Et ABC.
Vdi huilcket mand kand see/ huorfor Guds Velsignelse oss fraryckis/ oc wi maa lide oc vdstaa saa mange haarde plager. Nemlig/ at all rætsindig Christen Kierlighed/ oc andre gode Dyder/ som huert Menniske skulle bevjse mod Gud oc vor Næste/ er bleffuen saa meget siug oc gantske mactløß/ at de paa det næste ere døde.
T. J. T. T. G. J. M. M. D. V.T. J. T. T. G. J. M. M. D. V.] Det er ikke funnet noen forklaring på disse initialene.
Aff S. N.S.N.] Av Ehrencron-Müller identifisert som Svend Nielsen (Ehrencron-Müller 1940, 179), noe Tunold med noe forbehold slutter seg til (Tunold 1936c, 4).
Siungis met den Tone/ som:
Ah Himmelske Gud oc HErre/ du Dommer etc.Ah Himmelske Gud oc HErre/ du Dommer etc.] Melodiangivelsen viser til førstelinjen i PRV 39 En Ny Vijse/ Om den Slemme Forgifftige Last/ Fradserj oc Druckenskab/ vdaff huilcken kommer mange slags Synder utgitt av Salomon Sartor i København. Dette trykket angir den tyske visa «Ein trewes Hertz in Ehren hab ich mir ausserwehlt» som melodireferanse. Teksten til den tyske visa er skrevet av Benedict Faber. I boka 1600-talsviser. Eit handskrift frå Røldal fra 1976 påpeker Reimund Kvideland, med referanse til Niels Schiørrings avhandling fra 1950, at visa er oversatt til dansk med tittelen «Udvalgt har jeg i æren». Et visetrykk med samme tittel, tekst og melodiangivelse som i PRV 39 finnes i Karen Brahes Bibliotek, Roskilde Kloster (København, 1635). Melodien finnes i manuskriptet Peter Fabritius af Rostocks Lutbog fra rundt 1603, i Det Kgl. Bibliotek i København. Melodien er også satt ut i Valentin Hausmanns Neue liebliche Melodien fra 1598. Samme melodiangivelse i PRV 31a, 56 og 60a. Den tyske visa er melodiangivelse i PRV 39.
Qui nunquam malè, nunquam benè.
Spes, Non, Confundit.
Prentet i Kiøbenhaffn/
Aar 1629.
1.
ACh Hemmelske Gud oc HErre/
Vor eniste Haab oc Trøst/
Huor længe skal det være/
At all vor glæde oc løst/
Skal tages fra/
Oc saa bedrøffuet gaa/
Vilt du oss saa forglemme/
Oc haardelige klemme/
Da wi slet ingenlunde/
Bestaa kand nogen stunde.
2.
Banghed haffuer oss betaget/
For wi er sted i nød/
J alle maade plaget/
Nu vild’ huer være død/
Oc fri fra strjd/
Oc den store Dyrtid/
Som sees her forsande/
Hoss oss i vore Lande/
Det Gud hand sig forbarme/
Off’r oss vsle oc arme.
3.
Christe som høyt monn’ side/
J Himmelske høye Chor/
Kand du fordrag oc lide/
Din arme lille Hior/
At wlyck’ skal tryck’/
Knusis i smaa styck’/
Huor længe vilt du slomme/slomme] slumme, sove
Oc ey met hielp komme/
Vog op oc see nu til/
Huor sørgelig lægis spil.
4.
Dig haffue wi fortørnet/
Met Gierning/ Tanck’ oc Ord/
Oc ey der paa har skiønnet/
At du vel mod oss giord/
O HErr’ din lær’/
Dit Naffns loff priß oc ær’/
Det gode slet forsagis/
Det onde steds optagis/
For saadan synder lede/
Opkommen er Guds vrede.
5.
Elendighed monn’ være/
At Gud har taget fra/
Huis wi oss met skull’ nere/
Der lidet skiønnis paa/
Fiskne aff Strand/
Velsignelser aff Land/
Skouen’ wfructbar ere/
Træerne lidet bære/
Ja alting slet forsuinder/
Wi alle maade finder.
