Oc bede Gud om sin Aand/
Wi aff hans store Naade/
Det Lægemlig’/ kand bruge saa/
Naar wi det skulle forlade/
Wi Himmerige vist maatte faa.
AMEN.
Bønen.
O Du Allernaadigste oc Barmhiertigste Fader/ wi tacke dig/ huilcket oc tilbørligt er/ for den store Naadis bevijßning/ du oss aff din luter godhed oc Naade bevijst haffuer/ i det/ du saa nyligen haffuer oss igien den Gyldene Fred paa Fode skaffet; men effterdi wi maa bekiende/ at wi mere til det Onde end til det gode/ ere aff voris Natur geneyede/ i det wi icke findis dig saa Tacknemmelige som det sig burde/ for denne din store Naadis bevijßning/ med voris Hiertens ydmyghed dig at tacke/ men heller haffue lyst/ til voris slemme oc forargelige leffnet/ Nat oc Dag wforskammet at øffue oc driffue/ Lige som tilforn/ huor met wi din wsigelige godhed til Vrede opvecker. Derfor bede wi dig O fredsens Første/ effterdi du nu igien lader oss see din Vredis glantz med wenighed/ at opkomme/ da bede wi dig at du vilt giffue oss din Hellig Aand/ formedelst huilcken wi kunde afflegge saadant forargeligt leffnit/ oc rense oc toe oss aff alle vore Synder/ oc leffue Gudeligen i HErren/ oc icke nu ydermere foraarsage den gode oc Guddommelige Gud/ til at straffe oss med wfred/ men at wi langt heller med Fred oc Rolighed maatte nyde oc bruge dine gaffuer oc Velgierninger/ oc dig stedse formedelst din hellig Aands Naade/ Ære/ Prise/ først her i dette suage oc skrøbelige Liff/ at wi siden naar Røsten skal liude/ Staar op i Døde oc kommer for dommen/ maatte da møde Ærens Konning med glæde/ oc være hannem kier komne Gester/ at hand da kunde foraarsagis til/ at indlede oss i den ævige glæde/ den at nyde/ bruge oc beholde til ævig tid/ AMEN.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.
Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