6.
Fæ/ Faar/ Fugle oc andet/
Fructbar i tusind Leed/
J Hior oc meng’ har ganget/
J disse Land’ oc Sted/
Nu er dißver/
Saadan Guds gaffuer feer/feer] færre
Mißvext igien wi haffuer/
Til verste alting laffuer/
Velsignels bortviger/
Forbandels’ hid gien figer.figer] haster
7.
Giør du dig der paa tancke/
Huor for nu saadant skeer/
At Gud i hobe sancke/
Wlyck’/ sig vred beteer/
For sand det kand/
Kiende oc see huer mand/
Naar vore syndig Facter/
Vdi sandhed betracter/
Saa kand huer see oc kiend’/
Vor Gierning det fortien’.
8.
Her vaar vel at opregne/
Men huo vil høre til/
Mand tør ey andre tegne/
Forsand ieg sige vil.
Huer maa oc kand/
J Barmen stick sin Haand/
Spedalsk skal den vddrage.
Mangen paa andre klage/
Det hand selff aabenbar/
Fast ver bedreffuet har.har] rettet fra hâr (kortform for haffuer)
9.
Jngen vil Bielcken acte/
Som huer i øyet beer/
Sin Broders brøst høyt tracte/
En ringe Skieffue er/
Det du vilt haff/
Din JeffuenJeffuen] jevne, jevnlike, jevnbyrdige Christen aff/
Saadant andre bevise/
Der aff kand mand dig prise/
Du giør effter Guds bud/
Som en from Christen god.
10.
Kunde huer sig besinde/
Som harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) nock Peng oc Gods/
Off’rflødig vd’ oc inde/
Aff Korn oc Kiern der hoss/
Ey vil forbarm’/
Offuer vsle oc arm’/
Om du vaar saa ælende/
Oc haardelige trengde
Som mang i disse dag’/
Vilt du ey da hielp haffu’.
11.
Latterligt mon det være/
For mangen som er met/
De veed ey Gud vor HErre/
Er vnderlig i forsæt/
Hand giffue kand/
Ja tag’ igien paa stand/
Giør got men du maa raade/
Det er dig beste baade/
Thi mangen trenger nu/
Som vaar saa rig som du.
12.
Men du ey nu vilt skønne/
Paa Guds Velgierning fin/
Kand der aff nappe rønne/nappe rønne] få erfare, få prøve seg på, få merke
At huercken du ellr din/
Maa nyd’ oc faa/
Dryck/ eller smuler smaa/
Nødis andre at bede/
Om det du før lodst ligg’/
Fuld tit kand det sig hend’/
At Lycken sig saa vend’.
13.
Nu er det best at tiene/
Men wi harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) tid oc stund/
Huer andre steds got meene/
Altid aff hiertens grund/
Men wi formaar/
Guds gode Gaffuer har/har] rettet fra hâr (kortform for haffuer)
Mangen vild gieffmild været/
Naar Godtzet er fortæret/
Jngen tilforn mon tænck’/
Verden Modgang vil skienck’.
14.
O Gud du dig forbarme/
For Christi pin’ oc død/
Hielp all vsle oc arme/
J deris haarde nød/
Ey findis kand/
Hoss Mennisken bjstand/
Jngen din Ord vil acte/
Huer egen fordeel tracte/
Huo mest kand forhuerffue/
Sit Hemmerig skal være.
15.
Paa Venner dig ey forlade/
Venskab er snarlig vend/
Mangen anden forrade/
Ja vnder Venskab skin/
Er sød i Mund/
Gifftig aff hiertens grund/
Derfor vil ieg dig raade/
Paa Gud du dig forlade/
Naar verdslig feiler dig/
Hand hielper visselig.
16.
Quid’ angist sorg oc smerte/
Huert Guds Barn lide maa/
Naar de vill’ kiend’ oc mercke/
Sandhed er reyst her fra/
Opkommen er/
J steden/ for (dißvær)
LøgenLøgen] løgnaktig finantzfinantz] løgn, hykleri fremsuinge/
J alle sager vinde/
Sandhed er ey at find’/
Huercken vd eller ind’.
17.
Rætferdighed som gielder/
Baade for Gud oc Mand/
Nu fast met Hoffuet helder/
For den har ey bistand/
Fortryckis fast/
Lider offuerlast/
Hindis klæder omvendis/
At det ey skulle kiendis/
Wræt for rætten gaar/
Dog ey længe bestaar.
18.
Sandkierlighed harhar] rettet fra hâr (kortform for haffuer) været/
Den ædle Dyd saa bold/
J alle statter ærit/
Nu er den frossen kold/
Ja had oc vred/
Affvind oc all fortred/
Stor er gien opkommen/
Saa ingen kand naa bonden/
Det maa mangen klage/
J disse ond’ dage.
19.
Troskab som haffuer været/
Blandt alle Læg oc Lærd/
Hoss flesten er fordærffuet/
Saa den er intet verd/
Stor falsk oc suig/
Regierer veldelig/
Jngen sig kand tag’ vare/
For falske greb oc snare/
J alle Regementer/
Brugis falske rencker.
20.
Vær kieck oc frisk i sinde/
Lad men Kun løbe fort/
Oc dig standhafftig finde/
Derfor ey sørge stort/
Lad bruß oc suß/
J alle VraerVraer] vra; kro oc Huß/
Din sag stedse tracte/
Salighed fast acte/
Exempel ond lad far’/
Wstrafflig dig bevar’.
21.
Wtalig du ey være/
Enddog det ilde gaar/
Aff ont det gode lære/
Saa vijt du det formaar/
Huad got er giem/
Det ont er forglem/
Thi faa er verdens dage/
Giør ey huad dig behage/
Stor konst er vel at leffu’/
Der hoss salig bliffu’.
22.
Xerxses den mectig Herre/
Vel frisk vaar hand i Mod/
Der Lycken god monn’ være/
Ey sagen ræt forstod/
Men strax omkring/
Vendis hu oc sind/
Der hand monn’ see oc skue/
Sin Folckrige formue/
Fast kort vaar deris dag’/
Der offuer hand mon klag’.
23.
Ydmygelig wi beder/
Dig JEsu Christ Guds Søn/
J sandhed du oss leder/
For din død hør vor Bøn/
Vor synd forglem/
Oss før snarlig hiem/
Men huad wi her skal lide/
Hielp mandelig at stride/
Vdreck din mectig Haand/
Som ingen modstaa kand.
24.
Zebaoth mectig HErre/
Krigs Kempe gantske sterck/
Dit Naffn til loff oc ære/
Alting met oss i verck/
Beskicke saa/
Wi met all attra/
Her Christlig kand leffue/
J sand kierlighed øffue/
Steds tacke kiere HErr’/
Dig skee loff priß oc ær’/
AMEN.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Peder Rafns visebok har lenge vært en av Nasjonalbibliotekets best bevarte hemmeligheter. Den er intet mindre enn Nordens største enkeltsamling av visetrykk fra 1500- og 1600-tallet, opprinnelig utgitt i Danmark-Norge og Tyskland mellom 1583 og 1634. Samlingen er et massivt bidrag til en kildefattig tid.
Denne tekstkritiske versjonen av Peder Rafns visebok åpner tilgangen til dette unike materialet for forskere og andre interesserte, og belyser den i et bredt tverrfaglig perspektiv. Transkripsjonen av tekster og melodier følger moderne edisjonsfilologiske standarder, og fragmenterte tekster er – så langt det er mulig – restituert etter andre eksisterende kilder. Utgaven er utstyrt med kommentarer til trykkenes materialitet, omtalte personer, illustrasjoner, melodier og bibelreferanser, med ordforklaringer, samt faglige innledninger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
